Hvorfor vi bør vælge at tilbede Jehova
1, 2. (a) Hvad siger mange i forbindelse med at tro på Gud? (b) Hvilken russisk astronaut minder dette os om?
„VI TROR kun på det vi kan se!“ Sådan siger materialistiske mennesker i dag når der tales om Gud. Fordi de ikke kan se ham med det blotte øje og heller ikke ved hjælp af de kraftigste teleskoper der bruges i dag, tror de ikke at han findes; de kan ikke få sig selv til at tro at han er til.
2 Det minder os om den anden astronaut som russerne sendte i kredsløb om jorden i et rumskib. Ifølge et Associated Press-telegram fra den 6. maj 1962 erklærede denne sovjetiske major „at han ikke troede på Gud. Han sagde at han så ’hverken Gud eller engle’ på sine sytten rundture om jorden. . . . ’Raketten er lavet af vort folk. Jeg tror ikke på Gud. Jeg tror på mennesket, på dets styrke, dets muligheder og dets forstand.’“ — New York Times, 7. maj 1962.
3, 4. (a) Hvordan adskilte Moses sig fra denne russiske astronaut? (b) Hvad ønskede Moses at se, og hvad fik han at vide?
3 Det er dog ikke alle der ser sådan på det. Vi kan for eksempel henvise til en mand som er mere kendt end de kommunistiske astronauter og som også har gjort mere for menneskeheden, nemlig Moses, hebræeren Amrams søn. Det siges om denne Moses at han „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebr. 11:27) Han blev ikke skuffet af sin usynlige Gud. Hans tro på denne Gud blev ikke gjort til skamme. Efter at Moses havde ført sit folk ud af trældommen i Ægypten og mirakuløst gennem Det røde Hav og ned til Sinaj bjerg i Arabien, og efter at han under et ærefrygtindgydende skue på dette bjerg havde fået de to tavler med de ti bud, havde han ingen grund til at tvivle på at denne usynlige, almægtige Gud var til. Det han ønskede, var at lære denne usynlige Gud bedre at kende, at se hans herlighed.
4 „Lad mig dog skue din herlighed,“ lød den anmodning han rettede til Gud gennem Guds engel. Det guddommelige svar lød: „Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig og udråbe [Jehovas] navn foran dig.“ Hvorfor ville Gud kun manifestere sig på denne måde? Jehova Gud forklarede Moses: „Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mos. 33:18-20.
5. Hvad sagde Gud om sig selv da han udråbte sit navn foran Moses?
5 Hvad mennesker siger om Moses’ Gud kan værre ligegyldigt. Det der har betydning for os, er hvordan Gud beskrev sig selv. Hvad Gud sagde om sig selv, kan vi læse i Moses’ beretning om begivenheden. Der står: „Da steg [Jehova] ned i skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte [Jehovas] navn. Og [Jehova] gik forbi ham og råbte: ’[Jehova, Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!’“ — 2 Mos. 34:4-7.
6, 7. (a) Hvilke af de nævnte guddommelige egenskaber har vi brug for at der vises os, i den tilstand vi befinder os i? (b) Hvad forsikres vi om vedrørende det onde, når vi læser at han ikke lader den skyldige ustraffet?
6 Er det ikke sådan en Gud vi ønsker, sådan en Gud vi vil vælge at tilbede? Han er en Gud som er „barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed“. I vor nedbrudte tilstand i dag har vi afgjort brug for at der vises os sådanne guddommelige egenskaber. Men det betyder ikke at han lader sine menneskeskabninger fortsætte med at handle uret uden at han straffer dem efter fortjeneste. Han er en Gud der „tilgiver brøde, overtrædelse og synd“, men han billiger ikke det urette, og han undlader ikke at straffe dem der med vidende og vilje øver sådanne ting og finder behag i dem.
7 Af den grund kan vi være sikre på én ting: Selv om han har været „langmodig“ og har tilladt ondskab og urette handlinger blandt menneskene i de sidste seks tusind år, vil han ikke lade det onde råde for evigt på jorden. Han vil ikke for bestandig undlade at straffe denne onde tingenes ordning, hvis gud er ondskabens ophav, Satan Djævelen. Vi kan være glade for, at han ikke vil tillade det onde ret meget længere!
8. Hvilken begivenhed på Noas tid viser at vi ikke behøver at tvivle på at Gud kan bringe en verdensomfattende tingenes ordning til ophør?
