I skal være hellige, for Jehova er hellig
„I skal . . . også selv være hellige i hele jeres adfærd.“ — 1 Pet. 1:15.
1. Hvilke tanker vil måske melde sig når man hører ordet „hellig“?
HVAD tænker du på når du hører ordet „hellig“ i forbindelse med en person? Tænker du på hellighed som en ophøjet, ærefrygtindgydende egenskab, en egenskab du ikke ville kunne leve op til? Eller tænker du på ordet i en lidt nedsættende betydning og forestiller dig en person i en særlig klædedragt og med et fromt udseende, en der er „skinhellig“? Hvis dette er hvad du forbinder med ordet „hellig“, så har du endnu noget at lære med hensyn til hvad der ligger i ordet som det anvendes i Bibelen.
2. Hvilken betydning ligger der i de hebraiske og græske ord for „hellig“ og „hellighed“?
2 De hebraiske ord der i Bibelen er oversat med „hellig“ og „hellighed“ antages at stamme fra et rodord hvis betydning er „at være ren“, „at være ny, frisk, uplettet“. Dette gælder i fysisk forstand, men også, hvad der er vigtigere, i åndelig og moralsk forstand. I Bibelen anvendes ordene hovedsagelig om moralsk renhed. De indeholder også tanken om at være adskilt eller udskilt (fra det urene) og indviet til Gud. I De kristne græske Skrifter indeholder ordene „hellig“ og „hellighed“ ligeledes tanken om at være sat til side til Gud og hentyder til renhed og fuldkommenhed i en persons adfærd.
3. Hvilken dobbelt befaling ligger der i Peters ord i Første Petersbrev 1:14-16, og hvad skulle tilskynde os til at følge disse ord?
3 Med dette i tanke kan vi forstå hvorfor apostelen Peter gav den vejledning vi læser i Første Petersbrev 1:14-16: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ Lagde vi mærke til den dobbelte befaling? For det første siger Peter at vi skal ’ophøre med at lade os forme efter de ønsker vi før havde’, og for det andet siger han at vi skal „være hellige“. Hvad skulle tilskynde os til at efterkomme denne dobbelte befaling? Den vigtigste grund til at vi skulle ønske at opnå hellighed er at Jehova er hellig. Som Peter anfører: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“
Hvordan man opnår hellighed
4. Hvordan opnår man hellighed, og hvilken betydning har sandheden således?
4 Eftersom dette er en egenskab hos Gud, og vi er ufuldkomne, hvordan opnår vi da denne hellighed? Af Første Petersbrev 1:14, som er citeret ovenfor, fremgår det at vi må vise os lydige som børn, og senere, i vers 22, siges der: „I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden.“ Det er således klart at vi, for at opnå hellighed, må vise os lydige mod sandheden, der findes i Guds ord. Jesus forstod hvilken betydning sandheden har for opnåelse af hellighed i Guds øjne, for han siger, som vi læser i Johannes 17:17: „Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed.“ Et menneske bliver således som ’nyt, rent og uplettet’ og ’sat til side’ til Gud ved at adlyde sandheden og lade den virke i sit liv.
5. (a) Hvad vil det betyde hvis vi ikke adlyder sandheden, og hvilke to eksempler belyser dette? (b) Hvad er synd, og hvordan kan vi undgå at synde mod Gud?
5 Vi må gøre os klart at lydighed mod sandheden vil sige at adlyde Skaberen. Ikke at adlyde sandheden, ved for eksempel at vende tilbage til urene handlinger og ønsker, betyder at man synder mod Jehova selv. Det var sådan David følte det da han tænkte nærmere over sit utugtige forhold til Batseba. Efter at have angret udtalte han følgende magtfulde ord: „Mod dig [Jehova] har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine øjne er ondt.“ (Sl. 51:6) Den fortabte søn kom til samme slutning efter at han havde besindet sig og var vendt om fra et udsvævende, fordærvet og vanhelligt liv. Han sagde: „Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig.“ (Luk. 15:18) Eftersom synd kan betegnes som at komme til kort i moralsk henseende, ikke at leve op til fuldkommenhedens målmærke, vil synd gøre en kristen vanhellig, tilsmudse ham og gøre ham uren i åndelig og moralsk forstand. Den kristne må derfor, som udtryk for sin værdsættelse af alt hvad Jehova har gjort, kæmpe for at forblive loyal og lydig mod sandheden og ikke være ulydig og synde mod Gud.
