Kristen modenhed — nødvendig for at opnå livet
„Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke!“ — 1 Kor. 16:13.
1. Hvordan er livet forbundet med vækst?
FOR alle jordiske livsformer som består af mere end én celle, er det naturligt at der sker en vækst. Insekter, fugle, fisk, krybdyr og pattedyr har hver især deres lille begyndelse, og derfra vokser de på den måde Gud har fastlagt, indtil de når det modne stade og kan opfylde den hensigt i hvilken deres Skaber i sin store visdom gav dem livet. Mennesker kommer heller ikke til verden som fuldvoksne, hverken fysisk eller mentalt. Nej, de fødes som spædbørn, og vi forventer at børn vokser op og når frem til det fysiske, mentale og følelsesmæssige stade der kendetegner ansvarsbevidste voksne. Som Gud har forordnet tingene, må der altså ske en vækst.
2. Hvad er det rette syn på at opnå åndelig modenhed, og hvorfor?
2 For de kristnes vedkommende sker der også en vækst, idet de vokser fra at være åndelige børn til åndelige voksne. De vokser til kristen modenhed. Denne åndelige modenhed er ikke et uopnåeligt mål, eller et mål som kun nogle få udvalgte kan nå. Ligesom det naturligt forventes af levende skabninger at de opnår fysisk modenhed, således skulle ethvert kristent „spædbarn“ stræbe efter og forvente at opnå åndelig modenhed. Det er noget som alle der gør sig den nødvendige anstrengelse, kan opnå. Ens erfaring, evner, uddannelse eller hjemsted spiller ikke nogen afgørende rolle. Apostelen Paulus formanede de kristne som endnu ikke var blevet åndeligt voksne, til at ’skynde sig frem til modenhed’. (Hebr. 6:1, NW) For at kunne gøre dét måtte de først erkende deres sande åndelige tilstand og derpå arbejde på at gøre fremskridt.
Hvad der kendetegner åndelig umodenhed
3. Beskriv en umoden, „kødelig“ kristen.
3 Ifølge Bibelen er en umoden kristen „kødelig“. Det vil sige at han sædvanligvis handler i overensstemmelse med de principper som mennesker der har fjernet sig fra Gud og Kristus, følger. I det første århundrede fandtes der sådanne umodne kristne i menigheden i Korint. Paulus kunne ikke tale til dem „som til åndelige“, men måtte tale til dem „som til kødelige, som til spædbørn i Kristus“. Han gav dem kun den kristne sandheds „mælk“, for de var „ikke stærke nok“. Fordi de var „kødelige“ rådede der misundelse, splid og sektvæsen iblandt dem. — 1 Kor. 3:1-4, NW.
4. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv for at afgøre om vi er „kødelige“?
4 Er nogle af os sådan — ustabile og stadig tilbøjelige til at følge mennesker? Er nogle af os „kødelige“ eller verdslige i vor tankegang, ustandselig kritiske over for vore brødre og det arbejde de udfører, i stedet for at arbejde harmonisk sammen med dem under Kristi ledelse? Har nogle af os endnu ikke opelsket den kærlighed som tilskynder en til at give sig selv til den kristne menigheds opbyggelse? Så har vi i sandhed behov for at stræbe efter at opnå kristen modenhed.
5. Hvorfor formanede apostelen Paulus visse kristne til at ’skynde sig frem til modenhed’?
5 Også i det første århundrede var der nogle kristne som havde undladt at gøre fremskridt og som ikke var kommet længere end til „de elementære ting i Guds hellige udsagn“, og det til trods for at de havde haft tilstrækkelig tid til at vokse så meget at de ikke alene kunne have opnået en fast og moden tro, men også kunne være blevet dygtige nok til at undervise andre. Læg mærke til apostelen Paulus’ alvorlige ord til dem: „For skønt I burde være lærere i betragtning af tiden, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er blevet sådanne som trænger til mælk, ikke til fast føde. For enhver som nyder mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men den faste føde er for modne mennesker, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevner opøvet til at skelne mellem ret og uret. Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed, idet vi ikke igen lægger grundvold.“ — Hebr. 5:12 til 6:1, NW.