8 Vi behøver ikke et øjeblik at være i tvivl om at han sagtens kan bringe hele den nuværende verdensordning til ophør i vor generations levetid. Over otte hundrede år før han udråbte sit navn foran profeten Moses, gav han os et historisk eksempel på sin magt til at ødelægge en hel menneskeverden. Det var i Moses’ forfader Noas dage. Denne verdensødelæggelse kan tidsfæstes til år 2370 før vor tidsregning. Menneskehedens verden i dag er ikke for stor og bor ikke for spredt på jorden til at han kan tilintetgøre den når han som forudsagt ødelægger hele den nuværende tingenes ordning. På Noas tid var det, en vandflod der overskyllede hele jorden.
9. Hvad kan Gud gøre i dag, svarende til det han gjorde dengang?
9 Hele jordkloden så derefter ud som ved begyndelsen af den første skabelsesdag, da Skaberen sagde: „Der blive lys!“ Hele jordens flade var dækket af vand. (1 Mos. 1:1-3) Den eneste forskel var at der på Vandflodens vand flød et kæmpemæssigt fartøj, den ark som Noa og hans familie havde bygget. Med undtagelse af Noas familie, som var i sikkerhed i arken, havde alle mennesker på jorden mistet livet. De var blevet opslugt af vandet, ligesom Farao og hans vogne og ryttere blev opslugt af Det røde Hav da de forfulgte hebræerne som drog bort med Moses i spidsen. Hvad den almægtige Gud Jehova gjorde på Vandflodens tid, kan han også gøre i dag: ødelægge en verdensomfattende tingenes ordning der er „fuld af uret“. — 1 Mos. 6:11 til 7:23.
Den nye tingenes ordnings Gud
10. Hvorfor vil jorden ikke blive tom og øde når den nuværende tingenes ordning tilintetgøres, og hvilken grund giver dette os til at tilbede Jehova?
10 At Gud ikke længere tillader det onde men ødelægger den gamle tingenes ordning i en verdenstrængsel uden lige, vil ikke efterlade jorden tom og øde. Han har noget ideelt at sætte i stedet for den tidligere ordning. Det er en ny tingenes ordning, hvori det onde ikke vil blive tilladt. Skaberen af denne retfærdige nye ordning vil også være dens Gud. Dét er en god grund til at vi skulle vælge at tilbede Jehova, Skaberen, som Gud.
11. Hvorfor vil Satan ikke blive gud i den nye tingenes ordning, og hvordan vil det gå dem der tilbeder ham?
11 Den nuværende onde tingenes ordnings gud, Satan Djævelen, vil da være borte, og det samme vil alle de andre falske guder som materialistiske mennesker uden tro har tilbedt indtil nu. Denne drage, „slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan,“ vil blive den lille over for den almægtige Gud. Han vil blive frataget sin magt som en gud og styrtet ned i en afgrund sammen med alle sine dæmonengle. (Åb. 20:1-3) De der har valgt at tilbede ham som deres gud vil gå til grunde sammen med den djævlebeherskede tingenes ordning i den trængsel uden sidestykke der nu truer verden.
12. I modsætning til det Satan har givet menneskeheden, hvilken regering vil Jehova da give menneskeheden, og hvem vil udøve magten?
12 Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“, gav folk et verdensomfattende politisk system, det der i Bibelens sidste bog er fremstillet som et syvhovedet, tihornet „vilddyr“. Under indflydelse af Satan steg dette „vilddyr“ op af den gudfremmede menneskeheds „hav“. (Åb. 13:1-8) I modsætning hertil vil Jehova, som Gud for den retfærdige nye tingenes ordning, give menneskeheden en regering som er bedre end det styre som undertrykkende, ufuldkomne og selviske mænd og kvinder har kunnet stille på benene. Det vil være en regering som fra himmelen regerer over hele jorden, og magten vil blive udøvet af ham der lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:9, 10; Luk. 11:2) Det var Jesus Kristus der lærte sine disciple denne bøn. Han var Guds søn, og Jehova sendte ham til jorden for nitten hundrede år siden for at han skulle blive en kødelig efterkommer af kong David og således evig arving til det evige rige der for bestandig skulle tilhøre Davids kongelige slægt. På denne måde blev han den lovede Messias. — Joh. 1:40-49.
13. Med hvilken fristelse søgte Satan at forlede den salvede Jesus til falsk tilbedelse og til at give sig af med denne verdens politik?
