Nær er lægedomstid for folkene
1. I hvilken retning har nationerne stort behov for lægedom i dag?
FOLKENE trænger stærkt til lægedom i vore dage hvor der er store vanskeligheder i og imellem nationerne. De folk der skulle læge nationerne er sig dette bevidst. Hele verden befinder sig i en syg tilstand. Når vi siger det, tænker vi ikke alene på de enkelte menneskers helbred, men især på de moralske, religiøse og politiske tilstande der hersker overalt. Hvad vil der ske hvis de politiske nationer ikke læges snart, i vor levetid? Det har vi hver især al mulig grund til at beskæftige vore tanker med.
2. Hvordan viste Indonesiens præsident, Sukarno, at verdens nationer trænger til lægedom?
2 Verdens førende politikere er foruroligede. De forsøger sig som læger der skal helbrede verden. Indonesiens præsident, Achmed Sukarno, sagde for ikke længe siden nogle træffende ord. Han står i spidsen for en nation med toogfirs millioner indbyggere hvoraf ni ud af ti er muhamedanere; han er selv ivrig muhamedaner. Alligevel rejste præsident Sukarno cirka 1500 km med flyvemaskine for at komme fra Indonesiens hovedstad til Sumatra hvor han skulle tale til en forsamling af mennesker der tilhørte en helt anden religion. Her holdtes Østasiens Kristne Konference der talte delegerede fra fireogtyve nationer. De repræsenterede Kirkernes Verdensråd, som har hovedkvarter i Genève i Schweiz. Præsident Sukarno hørte en protestantisk præst fra talerstolen sige til en forsamling på omkring et tusinde mennesker af mange forskellige tungemål: „Vi vil alle bede fadervor — hver på sit sprog.“ Senere samme dag, den 17. marts, talte præsident Sukarno ved et friluftsmøde og tillige holdt han en tale på sit hotel. Han forklarede at et af Indonesiens fem fundamentale filosofiske principper er „troen på Gud“. Denne verden befinder sig i en „vanskelig situation“, sagde han, og tilføjede at „mennesker med munden talte om verdensfred, men samtidig fremstillede våben der kunne bringe ødelæggelse over dem selv“. Som en læge der sad ved en dødssyg mands seng sagde han: „Vi lever i en krise for mennesket.“ (New York Times, den 20. marts 1957) Hvis folk sagde ét og gjorde noget andet, mon så ikke enhver nøgtern læge ville sige at de led af en dårlig moral og en syg mentalitet, for slet ikke at tale om at de havde religiøse kvaler — altså splittede mennesker.
3. Hvad bemærkede man i Det fjerne Østen at præsident Eisenhower forpligtede U.S.A. til med henblik på helingen af denne splittede verden?
3 Endnu en præsident har udgivet sig for at være en læge der kunne helbrede verden. Det fjerne Østen tog til efterretning, hvad det var for et lægemiddel han ville tilbyde. Den 22. januar 1957 bragte China Post i Taipei på Taiwan (eller Formosa) en forsideartikel med overskriften: „Ike forpligter i sin anden tiltrædelsestale U.S.A. til med sin magt og rigdom at bistå med helingen af bruddet i verden.“ Under en omtale af Dwight D. Eisenhowers genindsættelse som præsident for Amerikas forenede Stater offentliggjorde den samme avis, den eneste der udkommer på engelsk i Det frie Kina, dette CNA-UP nyhedstelegram fra Washington D.C. dateret den 21. januar: Præsident Eisenhower forpligtede i dag Amerika til med sin magt og rigdom at hjælpe med til at „hele denne splittede verden“ og bringe den fred med en lovhjemlet retfærdighed. At nå dette mål „vil være vanskeligt“, og „vi må være . . . rede til at betale den fulde pris“, sagde præsidenten. „Den vil blive høj, målt i tålmodigt, møjsommeligt arbejde, i en redebon og ærlig ment hjælp, og i ofre der bringes med fatning.“ Eisenhower lod forstå at Amerika havde „stor indvirkning på menneskers skæbne alle vegne“.
4. (a) I hvilken bog havde Eisenhowers udtalelse om en heling af denne verden sin oprindelse? (b) Over hvilket skriftsted i denne bog lå hans hånd da han blev taget i ed som præsident?
4 De færreste gør sig forestillinger om at præsident Eisenhowers udtalelser om en heling af denne splittede verden havde sin oprindelse i Bibelen, der er hellig i både jøders og kristnes øjne. Men læg mærke til følgende: Da Eisenhower anden gang blev taget i ed som præsident, havde han sin hånd på en opslået bibel, et eksemplar af The American Standard Version som han havde fået foræret af sin moder dengang han havde taget sin eksamen fra De forenede Staters Militærakademi i West Point, New York, i 1915. Hånden lå over skriftstedet i Salme 33:12 der i denne oversættelse lyder: „Velsignet er den nation hvis Gud er Jehova, det folk som han har valgt til sin arvelod.“ Det var som om man hermed ville antyde at Amerikas forenede Stater skulle være den velsignede „nation hvis Gud er Jehova“, og at alle jordens nationer, for at blive velsignet, hver især måtte have Jehova til gud.
