senere, som „Guds sønner“, at få en tjeneste til evig arv og eje under Rigets fredfyldte regering — hvilken ophøjelse af Jehovas ord og navn! Det vil blive en højst vidunderlig velsignelse og en betagende forret for de sagtmodige, og disse goder vil langt overgå hvad de ejer nu hvor de er kommet på afstand af den forvirring og elendighed der plager denne syge og sørgende verden!

Mildhed og selvbeherskelse frembringer fredens frugt

„Er der nogen viis og forstandig iblandt Jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås I fred til gavn for dem, som stifter fred.“ — Jak. 3:13, 18.

1. (a) Hvad består Guds ånds fredelige frugt af? (b) Hvilke forholdsregler må der tages hvis der skal frembringes en rig høst af denne frugt?

DET ER Jehovas vilje at hans lykkelige vidner til stadighed frembringer en rig høst af åndelig frugt. Dette produkt af Guds ånd består ikke alene af godhed, trofasthed, glæde, kærlighed og godhjertethed, men også af fred, mildhed, langmodighed og selvbeherskelse. Men, hvis der skal frembringes en liflig frugt som denne, er det ikke alene nødvendigt at de rette betingelser er til stede når sæden sås, det må også være den rette slags sæd der sås. Jehovas lov forbød Israel at så blandsæd eller at så to slags sæd sammen. Og Jesus sagde: „Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.“ Forvis dig derfor om at du kun sår den gode slags, den rette slags sæd. „Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ Derpå tilføjer apostelen dette betydningsfulde punkt: „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.“ — 3 Mos. 19:19; 5 Mos. 22:9; Matt. 7:16, 18; Gal. 5:22, 23; 6:7-10.

2. (a) Er det ret af en indviet tjener at stræbe efter at blive udnævnt til tilsynsmand? (b) Hvilket omdømme må han have før han kan blive udnævnt til tilsynsmand?

² I den teokratiske tingenes orden er visse af Herrens tjenere sat som tilsynsmænd for Guds hjord. (Ap. G. 20:28) Da de er indsat i sådanne ansvarsfulde stillinger må de gå foran når det drejer sig om at bære fredens frugt og gøre godt mod alle, især mod dem der har hjemme i den samme tro, deres trofaste brødre og søstre i Guds menighed. Det er prisværdigt, siger Bibelen, hvis en indviet Herrens tjener stræber efter at blive udnævnt til tilsynsmand, for han må opfylde de allerstørste krav før han er kvalificeret til at tjene i denne egenskab. For at kunne få tildelt et tilsynsembede af Jehova må han blandt andet „have godt lov blandt dem, som er udenfor“, ikke være „drikfældig eller voldsom, . . . ikke stridbar“. Han må aldrig være trættekær, spille herre eller være bydende og dominerende, aldrig hundse hovmodigt med hjorden, aldrig være irritabel eller stridslysten. Tværtimod må han, hvis han skal leve op til Jehovas høje standard, være „ædruelig, sindig, værdig“. Han må „ikke forhåne nogen“ men han skal være mild mod alle, forstå andre mennesker og deres problemer og „vise al sagtmodighed mod alle mennesker“. — 1 Tim. 3:1-3, 7; Tit. 3:2.

3. Hvilke gode råd fik Timoteus af tilsynsmanden Paulus, som nævnt i Første Timoteusbrev det sjette kapitel?

³ Den unge mand Timoteus var en sådan kvalificeret tilsynsmand i den første kristne menighed, og apostelen og tilsynsmanden Paulus gav ham nogle gode råd om hvordan han skulle forholde sig når der opstod misundelse, skinsyge og voldsomme ordstridigheder. Timoteus fik at