13 Når Jesus Kristus nu er salvet arving til det messianske rige, mon han så vil give sig af med denne verdens snavsede politik? Nej, hvorfor skulle han det? Han søgte ikke at få et rige eller et verdensherredømme der stammer fra „denne tingenes ordnings gud“. Efter at han var blevet salvet med Guds ånd til at være den fremtidige konge i den messianske regering, henvendte „denne tingenes ordnings gud“ sig til ham for at forlede ham til falsk tilbedelse og lokke ham ind i den dømte verdens politik. Frækt forelagde Fristeren spørgsmålet om tilbedelse, idet han på et øjeblik viste Jesus „alle rigerne på den beboede jord“ og sagde: „Jeg vil give dig hele myndigheden over dem og også deres herlighed, for den er blevet overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil. Derfor, hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ Hvem valgte Jesus nu at tilbede?
14, 15. Hvilken regering var Jesus blevet salvet til fremtidig konge i, og hvorfor ville han ikke tilbede Satan, selv ikke for alle verdens riger?
14 Jesus gjorde ikke som det syvhovedede, tihornede „vilddyr“ der steg op af havet. Han tog ikke imod politisk magt eller en bogstavelig trone eller stor myndighed fra den ildrøde drage, Satan Djævelen. (Åb. 13:1, 2) Han var allerede blevet salvet til at udøve det messianske herredømme fordi han tilbad Jehova som Gud. Som der profetisk var blevet sagt til ham: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie mere end dine partnere.“ (Hebr. 1:9; Sl. 45:8) Jesus ville aldrig bøje sig i tilbedelse for „denne tingenes ordnings gud“, selv ikke for at få „alle rigerne på den beboede jord“. Født som menneske under den lovpagt der var blevet indstiftet gennem Moses ved Sinaj bjerg, citerede Jesus straks Moses’ ord i Femte Mosebog og sagde til Satan:
15 „Der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ — Luk. 4:5-8; 5 Mos. 6:13; 10:20.
16. I stedet for at agitere for en politisk regering på jorden, hvilket budskab begyndte Jesus da at udbrede, og hvorfor?
16 Uden vaklen holdt Jesus Kristus fast ved den retfærdige nye tingenes ordnings Gud. Det betød at han trofast gik ind for det messianske rige som skulle oprettes af denne Gud, den suveræne Herre Jehova. Han agiterede derfor ikke for noget politisk rige på den beboede jord, men udbredte det budskab som hans forløber, Johannes Døber, havde forkyndt for hele Israel: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 4:17) For at blive den himmelske Messias måtte Jesus give sit liv, i fuld hengivenhed for dette himmelske rige, Guds rige.
17. Hvordan vidnede Jesus om Guds rige for Pontius Pilatus?
17 Da Pontius Pilatus, den romerske landshøvding over landsdelen Judæa, spurgte ham om han var en konge der udgjorde en trussel mod kejserriget, svarede Jesus: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Joh. 18:36) Jesus vidnede altså om Guds rige.
Det er på høje tid at vælge!
18. Hvilken rolle har Jesus spillet i menneskehedens historie, og hvordan beviste han at han troede på Gud og tilbad ham?
18 Jesus Kristus er en historisk person. Ikke-troende jøder og hedninger kan ikke feje ham til side som en legendarisk skikkelse, en der blot hører hjemme i myterne. Der er flere beviser på at han har levet her på jorden for nitten hundrede år siden, end der er for at nogen anden person som er nævnt i historien, har eksisteret. Hans komme markerede et vendepunkt i menneskehedens historie, ikke blot i religiøs henseende, men også i spørgsmålet om verdensherredømmet, om Guds rige. Han trådte frem på den jordiske skueplads til Guds fastsatte tid, den tid der i forvejen var angivet i Bibelen. For Jesus Kristus var der ingen tvivl om hvorvidt Gud var til eller ej. Han kom fra Gud. Han havde set ham, talt med ham, samarbejdet med ham. Han løj ikke da han fortalte disse ting om sin førmenneskelige tilværelse i himmelen. Skønt han som menneske på jorden ikke kunne se Jehova Gud, fortsatte han med at tro på ham og tilbede ham. Jesu gerninger på jorden, bevidnet af mange ærlige øjenvidner, beviste at han troede på Gud og at Gud var med ham. — Apg. 10:38.
