Grundvolden til Guds nye orden lægges
1. Hvad så de som ordene i 2 Peter 3:13 var henvendt til, frem til at blive, og hvorfor opstår der et spørgsmål i den forbindelse?
DA APOSTELEN PETER skrev til sine medkristne: „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’,“ så disse kristne selv frem til at blive en del af disse „nye himle“ ved verdens ende eller afslutningen på denne tingenes ordning. (2 Pet. 3:13; Matt. 24:3; 28:20) De forventede at blive forenet med deres gudgivne fører og hoved, Jesus Kristus, i disse „nye himle“ over menneskeheden. De var lykkelige i håbet om at kunne træde i stedet for de onde dæmonhimle der nu hjemsøger hele menneskeheden med død og ødelæggelse. Men hvordan kunne de og Jesu Kristi andre disciple, som alle blot var mennesker, blive en del af „de nye himle“?
2. Hvad skrev Peter i begyndelsen af sit første brev som en hjælp til at opklare denne hemmelighed?
2 Apostelen Peter pegede på nøglen til denne hemmelighed da han skrev til nogle der ligesom han troede på Jesu Kristi genløsningsoffer: „Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.“ — 1 Pet. 1:3-5.
3. Er menneskeheden bestemt til at komme i himmelen, og hvad må trofasate kristne som ligger i graven have for at komme i himmelen?
3 Læg mærke til udtrykket ’genfødt os til en arv, gemt i Himlene til jer’. Bemærk også at der siges „ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde“. Menneskene er ikke skabt og født til at komme i himmelen hvor Guds bolig er. Hvis et menneske skal i himmelen må der en genfødsel til, en åndelig fødsel, som ingen her på jorden kan sørge for, men kun Gud, den himmelske Fader. Vi ved også at alle trofaste disciple af Jesus Kristus er døde som mennesker indtil nu. Hvis sådanne døde kristne skal i himmelen må de naturligvis have en opstandelse.
4. Hvad måtte der ske for at mennesket Jesus Kristus kunne komme i himmelen, som forklaret af Peter?
4 For at komme tilbage til himmelen måtte selv Jesus Kristus dø og oprejses fra de døde ved sin Guds og Faders, Jehovas, almægtige kraft. Om hans død som menneske og hans opstandelse som en åndelig person, skriver apostelen Peter: „Også Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden, i hvilken han også drog hen og prædikede for de ånder, der var i forvaring, . . . Jesu Kristi opstandelse, han, som er faret til Himmelen og er ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og kræfter er blevet ham underlagt.“ — 1 Pet. 3:18, 19, 21, 22; se også The New English Bible.
5. Hvad siger Peter var grunden til at Kristus døde?
5 Ved at dø som et fuldkomment menneske og blive oprejst som en fuldkommen åndelig person fik Jesus atter adgang til himmelen. Lad os lægge mærke til hvilken grund apostelen Peter giver til at Jesus Kristus døde. Peter siger: „Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud.“ — 1 Pet. 3:18.
6. (a) Hvem er de „uretfærdige“ der nævnes her, som en modsætning til ’den retfærdige’? (b) Hvilke synder kunne denne „retfærdige“ dø for, hvordan kunne det lade sig gøre, og hvad udvirkede hans død?
6 Jesus Kristus er ’den retfærdige’ der nævnes her. Men hvem er de „uretfærdige“? Det er os, alle os der har fået liv fra synderen Adam. Da Jesus Kristus „døde én gang for synder“, døde han ikke for sine egne synder; hvis han havde gjort det, ville hans død ikke have været til gavn for os døende mennesker. De synder han „døde én gang for“, er vore synder, de synder der er begået af alle mennesker som har arvet syndigheden, ufuldkommenheden og døden fra Adam, der blev dødsdømt af Jehova Gud. Fordi Jesus blev født fuldkommen på jorden og forblev retfærdig lige til han led døden, havde hans død værdi som et offer. Hans død kunne udrette noget for dem hans liv blev ofret for.
7, 8. (a) Hvad er, foruden „nye himle“, betingelsen for en retfærdig ny orden? (b) Hvad har menneskeheden med rette erfaret, og hvordan kunne Jesus tage dét på sig som andre fuldt ud fortjente?