5. Hvilket skriftsted hvilede Eisenhowers venstre hånd på da han første gang aflagde eden som præsident?
5 Men Eisenhowers ord om en „heling“ af denne splittede verden minder os om den tid da han for fire år siden, i 1953, første gang blev indsat som præsident. Dengang hvilede hans venstre hånd under edsaflæggelsen på to eksemplarer af Bibelen. Den ene, kaldet George Washington Bibelen, lå opslået på Salme 127:1 der lyder: „Medmindre HERREN bygger huset, arbejder de der bygger forgæves: medmindre HERREN bevarer byen, vogter vægteren forgæves.“ Det andet eksemplar bar general Eisenhowers navn indgraveret i guldbogstaver på det sorte skindbind. Det var den bibel han havde fået som en gave af sin moder. Den lå opslået på 2 Krøniker 7:14, hvor vi læser: „Hvis mit folk, som er kaldet med mit navn, vil ydmyge sig og bede og søge mit åsyn og vende sig fra deres onde veje; da vil jeg høre fra Himmelen og tilgive deres synd og læge deres land.“ — New York Times, den 20. og 21. januar 1953.
6. Hvilke spørgsmål angående helingen af denne verden, inklusive Amerika, stiller vi derfor?
6 Det kan være general Eisenhower har følt at Amerikas land trængte til at læges efter den tidligere præsidents administration. Men trængte ikke også de øvrige nationer i verden til at helbredes? Mindre end to måneder efter at general Eisenhower blev præsident for første gang, døde den mægtige russiske kommunistdiktator Josef Stalin. Men har forholdet mellem verdens nationer bedret sig af den grund? Er Amerika i præsident Eisenhowers anden præsidentperiode, mere end fire år efter at han højtideligt aflagde ed med hånden på 2 Krøniker 7:14, blevet læget af ham og andre amerikanske politikere, af forretningsverdenens spidser og religiøse præster? Er den splittede verden ved at heles takket være Amerikas forenede Staters magt og rigdom, således som det blev lovet?
7. Hvorledes vidner verdensbegivenhederne og tilstandene siden den 20. januar 1953 om at det lægemiddel der tilbydes af Amerika, ikke vil have held til at læge denne splittede verden? Hvorfor kan Amerika alene ikke læges?
7 Siden den 20. januar 1953 har de demokratiske og kommunistiske magter foretaget de første sprængninger med brintbomber; den ene nedrustningskonference efter den anden er slået fejl; den kommunistiske kolos stiler fortsat efter at udvide herredømmet over jordens ene tredjedel til et fuldstændigt verdensherredømme, mens de ikke-kommunistiske nationer trods de uhyggelige følger er opsatte på at slå igen; videnskabsmænd på begge sider arbejder energisk henimod skabelsen af langtrækkende raketter der kan flyve tusinder af kilometer, ja endog fra kontinent til kontinent, udstyret med atomsprængladninger der kan ramme fjerne fjender med en buldrende omsiggribende ødelæggelse; had, misundelse, mistænksomhed og rivaliseren trives imellem både små og store nationer; inden for folkene og i samfundsgrupperne hersker der stor religiøs uenighed, og en kærlighedsgold ånd tvinger sammen med en åbenbart uset, uimodståelig, overmenneskelig, dæmonisk magt uophørligt nationerne ind i et vanvittigt løb længere og længere henimod ruin og undergang — og en betragtning af alle disse forhold siger meget bedre end ord at det lægemiddel som tilbydes af en af jordens nationer, selv om det er den rigeste og mægtigste af dem, ikke vil have held til at læge denne splittede verden. Den mislykkede behandling kan kun betyde én ting: denne verdens død, med alt hvad dette indebærer for dens to og en halv milliard indbyggere. Hvis Amerikas forenede Stater skal læges, må også den øvrige verden læges. I vore dage er der nemlig ingen nation som kan leve for sig selv. Ingen nation kan stå alene. Ingen nation kan undgå at få den smitsomme sygdom der fører de angrebne nationer i graven.
8. (a) Hvordan kan nogen forkynde det som en god nyhed at lægedomstid for folkene er nær? (b) Hvem var det der havde udtalt ordene om lægedom i 2 Krøniker 7:14, til hvem var de henvendt, og hvorfor?
8 Hvordan kan da nogen forkynde det som en god nyhed at lægedomstid for folkene er nær? Det kan vi når vi vender os til det rette sted efter lægedom, og når vi betragter de hundreder tusinder af tilfælde i alle nationer hvor det virksomme lægemiddel er blevet anvendt, og patienterne nu er på vej til at genvinde deres fuldkomne sundhed. Da general Eisenhower i sin tid lagde hånden på Bibelen og aflagde ed på at ville være trofast i sit embede, følte han at han afgav eden for Guds åsyn. Da hånden hvilede på skriftstedet i 2 Krøniker 7:14, pegede den på Guds ord til en anden regent som for længe siden herskede i Det nære Østen lige fra Ægyptens bæk i syd til Eufratfloden i nord, et landområde som beboedes af mange forskellige folkeslag. Gud havde henvendt disse ord til den forstandigste af oldtidens herskere, kong Salomon, Davids søn, der havde sit kongesæde i den hellige by Jerusalem flere hundrede år før der var noget som hed buddhisme og konfucianisme. Kong Salomons land befandt sig dengang i en sund tilstand, for det var da i besiddelse af det ene fornødne der betinger et godt helbred, nemlig den sande religion, og landet levede i harmoni med denne religion. Kong Salomon havde netop bygget et tempel og indviet det til Gud, og Gud havde nu givet sig til kende for ham i et syn og udtalt disse ord. Gud forudså, at den tid ville komme da kong Salomons folk ville miste denne sunde tilstand, og landet ville føle straffens plagende sygdomme. Derfor fortalte Gud ham hvorledes landet kunne genvinde sin sundhed.