6. Var den hellighed israelitterne skulle opnå, begrænset udelukkende til deres gudsdyrkelse? Begrund svaret.
6 Ned gennem tiden har Jehova ønsket at hans folk skulle være helligt, at det lidt efter lidt skulle komme til at ligne ham. For bedre at forstå dette kan vi i korthed se på hvilke krav Gud stillede til sit folk i fortiden, israelitterne under Moseloven. Hans ord til nationen lød: „I skal være hellige, thi jeg [Jehova] eders Gud er hellig!“ (3 Mos. 19:2) Hvilke sider af menneskelivet var det Jehova her gav forskrifter for? Var det kun for handlinger der vedrørte gudsdyrkelsen? Nej. Sammenhængen, de resterende femogtredive vers i kapitlet, viser at der var tale om alle sider af det jødiske liv. Der gives love for tyveri, upartiskhed i retssager, brugen af mål og vægt, behandlingen af handicap som døvhed og blindhed, forskellige utugtige forhold med mere. Hellighed skulle således kendetegne alle livets sider, og ved at rette sig efter Guds normer for hellighed på den tid, kunne israelitterne være et folk der var helligt eller rent, adskilt fra de verdslige nationer som et folk der udelukkende var viet til Jehova. De spiseforskrifter og de sanitære og moralske love Gud gav dem, skulle tjene som en konstant påmindelse til dem om at de var sat til side til og skulle være hellige for ham. — 3 Mos. 22:31, 32.
Større forståelse af hvad hellighed vil sige
7. (a) Hvad måtte Gud på sin side gøre, eftersom israelitterne kun kunne blive hellige indtil et vist punkt? (b) Hvordan var Jesu lære en hjælp for folket på hans tid?
7 Imidlertid kunne israelitterne kun blive renset og adskilt fra verden dengang og gjort hellige indtil et vist punkt. Derfor måtte Gud sende Jesus til jorden for at han kunne oplyse menneskene yderligere om sin Fader og hans storslåede egenskaber: retfærdighed, renhed og hellighed. Jesu Kristi lære kunne gøre dem der var lærvillige endnu helligere end Moseloven havde kunnet gøre dem der befandt sig under den. Hans ord ville nå ned i hjertet hos dem der ville rette sig efter budskabet fra Gud. Det kunne hjælpe dem til i endnu højere grad at forme sig selv efter Jehova. De ville komme til at kende Gud endnu nærmere, ville blive endnu fortroligere med ham, end de der havde levet før Jesu tid. — Joh. 1:18.
8. Hvordan gik Jesus videre end Moseloven, og hvilke to eksempler kan vi nævne herpå?
8 Under sin tjeneste citerede Jesus atter og atter fra Moseloven og gik derefter endnu dybere. Hvordan? Jo, han trængte helt ned til motivet, de dybereliggende årsager til en handling. Jesus ville finde ud af hvad der boede i et menneskes hjerte. Et eksempel herpå har vi da han talte om mord og ægteskabsbrud og hvad Moseloven sagde herom. Han forklarede: „I har hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ’I må ikke myrde; og enhver som begår mord skal stå til ansvar over for domstolen.’ Men jeg siger jer at enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver som tiltaler sin broder med et skældsord der ikke tåler gengivelse, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ’Din foragtelige tåbe!’ vil være hjemfalden til ilden i Gehenna.“ (Matt. 5:21, 22) Og senere sagde han om ægteskabsbrud: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ — Matt. 5:27, 28.
9. (a) Vis modsætningen mellem Moseloven og kristendommen. (b) Hvad understregede Jesus i sin lære?
9 I begge tilfælde ser vi Jesu læres fortrin fremfor Moseloven med hensyn til at gøre et menneske helligt. Under Moseloven ville mord og ægteskabsbrud, altså den faktiske handling, medføre dødsstraf for en israelit. Men for den kristne ville allerede tanken herom, det der ville tilskynde til handlingen, fordømme ham i Jehovas øjne. Han måtte have et rent hjerte. (Mark. 7:18-23) En kristen kunne ikke huse urette tanker og ønsker og samtidig forvente at kunne iføre sig den „hellighed“ der genspejler Jehovas herlighed. (Fil. 4:8; 2 Kor. 3:18) Jesus rettede altså opmærksomheden mod principperne bag Moseloven. Han betonede Lovens ånd, som i vid udstrækning var blevet tilsidesat af dem der havde undervist i Loven.