6. Hvordan kan nogle i dag have brug for en lignende formaning?
6 Er nogle som er kommet i den kristne menighed i årevis, endnu ikke i stand til at undervise andre i Bibelens grundlærdomme? Har nogle som i årevis har været tilsluttet Guds folk, stadig vanskeligt ved at bruge deres samvittighed til at skelne mellem ret og uret? Ønsker de stadig at andre skal træffe afgørelser for dem i samvittighedsspørgsmål? Enhver som erkender at han eller hun stadig har behov for grundlæggende undervisning i den kristne lære og levevis, bør afgjort arbejde hårdt for at opnå modenhed. Kristne bør ikke være ligesom bygningsmænd der aldrig kommer længere end til at lægge bygningens grundvold, idet ’grundvolden’ i dette tilfælde er den elementære eller grundlæggende lære om Kristus. De bør skynde sig med at fuldende den overbygning som hviler på grundvolden, nemlig den dybere lære om Guds hensigt som er åbenbaret gennem hans søn.
7. Hvorfor befinder den umodne kristne som undlader at bestræbe sig for at vokse åndeligt, sig i en farlig situation?
7 Den umodne kristne som undlader at anstrenge sig for at blive fast i troen og som ikke når længere end til de elementære ting i Guds ord, befinder sig i alvorlig fare. Han har ikke virkelig styrke til at modstå vildfarelser og falske verdslige ræsonnementer og kan derfor blive ’kastet hid og did’ og blive ført ud i ulykke. (Ef. 4:14; Hebr. 6:4-8) De der forbliver „kødelige“ og som nærer sådanne følelser som skinsyge, misundelse og fjendtlighed, indtager ligeledes en farlig stilling ind for Jehova Gud. Sådanne ting hører med til det syndige køds gerninger, der kan hindre en i at opnå livet. Som apostelen Paulus udtrykte det: „Kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.“ — Gal. 5:19-21.
Hvordan man opnår åndelig modenhed
8. Hvordan opnår man åndelig modenhed, til forskel fra den måde hvorpå man opnår fysisk modenhed?
8 Men hvordan kan man ophøre med at være et „kødeligt“ menneske og opnå åndelig modenhed? I modsætning til fysisk modenhed, som opnås automatisk, opnås åndelig modenhed ved en oprigtig bestræbelse. Det kræver ydmyghed og et virkeligt ønske om at indrette sit liv efter det mønster Guds ord fremholder for kristne. Det kræver at man studerer og mediterer for at få en dyb forståelse af Guds vilje og hensigt, så man lærer at stole på ham i stedet for på menneskelige ræsonnementer. Har du gjort dig en sådan bestræbelse for at vokse åndeligt? Handler du i overensstemmelse med den bibelske vejledning om at ’være årvågen, stå fast i troen, være mandig, være stærk’? — 1 Kor. 16:13; Hebr. 5:14.
9. Hvilke fremskridt gør det kristne „spædbarn“ ved studium og anvendelse af Guds ord?
9 Efterhånden som et kristent „spædbarn“ stadig studerer Bibelen og anvender det han lærer, bliver hans fremgang med hensyn til forståelsen af Guds sandhedsord og dets dybere læresætninger ledsaget af en tilsvarende vækst i hans åndelige udsyn og kristne personlighed. Der sker forandringer i hans tænkemåde, hans indstilling og hans liv. Han opdager at hans interesser og bevæggrunde får tilknytning til åndelige spørgsmål, for Guds sandhedsord har en dybtgående og gavnlig virkning på hans liv. Han følger Guds ords formaning: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ — Rom. 12:2.
10. Hvilke forandringer sker der efterhånden som den kristne der er ved at opnå modenhed, ’fornyr sit sind’?
10 Denne ’fornyelse af sindet’ har en dybtgående virkning på den kristnes personlighed mens han vokser til modenhed. Hans verdslige indstilling med dens ræsonnementer, dens vægt på materielle ting og verdslige fornøjelser, erstattes lidt efter lidt af en interesse for åndelige ting og for at gøre Jehova Guds vilje. I stedet for kødets gerninger bliver Guds ånds frugter — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse — mere og mere åbenbare. En ny kraft eller fremherskende ånd eller indstilling virker i ham. Han følger Bibelens formaning: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — Ef. 4:22-24, NW; Gal. 5:19-23, NW.
11 Hvad er det for en „drivkraft“ der virker i en moden kristens sind, og hvordan får den ham til at reagere i situationer der kræver moralske afgørelser?