9. Hvordan kan vi vide at den Gud som udtalte disse ord, ikke var Jesus Kristus?
9 Men hvem var denne Gud som havde magt til at læge et folk? Var det Jesus Kristus? Nej for Jesus Kristus ville først et tusinde år senere blive født som en direkte efterkommer af kong Salomon. Bibelen siger imidlertid selv i 2 Krønikebog 7:12-14: „Da lod [Jehova] sig til syne for Salomo om natten og sagde til ham: ’Jeg har hørt din bøn og udvalgt mig dette sted til offersted. Dersom jeg tillukker himmelen, så regnen udebliver, eller jeg opbyder græshopperne til at æde landet op, eller jeg sender pest i mit folk, og mit folk, som mit navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit åsyn og vender om fra deres onde veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres synd og læge deres land.’“ Med inspirationens autoritet siger Bibelen, at den som gav kong Salomon dette trøsterige løfte var den Gud som alene bærer navnet Jehova.
10. Hvordan gælder de to skriftsteder som blev brugt ved Eisenhowers indsættelse det folk som Jehovas navn var nævnet over?
10 Han kaldte kong Salomons folk „mit folk, som mit navn nævnes over“. Dem gjaldt ordene i Salme 33:12, som U.S.A.s præsident ved sin indsættelse havde hånden på: „Velsignet er den nation hvis Gud er Jehova, det folk som han har valgt til sin arvelod.“ Og dersom dette folk der bærer Guds navn, prøvede at bygge et hus eller vogte en stad uden hans hjælp og forsyn, ville det være nøjagtig som der stod at læse i det andet bibelvers præsidentens hånd lå hen over under indsættelsen, nemlig Salme 127:1 (AS): „Medmindre Jehova bygger huset, arbejder de der bygger forgæves: medmindre Jehova bevarer byen, vogter vægteren forgæves.“ Længe før havde Jehova på Sinajhalvøen, nær det sted der nu kaldes Suezbugten, til det samme folk sagt følgende ord, der tillige tog sigte på alle folk: „Jeg er Jehova som læger dig.“ — 2 Mos. 15:26, AS.
Hvorfor alle folkene trænger til lægedom
11. I hvilken anden nation ser vi belyst hvad der er roden til vanskelighederne og hvordan de skal afhjælpes?
11 Lige fra begyndelsen har alle folkene i denne gamle verden trængt til lægedom, og det gælder også nutidens unge israelske nation. Folkenes sygdomstilstand er ved at nå den kritiske time. Hvorfor er denne alvorlige situation opstået? Hvad er roden til al denne dårligdom, så vi kan vide hvilket lægemiddel vi skal anvende for at blive helbredt. Svaret på dette livsvigtige spørgsmål finder vi i det eksempel et helt folk har sat os. Nej ikke det moderne Israel, hvis blotte tilstedeværelse er en torn i øjet på den arabiske verden, men derimod det israelitiske tolvstammefolk der eksisterede for mere end to tusind fem hundrede år siden, den nation der frembragte mænd som lovgiveren Moses, kong David og kong Salomon. Ved Sinaj bjerg på Sinajhalvøen optrådte Moses som mellemmand mellem Jehova Gud og mennesker og førte dem ind i en folkepagt med Gud. Gennem Moses gav Gud oldtidens Israel sine specielle love.
12. For hvilket menneskes skyld udvalgte Gud Israels nation, og hvilket løfte om lægedom for nationerne gav Gud gennem denne mand?
12 Dér tilbage i tiden fortalte Moses Israel at Jehova Gud ikke havde udvalgt folket på grund af hvad det var i sig selv. Tværtimod, det skyldtes at israelitternes oldefader var hebræeren Abraham, og at denne havde vist en ubetinget tro på at Jehova er Gud, og havde adlydt ham, hvorfor han blev kaldt „Guds ven“. (5 Mos. 7:6-9; 2 Krøn. 20:7; Es. 41:8; Jak. 2:23) Gud gav sin ven Abraham et særligt løfte om at der engang skulle komme lægedom til alle jordens folk, og at Abraham og hans efterkommere skulle få del i denne vidunderlige lægende gerning. Sådan lød Guds løfte til Abraham: „Med dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ „Med dit Afkom skal alle Jordens Folk velsigne sig, til Løn for, at du har adlydt mig?“ (1 Mos. 12:3, fodnote; 22:18, Buhl) Disse løfter skal dog ikke i dag foranledige nogen til at tro at der her er tale om nutidens israelske nation. Det er sandt at vore dages israeler kan dokumentere at de er kødelige efterkommere af fortidens Abraham, men det direkte slægtskab alene gør dem ikke til velsignelsens sæd, ikke engang for de firs andre nationer der sammen med Israel er medlemmer af De forenede Nationer. Ingen kan i dag se at jordens nationer velsigner sig ved Israels nation og bliver læget. Lægedommens tid for folkene er nær i vore dage, men midlet til lægedom er et helt andet end den nutidige israelske nation der hører til denne splittede verden.
13. Hvordan gjaldt Salme 33:12 Israels folk på kong Salomons tid, og hvad var landets daværende tilstand et billede på?
13 på kong Salomons tid for henved tre tusinde år siden kunne man sige om hans folk: „Velsignet er den nation hvis Gud er Jehova, det folk som han har valgt til sin arvelod.“ (Sl. 33:12, AS) Nationens tolv stammer var forenede i tilbedelsen af Jehova. De arbejdede endrægtigt sammen om opførelsen af et strålende tempel til Gud i Jerusalem. De overholdt deres del af overenskomsten eller pagten med ham ved at adlyde hans befalinger. Han var tro mod sin del ved at sende dem sin velsignelse i form af velstand og beskyttelse mod deres fjender. Den historiske beretning om kong Salomons regering fortæller: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade. Og Salomo herskede over alle rigerne fra floden til filisternes land og Ægyptens grænse, og de bragte gaver og tjente Salomo, så længe han levede.“ (1 Kong. 4:20, 21) Disse ord skildrer profetisk hvordan det vil blive på jorden når Jehova Gud læger menneskene ved at bringe den velsignelse han lovede skulle komme gennem Abraham.
