Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w53 1/2 s. 40-44
  • Modenhed bringer lykke

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Modenhed bringer lykke
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Lignende materiale
  • Stræb efter den påkrævede modenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Nå frem til modenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Åndelig skelneevne — et bevis på kristen modenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Er du moden?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
w53 1/2 s. 40-44

Modenhed bringer lykke

1. Hvorfor og hvordan finder et barn glæde i at blive større?

ET LILLE barn finder glæde i at blive større. Barnets sind opdager nye områder. Mens den lille er spæd, omfatter dens verden kun vuggen eller moderens arme. Men det varer ikke længe, før barnet ønsker at gå på opdagelse, og så begynder det at kravle. Det kravler rundt alle vegne og griber fat i alt, hvad det kan nå. Barnet ønsker at se, det er videbegærligt og søger sig ny viden enten bevidst eller ubevidst. Ofte, når du forklarer et barn noget, vil det sige: „Hvorfor?“ Undertiden vil de spørgsmål, børn stiller til os, få os til at standse op og tænke over tingene, og til andre tider vil vi blot svare, at sådan er det nu engang. Men det er ikke tilfredsstillende. Vore svar bør være fornuftige, logiske og hensigtsmæssige. Barnet er under opvækst, er ved at modnes, og det tilfredsstiller det at kende tingenes årsag og virkning.

2. Hvilke vigtige ting lærer et barn i de første skoleår, og hvorfor er disse ting af vigtighed?

2 Det varer ikke længe, før barnet er gammelt nok til at komme i skole. Så begynder det for alvor at bruge sin forstand og tilegne sig oplysning. De ting, som et barn lærer i første klasse og i de næste få år, behøver det ikke at komme tilbage til eller at lære igen. Disse første ting er grundlærdommene. På disse grundprincipper hviler al teori om grammatik, regning og udtale. Nu er barnet rede til at tumle med nye tanker og større begreber. Når det kommer op i de højere klasser, lærer det matematik, geometri, fysik, kemi og sprog, men de første grundlærdomme udgør stadig en del af barnets kundskabsfond og er nyttige for det til enhver tid. De udgør selve grundvolden for dets viden. Uden disse grundlæggende oplysninger kan barnet ikke vokse til modenhed eller føle sig lykkelig.

3. Hvorfor må nogle bestandig lære grundprincipperne om og om igen? Hvilken adfærd bringer større lykke?

3 Når et menneske giver sig til at studere et bestemt fag, må han først gøre sig grundbegreberne klart og så bygge sin kundskab på dem. Efterhånden som han bygger videre på disse sande principper, opnår han større kundskab og forståelse. Studerer han ikke, og fortsætter han ikke med at gøre fremskridt, vil han endogså glemme selve grundprincipperne. Nogle mennesker handler sådan. De er for dovne til at bruge deres forstandsevner og giver sig ikke tid til at genopfriske det, de engang har lært, eller de bruger ikke den kundskab, de har tilegnet sig, så de skaffer sig større kundskab. I dag er der mange, der kommer til kundskab om sandheden, de lærer grundprincipperne, men fordi de ikke bruger, hvad de har lært ved at fortælle andre derom, finder de, at de hele tiden må studere det samme om og om igen. De er som dem, apostelen Paulus omtalte i Hebræerne 5:12: „Thi skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde.“ Det er en absolut nødvendighed at bruge Guds ord, for at det kan fæstne sig i vort sind. Hvis vi ikke bruger ordet som modne lærere, så vil vi vedblive med at være åndelige spædbørn. Tænk på den lykke, der følger med større kundskab! Hvorfor skulle vi vedblive med at gå tilbage til det, vi allerede har lært? Paulus siger: „For enhver, der får mælk, er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men fast føde er for modne mennesker, for dem, som gennem brug har fået deres opfattelsesevner opøvet til at skelne både ret og uret.“ (He 5 Versene 13, 14, NW) Der er ingen lykke ved at gøre noget galt. Hvis du er moden, så vil du vide, hvad der er ret, og gøre det, og din kundskab og modenhed vil bringe dig lykke.

4. Hvorfor er det nødvendigt at komme sammen med Jehovas vidner, og hvor mange kredse findes der, som kan give lejlighed dertil?

4 Hvad du behøver for at opbygge din tro, er regelmæssigt at komme sammen med Jehovas vidner ved deres bibelstudiemøder. Jehovas vidner har rigssale ud over hele verden. Der findes 13.942 kredse eller menigheder af Jehovas vidner, der har faste mødesteder, så de, som ønsker at lære, kan få lejlighed dertil. Ved regelmæssigt at overvære disse møder og studere Bibelen kan du vokse til modenhed. Jehova Gud har givet mennesker en hjerne, for at de skulle bruge den, og det er kun ved brug, vi kan opøve vore opfattelsesevner.