19. Hvilke spørgsmål stilles her i forbindelse med at tro at der findes en Gud?
19 Jesus kendte Jehova Gud, sin Fader, bedre end de usynlige dæmoner kendte ham. Men selv dæmonerne tror at der findes en Gud. De mennesker der ingen tro har, vil måske smile bedrevidende ad denne tanke, men Jesu jordiske halvbroder Jakob skrev ikke desto mindre følgende til nogle der bekendte sig som Kristi disciple: „Du tror der er én Gud, ikke sandt? Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser.“ (Jak. 2:19) Ifølge dette er de overmenneskelige dæmoner klogere end det store flertal af menneskene, som overhovedet ikke tror på Jehova Gud. Hvis eksempel kan vi nu roligt følge? Ikke-troende menneskers? Eller dæmonernes, som tror og dog ikke får andet ud af det end at de gyser? Eller skal vi følge Jesu Kristi eksempel, han hvis tilværelse på jorden er tilstrækkelig bevidnet i de syvogtyve bøger i de inspirerede kristne græske skrifter?
20. Hvem gik det bedst — dem der manglede tro på Gud og ikke lagde de rette gerninger for dagen, eller Jesus der troede og beviste sin tro? Forklar nærmere.
20 Jesus Kristus troede; men mere end det, han gjorde noget som bevis på sin tro. Er det gået ham værre end de ikke-troende mennesker, eller værre end dæmonerne? Findes der nogen hvis tro og gerninger har medført mere godt for menneskeheden, blot indtil nu, for ikke at tale om fremtiden? Sandheden er at det er Jesus Kristus det er gået bedst, og det er ham der har gjort mest godt. Han har den stilling han har i dag fordi han levede et liv i tro og gerning på jorden lige til den dag han døde som martyr for sin loyalitet mod Guds rige. Han indtager i dag den øverste stilling i himmelen og på jorden, næst efter sin himmelske Fader, Jehova Gud selv. (Fil. 2:5-11; 1 Pet. 3:21, 22) Og han ville ikke have haft denne højt ophøjede stilling i dag hvis der ikke fandtes nogen Gud og hvis denne Gud ikke var Jehova, som er i stand til at oprejse døde til himmelsk liv. — Ef. 1:19-22.
21. Hvis eksempel må man altså følge hvis man ønsker evigt liv?
21 Det står uimodsagt at han ved sit liv i tro og gerning opnåede uendelig meget, ja mere end nogen anden skabning i hele universet kan gøre sig håb om at opnå. Det er hans eksempel man må følge hvis man længes efter evigt liv, et evigt liv i glæde og lykke. Det kan godt lade sig gøre at følge hans eksempel. Kravet er ikke for højt. Hans Gud var Jehova, og han tilbad ham, trods fristelse af Satan, dæmonernes hersker.
22. Hvem er altså Jehova, og hvilke to yderst vigtige grunde er der til at vi bør tilbede ham?
22 På spørgsmålet: „’Hvem er Jehova’, at alle skulle tilbede ham?“ kan vi i overensstemmelse med sandheden svare: Jehova er Herren Jesu Kristi Gud, og dette er i sig selv en yderst vigtig grund til at alle skulle tilbede ham som Gud. Alle som ønsker evigt liv i Guds retfærdige nye tingenes ordning må følge det eksempel der blev sat af Jesus Kristus, den ypperste i hele Guds skaberværk. Også det at det er Jehova der har overdraget det messianske rige til Jesus Kristus, gør det bydende nødvendigt at alle tilbeder Jehova Gud.
23. Hvorfor kan de der benægter Guds eksistens ikke unddrage sig ansvaret over for ham, og hvordan handler de der ikke tror?
23 Folk i dag tror at de kan unddrage sig ansvaret over for Jehova ved at benægte at han er til og nægte at tro at han er Gud. Men at de skulle, kunne unddrage sig ansvaret over for en fordi de ikke kan se ham, er ren og skær indbildning. Kong David, en af Jesu Kristi stamfædre, sagde i Salme fjorten, versene et og to: „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’ Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. [Jehova] skuer ned fra Himlen på menneskens børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.“ Allerede kong David bemærkede altså at de der benægter Jehovas eksistens, handler slet. Jehova Gud i himmelen ser dem. Han ler ad dem, for han ved at de er bundet af hans love og ikke kan undgå virkningen af dem. Hvis de ignorerer og fornægter hans love, vil det kun skade dem.
24. Hvorfor er det altoverskyggende spørgsmål i dag ikke udelukkende et religiøst spørgsmål, og hvordan genspejler politikerne i dag Faraos optræden over for Moses?