14. Hvilken dronning rejste langt for selv at se og høre Salomons visdom, og hvad var hun bagefter ærlig nok til at indrømme med hensyn til Salomons folk?
14 Selveste dronningen af Saba rejste så langt som 2400 kilometer fra den sydvestlige spids af den arabiske halvø i nærheden af nutidsbyen Aden, for med egne ører at høre Salomons visdom. Da dronningen af Saba havde set hans bedrifter og hørt hvor viis en konge han var, udbrød hun henvendt til Salomon: „Du har i visdom og velstand overgået alt det jeg har hørt, som jeg har lyttet til. Lykkelige er dine mænd, lykkelige er dine tjenere som til stadighed står foran dig og kan lytte til din visdom! Måtte Jehova din Gud blive velsignet, han som har fundet glæde i dig ved at sætte dig på Israels trone — for Jehova elsker Israel til ubestemt tid — så at han udnævnte dig til konge for at du skulle udtale juridiske afgørelser og øve retfærdighed.“ (1 Kong. 10:1-9, NW) Denne ikke-israelitiske dronning var ærlig nok til at indrømme at Jehova Gud havde valgt den trofaste Abrahams efterkommere til sin arvelod så han kunne være deres Gud, og at det var grunden til at israelitterne dengang for cirka tre tusinde år siden var blevet velsignet.
15. Hvordan blev Israel opdelt efter Salomons død, hvilke ødelæggelser fandt sted af de to riger ned til 607 f. Kr., og hvorfor?
15 Men betragt nu indgående Israels historie i tiden efter kong Salomons død. Folket blev opdelt i to riger, Israels rige med hovedstad i den nordlige del af landet, og Juda rige med hovedstad i Jerusalem hvor Salomons søn regerede som konge. Hvorfor gik det sådan. Fordi kong Salomon på sine gamle dage gav slip på sin himmelske visdom og vendte sig bort fra sin fader kong Davids Gud. Det nordlige rige, Israel, bestod i 257 år. Så bukkede det under for den assyriske verdensmagt. Hvorfor? Fordi også det faldt fra tilbedelsen af Jehova, den der havde sit centrum i Jerusalem, og begyndte at dyrke afgudsbilledet af den gyldne tyr og senere den falske gud Ba’al og hans kvindelige sidestykke Astarte eller Asjera. Juda rige bestod i 390 år efter Salomons død, indtil året 607 før Kristus. Da blev templet for Jehova tilintetgjort, den hellige by Jerusalem jævnet med jorden, og de få tusinde israelitter der kom igennem denne ødelæggelse med livet i behold for de flestes vedkommende ført til Babylon, sejrherrernes land. Judas land lå upåagtet hen og blev et vildsomt øde som alle forbipasserende gik langt udenom. Hvorfor skete nu det? Fordi disse jøder, eller folk fra Juda, lod hånt om Jehova, deres stamfader Abrahams Gud. Havde de ikke ham til Gud, hvordan kunne de så vente velsignelse?
16. Hvordan blev dette folk og dets land læget, og hvad har vi således et historisk bevis for?
16 Dette folk trængte vel nok til at læges, og det gjorde deres hellige land sandelig også. Indtraf lægedommens tid? Ja halvfjerds år efter ødelæggelsen af den hellige stad Jerusalem. Hvorfor? Fordi Jehova Gud ikke dengang forkastede dem som sit udvalgte folk. Mens de levede i landflygtighed i Babylon, eller det der nu er det arabiske kongerige Iraq, angrede mange af israelitterne at de havde brudt pagten med Jehova Gud og genoptog atter tilbedelsen af ham. For sit eget navns skyld gjorde Jehova da hvad han havde lovet at gøre hvis de vendte sig til ham igen. Han lægede dem. Han lægede deres land ved at føre dem hjem fra landflygtigheden og lade dem befolke landet på ny så de atter kunne tilbede ham i det nyopførte tempel i Jerusalem. På den måde forbandt den store Læge deres sønderbrudte hjerter og velsignede deres plagede land, hvorpå det kom til at ligne Edens have, paradiset, som Gud, Skaberen, havde givet den første mand og kvinde, Adam og Eva, til hjem. (Ez. 37:22-26) De historiske kendsgerninger viser således at den almægtige Gud Jehova kan bringe lægedom til en nation, forudsat at han alene og ingen anden er dens Gud.
17. (a) Hvorfor er der ikke i dag noget tempel for Jehova på Morijas bjerg? (b) Hvilke spørgsmål må vi have besvaret for at finde ud af, om det israelske folk er blevet læget siden den israelske republik blev etableret i 1948?