10. Hvordan blev Jesu disciple hjulpet, og hvad sagde Peter i den forbindelse om de kristne?
10 Apostlene og de øvrige som fulgte Jesus lagde sig denne vejledning på sinde og bestræbte sig for at følge principperne og ånden i Moseloven i deres liv. Dette hjalp dem til at tilegne sig den „hellighed“ som forventedes af dem. De opnåede denne „hellighed“ ved tro på Jesu Kristi offers sonende værdi. Da Peter beskrev den kristne menighed følte han sig tilskyndet til at omtale den som „en hellig nation“, en nation der var fuldstændig adskilt fra verden og sat til side til tjenesten for Gud. (1 Pet. 2:9) Disse kristne var, skønt ufuldkomne, „hellige“ eller rene i Jehovas øjne.
11. Hvilken renselse forudsagde Malakias, og hvornår tog den sin begyndelse?
11 Før Jesus kom til jorden havde Malakias, en af Guds profeter, forudsagt at Jehova også ville udføre et renselsesarbejde ved afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Han beskrev denne renselse således: „Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner.“ (Mal. 3:2, 3) Bibelens tidsregning og de begivenheder der er indtruffet som en opfyldelse af Bibelens profetier, viser at denne renselse og lutring er gået for sig siden kort efter oprettelsen af Guds rige i 1914. Ligesom Jehova havde renset sit folk i fortiden, var det nødvendigt for ham lidt efter lidt at rense det folk der i nutiden bærer hans navn, for at gøre det til et helligt folk.
En progressiv renselse
12-16. Efterhånden som renselsen gik for sig, hvad skete der da med (a) forkerte læresætninger, (b) moralsk urenhed, og (c) afhængighed af narkotika og tobak?
12 Hvilke forandringer og gradvise forbedringer har den verdensomspændende kristne menighed i nutiden og de enkeltpersoner der udgør den, så måttet foretage? Hvad var det for en renselse Malakias havde forudsagt? Lad os til at begynde med se på hvad der skete i C. T. Russells og J. F. Rutherfords dage, de to mænd der var Selskabets første præsidenter, Russell fra 1884 til 1916, og Rutherford fra 1917 til 1942. Forkerte læresætninger, som for eksempel læren om et brændende helvede (Præd. 9:5, 10) og treenigheden (Joh. 14:28; 1 Kor. 11:3) måtte renses ud. Senere skete en yderligere renselse da man holdt op med at fejre fødselsdag. (Præd. 7:1) Så kom tiden til at sande kristne så nødvendigheden af at holde sig adskilt fra verden og dens stridigheder, og dette blev gjort klart for dem. — Joh. 15:19; 17:16.
13 I årene umiddelbart efter den anden verdenskrig begyndte det moralske fordærv i verden at brede sig faretruende. Guds rene organisation kunne blive besmittet af dette fordærv. Men som i fortiden var Jehova interesseret i sit folk, og derfor sørgede han i sin kærlighed for at der gennem hans meddelelseskanal kom oplysninger der advarede hans folk mod det fordærv der kunne tilsmudse og vanhellige det. (Matt. 24:45-47) Især fra 1946 blev betydningen af den personlige moralske renhed fremhævet. (2 Kor. 7:1) Og fra og med 1952 blev den mere formelle bibelske fremgangsmåde med udstødelse af overtrædere indført. Det vil sige at de der havde gjort sig skyldige i alvorlige synder, som for eksempel ægteskabsbrud og utugt, blev udstødt af menigheden hvis de ikke angrede. (1 Kor. 5:11-13) Guds organisation kunne ikke tillade at personer som ikke ville holde sig rene og uplettede i Guds øjne, forblev i dens midte.
14 I 1960erne slappedes moralnormerne i verden yderligere. Det blev moderne at unge på et tidligt tidspunkt fandt en af det modsatte køn at „gå sammen med“. Det medførte at de også hengav sig til intime kærtegn. Kunne vore unge blive besmittet og tilsmudset af denne urene og skamløse adfærd? (Ef. 4:19) Ja. Derfor sørgede Jehova atter for, gennem sin organisation, at påpege at en sådan adfærd ikke sømmer sig for et helligt folk. Det understregedes at kun voksne mennesker der tænkte på ægteskab burde komme sammen fast med en af det modsatte køn, at man ikke måtte lege med andres følelser, men at en forlovelse var en alvorlig sag der burde føre til ægteskab, og at forlovede skulle opføre sig anstændigt i forlovelsestiden. — Hebr. 13:4.