5. Hvad venter vi ganske naturligt af dem, som vi har studeret med et stykke tid, og hvor mange tog gennemsnitligt del i arbejdet hver måned i året, der gik?

5 Det er naturligt for Jehovas vidner som forkyndere og lærere at drage den slutning, at de personer, som de studerer Bibelen med i deres hjem, efter et stykke tid er rede til at gå med ud i arbejdsmarken og anvende den kundskab, de har tilegnet sig. Disse forkyndere ved, at der er større lykke forbundet med at give end med at modtage. I tjenesteåret 1952 var der 426.704 Jehova Guds tjenere, der hver måned forkyndte det gode budskab om Riget. Det er gennemsnitstallet for året. Der er mange flere rigsforkyndere verden over, men de var ikke alle ude i forkyndergerningen hver måned som følge af forhindringer eller dagliglivets pligter. Men hvis de alle lagde deres forhold til rette (og det burde de), så kunne de godt være regelmæssige forkyndere af det gode budskab, og det er den vigtigste gerning, et menneske i dag kan udføre. De vil erfare større lykke ved tilværelsen, hvis de regelmæssigt deltager i denne gerning, for det vil betyde, at de er med til at give andre noget.

6. Hvorfor blev der aflagt genbesøg sidste år, hvor mange blev der aflagt og hvor mange bibelstudier blev der holdt?

6 Modne Jehovas tjenere er travlt beskæftiget med at aflægge genbesøg hos folk, som er interesserede i sandheden. Grunden til, at de aflægger disse besøg, er, at de ønsker at hjælpe de retsindige til at bruge deres opfattelsesevner og få dem opøvet til at skelne, hvad der er ret, og hvad der er uret, og lære dem grundprincipperne i Guds ord. Med dette for øje aflagde Jehovas vidner 21.980.794 sådanne besøg hos interesserede verden over i det forløbne år. De har i gennemsnit holdt 279.622 regelmæssige bibelstudier om måneden hos folk, der har ytret ønske derom.

7, 8. Hvad er ifølge Hebræerne 6:1-12 vort ønske og mål i forbindelse med dem, som vi studerer med?

7 Når de har studeret et halvt års tid eller måske et år i et hjem, skønner de, at tiden er moden til, at de interesserede begynder at tage del i tjenesten på arbejdsmarken, og de ræsonnerer, som Paulus gjorde, da han skrev i Hebræerne 6:1-3 (NW): „Lad os derfor, nu da vi har forladt den elementære lærdom om Kristus, skride frem til modenhed, idet vi ikke på ny lægger grundvold med anger fra døde gerninger og tro på Gud, med lære om dåb og håndspålæggelse, de dødes opstandelse og evig dom. Og det vil vi gøre, om Gud ellers vil tillade det.“ Hvis du læser fra vers 1 til 12 i det 6. kapitel i brevet til hebræerne He 6:1-12, så vil du se, at Paulus søgte at få disse første kristne til at vokse, så de kunne blive modne og efterligne ham i tjeneste. Han fremhæver, at „Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige“. — Hebr. 6:10, NW.

8 Om dem, som viser Jehovas vidner venlighed ved at give dem et bæger koldt vand, siger Herren Jesus, at de skal velsignes. De er som fårene, der blev stillet ved Mesterens højre side. De lægger i hvert tilfælde ikke en bukkelignende ånd for dagen. Men nøjes ikke med at give et bæger koldt vand! Voks til modenhed. Stands ikke op, når du har lært grundlærdommene, der fører til liv. Fortsæt og vind livet. Søg det, og du vil finde det. Det er derfor, at Paulus i He 6 versene 11 og 12 siger: „Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.“

9. Hvor mange pionerer har vist modenhed og erfaret den dertil knyttede lykke, hvor mange kredsforkyndere, og hvor megen litteratur blev der afsat?

9 Jehovas vidners årbog for 1953 viser, hvor flittige disse Guds tjenere har været i det forløbne tjenesteårs tolv måneder, og hvordan de har bestræbt sig for at vokse til modenhed og opnå lykke i Jehovas tjeneste. Mange af dem arbejder i pionertjenesten. Det vil sige, at de anvender mindst 100 timer om måneden, nogle endda 150 eller 200 timer, i forkyndelsen af det gode budskab om Riget, der skal prædikes til et vidnesbyrd for hele verden. Der har gennemsnitligt været 18.181 pionerer ude på arbejdsmarken hver måned året rundt. Heraf har de 1421 været på Vagttaarnets bibelskole Gilead, og de virker som pionerer, missionærer, zonetjenere eller landstjenere. Denne store hær af tjenere for Gud, 18.181 pionerer og 408.523 kredsforkyndere, har forkyndt budskabet lige til jordens ender. Deres glæde over rundhåndet at give sandheden til andre, har ført dem til 127 forskellige lande, områder, distrikter og øer i havene for der at forkynde det gode budskab. De har afsat 14.662.122 bibler, bøger og småbøger, så folk kan lære mere om de vidunderlige løfter, Jehova har ladet optegne i sit ord. Hertil kommer, at de også har sørget for, at mange interesserede mennesker regelmæssigt har modtaget Vagttaarnet og Vaagn op! I årets løb er der blevet tegnet 704.063 nye abonnementer på disse to fortrinlige blade.