17 Kast i dag, to tusind fem hundrede år senere, et blik på de høje hvor den hellige stad Jerusalem i sin tid lå. Hvor er Jehovas tempel på Morijas bjerg? Det findes ikke. Det blev ødelagt af den romerske verdensmagt i året 70 af den kristne tidsalder. Var årsagerne de samme som i 607 før Kristus? Ja. Det skete fordi israelitterne sveg tilbedelsen af Jehova. Af denne altafgørende grund blev deres hellige by belejret i adskillige måneder, til sidst indtaget og nedbrudt sammen med templet. De 97.000 israelitter der kom frelst gennem denne gruopvækkende ødelæggelse blev ført bort i fangenskab og spredt til alle egne af jorden, hvor mange af deres efterkommere i dag findes. Men er ikke det israelske folk blevet læget siden 1948 da den israelske republik blev etableret midt imellem de arabiske folk? Er landet ikke blevet helet ved israelernes opdyrkning af jorden, deres anlagte havebrug og olieboringer? For at svare med de nøgne kendsgerninger spørger vi: Er Jehovas tempel blevet genopført på Morijas bjerg? Sætter nutidens israelske folk dets lid til Jehovas beskyttelse i dets kamp mod fjenderne? Kan israelerne nyde deres mad og drikke og glæde sig under Jehovas konge af Judas stamme og af Davids kongelige æt som i Davids salvede søn kong Salomons dage? Er deres land pragtfuldt og rigt som Edens have? Glæder de sig over at tilhøre Jehova som det folk der er hans vidner og bærer hans navn?
18. Hvorfor er svaret på alle disse spørgsmål et nej?
18 Hvorfor må svaret på alle disse spørgsmål blive nej? Fordi israelerne af i dag ikke er „den nation hvis Gud er, Jehova“; de er ikke længere „det folk som han har valgt til sin arvelod“. (Sl. 33:12, AS) For at kunne holde fast ved deres forfædres ubibelske overleveringer og stadig følge falske religiøse lærere, har de forkastet Jehova som deres Gud. Til gengæld har Jehova forkastet den troløse nation som sit folk og fjernet sit navn fra den. Derefter har han nævnet sit navn over dem der er værdige til at bære det og optræde som vidner for ham.
19. Hvordan forklarede Jesus Kristus dette for nitten hundrede år siden, og hvilke frugter bærer israelernes republik i dag?
19 For nitten hundrede år siden forklarede Jesus Kristus dette for israelitterne. Han sagde til dem: „Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? . . . Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld. I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: ’Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerter er fjernt fra mig. Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.’“ Nogle få dage før israelitter af samme kategori som de tiltalte dræbte Jesus for deres menneskegjorte overleveringers skyld, fortalte han dem at de havde forkastet kong Davids lovede efterkommer som Jehova Gud havde salvet og sendt. Derpå tilføjede han: „Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter.“ (Matt. 15:1-9; 21:42, 43) Eftersom dette folk skal dømmes efter dets frugter, spørger vi: Bærer den israelske republik i dag Guds riges frugter som bevis for at den er Guds folk? Nej, ikke mere end deres forfædre for nitten hundrede år siden gjorde. Jesu domfældende ord til dem har ikke mistet deres aktualitet: „Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv!“ (Matt. 23:38) Indtil denne dag har de ikke et tempel der hvor det i gammel tid havde sin beliggenhed i Jerusalem. Indtil dette øjeblik har de ikke et præsteskab bestående af Moses’ broder Arons udvalgte slægt. Deres regering er ikke et teokrati. Israelernes republik søger at bære De forenede Nationers frugter.
Hvilket folk er blevet læget?
20. Hvordan trådte Jesus Kristus frem i Israel, hvorfor blev han kaldt Jesus, og hvordan blev han Kristus?
20 For nitten århundreder siden trådte Jesus Kristus frem i den religiøse israelitiske nation i Det mellemste Østen for at læge den. Den største af alle læger, Jehova Gud, der kan bringe fuldkommen lægedom, sendte ham fra selve himmelen, for der fandtes ikke på hele jorden et eneste menneske der kunne skaffe lægedom. Jesu navn er i virkeligheden en forkortelse af det fulde navn som betyder „Jehova er frelse“. Titelen Kristus betyder derimod „den salvede“, det vil sige den som er salvet af Jehova med hans hellige ånd. Han skulle bringe lægedom fra Jehova, og derfor sagde engelen om Jesu jomfrumoder da den bebudede hans forestående fødsel: „Hun skal føde en søn, og ham skal du give navnet Jesus; thi han skal frelse sit folk fra dets synder.“ (Matt. 1:20, 21) I en alder af tredive år lod Jesus sig døbe i Jordanflodens vande af sin fætter Johannes, og da han steg op af vandet kom der et tegn fra himmelen som viste at Gud der salvede den døbte Jesus med sin usynlige virkekraft eller ånd. (Matt. 3:13-17) Derved blev han Jesus Kristus eller Jesus den Salvede. Umiddelbart efter påbegyndte han det værk han var salvet til at udføre.
21. Hvordan gav Jesus bevis for at han kunne læge, og hvad sagde apostelen Peter om ham?
21 I sit liv her på jorden gav Jesus bevis for at han kunne læge, skønt de fleste af israelitterne forsmåede hans velgerninger. Men Jesus Kristus har jo vundet ry i historien for sine forunderlige helbredelser; han helbredte syge i et nu, befriede de sygdomsbefængte for deres lidelser på et øjeblik, gengav invalider deres lemmers fulde brug, endogså døde oprejste han til liv på ny; i et tilfælde befalede Jesus ligefrem at den døde skulle gå direkte ud af graven hvor han havde ligget død i fire dage. Jesus delte sin helbredende magt med sine nærmeste efterfølgere. En af dem, Peter, sagde: „Gud salvede ham med Helligånd, og kraft, ham, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham; og vi er vidner om alt, hvad han har gjort både i Jødeland og i Jerusalem.“ — Ap. G. 10:38, 39.
22. Hvad bragte Jesus dog allermest lægedom til, og hvordan talte Esajas’ profeti herom ifølge de ord Jesus læste op i Nazaret?
