• Den fuldstændige nedlæggelse af stenen
    Vagttårnet – 1952 | 1. januar

    • prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set, og sagde: Velsignet er den, der kommer som kongen i Jehovas navn! Fred i himmelen, og ære i det høje!“ „De fleste af folkeskaren bredte deres kapper på vejen, mens andre begyndte at skære grene af træerne og lægge dem på vejen. Og skarerne, både de, som gik foran ham, og de, som fulgte efter ham, vedblev at råbe: Frels dog, vi beder, Davids søn! Velsignet er han, som kommer i Jehovas navn! Frels ham, vi beder, i det høje! Da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: Hvem er denne?“ Denne profeti får nu sin store og fulde opfyldelse, og det er vidunderligt for dem, som nu får „kongen at se i hans skønhed“. (Es. 33:17) Nu forkyndes den salvede konge Kristus Jesus med „tordenagtige tilråb“ som Zions hovedhjørnesten. Hvad råber de? Højlydt kundgør de: „Prægtig, prægtig!“ For dem, som hører til Guds organisation, er Kristus i sin ophøjede stilling som kronen på værket i sandhed prægtig. Se nu, hvor langt stærkere og mere frimodigt og indtrængende råbet lyder, end da det begyndte i året 1922. Det er vokset fra år til år, så der i dette år er over 400.000, der istemmer råbet.

      17. Hvorledes tilrettes Guds organisations synlige del nu efter den anviste linie?

      17 Kongen ophøjes nu over alle navne, men ikke nok med det, han står med blyloddet i hånden, og lykkelige er de, som ser det. Som aldrig før tilrettes Jehovas folk nu efter den linie, hans retfærdige krav trækker op. Velsignet er de, som indordner sig og vedbliver dermed og stadig synger: „Prægtig, prægtig!“ „Velsignet er den, der kommer i Jehovas navn; vi velsigner jer fra Jehovas hus!“ — Sl. 118:26.

      Lykke i Zion

      18. I hvilken henseende er hjørnestenen kostelig og dyrebar? Hvad kræves der af dem, som skal opnå Zions lykke?

      18 Under inspiration skrev apostelen Peter: „Thi der står i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en udvalgt sten, en kostelig hovedhjørnesten: og han, som tror på den, vil på ingen måde blive skuffet.“ (1 Pet. 2:6, NW) Hvor sandt er det ikke, at „han, som tror på den, vil på ingen måde blive skuffet“! Det er for jer, at han er dyrebar, fordi I tror. Dyrebar er han for Zion, den himmelske stad, og dyrebar for dem, som slutter sig til Guds salvede og bliver den herlige Konges undersåtter. Den samme loyalitet og trofasthed kræves af dem, som har det himmelske håb, og af dem, som har det jordiske håb. Fuld indvielse af alt, hvad man har, kræves af alle, som skal nyde Guds organisations lykke. Det er en ære fra Jehova at få lov at se Herrens vidunderlige hensigter opfyldes på denne dag. Vi ved, at Zion er oprettet i himlene, og at Jehova har sat de „levende sten“ der, som det behager ham; at hans salvede konge Kristus Jesus er grundstenen og også topstenen, og at denne bygning er Jehovas bolig til evig tid. Han er blevet konge. „På hin dag bliver Hærskarers Jehova en smuk krans og en herlig krone for sit folks rest og en rettens ånd for dem, som sidder til doms, og styrke for dem, som driver krigen tilbage til portene.“ (Es. 28:5, 6) Han skænker i sandhed sit folk retfærd og styrke.

      19. På hvilken måde opnår de salvede og de „andre får“ tillid og lykke gennem visheden om, at hjørnestenen er blevet nedlagt og anbragt på plads?

      19 Herrens „andre får“ vil være lykkelige, fordi de ved, at Jehovas jordiske organisation, hvortil de hører, står under den himmelske organisations umiddelbare opsyn, og de skal udgøre jordens nye samfund under Zions kongedømme. Der er endnu et stort arbejde at udføre, inden de resterende „levende sten“ i det himmelske Zion til fulde er prøvet og endelig godkendt, og inden de falske tilbedere af Jehova Gud, „Efraims berusede“, fuldstændig er fjernet. Men Skaberens hensigter vil blive gennemført, for han er den Højeste og den Almægtige, og ingen kan hindre udførelsen af det, han agter at gøre. Måske vil nogen synes, tiden er længere, end de havde ventet. Men det burde kun være årsag til glæde, i betragtning af hvad de ser ske. Vi er ikke i tvivl om, hvad vi arbejder henimod, eller hvad vi gør, eller hvorfor vi gør det. Kendsgerningen er den, at Riget er her, Kristus Jesus er Konge, de „andre får“ indsamles, og de falske tilbedere gennes sammen til undergang. Alle bør huske, at hele den beboede jord skal vide, at det himmelske Zions Konge nu er iklædt myndighed og herskermagt. Templet i himmelen er næsten fuldført. Det er faktisk allerede åbnet. Hjørnestenen er lagt, og dommen går for sig. De vantro vil blive udryddet, men de troende skal frelses, beskyttes og velsignes for bestandig. Se, derfor, jeres Konge, og vær lykkelige, I, som tror på ham. Ær Kongen og glæd jer i fuldt mål. Velsignelsens tid er kommet for Guds folk.

      (The Watchtower, 1. oktober 1951)

  • Amerikansk præst siger, at kirken svigter sin opgave
    Vagttårnet – 1952 | 1. januar

    • Amerikansk præst siger, at kirken svigter sin opgave

      ● Ved en rundbordskonference i Los Angeles, California, blev en af deltagerne, pastor Owen Geer, spurgt, om de religiøse bevægelser dækkede samfundets behov. Pastor Geer svarede: „Nej, de religiøse bevægelser kunne være meget mere effektive i vore dage, end de er.“ R. K. Staley, en fremtrædende længmandsrepræsentant for den presbyterianske kirke i Hollywood, støttede pastor Geer og sagde: „Folk har bedt om brød, men kirken har givet dem sten. Skabelsen er ikke foregået ved et tilfælde, og mennesket selv er således heller ikke et resultat af en tilfældig udvikling. Kirken burde have åbnet døren til indsigt og forståelse, sådan at mennesket kunne lære sit forhold til Skaberen at kende.“ Geer tilføjede: „Spørgsmålet er ikke så meget, hvad kirken har gjort, som hvad den kunne have gjort, dersom den havde fuldført sin mission. Kirken kunne have været mange gange mere effektiv, end den har været. Den kunne stå sammen i al sin kraft for at afskaffe krigen, om den ville. Hvorfor gør vi ikke det? Hvorfor tillader vi sektvæsen og raceforskelle?“