10. Hvor mange blade afsatte de, hvordan bar de sig ad dermed, og hvem forsynede dem med disse blade?

10 Du har måske set Jehovas vidner på gadehjørnerne med disse to blade og undret dig over, hvor mange de mon afsatte? Årsrapporten viser, at disse flittige Guds tjenere har afsat 22.484.345 løsnumre af disse to blade verden over på 36 forskellige sprog og i 127 forskellige lande. Mange af bladene er blevet afsat under arbejdet fra hus til hus, hvor man bruger megen tid til at tale med folk. For at verden har kunnet blive forsynet med Vagttaarnet og Vaagn op! har Selskabet trykt 58.531.323 eksemplarer af disse blade.

11. Hvor mange timer blev der anvendt i forkyndelsen og rapporteret, og hvilken virkning havde denne forkyndelse på mange?

11 Jehovas vidner ser, at der er meget at udrette i disse tider, men det største arbejde er at fremme den sande tilbedelse af Jehova Gud og at forkynde hans rige, så andre kan få del i dette vidunderlige håb. Disse tjenere er så interesseret i deres arbejde, at de har anvendt 68.703.699 timer i forkyndelsen af budskabet. Mange, mange ord er derfor blevet talt. Har du haft en andel i forkyndelsen af budskabet om Riget? Har du rapporteret dit arbejde? I kraft af det arbejde, Jehovas vidner har udrettet, er mange blevet interesseret i dette arbejde. Inden årets udløb blev der nået en ny rekord for antal forkyndere, idet mange af dem, som er blevet interesseret i Jehovas vidners store forkyndergerning, sammen med vidnerne har taget denne tjeneste op.

12. Hvad var det højeste antal forkyndere ude i vidnegerningen, hvor mange offentlige møder blev der afholdt, og hvad er formålet med alle disse bestræbelser?

12 Det højeste antal forkyndere, der var ude i nogen måned i årets løb, var 456.265. Det er det største antal personer, der har været ude i tjenesten for at hjælpe andre til kundskab om Jehova. Aldrig før har Selskabet kunnet rapportere så mange. For at disse ikke skal vende tilbage til barnlig levevis, holder Vagttaarnsselskabet regelmæssige bibelstudier i rigssalene og i folks hjem. At overvære disse møder hjælper en til at vokse til modenhed. Der afholdes også offentlige foredrag i rigssalene. I det forløbne år blev der afholdt i alt 240.921. Hvad er formålet med alle disse bestræbelser? Det er at give alle dem, som vender sig til sandheden, lejlighed til at opøve deres opfattelsesevner. Paulus udtrykte det på denne måde: „Brødre, vær ikke børn i opfattelsesevner, vær spædbørn i ondskab, men vær fuldvoksne i opfattelsesevner.“ — 1 Kor. 14:20, NW.

13. Hvilken vej skal vi vende blikket, og hvordan kan vi nå et gennemsnit på 468.374 forkyndere i 1953?

13 Det er nu tid for dem, som har indviet deres liv til Jehova Gud, at glemme, hvad der er bag, at glemme denne gamle verden og dens umoralske livsførelse og gøre fremskridt. Se fremad, hav den nye verdens samfund for øje og de velsignelser, den vil bringe. Dette kræver aktivitet. Hvis hver kreds af Jehovas vidner forøgede sit forkynderantal med 10 % i løbet af tjenesteåret for 1953, så kan vi nå et gennemsnit på 468.374 forkyndere for 1953. Bringer vi dem til modenhed, som er interesseret i Jehovas rige, vil væksten komme af sig selv. Vi ved, at modenhed vil bringe dem lykke, fordi de vil få lyst til frit at øse af sandhedens vand. Vi må vente fremgang og hjælpe nye til at indse deres ansvar som lærere for andre.