22 Men Jesus bragte dog allermest lægedom til folks hjerter og sind. Det var en religiøs helbredelse, en åndelig lægedom. Det var hvad hele folket trængte til, uanset om de enkelte var syge på legemet eller ej. Alle levede de under det romerske imperium hvor tilbedelsen omfattede alle slags falske guder og gudinder. Jesus prøvede at trøste de frihedselskende mennesker og lindre deres hjertesår ved at forkynde for dem at „Himmeriget er kommet nær“. Det kunne han kundgøre fordi han selv var den Jehova Gud havde salvet til at være konge i Guds kommende rige. (Matt. 4:12-17; Luk. 17:20, 21) Engang drog han tilbage til Nazaret, hvor han havde været tømrer, og stod op i byens synagoge og forkyndte. Han tog Esajas’ profetiske bog og læste ordene: „Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe et nådeår fra Herren.“ Bagefter sagde han til dem: „I dag er dette skriftord, som lød i Jeres øren, gået i opfyldelse.“ (Luk. 4:16-21) Men indbyggerne i Nazaret sagde nej til den lægedom Jesus tilbød dem.
23. Hvilken frihed og frelse tilbød Jesus dem, men hvad foretrak de?
23 Sådan som nazaræerne bar sig ad, bar hele folket sig ad. Jesus sagde til dem: „Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ Men de afslog den frihed han rakte dem gennem sandheden. (Joh. 8:31, 32) De var overvældede af Satan Djævelen, denne verdens falske gud, men de lod sig ikke løse. De havde behov for at frelses fra deres synder men de vendte ryggen til Jesus, der blev et menneskeligt offer for synder, „Guds lam, som borttager verdens synd!“ (Joh. 1:29, 36, fodnoten) De ville hellere se får, geder, tyre og duer ofret i stedet for Jesu fuldkomne, syndfri menneskelegeme; de ville ikke have ham til Guds sande ypperstepræst der kunne bringe det eneste antagelige offer. De gjorde intet forsøg på at forstå hans budskab fra Gud eller at tro de mirakuløse tegn han gjorde.
24. Hvilken profeti af Esajas møntede Bibelens historieskrivere på disse israelitter, og hvad gjorde de til sidst med Jesus fordi de nægtede at tage imod den åndelige lægedom?
24 Af den grund møntede Bibelens historieskrivere Guds ord gennem Esajas på disse vantro israelitter: „På dem går Esajas’ profeti i opfyldelse, når han siger: ’I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.’“ (Matt. 13:14, 15; Joh. 12:39, 40; Ap. G. 28:24-28) Eftersom de nægtede at tage imod den åndelige lægedom fra Guds søn var de overladt til at dø åndeligt. Det var derfor at de i deres åndelige sygdomstilstand til sidst dræbte ham på marterpælen i året 33.
25. Hvordan kan det være at lægedoms tid for folkene nærmer sig, og hvilken advarsel må alle nationer se i det der skete med de israelitter som vragede Jesu Kristi lægedom?
25 Men Jehovas vidunderlige læge lever atter! Det er derfor lægedommens tid for folkene nærmer sig, for han er i live nu og har al magt i himmelen og på jorden i sin egenskab af den efterkommer af Abraham gennem hvem den lovede velsignelse skulle komme til alle jordens slægter og folk. På den tredje dag oprejste lægedommens store ophavsmand, Jehova Gud den Almægtige, denne læge fra de døde og gav ham igen en plads i himmelen, men skænkede ham endnu større magt og en højere stilling end tidligere. Måtte alle jordens folk imidlertid mærke sig følgende advarsel: De israelitter der vragede Jesus Kristus blev forkastet som nation betragtet, og de fik aldrig lægedom for deres åndelige sår. Åndeligt syge og døden vis under Djævelens fortsatte undertrykkelse fik de aldrig Guds rige betroet og bar aldrig dets frugter. Se blot på nutidens Israel!
26. Hvordan kan vi vide hvilket folk det er, som ifølge Jesu ord vil få Riget betroet?
26 Siden Jesus fortalte datidens Israel at Guds rige ville blive taget fra det og givet til et andet folk, hvem er så dette folk? Det kan vi se af de frugter det bærer, for det må bære Guds riges frugter. For at få Guds rige betroet må det anerkende og tage imod Guds rige.
27. (a) Hvilke frugter bar Israels nations ledere da de stod for Pontius Pilatus? (b) Hvorfor kan det folk til hvem Riget bliver givet, ikke være en af denne verdens nationer?
27 Jesus, Jehova Guds salvede, kom til det israelitiske folk med et budskab: „Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!“ (Mark. 1:14, 15) Det var sandelig ikke tegn på omvendelse eller tro på Riget hos den israelitiske nations ledere da de med følgende ord tilskyndede den romerske guvernør Pontius Pilatus til at dømme Jesus til døden: „Vi er kommet efter, at denne mand vildleder vort folk og forbyder at give kejseren skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.“ Heller ikke da de overdøvede guvernørens indvendinger ved at råbe: „Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.“ Og „vi har ingen anden konge end kejseren“. (Luk. 23:1, 2 og Joh. 19:12-15) Ved således at arbejde på at få Jesus hængt på marterpælen ved hjælp af den romerske kejsers soldater, bar israelitterne kejserrigets frugter, det rige hvis kejsere forfulgte de kristne. Således var de det folk fra hvem Guds rige blev taget, ikke det folk til hvem det blev givet. Det folk der er blevet begunstiget med Guds rige er ikke en af denne gamle verdens politiske nationer. Ingen af de folk der har eksisteret fra da af og indtil nu kunne være denne begunstigede nation, for da Jesu liv vejedes på rettens vægtskål af den romerske guvernør, sagde Jesus: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Nej hans rige er „himmelriget“ (NW), der ikke har en jordisk, menneskelig oprindelse.