7 Det opklarer en anden hemmelighed for os. Det peger på noget andet som er nødvendigt for at Jehova Gud kan grundlægge en ny orden. Der behøves ikke blot „nye himle“, men også „en ny jord“ hvor der ingen synd og ufuldkommenhed er, og derfor heller ingen fordømmelse til døden. Men hvordan kan en sådan retfærdig „ny jord“ grundlægges?
8 ’De uretfærdige’, alle mennesker som nedstammer fra den uretfærdige Adam, har været og er stadig underlagt døden som de med rette fortjener. Guds lov lyder: „Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 6:23) Men Jesus, der blev født fuldkommen, forblev retfærdig hele tiden selv om han befandt sig midt i en syndig verden. Om ham skriver apostelen Peter i det samme brev til de kristne: „’Han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ . . . han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden.“ (1 Pet. 2:22, 24) Jesus var altså fuldkommen retfærdig og fortjente ikke at dø. Han døde for at tage dét på sig som andre fuldt ud fortjente.
9. Hvorfor har det kun været til begrænset gavn for mennesker at uselviske personer har ofret deres liv for dem?
9 Op gennem historien har mange uselviske mennesker ofret deres liv for andre; men disse andre har senere måttet dø og er stadig døde. De har ikke opnået evigt liv i kraft af de mennesker der har ofret sig for dem. Det var ufuldkomne og døende mennesker der gik i døden for dem, og de var selv ufuldkomne og syndige og forblev under fordømmelsen til døden. Deres menneskeliv blev blot forlænget en lille smule, og de der ofrede sig for dem kunne ikke derved garantere dem en opstandelse fra de døde så de atter kunne opnå livet på jorden. Og hvem af dem der har ofret deres liv har kunnet dø for hele menneskehedens verden, både for dem der har levet før og for dem der lever nu, og således holde hele verden i live? Ikke engang alverdens soldater der dør på slagmarken, kan gøre dette.
10. Hvorfor kan ingen af os tilvejebringe en løsesum så en anden kan leve evigt?
10 Syndige menneskeskabninger, som er under fordømmelse til den evige død på grund af deres egne synder, kan ikke vinde noget evigt liv på jorden for andre syndige menneskeskabninger. Det er som der står i Salme 49:7, 9, ifølge New World Translation: „Ingen af dem kan på nogen måde løskøbe en broder eller give Gud en løsesum for ham; at han kunne leve for bestandig og ikke se graven.“ — Versene 8 og 10 i den danske oversættelse.
11, 12. (a) Hvor mange kunne mennesket Kristus Jesus give sig selv som en løsesum for? (b) Hvordan kunne dette lade sig gøre, som forklaret af Paulus i Romerne 5:12, 18, 19?
11 Om Jesus Kristus læser vi derimod: „Der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som en løsesum [tilsvarende løsesum, NW] for alle.“ (1 Tim. 2:5, 6) Hvordan kunne det lade sig gøre? Jo, da Adam syndede og blev dømt til døden for sin overlagte synd, døde alle hans fremtidige efterkommere sammen med ham. Det var som apostelen Paulus skriver:
12 „Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, . . . af den enes fald fulgte fordømmelse for alle mennesker, . . . de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed.“ — Rom. 5:12, 18, 19.
13. (a) Hvad påførte Adam sine efterkommere da han opgav sin uskyld i Eden, og hvor mange af dem gik det ud over? (b) Hvad måtte der betales for at de alle kunne løskøbes?
13 Eftersom Guds værk er fuldkomment, var Adam fuldkommen da han blev skabt. Hans hustru Eva, der blev taget af ham idet hun blev bygget af et af hans ribben, var også fuldkommen. Som Adam sagde var hun ’ben af hans ben og kød af hans kød’. (1 Mos. 2:21-23) Da Adam syndede mistede han sin menneskelige fuldkommenhed og blev dømt til døden. Af ham, det ene menneske, arvede alle mennesker derefter synden og døden. For at alle døende mennesker kunne løskøbes måtte der derfor tilvejebringes en som svarede til Adam mens han stadig var fuldkommen. Der måtte tilvejebringes et andet fuldkomment menneske der kunne lide døden uskyldigt for at fjerne den død som Adam ved sin egen ulydighed havde påført alle sine efterkommere. Der måtte med andre ord tilvejebringes en „tilsvarende løsesum“. Men hvor skulle en sådan „tilsvarende løsesum“ komme fra? Ingen af Adams syndige, ufuldkomne og fordømte efterkommere kunne skaffe den.
