Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Terrorisme — hvorfor?
    Vagttårnet – 1979 | 1. januar
    • præger vores tidsalder. Efter at have beskrevet nationernes angst som følge af vore dages vold, siger Jesus opmuntrende:

      „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:25, 28.

      Ja, alle der elsker retfærdighed kan nu løfte hovedet i forventning om at en lykkelig tid nærmer sig for den betrængte menneskeslægt. Det var en stærk tro på Gud, sammen med håbet om at komme til at leve på en paradisisk jord og håbet om de dødes opstandelse, der holdt modet oppe hos de trofaste missionærer under den frygtelige oplevelse de havde i Zaïre. Troen på Guds løfter styrker fortsat Guds hengivne tjenere hvor de end virker i denne voldsprægede verden. Måtte den samme tro give dig styrke til at overleve denne terrorismens tidsalder og fortsætte tilværelsen på den nye jord, hvor retfærdighed skal bo. — 2 Pet. 3:13.

  • Er det virkelig „de sidste dage“?
    Vagttårnet – 1979 | 1. januar
    • Er det virkelig „de sidste dage“?

      ER DEN nuværende voldsalder ensbetydende med at vi lever i „de sidste dage“? De der oprigtigt spørger sådan vil kunne få et tilfredsstillende svar. Men der er også dem der stiller det samme spørgsmål med et forkert motiv; om dem skriver apostelen Peter: „I de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans [Herren Jesu Kristi] lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Pet. 3:3, 4) I vor tids gudløse verden er der mange mennesker der latterliggør Guds ord, hvilket i sig selv vidner om at „de sidste dage“ er begyndt.

      Peter henleder spotternes opmærksomhed på at en verden blev udslettet ved vandfloden i Noas dage, og han føjer så til:

      „Ved det samme ord [fra Gud] er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Pet. 3:5-7)

      Denne onde verdens magthavere og menneskesamfund går netop en sådan undergang i møde. Men kan vi virkelig være sikre på at vi lever i „de sidste dage“?

      Beviser for at vi lever i „de sidste dage“

      „I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare,“ gør apostelen Paulus os opmærksomme på, og derpå siger han:

      „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“

      Paulus tilråder at vi vender os bort fra sådanne mennesker. (2 Tim. 3:1-5) Ser vi ikke denne mangel på ægte kærlighed, denne selviske holdning, blive mere og mere udbredt overalt i verden i dag? Og den bidrager i høj grad til tidens store problemer.

      Denne materialistiske, verdslige ånd udgør endog en fare for den kristne menighed. Derfor advarer Jesu halvbroder Jakob de rige imod at leve i luksus eller sanselig nydelse, og han siger til dem: „Noget ligesom ild har I samlet sammen i de sidste dage.“ (Jak. 5:1-5) Nu i „de sidste dage“ bør oprigtige kristne derfor ikke være selvoptagne eller pleje selvet, som folk i en verden der er fremmed for Gud.

      I den foregående artikel bemærkede vi at en tidsalder med total krig og terror begyndte på jorden i året 1914. Ingen vil betvivle at 1914 markerede et vendepunkt for menneskeheden, et vendepunkt man aldrig før havde oplevet, „en begyndelse

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del