28. Hvad kendetegner den nation til hvem Riget gives, og hvornår blev den grundlagt?
28 Det folk til hvem Guds rige gives, er det folk som anerkender og tager imod det. Det er det folk der anerkender at Jesus Kristus er den Jehova Gud har salvet med sin ånd til at være konge over det. Det er ikke en politisk nation. Ej heller er det nogen af denne gamle verdens nationer, der søger at hævde deres egen jordiske suverænitet. Det drejer sig om en åndelig nation, en ny nation, som gør krav på borgerskab i himmelen hos Jesus Kristus. Denne nye, åndelige nation, hvis regeringshovedstad ligger i himmelen, grundlagdes på Pinsefestens dag, det vil sige halvtreds dage efter at Jehova Gud havde opvakt sin salvede søn fra døden og ophøjet ham til at sidde ved sin egen højre hånd i himmelen.
29. Hvordan brugte Peter den dag den første af nøglerne til at åbne for forståelsen af Riget, og hvordan blev henved 3000 en del af det folk til hvem Guds rige var givet?
29 Apostelen Peter, der af Jesus havde fået „himmelrigets nøgler“ overdraget, benyttede på denne dag i Jerusalem den første af nøglerne idet han forkyndte for mere end tre tusinde forsamlede israelitter og gav dem forståelsen af himmelens rige. Peter erklærede for dem at David ikke var steget op til himmelen for at blive konge der, men at han stadig var død og hvilede i sin grav. Det var David som havde skrevet Salme 110, og profetien heri gjaldt kun Jesus Kristus, som ville blive oprejst fra de døde og stige op til Guds himmelske trone. Peter udtalte: „I virkeligheden steg David ikke op til himmelen, men han siger selv: ’Jehova sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg gør dine fjender til en skammel for dine fødder.’“ Lad derfor hele Israels hus vide for vist at Gud gjorde ham både til Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“ Der og da omvendte henved tre tusinde israelitter og proselytter sig og tog imod Kristus som både Herre og Kristus. Derpå blev de døbt, og sammen med Peter blev de en del af det folk til hvem Guds rige var givet for at de skulle bære dets frugter. — Ap. G. 2:29-41, NW.
30. Hvornår og hvordan brugte Peter den anden nøgle, og hvem er siden da blevet gjort til en del af det folk som bærer Rigets frugter?
30 Omkring den 1. oktober i året 36 efter Kristus, mindre end tre og et halvt år efter, fik Peter her på jorden himmelrigets anden nøgle. Fra Joppe i Det mellemste Østen blev han sendt nordpå til Kæsarea for at forkynde, denne gang ikke for omskårne israelitter men for uomskårne ikke-israelitter, italienere. Dér, i huset hos Kornelius, officer i den italienske hærafdeling, fortalte Peter sine tilhørere at Gud havde oprejst Jesus fra døden og gjort ham til Herre i himmelen: „Og han har pålagt os at prædike for folket og vidne, at han er den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.“ Italieneren Kornelius og de andre tilstedeværende troede Rigets budskab som Peter forkyndte for dem, for mens Peter endnu stod og talte udgød Jehova ved Jesus Kristus sin hellige ånd over Kornelius og de øvrige der troede. Under påvirkning af denne virkekraft fra himmelen begyndte de at tale i fremmede tungemål og lovprise Gud. Dette var et hørligt bevis for at Gud havde indlemmet disse uomskårne ikke-jøder i sin nye, åndelige nation, og givet dem Riget så de nu kunne bære dets frugter. Stillet herover for befalede Peter „at de skulle døbes i Jesu Kristi navn“. (Ap. G. 10:1-48) Lige siden Peter således benyttede himmelrigets anden nøgle, er troende der ikke er israelitter af fødsel blevet bragt ind i og gjort til en del af den nation eller det folk som virkelig bærer Guds riges frugter.
31. Med hvilke ord viste Peter, at dette folk nu var Guds folk, og det folk der var blevet læget?
31 Peter skrev senere hen til denne åndelige nation. Han gjorde opmærksom på hvorledes det jordiske Israels folk havde forkastet Jesus som konge, og at det af den grund ikke længer var Guds udvalgte folk, hvilket havde foranlediget Gud til at danne en ny nation. Til de salvede der troede på Herren Kristus skrev Peter således: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans fremragende egenskaber’ som kaldte jer ud fra mørket ind til sit vidunderlige lys. For I var engang ikke et folk, men er nu Guds folk; I var dem der ikke var blevet vist barmhjertighed, men er nu dem der er blevet vist barmhjertighed.“ Peter fortsætter med at vise at det er dette folk som er blevet læget af Gud, det folk hvis synder er forladt, og hvis brud med Gud er blevet helet ved Jesu Kristi offer: „Han selv bar ved tilregnelse vore synder i sit eget legeme på pælen for at vi kunne være færdige med synder og leve for retfærdighed. Og ’ved hans sår blev I læget’. For I var som vildfarende får men nu er I vendt tilbage til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.“ (1 Pet. 2:7-10, 24, 25, NW) Kun gennem et folk der er blevet læget, kan Gud række lægedom til folk af alle nationer.
Kan kristenheden læges?