14. Hvorfor var Gud ikke forpligtet til at fremskaffe en sådan løsesum, men hvad kunne han udrette ved at gøre det?
14 Det er indlysende at kun den almægtige Gud, Jehova, kunne tilvejebringe denne løsesum ved et mirakel. Han var ikke forpligtet til at gøre det. Retfærdigheden krævede ikke at han gjorde det. Men var han villig til at gøre det? Ja absolut, for „Gud er kærlighed“. (1 Joh. 4:8, 16) Ved at lade sin kærlighed virke i fuldkommen harmoni med retfærdigheden kunne han tilvejebringe det middel hvormed han kunne løskøbe sine menneskeskabninger ved hjælp af en tilsvarende løsesum. På denne måde kunne han også gøre Satan Djævelens onde gerninger til intet og ophøje sig selv som Skaberen og den teokratiske Hersker. — 1 Joh. 3:8.
15. Hvem gav han lejlighed til at blive ’kvindens sæd’ som er omtalt i Første Mosebog 3:15, og hvad ville det medføre for vedkommende?
15 Da Gud helt tilbage i Edens have udtalte dommen over dem der var impliceret i menneskets oprør, sagde han til Slangen som havde sat dette oprør i gang: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:15) I himmelen gav Gud sin enbårne søn lejlighed til at blive denne ’kvindens sæd’, og Sønnen tog imod tilbudet. Han gjorde det frivilligt, selv om det betød at han skulle hugges i hælen af Slangen.
16. Hvordan sørgede Gud, da tiden var inde, for at hans enbårne søn opnåede en stilling som svarede nøjagtig til den Adam havde da han var uskyldig i Eden?
16 Da tiden var inde overførte Jehova Gud ved hjælp af sin hellige ånd sin himmelske søns liv til jomfru Marias moderskød i Nazaret i Galilæa. På denne måde blev Guds enbårne søn beslægtet med Adam og Adams efterkommere gennem mennesket Maria, men hans liv kom ikke fra Adam, men fra Gud. Selv om han blev født som et menneske var han stadig Guds søn, og som hans himmelske Fader pålagde Maria, blev han kaldt Jesus, et navn der betyder „Jehova er frelse“. Eftersom Jesu fuldkomne liv stammede fra Gud og blev overført fra himmelen til ægcellen i Marias moderskød, blev han født som en fuldkommen og syndfri søn, der ikke var underlagt Guds fordømmelse til døden. (Luk. 1:31-35; 3:23-38) Hvis han modstod synden og de fristelser som Satan, den store slange, udsatte ham for, kunne han vokse op og blive en fuldkommen mand med evne til at sætte børn i verden, nøjagtig ligestillet med den uskyldige Adam i Edens have.
17. Hvordan blev denne søn Kristus?
17 Som symbol på at han fremstillede sig for at handle som Guds ’kvindes’ sæd, lod Jesus sig døbe i vand. Derpå salvede Gud ham med hellig ånd, og sådan blev han Kristus eller den Salvede. Derfor blev han kaldt Jesus Kristus. — Luk. 3:21-23.
Genløseren den ypperste i de nye himle
18. Hvorfor var det nødvendigt for mennesket Kristus Jesus at dø, og hvordan var hans personlige stand da han døde?
18 Jesus vidste at han skulle dø som menneske. Ellers kunne han ikke blive et genløsningsoffer for hele menneskeheden. Til sine tolv apostle sagde han: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“ (Matt. 20:28) For at gøre dette måtte han dø uskyldig, en retfærdig for uretfærdige. Han måtte for evigt give afkald på sit menneskeliv og lade værdien af dette offer blive til gavn for hele menneskeheden. Han døde uden at sætte børn verden, og ingen på jorden kan hævde at de nedstammer fra Jesus Kristus. Han gav sit fuldkomne menneskeliv, og sin ret til at få børn, som en tilsvarende løsesum for alle mennesker.
19. Hvad skulle der ske med Jesus som ’kvindens sæd’ der omtales i Første Mosebog 3:15? Hvad var tilsyneladende grunden til at Jesus døde, men hvad var den virkelige grund?