24 Det altoverskyggende spørgsmål for hele universet i dag har ikke blot med religion at gøre. Det har også med regering at gøre. Vi må huske at det var en af datidens førende politikere der slyngede Moses det spørgsmål i ansigtet: „Hvem er [Jehova], at jeg skulle adlyde ham?“ (2 Mos. 5:2) Med dette spørgsmål trodsede Ægyptens Farao ikke alene den sande religions Gud, men også en Hersker, universets suveræne Hersker. (Som for øvrigt på det tidspunkt også stod i begreb med at oprette sit kongedømme over Israels nation.) Det samme gælder politikerne i dag og deres patriotiske tilhængere. Når de benægter Jehovas eksistens og hans stilling som Gud, er det ikke kun det religiøse de tager stilling til. De tager også stilling til spørgsmålet om regering. De tager stilling til Guds suverænitet, repræsenteret ved hans messianske regering, hans rige. Det er en virkelig regering, og den er både højere og mægtigere end deres.
25. (a) Siden hvornår er den messianske regering blevet forkyndt for nationerne, og af hvem? (b) Hvad vil denne regering derefter få befaling til at gøre, og hvad vil det betyde for politikerne?
25 Især siden afslutningen af den første verdenskrig i 1918 har Jehovas kristne vidner udbredt kendskabet til denne regering, dette himmelske gudsrige i Kristi hånd. I de forløbne seksoghalvtreds år er dette messianske rige hovedsagelig blot blevet forkyndt. (Matt. 24:14; Mark. 13:10) Snart vil forkyndelsen af dette rige for alle de politiske nationer til et vidnesbyrd for dem, imidlertid blive afsluttet. Efter denne forudgående bekendtgørelse for nationerne vil Jehovas messianske rige få befaling til at gå i aktion. Denne aktion vil bevise at Jehova er den sande profetis Gud, at han har været sand og ufejlbarlig i forbindelse med de bibelprofetier han har inspireret. Det messianske rige vil bevise dette ved at opfylde hans profetier. Da vil de trodsige politikere erfare hvem Jehova er og hvordan det går dem der med foragt nægter at tilbede ham. Rigets indgriben vil ikke omvende dem til at tilbede Jehova, men vil tilintetgøre dem. — Dan. 2:44.
26. (a) Hvad vil Riget gøre ved denne tingenes ordnings gud? (b) Hvad vil Rigets nuværende jordiske undersåtter blive ført ind i, og hvordan?
26 Det messianske rige vil ikke alene tilintetgøre de synlige ledere af denne onde tingenes ordning. Det vil også binde den usynlige men virkelige magt bag den nuværende tingenes ordning, nemlig „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, og kaste ham i afgrunden sammen med hans dæmoner. (Åb. 20:1-3) Under „den store trængsel“, der er uden sidestykke og som menneskeheden nu står lige over for, vil det messianske rige bevare de tilbageværende medlemmer af Kristi 144.000 medarvinger og også den store skare af Rigets nuværende jordiske undersåtter. (2 Pet. 3:11-15; Åb. 7:9-17) De der således overlever „den store trængsel“, vil af Riget blive ført ind i den lovede nye tingenes ordning, hvor Jehova anerkendes som Gud og universel Suveræn.
27. Hvilke forhold vil jordens indbyggere komme til at leve under i Guds nye ordning, ifølge Åbenbaringen 21:3-5?
27 Bliver forholdene anderledes for de jordiske indbyggere i den ordning hvor Jehova er Gud? Intet bedre svar kan gives end det der er sagt under inspiration i Åbenbaringen 21:3-5: „Så hørte jeg [apostelen Johannes] en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“
28. Hvordan må vi besvare spørgsmålet: „’Hvem er Jehova’, at alle skulle tilbede ham“?
28 Så hvem er Jehova, at alle skulle tilbede ham? Måtte det gamle Ægyptens Farao høre! Måtte materialistiske mennesker i dag høre! Jehova er den Gud som er „fra evighed til evighed“, og som er al tilbedelse værdig. (Sl. 90:2) Han er den suveræne Hersker over hele universet. Han er vor Skaber, og han har oprettet det messianske rige hvorigennem alle jordens slægter, både levende og døde, vil blive velsignet. — 1 Mos. 12:3; 22:18.
29. Hvilken opfordring af salmisten vil vi efterkomme hvis vi virkelig tror dette?
29 Tror vi det? Vil vi vise vor tro i gerning? I så fald vil vi med glæde efterkomme opfordringen i den inspirerede salme: „Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber! Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder.“ — Sl. 95:6, 7.