15 I de senere år er der blevet talt mere åbenlyst om homoseksualitet. De homoseksuelle praler ligefrem selv af at de er homoseksuelle og at de tør indrømme det. Det blev åbenbart at dette skred i moralnormerne kunne frembyde en fare for Guds folks renhed, og menighederne blev gjort opmærksomme på faren og overtrædere renset ud. Ligeledes er menighederne blevet gjort opmærksomme på urene vaner, som for eksempel masturbation, som kan føre til homoseksualitet, og enkeltpersoner er blevet vejledt og har med alvor og dog forståelse fået foreholdt betydningen af at forblive rene i Jehovas øjne. Senere krævede et andet spørgsmål opmærksomhed. Unaturlige handlinger i det intime ægteskabelige samliv (for eksempel oralt og analt samleje) har bevirket at nogle blandt Guds folk er blevet urene i hans øjne. Men Vagttårnet gjorde behørigt ægtefolk opmærksomme på dette, så de kunne undgå besmittelse og fordærv på denne måde. Det blev ligeledes påpeget at utugt (græsk porneiʹa) indbefatter alle former for umoralitet og er afskyelig i Guds øjne. (1 Kor. 6:9, 10) Denne vejledning blev værdsat, og de der tog den til efterretning og ophørte med urene handlinger, bad til Gud, sådan som David så ydmygt havde gjort: „Tilgiv mig lønlige brøst!“ — Sl. 19:13.
16 I de seneste år har Jehova gjort sit hellige folk opmærksomt på at indviede og døbte som ikke ville opgive deres afhængighed af narkotika og tobak, måtte udstødes. At brugen af tobak var en besmittelse af „kød og ånd“, var ikke nogen ny tanke. I årenes løb er der i Vagttårnsselskabets publikationer utallige gange og i mange forskellige forbindelser blevet gjort opmærksom på at tobaksrygning strider mod Bibelens lære. Tiden var derfor inde for Gud til at fjerne dem som ikke ville indse at de måtte rense sig for enhver besmittelse af kød og ånd. I maj 1974 var alene i De forenede Stater godt to tusind blevet udstødt fordi de ikke ville aflægge denne urene vane. De ville ikke ’fuldende hellighed i gudsfrygt’, som Paulus opfordrede til. — 2 Kor. 7:1
17. Hvordan har Gud beskyttet sit folk som skare betragtet, og hvilket spørgsmål bør vi hver især tage op til overvejelse?
17 Det fremgår tydeligt, både af disse og andre eksempler, at Jehova har søgt at ’fuldende’ sit folk i hellighed. Ligesom en fader der går med sit barn i en stor og vildsom skov, vil tage barnets hånd for at hjælpe det uden om forhindringer og faldgruber, således har vor himmelske Fader ledet os i årenes løb. Hvert skridt vi har måttet tage har været nødvendigt. Når der har vist sig noget som kunne plette og besmitte, har Jehova taget sig af det. Menighederne er blevet gjort bekendt med det, og Guds folk er i tide blevet forberedt på de ændringer der måtte foretages. På denne måde er der foregået en renselse og lutring, så vi er blevet bedre og bedre i stand til at repræsentere Gud som et helligt folk. Et spørgsmål der vækker til eftertanke er imidlertid: Hvad har vi gjort som enkeltpersoner? Har vi selv holdt trit med disse progressive ændringer? Vi må hver især ransage vort hjerte for at finde svaret.
Vi må stadig arbejde på at blive hellige
18. Hvorfor gør Jehova os opmærksomme på sine hellige normer, og hvordan reagerer han når vi fejler?
18 Vi må gøre os klart at Guds normer for hellighed ikke ændrer sig. De har altid stået i Bibelen. Efterhånden som han gør os opmærksomme på dem, ønsker han at vi klarere ser principperne og lovene i hans ord. Han ønsker at vi lærer hans veje bedre at kende, så vi kan forme os selv efter hans hellige forbillede. Når vi fejler, har han tålmodighed med os. Han har forståelse for os, empati, „han kommer i hu, vi er støv“. (Sl. 103:14) Han truer os ikke med at vi bliver fjernet fra menigheden for hver eneste overtrædelse vi begår, men han giver os lejlighed til at vokse i forståelse af hans egenskaber og måde at handle på.