11 Når den gamle personlighed er aflagt og en ny kraft eller fremherskende ånd driver sindet, har den kristne opnået modenhed. Tidligere var hans sinds drivkraft formet af det han havde lært og erfaret i verden. Disse ting som han tidligere fyldte sindet med, udviklede i ham en vis tænkemåde og visse bevæggrunde. Når han for eksempel kom ud for et spørgsmål som krævede en moralsk afgørelse, påvirkede denne kraft i hans sind ham i en verdslig retning. Men som en moden kristen har han nu en ny kraft eller ånd som driver ham til at handle. Som følge af hans regelmæssige studium af Guds sandhedsord under bøn og som følge af Guds ånds virke, leder denne drivkraft ham i en retfærdig retning. Når han stilles over for et spørgsmål som kræver en moralsk afgørelse, påvirker denne nye kraft eller fremherskende indstilling derfor hans sind så han følger en retfærdig, åndelig kurs. Han bevarer således et godt forhold til Jehova Gud og kan være forvisset om at opnå det evige livs belønning.
12. Hvilken rolle spiller ældste med hensyn til at hjælpe menighedens medlemmer til at opnå modenhed?
12 En af de vigtigste opgaver der påhviler den kristne menighed med dens „gaver i mennesker“, ældste der tjener som hyrder og lærere, er at hjælpe alle til at opnå denne modenhed, til at blive fast forankrede i den kristne sandhed og leve i harmoni med den. Læg i denne forbindelse mærke til apostelen Paulus’ ord i Efeserbrevet 4:11-15 (NW): „Han [Jesus Kristus, den kristne menigheds hoved] gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til, for at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved list i at udtænke vildfarelse. Men idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ Det at man, foruden personligt at studere og leve efter Guds ord, giver agt på de kristne ældstes bibelske undervisning, kan derfor være en virkelig hjælp til at gøre fremskridt til modenhed.
Farer der truer modne kristne og dem der er på vej til modenhed
13. (a) Er det muligt for en moden kristen at blive umoden? (b) Hvad kan der ske med en moden kristen hvis han ikke giver agt på sin opførsel?
13 Når den kristne først har opnået modenhed må han passe på at han ikke bliver fordærvet eller begår fejltrin. Ligesom en mand ikke bliver et barn igen ved at opføre sig barnagtigt, sådan kan den modne kristne heller ikke blive umoden igen ved at handle uret. Men han kan blive fordærvet og miste sin godkendte stilling hos Gud. Alle kristne bør derfor give nøje agt på de inspirerede ord: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ — 1 Kor. 10:12.
14. I hvilken betydning bør kristne være som spædbørn og samtidig som voksne?
14 Vi må være på vagt at vi ikke lader verden påvirke vor tankegang, formørke den og få os til at handle dåragtigt. Bibelen formaner os: „Vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft!“ (1 Kor. 14:20) Kristne behøver afgjort ingen erfaring i ondskab og en uret adfærd, og de bør heller ikke ønske eller søge at få en sådan erfaring. Hvad angår uærlighed over for andre, en hyklerisk adfærd eller samkvem med umoralske eller perverse mennesker, bør kristne være som spædbørn, uskyldige og uerfarne. Men med hensyn til at skelne ret fra uret bør de være som voksne der holder fast ved det der er ret og som ikke let lader sig påvirke af glat tale.
15. Hvad kan „slet omgang“ være, og hvorfor kan selv den modne kristne blive fordærvet ved at søge en sådan „omgang“?
15 En uren og umoralsk verdslig tankegang kan ødelægge selv den modne kristne. Ingen er immun over for fristelser. Alle må bekæmpe kødets syndige tilbøjeligheder og undgå det der vækker kødelige ønsker. Det er derfor klogt at følge formaningen i Guds ord: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Det betyder at man må undgå at komme sammen med mennesker uden tro, mennesker med onde eller perverse tilbøjeligheder, ønsker eller adfærdsnormer — utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle, drankere og sadister. Indbefatter dette ikke at man må udelukke sådanne mennesker af sine tanker, ikke beskæftige sine tanker med dem, ikke læse om dem for sanselig nydelses skyld, og ikke lade sig underholde af dem på fjernsynsskærmen eller biograflærredet? Vulgær tale og sjofle vittigheder og historier, der af mange verdslige mennesker betragtes som hørende med til en ’voksen’ opførsel, ville ligeledes svække modne kristne og skade dem der søger at opnå kristen modenhed. Ifølge Guds ords vejledning bør man sky sådanne ting: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt).“ — Ef. 5:3, 4; 4:29-31; Kol. 3:5-10.
16. (a) Hvilken verdslig indstilling til materielle ting må man være på vagt over for? (b) Hvorfor er kundskab om de materielle tings flygtige natur ikke nok til at modvirke begæret efter penge?
