Lær at stole på Jehova

I VOR generation er det enkelte menneske udsat for et vældigt pres. På alle sider rejser der sig problemer. Det kræver i sandhed mod at fortsætte.

Ingen af os kan klare verdens pres på anden måde end ved at stole på Jehova, Skaberen. Af den grund søger Jehovas vidner at hjælpe deres medmennesker til at indse at menneskers løsninger vil slå fejl og at kun Gud kan og vil komme menneskeheden til undsætning.

Guds ord siger: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ men: „Salig den . . . hvis håb står til [Jehova] hans Gud, som skabte himmel og jord, . . . som evigt bevarer sin trofasthed.“ — Sl. 146:3, 5, 6.

Også kristne kan lære det i højere grad

Endog sande kristne, der allerede sætter deres lid til Guds riges herredømme over denne jord, kan lære meget om at stole på Jehova. Det er forholdsvis nemt at kaste et blik på den nuværende verdensordning med dens opløsning og forfald og sige at Guds herredømme er menneskets eneste håb. Det kan imidlertid være på sin plads at man spørger sig selv: ’Lever jeg virkelig et liv i tillid til Jehova?’ ’Stoler jeg, ikke blot på hvad Gud vil gøre i fremtiden, men også på hans ledelse dag for dag?’

Lad os sige at du er ung og energisk, eller at du er økonomisk velstillet. Dette er naturligvis udmærket. Men er det sådan at du stoler på din egen styrke eller på det du ejer, når du skal træffe afgørelse om verdsligt arbejde, om anskaffelse af noget du behøver eller ønsker dig, eller om at gøre noget du godt kan lide? Bibelskribenten Jakob advarer os imod at stole på det forkerte, når han siger:

„Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder. I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’“ — Jak. 4:13-15.

Med andre ord, søger du altid først Guds ledelse før du træffer beslutning i en sag? Hvordan vil afgørelsen berøre din tjeneste for ham, for dine brødre og for andre? Vil den forenkle dit liv, så der bliver færre ting der bortleder din opmærksomhed fra kristne pligter? Vil din afgørelse sætte dig i stand til på bedre måde at varetage ansvarsopgaver i menigheden; vil den hjælpe dig til at ’række ud efter’ en tjeneste af større omfang? Vil den hjælpe dig til at vokse åndeligt? Vil du få større mulighed for at være sammen med din familie og opbygge den?

En af de ting man først og fremmest bør tage i betragtning er: Hvordan vil dette berøre mig NU i åndelig retning? Alt hvad der vil hæmme dig nu er farligt, for det er nu du er i live, sådan som Jakob siger. Desuden har hele denne tingenes ordning kun kort tid tilbage.

Også hvis du ikke er materielt velstillet har det betydning at du lærer at stole på Jehova når beslutninger skal træffes. Sætter du det åndelige først og er du villig til, om nødvendigt, at afvise løfter om økonomisk fremgang? Dette vil være et udtryk for virkelig tillid til Jehova.

I svære tider

Vi har også brug for at stole på Jehova når vi udsættes for hård trængsel eller forfølgelse. Apostelen Paulus skrev: „For vi ønsker ikke at I skal være uvidende, brødre, om den trængsel som vi har været ude for i provinsen Asien, at vi var under et pres der langt oversteg vore kræfter, så at vi var meget usikre endog med hensyn til vort liv. Ja, vi følte i os selv at vi havde fået dødsdommen. Dette skete for at vi ikke skulle stole på os selv, men på den Gud som oprejser de døde. Fra noget så stort som døden befriede han os og vil han befri os; og vort håb til ham er at han også fremdeles vil befri os.“ — 2 Kor. 1:8-10.

Vi bør betragte modgang som en lejlighed til at vokse i tilliden til Jehova, for hvem ellers kan vi stole på når det vi selv kan gøre ikke længere er nok? Nogle af Jehovas vidner har erfaret at det først var i heltidsforkyndelsen de fuldt ud lærte hvad det vil sige at stole på Jehova. Til tider vidste de ikke hvor de skulle få deres næste måltid fra. Men når de udviste tro og tillid og fortsatte med det arbejde de havde valgt at gøre til en livsgerning, „pionertjenesten“, fik de hvad de havde brug for og mere til, og de var glade og lykkelige. — 1 Tim. 6:6-8.

Når du lider nød eller forfølgelse, så bed indtrængende til Gud om hjælp. (Hebr. 4:16) Glem heller ikke den hjælp der kan ligge i at dine kristne brødre beder for dig. Apostelen appellerede til sine medkristne: „I kan også hjælpe til med jeres bøn for os.“ (2 Kor. 1:11) Hvis du ved din handlemåde viser at du stoler på Jehova og hvis dine trofaste brødre går i forbøn for dig hos Gud, kan du være fuldt forvisset om at du vil få al den hjælp du behøver. — 1 Tim. 2:1.

At stole på Jehova indebærer mere end troen på at han vil sørge for os. Det indebærer også at vi frimodigt holder fast ved de bibelske principper og modigt fortæller andre hvor vi står. Jesus sagde: „Enhver der vedgår samhørighed med mig over for menneskene, ham vil jeg også vedgå samhørighed med over for min Fader som er i himlene.“ — Matt. 10:32.

Sandheden i dette har en af vore kristne brødre erfaret; han har været lam i næsten al den tid han har været et Jehovas vidne. Det krævede en stor indsats og mange års træning før han blot kunne gå og i det hele taget gøre noget uden andres hjælp. Han arbejdede flittigt for at få en uddannelse som journalist. Han opnåede betydelig succes i radio og fjernsyn, men var altid standhaftig og åben med hensyn til sin tro — han gjorde det fra begyndelsen klart for sine foresatte at han var et af Jehovas vidner og ikke kunne bryde kristne principper i sit arbejde. Han mistede flere gange sit arbejde på grund af denne åbenhed og afslog selv overordnede stillinger fordi de medførte arbejdsopgaver som han ikke kunne påtage sig uden at krænke sin samvittighed.

Ikke desto mindre har denne broder og hans hustru klaret sig udmærket, uden at være afhængige af andre. Han har altid kunnet få arbejde. Desuden har Jehova givet ham gode muligheder for at forkynde for mennesker der normalt er svære at få i tale, og han har glædet sig over mange opgaver i menigheden, hvor han nu virker som ældste, foruden at han har været med i pressetjenesten ved Jehovas vidners store stævner.

Ingen behøver altså at fortvivle, hverken på grund af sin fysiske tilstand eller sin økonomiske stilling, hverken på grund af sin fortid eller sine øjeblikkelige omstændigheder. Egentlig herliggøres Gud i højere grad når det er tydeligt at det ikke er ved et menneskes egen styrke eller duelighed at noget er lykkedes, men ved Guds kraft. Som apostelen siger: „Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ — 2 Kor. 4:7.

Din loyale tillid herliggør Jehova. Til gengæld vil hans hjerte finde behag i dig og han vil aldrig glemme dig. — Hebr. 6:10; 11:6.