19. Hvordan kan vi tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle hensigten med den?
19 Vi skulle imidlertid ikke tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle hensigten med den, forfejle hensigten med at vi er blevet ført ind i Guds rene menighed. (2 Kor. 6:1) Vi skulle ikke være ligegyldige. Det vil ikke være klogt at tage noget for givet, og vi kan ikke tillade os at stå stille. Vi må tage Guds ord alvorligt og følge den vejledning hans organisation giver. Når der kommer nye oplysninger, må vi være lydhøre og ærligt bestræbe os for at følge dem i vort liv. Vi befinder os i Guds rene organisation med det formål at ære og prise Gud. Hvis vi ikke gør dette, forfejler vi hensigten med at vi er blevet rene og hellige. Og kan vi da forvente at få Guds velsignelse og støtte?
20. (a) Hvordan styrer Gud? (b) Hvad er det tegn på hvis vi ikke retter os efter den vejledning der kommer fra Gud?
20 Gud styrer med kærlighed. (1 Joh. 4:16) Han ønsker at vi gør en ting fordi det er rigtigt. Det er muligt at vi på et eller andet tidspunkt bliver sat på den prøve om vi vil rette os efter visse oplysninger som Gud gør os opmærksomme på. De berører måske noget som vi holder særlig meget af. Hvad gør vi så? Vil vi tøve med at følge vejledningen, måske spekulere på hvad vi vil gøre? Hvis det er tilfældet, ville det da ikke være det samme som at spørge os selv om vi i det hele taget ønsker at lade os lede af Gud? Hvis vi ikke vil efterkomme en vejledning fra Gud gennem hans organisation, ville det da ikke være tegn på at vi afviser Guds ledelse?
21. På hvilken måde renser Gud sit folk i dag?
21 For hver ny publikation vi får gennem Jehovas trofaste trælleskare, ser vi, hvad enten vi hører til de salvede eller den store skare, at vor opmærksomhed bliver rettet mod nye sider af Jehovas hellige normer. Det er på denne måde vi bliver renset, og ikke ved at listen over udstødelsesgrunde øges. Vi bliver renset ved at vi er lydige mod sandheden, sådan som Peter sagde: „I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden.“ (1 Pet. 1:22) Det er meget tydeligt at Jehovas folk som skare betragtet gør dette, men det er vigtigt at vi også som enkeltpersoner følger den vejledning som Jehova i øjeblikket giver os. Han gør os hellige, ligesom han selv er hellig.
22. Hvad bør vi gøre i stedet for at undskylde vore svagheder?
22 Det vi ønsker, er at komme til at ligne vor himmelske Fader. Derfor må vi arbejde på at rense os og forblive rene, i særdeleshed da denne verden bliver mere og mere uren og fordærvet. Tiden er ikke inde til at undskylde vore svagheder og ufuldkommenheder. Vi må bestræbe os for at forbedre os. Vi må til stadighed kæmpe for at komme til at ligne Gud mere og mere. Hvis byrden til tider synes for stor at bære, tag så imod den opfordring der lyder fra Gud selv: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig.“ — Sl. 55:23; 68:20.
23. Hvad må vi gøre nu hvis vi vil opnå liv i en ny og hellig orden?
23 Det er også vigtigt at rette tankerne mod Guds hellige nye orden, som vil være fyldt med mennesker der er hellige. Dvæl i tankerne ved den tid da du vil være ren og hellig for bestandig, i fysisk, mental, moralsk og åndelig henseende. Men hvis vi skal erfare disse velsignelser, er det vigtigt NU at søge til det rene folk der udgør Guds menighed. Det vil tilskynde os til at følge andres gode eksempel i deres bestræbelser for at være hellige. (Hebr. 10:24, 25) Lad os fortsætte med at rense os selv nu ved at adlyde Guds sandhedsord. Måtte det være vort ønske at følge den kristne menigheds ledelse og den vejledning der kommer fra den hellige ånd som Jehova udgyder for at hjælpe os til at opnå hans hellighed. Lad os lægge en sand og ægte hellighed for dagen ved at vise en kærlighed uden hykleri mod andre mennesker og ved med stadig større kærlighed at følge vor hellige Guds, Jehovas, vejledning. — Matt. 22:37-40.
24. Hvilke storslåede udsigter åbner sig for os, og hvem tilkommer al ære og pris?
24 Det er således storslåede udsigter der åbner sig for os. Den „hellighed“ som mange troede uopnåelig, kan opnås. Hvilken storslået tanke engang at blive i stand til, som et folk der virkelig er helligt, i al evighed at kunne dvæle ved Guds uforlignelige egenskaber! Al ære og pris til ham! I al evighed vil vi være taknemmelige mod Jehova for at han gav os mulighed for at efterkomme befalingen: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“ — 1 Pet. 1:16.