16 Verdens umættelige begær efter penge og materiel vinding er også noget den kristne må modstå. Skal man bekæmpe dette begær er det imidlertid ikke nok at man erkender de materielle rigdommes flygtige natur. Mange mennesker i verden er fuldt ud klar over og indrømmer åbent at bortset fra livets grundlæggende fornødenheder kan penge ikke give én de virkelige værdier — glæde, sundhed og menneskelig forståelse. Alligevel jager de febrilsk efter materialistiske mål. Hvis en kristen lod sig gribe af denne ånd ville den på en snigende måde undergrave hans værdsættelse af åndelige værdier. Den kunne endog ødelægge hans tro. Bibelen siger: „Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Tim. 6:10.
17. Hvad må vi gøre for ikke at blive ødelagt af en overdreven bekymring for livets fornødenheder eller af ønsket om materielle rigdomme?
17 Hvis vi skal forhindre at dette sker med os, må vi til stadighed tænke på de åndelige rigdomme og værdsætte den langt større værdi de har. Vi bør ikke lade overdreven bekymring for livets fornødenheder berøve os den trøstende forvisning om at Jehova Gud sørger for sit folk. Jesus Kristus forsikrede: „Jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette [føde, klæder og husly]. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.“ (Matt. 6:32-34) Ja, vi bør være tilfredse med livets fornødenheder. Det er ikke forgængelige materielle rigdomme, men gudsfrygt eller gudhengivenhed, der fører til evig vinding. Vor gudhengivenhed sætter os i stand til at være tilfredse og glæde os over et godt åndeligt helbred, og den giver løfte om evigt liv. — 1 Tim. 4:8; 6:6-8.
18. (a) Hvilken form for tvivl kan modne kristne og de der er ved at opnå modenhed, blive grebet af? (b) Hvilken virkning kan en sådan tvivl have på den kristne?
18 Tvivl kan også have en ødelæggende virkning på såvel modne kristne som dem der er ved at opnå modenhed. Selv for modne kristne kan der til tider være ting i Bibelen de ikke fuldt ud forstår. Men hvis de tillod dette at berøve dem deres fred i sindet og deres tilfredshed, kunne deres opmærksomhed let blive afledt fra det der virkelig betyder noget, nemlig trofasthed i tjenesten for Jehova Gud. Andre kommer somme tider med private fortolkninger af visse skriftsteder. Fordi Guds folks menighed i dag ikke anerkender sådanne forklaringer som sandhed, begynder de at finde fejl og at tvivle på at Jehova støtter sit folk. (Jævnfør Johannes 6:53, 66-69; Lukas 12:42-44.) Atter andre går for højt op i det nogle af deres trosfæller mener eller gør. De begynder at se på ufuldkomne mennesker, og de dømmer hele menigheden på grundlag heraf og mister snart deres glæde ved at undervise andre i sandheden. De begynder at tvivle på at deres trosfæller, som de har nydt et opbyggende åndeligt fællesskab med, virkelig er Guds indviede folk. — Jævnfør Kolossenserbrevet 3:13, 14.
19. Hvad kan man gøre hvis man begynder at nære tvivl med hensyn til den kristne menighed?
19 Hvad kan du gøre hvis der skulle opstå tvivl af denne art i dit sind? Bed ydmygt Jehova Gud om visdom. Du kan være forvisset om at han vil give dig den fornødne visdom til at klare en hvilken som helst prøvende situation. Som disciplen Jakob skrev: „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.“ (Jak. 1:5) Benyt dig også af den hjælp som de ældste i Jehovas kristne vidners menighed kan give dig. Ved at tale med en som har en god forståelse af Guds ord vil du ofte opdage at hans objektive bemærkninger kan hjælpe dig til at fjerne tvivlen og igen finde sand glæde i din tjeneste for Gud.
20. Hvad bør modne kristne og de der er ved at opnå modenhed gøre, i betragtning af at de har mulighed for at opnå evigt liv?
20 Hvis nogen derfor endnu ikke har opnået kristen modenhed, så lad dem ’skynde sig’ frem til den, idet de er på vagt over for den usunde påvirkning verden øver. Hvis vi allerede er modne kristne, lad os da „vandre fremad i samme spor“, så vi undgår at blive fordærvede. Lad os bruge vor modenhed på en gavnlig måde ved at være ’mandige og stærke’, idet vi hjælper dem der endnu ikke er nået frem til kristen modenhed, så vi alle i fællesskab kan nå vort endelige mål — Guds godkendelse til evigt liv. — Fil. 3:12, 14-16; Gal. 6:1, 2; 1 Kor. 16:13, 14.