14. Hvor mange blev døbt i 1952, og hvad bør modne forkyndere gøre i 1953 og med hvilken mulig forøgelse i vente?

14 Jesus sagde: „Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og viser jer som mine disciple.“ (Joh. 15:8, NW) Vil du bære frugt eller være som et spædbarn hele dit liv? Hvorfor ikke være en lærer? Du burde være det! Lad din modenhed blive dig til lykke. „Lad os derfor . . . skride frem til modenhed.“ (Hebr. 6:1, NW) Når de, som er i Jehovas organisation, arbejder på at nå frem til modenhed, vil deres tal forøges. Lad derfor dem, som er modne tjenere, hjælpe andre i løbet af 1953 og tage dem, som er ved at vokse i sandheden, med ud i vidnegerningen. Gør vi det, kan vi vente en forøgelse på 20 % af det højeste antal forkyndere, der har været ude i vidnearbejdet i hver enkelt kreds verden over, og følgelig en 20 % forøgelse af årets højeste tal i rapporten for 1953. Hvorfor ikke bestræbe os for at nå dette nye tal på 512.044 forkyndere ved afslutningen af april 1953? Det kan lade sig gøre, hvis vi stiler efter modenhed og lykke og virkelig hjælper de 54.707 forkyndere, der sidste år symboliserede deres indvielse til Jehovas tjeneste ved vanddåben.

15. Hvilket sindelag bør både resten og de andre får nu ifølge Filipperne 3:13-16 lægge for dagen?

15 Jehova Gud vil føre disse lykkelige, modne tjenere ind i sit retfærdsrige inden længe. Paulus siger: „Idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, mod sejrsprisen, kaldet fra det høje, som Gud skænker i Kristus Jesus. Lad da, så mange af os, som er modne, have dette sindelag, og hvis I i nogen måde i jert sind er anderledes indstillet, så vil Gud åbenbare det nævnte sindelag for jer. Blot vi, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsætter sømmeligt i samme gænge.“ (Fil. 3:13-16, NW) Den salvede rest må have dette sindelag, og de andre får opfordres også til at følge den samme formaning.

16. Hvor mange er åndelige spædbørn af dem, som overværede mindehøjtiden, og hvilken lykkebefordrende færd bør vi nu følge?

16 Vi har alle erfaret sorgen og ulykken i denne gamle verden. Efter at vi har vendt os til Guds ord, har vi lært, hvad det er at være lykkelig og glad i hans organisation. Derfor sagde Peter: „Derfor skal I aflægge al ondskab og alt svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god.“ (1 Pet. 2:1-3) Jehovas tjenere søger alle vegne at hjælpe disse „nyfødte børn“, så de kan vokse op til frelse. Der er mange af disse nye, der trænger til hjælp som spæde i sandheden. Ved mindehøjtiden, som Jehovas vidner afholdt sidste år, var der 667.099 til stede sammen med Guds folk. Det er derfor indlysende, at interessen er stor, og dog er over 200.000 af disse åndelige spædbørn. De fleste af dem kender grundsandhederne, og de er lykkelige over, at de kan se forskellen mellem Djævelens organisation og Jehovas organisation. Større kundskab om sandheden vil dog bringe dem større lykke, tilfredshed og til sidst det evige liv. Hvorfor ikke hjælpe andre til modenhed i sandheden? Så vil de som du kende Bibelens forklaring på, hvorfor denne verden befinder sig i denne forfaldne tilstand, og hvorfor Jehova Gud agter at tilintetgøre den. De vil vide, hvad de skal sige til folk for at bringe dem trøst. De vil, ligesom du, vide, at lykke opnås, når man arbejder henimod modenhed og nu følger den rette vej. Den rette vej er sammen med Jehovas vidner at lovprise Jehova Gud, fremme den sande tilbedelse og forkynde, at Himmeriget er nær. Det vil bringe sand lykke, en lykke, der er en frugt af modenhed.

17. Hvorfor er Jehovas vidner nu så lykkelige til trods for visse regeringers undertrykkelse, som det fremgår af deres årbog for 1953?

17 Hvad gør Jehovas vidner så lykkelige? Læs rapporten over det arbejde, de har udført i det forløbne år, som den er fremholdt i Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1953. Studér statistikken over deres verdensomfattende tjeneste på arbejdsmarken, der er at finde på siderne 42-43 i dette nummer af Vagttaarnet. Svaret er — tjeneste, sand tilbedelse af Jehova Gud. Nogle lande bliver ikke nævnt enkeltvis i rapporten. Ti i alt bliver nævnt under eet. Hvorfor? Til beskyttelse af vidnearbejdet i de lande og for ikke at offentliggøre, hvor mange der tager del i forkyndelsen bag jerntæppet og i diktaturlandene. Selv der fremholder vidnerne det gode budskab for andre trods hård forfølgelse. Alle, hvor de end befinder sig, er lykkeligt forenet i tilbedelsen af Jehova i helligt skrud. (Sl. 29:2) Vær med blandt disse lovsangere og tilbedere af Jehova i dit land i året 1953!

(The Watchtower, 1. januar 1953)

[Oversigt på side 42, 43]

Arbejdsrapport for 1952 for Jehovas vidner i hele verden

(Se den trykte publikation)

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del