19 Som Guds ’kvindes’ sæd skulle han desuden hugges i hælen af Satan, den store slange, og det betød at han måtte lide en voldsom død. I betragtning af dette overgav Jesus Kristus sig til sine fjender og falske anklagere for at de kunne slå ham ihjel på en marterpæl som om han var en forbryder og gudsbespotter. Det skete i Jerusalem på påskedagen i år 33. Den egentlige grund til at Jesus blev slået ihjel var imidlertid at han forkyndte Guds rige, det messianske rige der vil tjene som „de nye himle“ i Guds nye orden for menneskeheden. — Joh. 18:36.
20. Hvorfor bringes spørgsmålet om en belønning på bane, og hvad gik denne belønning ud på?
20 Jesus Kristus gjorde alt dette af egen fri vilje. Hans himmelske Fader, Jehova Gud, tvang ham ikke til at gøre det; han tilbød blot sin trofaste søn den forret at kunne gøre dette for at støtte sin Faders suveræne stilling i universet og for at ophøje sin Faders navn. Men Faderen kunne ikke lade sin søn udrette alt dette og gennemgå alle disse uretfærdige lidelser uden at give ham en belønning. Derfor lovede Gud sin søn en strålende belønning, nemlig at han ville blive messiansk konge i „de nye himle“. I denne egenskab ville han knuse hovedet på Slangen, Satan Djævelen, og ville også tilintetgøre hele Slangens sæd, de onde dæmonengle, og på denne måde tilintetgøre de gamle himle i den nuværende tingenes orden.
21. Hvad måtte Gud gøre med den døde Jesus Kristus, og hvilken værdi var det der skulle frembæres for Gud?
21 Alt dette krævede at den almægtige Gud først oprejste sin retfærdige, uskyldige søn fra de døde, ikke som en menneskeskabning igen, men som en åndelig person. Det gjorde Gud på tredjedagen efter Sønnens død. Som et bevis på at det var sket, viste den opstandne Jesus Kristus sig for sine disciple, både den dag han blev oprejst og senere. På den fyrretyvende dag vendte han tilbage til himmelen for at frembære værdien af sit opofrede menneskeliv for Gud.
22. Hvornår og hvordan begyndte Kristi trofaste disciple derefter at blive „genfødt“?
22 Ti dage senere, på den jødiske pinsedag dér i år 33, begyndte Gud at udgyde sin hellige ånd over sin søns, Jesu, trofaste disciple. På denne måde begyndte de sande, indviede og døbte disciple af Kristus at blive „genfødt“ til en uforkrænkelig arv i himlene. (Ap. G. 1:1 til 2:36) Fra og med den dag har Gud været i færd med at ’genføde’ de trofaste disciple som han vælger til at udgøre „de nye himle“ sammen med sin søn Jesus Kristus.
23. Hvad vidste disse disciple at der måtte ske med dem, i betragtning af det der står i 1 Korinter 15:50?
23 De ved at apostelen Paulus skrev: „Det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed.“ (1 Kor. 15:50) Derfor ved de at de må dø og for evigt lade det forkrænkelige kød bag sig. De må bevise at de er „tro indtil døden“ så de kan modtage „livets sejrskrans“ i „de nye himle“. I opstandelsen efter at Guds rige er oprettet, bliver de oprejst som udødelige åndeskabninger. For dem sker dét der står skrevet: „Der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndelige legeme.“ — Åb. 2:10; 1 Kor. 15:44.
„Den ny jord“
24. (a) Hvad må ifølge disse ting komme først med hensyn til den nye orden? (b) Hvad må der ske med de gamle himle og den gamle jord når „de nye himle“ og derpå „den ny jord“ skabes?
