og udnytter folket og bringer det sorg, vil folket glæde sig, fordi det er retfærdige „nye himle“, der da vil regere over lydige mennesker. Ja, „da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt“. — Ordsp. 29:2; Es. 65:21, 22.

I denne nye verden sidder hver „under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem“. (Mik. 4:4) Ingen forbrydelser, hverken planlagte eller uovervejede, ingen tumulter, ingen former for vold og ingen krig mere! I vor tid omstilles i ethvert land alle industriforetagender til krigsproduktion, men da „skal de smede [deres sværd] til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer“. Freden bliver endeløs. Alt dette er sikkert, fordi „Hærskarers Jehovas mund har talet“. — Es. 9:7; Mik. 4:3, 4.

Tænk på det! En verden uden bedemænd, uden læger, uden forsikringsagenter, uden sagførere, uden politibetjente, uden fængsler! Med sådanne forhold i udsigt, hvem vil da ikke ønske at leve op til det nye tingenes system og gøre, hvad der er ret? Dersom nogen med forsæt gør oprør, vil han få rigelig lejlighed til at vise sit sindelag, før han tilintetgøres som uforbederlig. — Es. 65:20, Ro.

Men for at være sikker på, at alle lydige mennesker handler af kærlighed, af princip, og ikke bare, fordi det betaler sig bedst, vil der komme en sidste ustraffelighedsprøve. Satan og hans dæmoner vil vende tilbage fra afgrunden eller dødstilstanden og få tilladelse til at prøve at vende alle bort fra Jehova Gud. De, hvis hjerter ikke er helt i harmoni med Jehovas retfærdige ordning, vil blive fanget af Satan og hans dæmoner og tage del i hans oprør mod den retfærdigt oprettede myndighed på jorden ved slutningen af de tusinde år. Så vil der komme ild ned fra himmelen og fortære dem, der har været utro. Da vil alle de lydige få liv i højeste forstand, idet de vil få retten til livet som en gave, hvilket er billedligt fremstillet ved, at deres navne skrives i livets bog. — Åb. 20:6-10, 15.

Når Kristus har regeret, til alle fjenderne er blevet tilintetgjort, „da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt i alle“. (1 Kor. 15:28) Denne kendsgerning viser endvidere, at Kristi regering vil være en virksom regering til gode for Jehovas navn, menneskene og jorden, og ikke et herredømme over en øde jord. I forbigående være det sagt, at dersom de, der skal opleve disse velsignelser, først skulle være tusinde år i himmelen mellem deres erfaringer med de nuværende onde forhold og den nye verdens velsignelser, som nogle påstår, da ville de modsætningsforhold, som Bibelen opstiller mellem de to verdener, fuldstændig miste deres kraft. Og desuden, hvis de hellige skulle vende tilbage til en øde jord ved slutningen af de tusinde år, måtte det så ikke betyde, at Guds skabergerning skulle begynde helt forfra igen, idet han måtte forsyne menneskene med alle de ting, der er nødvendige for at leve på jorden?

Bibelen er i sandhed en lovprisning til Jehovas overhøjhed, og når man forstår den, synes den konsekvent og fornuftig. Den viser, at Jehovas hensigter med jorden vil være fuldstændig virkeliggjorte ved slutningen af Kristi tusindårsrige. Hans sabbat på syv tusinde år vil udløbe, når hele jorden overgives til ham som et paradis, der dækker hele kloden. Da hans hensigter og overhøjhed således er blevet hævdet, vil det i sandhed have været en helliget dag. — 1 Kor. 15:24; 1 Mos. 2:3.

(The Watchtower, 15. juli 1951)

Jehovas ord bliver evindelig

PRAKTISK taget alle bøger bliver med tiden gammeldags og forældede. Enten bliver de revideret og korrigeret, eller de kasseres som fortidslevninger. Tusinder dør simpelthen ud sammen med forfatterne. Den eneste virkelige undtagelse er naturligvis Bibelen. Skønt den er verdens ældste bog, er den stadig så aktuel og sand, som da dens første sider blev skrevet for mere end 3460 år siden.

Ingen anden bog er helt eller delvis blevet oversat til tusind eller flere sprog. Ingen anden bog er trængt ind i så mange lande og har haft indflydelse på så mange mennesker. Mange landes love og retspleje er grundlagt på Bibelen. Bibelen har imidlertid ikke altid nydt så stor popularitet; dens fjender har tit været langt flere end dens venner. Ingen historie rummer større rædsler og tragedier end den, der fortæller om Bibelens kamp for tilværelsen. Sandt at sige, havde denne bogs forfatter, Jehova Gud, ikke også været dens bevarer, ville den ikke have bestået til dette tyvende århundrede!

Og hvorfor er dette Guds ord blevet bevaret indtil nu? Apostelen Paulus erklærer, at det blev skrevet til trøst og håb for os og for at tjene som en advarsel for os, til hvem den absolutte ende på det nuværende tingenes system er kommet. (Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11; 2 Tim. 3:16, 17) I disse højst kritiske tider, hvor den mørke, gamle verdens „strålende“ ledere blot er som ildfluer i mørket, finder gudfrygtige menneskers tanker et rammende udtryk i salmistens ord: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Sl. 119:105) At vandre i dette guddommelige lys fører os ind på vejen til den nye verden, som Bibelen giver så mange og så malende løfter om. Tænk engang: en paradisisk jord, befriet for forbrydelser, ulykker, sygdom, krige, ja selv død!

I det store slag ved Harmagedon vil alt, hvad der hører den gamle verden til, heri indbefattet dens planer og løfter, styrte sammen. Hvorfor så ikke sætte sit håb og sin fortrøstning til noget, der vil bestå? Ja, Guds ord vil overleve denne gamle verden, og dets principper og forskrifter vil blive den nye verdens teokratiske lov.

Hvis De derfor ønsker at overleve sammen med Bibelen og leve i den herlige nye verden, må De begynde at studere og følge dens anvisninger nu. Har De Det Danske Bibelselskabs oversættelse? Læs den! Har De den katolske Douay-oversættelse? Læs den! Har De den jødiske Leeser-oversættelse? Læs den! Har De King James Version? Læs den! Eller ønsker De en virkelig fin oversættelse, så erhverv Dem New World Translation of the Christian Greek Scriptures på moderne engelsk! Efter at have læst og studeret Guds sandhedsord (Joh. 17:17) vil De også være med til at kundgøre Esajas’ ord, som apostelen Peter gentog otte hundrede år senere: „Jehovas ord bliver evindelig.“ — Es. 40:8; 1 Pet. 1:25.

(The Watchtower, 15. juli 1951)