24 Alle disse storslåede ting viser os hvor nødvendigt det var at Gud først tilvejebragte „de nye himle“ i den nye orden han har lovet. Men hvad er det for en „ny jord“ han skaber? Ligesom „de nye himle“ ikke vil sige nye planeter og stjerner på himmelen over os, vil „den ny jord“ heller ikke sige en ny og anderledes jordklode. Oprettelsen af „nye himle“ kræver at Satan og hans dæmonengle bliver fjernet fra deres plads i himmelen og bliver frataget deres magt over menneskeheden. Oprettelsen af „en ny jord“ kræver at det nuværende onde menneskesamfund fjernes, det samfund som er imod Guds rige og som derfor tjener Satan Djævelen som denne verdens usynlige hersker, „denne verdens gud“. I stedet vil Gud frembringe et nyt og retfærdigt menneskesamfund her på den samme jord, men underlagt hans „nye himle“, nemlig Jesus Kristus og de disciple som får den åndelige opstandelse.
25. På hvilken måde er „den ny jord“ allerede ved at blive grundlagt, og hvad skal der ske med den gamle jord?
25 „Den ny jord“ er allerede ved at blive dannet! Det er en skare indviede, døbte kristne som nu skiller sig ud fra dem der vælger at forblive en del af det onde menneskesamfund som har fjernet sig fra Gud, og som er en ’ugudelig menneskeverden’. At den symbolske ’gamle jord’ fjernes vil sige at den tilintetgøres i „en stor trængsel“ som er forestående, en trængsel som Jesus Kristus har profeteret om og som vil blive en jordomspændende katastrofe uden sidestykke i verdenshistorien.
26. Hvilken drastisk indgriben fra Guds side er nødvendig for at menneskeheden kan udfries til liv i hans nye orden?
26 Så omfattende og ødelæggende vil denne trængsel blive at intet menneske ville blive frelst hvis ikke Gud afkortede dens dage. (Matt. 24:21, 22; Mark. 13:19, 20) Denne trængsel vil betyde fuldstændig tilintetgørelse af den nuværende tingenes ordning, men ikke tilintetgørelse af jordkloden og af stjernehimmelen over os. Derefter vil de gamle dæmonhimle blive fjernet, og Satan og hans dæmoner vil blive bundet, ja fængslet som i en afgrund. (Åb. 19:11 til 20:3) Kun ved denne drastiske indgriben fra Guds side vil mennesker kunne blive udfriet til liv i Guds nye orden.
27. Hvem vil vi gerne være at finde iblandt hvis vi virkelig ønsker den nye orden?
27 Ønsker vi at blive udfriet til liv i Guds nye orden med „’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor“? Forbereder vi os til det, og stræber vi efter at være værdige til en så storslået udfrielse? Hvis vi længes efter at leve under retfærdige forhold, i fuldkommen sundhed og lykke i en skøn have som dækker hele jorden og er underlagt et retfærdigt himmelsk styre, da vil vi gerne være blandt dem der overlever den kommende ’store trængsel’. Den sidste bog i Bibelen, som åbenbarer „hvad der skal ske i en hast“, peger på at „en stor skare“ mennesker af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål vil overleve den jordomspændende ’store trængsel’ fordi de nyder Guds beskyttelse og gunst.
28, 29. Hvem tilbeder de der overlever trængselen, ifølge beskrivelsen i Åbenbaringen, og hvilken frelsesforanstaltning tager de imod?
28 Af beskrivelsen af denne skare som overlever ser vi at de tilbeder den eneste sande Gud, der sidder på universets trone som den suveræne i universet. Vi ser også at de tager imod det genløsningsoffer som blev bragt af Guds søn, der blev ofret som et lydefrit, uskyldigt lam for „verdens synd“. Læg mærke til dette når vi læser:
29 „Og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’ . . . ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel.’“ — Åb. 7:9-15; Joh. 1:29, 36.
30. Hvad går de der tilhører ’den store skare’ ind for, som det fremgår af synet, og hvad er de på vej mod?
30 Disse profetiske ord forsikrer os om at denne indviede og døbte ’store skare’ går ind for Guds „nye himle“, som består af Lammet Jesus Kristus og hans 144.000 trofaste disciple der er blevet „genfødt“ til denne himmelske arv. (Åb. 7:1-8; 21:1-14) De får afvasket deres dødbringende synder ved at tvætte deres klæder i „Lammets blod“. Derved kommer de ind på vejen til evigt liv i en Edens have som „de nye himle“ vil forskønne hele jordkloden med.
31. Hvad vil ’den store skare’ som overlever trængselen danne grundvolden til?
31 De der tilhører denne ’store skare’ som overlever trængselen, vil tjene som grundvolden til „den ny jord“ Gud skaber. Allerede nu, før trængselen, skiller de sig ud fra den domfældte ’gamle jord’, det nuværende verdslige samfund af mennesker som holder fast ved den menneskeskabte tingenes ordning der i dag beherskes af Djævelen. Efter at den store trængsel har fjernet denne ’gamle jord’, vil disse overlevende derfor være begyndelsen til et samfund der er organiseret under de nye himle. På denne måde vil menneskeslægten få en ny start i en ny orden.
32. Hvordan vil „den ny jord“ vokse og brede sig efter at trængselen er overstået og Satan bundet?
32 Denne „ny jord“ vil vokse og brede sig — uden tvivl ved at nogle børn fødes efter at den store trængsel er overstået og Satan Djævelen og hans dæmonengle er blevet bundet i deres afgrund, men ikke udelukkende på denne måde. Lammet Jesus Kristus døde jo ikke blot for dem der overlever den store trængsel, og for deres efterkommere. Han er „Guds lam, som borttager verdens synd“; han „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle.“ Fordi han som menneske var ligestillet med den fuldkomne Adam, var det på sin plads at det „skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden“. (Joh. 1:29, fodnoten; 1 Tim. 2:5, 6, NW; Hebr. 2:9) Langt den overvejende del af menneskeslægten som Lammet gik i døden for for nitten hundrede år siden, er allerede død. Hvordan vil alle disse mennesker kunne få gavn af Kristi død, af hans offers genløsningsværdi? Ved et storslået mirakel: ved at de døde oprejses i løbet af de tusind år hvori Jesus Kristus og hans herliggjorte menighed, „de nye himle“, hersker.
33, 34. (a) Hvilken forskel vil der være på de opstandelser Jesus Kristus udvirker som konge og dem han udvirkede mens han levede på jorden? (b) Hvad vil de der tilhører ’den store skare’ som overlever trængselen, have lejlighed til at gøre for de opstandne?
33 Da Jesus Kristus befandt sig på jorden som en fuldkommen Guds mand, oprejste han flere mennesker fra de døde. Men de der blev oprejst døde senere i deres egen generation. Når kongen Jesus Kristus oprejser de genløste mennesker i løbet af sit tusindårige styre, vil han imidlertid give dem mulighed for at leve evigt i et jordomspændende Edens paradis. De opstandne afgør selv om de vil leve så længe. Vil de slutte sig til dem der tjener Gud, og således blive en del af den retfærdige „ny jord“? Eller vil de vende tilbage til deres tidligere onde veje som de fulgte i den nuværende tingenes ordning? Hvis de vælger det sidste vil de blive dømt uværdige til at modtage det evige liv som fuldkomne og gudfrygtige mennesker.
34 Det er grunden til at Jesus Kristus sagde følgende da han talte om dommen: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ (Joh. 5:27-29) De der tilhører ’den store skare’ som vil danne begyndelsen til „den ny jord“, vil kunne hjælpe de opstandne så deres opstandelse ikke til sidst ender med en fordømmelse.
35. Hvilken holdning sagde Jesus Kristus i sin profeti at hans disciple skulle indtage over for de begivenheder der er indtruffet siden 1914?
35 Det er en storslået dag vi nu lever på! Der er sket bemærkelsesværdige og yderst betydningsfulde ting siden 1914 og den første verdenskrig. Jesus Kristus forudsagde at disse ting ville markere afslutningen på den gamle tingenes ordning. Han fortalte hvordan alle hans sande disciple bør forholde sig under disse begivenheder: „Når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning [befrielse, NW] nærmer sig.“ — Luk. 21:28.
36. Hvilken forret vil vi, i betragtning af dette, vise at vi er værdige til, og hvad er vi fast besluttet på at gøre?
36 Denne udfrielse til liv i Guds nye orden er meget nærmere nu end da mange af os så disse forudsagte begivenheder ’begynde at ske’. Der er ingen tid at spilde. Vi må vise at vi er værdige til at opnå denne inderligt ønskede udfrielse. Lejligheden er her nu, og den kommer ikke igen! Vi er fast besluttet på at gribe den, og på at fortælle alle som elsker retfærdighed, om menneskehedens forestående udfrielse til liv i Guds nye orden med „nye himle og en ny jord“.