32. Hvorfor er ikke Amerikas forenede Staters borgere det folk der er blevet læget?
32 Aldrig før har behovet for en åndelig helbredelse fra Gud været så stort. Lykkeligvis findes der derfor på jorden i dag nogle som hører til det folk der er blevet læget. Nej der er ikke tale om at det er alle borgerne i Amerikas forenede Stater som er blevet læget, selv om Eisenhower, da han aflagde sin præsidented anden gang, havde hånden på Salme 33:12 (AS) i Bibelen. Hvor meget Amerikas forenede Stater end har ydet i form af penge, lægehjælp og anden støtte til forbedring af sundheden i verdens underudviklede lande, er de ikke det udvalgte folk der har Jehova til Gud, og som alle andre nationer og folk skal se hen til efter en åndelig helbredelse der fører til evigt liv i fuldkommen sundhed i Guds nye verden. Hvem i hele verden vil i dag påstå at De forenede Stater bærer Jehova Guds riges frugter? Hvem vil benægte at De forenede Stater stiller sig bag, ikke Guds himmelske rige men De forenede Nationers organisation, der, hvad politik og religion angår, er lige så splittet og delt som denne gamle verden? Hvordan kan De forenede Stater være Guds folk der skal bringe lægedom til folk af alle nationer når det selv trænger til åndelig lægedom? Og alle de andre folk i den såkaldte kristenhed trænger ikke mindre end De forenede Stater med deres hundreder af såkaldt kristne religioner til åndelig helbredelse, for slet ikke at tale om legemlig og mental lægedom.
33. Hvilke kendsgerninger viser om kristenheden har taget imod åndelig lægedom?
33 Kristenheden påstår nu at være Guds nation eller folk. Vil den tage imod åndelig lægedom og til gengæld tilbyde andre den livgivende helse? Nej; ikke mere end Jerusalem for nitten århundreder siden tog imod den åndelige helbredelse ved Jesus Kristus og undslap undergangen. Støttet af verdensbegivenhederne siden verdenskrigens udbrud i 1914, viser Bibelens profetier at Guds rige i himmelen, under Jesus Kristus siddende ved Faderens højre hånd, blev oprettet i dette år. Jehovas vidner, som har deres jordiske hovedkvarter i Amerikas forenede Stater, har især siden den første verdenskrigs slutning båret Guds riges frugter idet de har opfyldt den profeti Jesus udtalte med henblik på verdens ende: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Har kristenheden — og Amerikas forenede Stater i særdeleshed — modtaget og sagt ja til den gode nyhed om Riget, er de blevet åndeligt raske og begyndt at frembringe Guds riges frugter? Kristenhedens forfølgelse af dem der forkynder den gode nyhed om Riget og deres had imod disse forkyndere er et tydeligt og rungende nej! Altså, over for de mere end 804.000.000 der gør krav på at være kristne medlemmer af hundreder af forskellige religiøse sekter, står der kun henved 700.000 vidner for Jehova, mennesker der forkynder den gode nyhed om Guds oprettede rige over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkene før disses endeligt i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. — Åb. 16:14, 16.
34. Hvorfor vil kristenheden dø for bestandig, og hvorfor skulle vi tage afstand fra den?
34 Ingen skulle derfor vende sig til den splittede kristenhed og vente at Guds lægende virksomhed skulle udfolde sig gennem den. Om kristenhedens religiøse ledere siger profetien ved Jeremias: „Fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: ’Fred, fred!’ skønt der ikke er fred.“ Derpå beskrives de forventninger som tilhængerne af kristenheden nærer: „Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel.“ (Jer. 8:10, 11, 15) Som det stillede sig for Jerusalem i gammel tid, således stiller det sig for dens religiøse modstykke i nutiden, kristenheden: den kan ikke læges. Den må dø, dø for bestandig! Den vil stedse vælge kejseren fremfor Kristus. Den vil fremdeles foretrække De forenede Nationers organisation fremfor Guds rige i himmelen, indtil den finder sig selv og den øvrige ulægte verden ved Harmagedon, stedet hvor den sidste, afgørende kamp skal stå med Jehova, den almægtige Gud. På krigsfod med Gud i stedet for på venskabelig fod med ham står den dér, og han vil med sin hånd tildele den et Harmagedonslag som den aldrig vil komme sig efter. Om den og alle dens allierede i verden siger Jehovas vidner af i dag ligesom hans vidner i svundne tider sagde om Babylon: „Vi ville læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gå fra det og lad os drage hver til sit land, thi dets straffedom når til himmelen, løfter sig til skyerne.“ (Jer. 51:9; Åb. 18:1-5) Kristenheden bringer en smitte der medfører død, og ikke lægedom som bringer liv. Kom den ikke nær.
Lægedommens formidler
35. Hvorfor vil den gamle verden dø inden for denne generation, og hvorfor er åndelig lægedom alligevel nær for folk af alle nationer?
35 Denne splittede verdens nationer og menneskelavede ordninger er uhelbredelige. Nær er undergangens tid for dem. Lægedommen udebliver. Hverken Jehova Gud eller Kristus Jesus gør forsøg på at omvende denne gamle verden for at frelse den. Den ligger på sit dødsleje, og Guds ords profetier forudsiger dens bortgang i den generation som har levet siden året 1914. (Matt. 24:33, 34) Ikke desto mindre er lægedommens tid for folkene nær, for den åndelige lægedom der bringer evigt liv i Guds nye verden, er nu tilgængelig for folk af alle nationer. Hvert eneste menneske har uanset nationalitet uhindret adgang til at hente denne lægedom hos Jehova Gud. Og grunden er den at vor himmelske Faders rige, som man beder komme hver gang man fremsiger fadervor, nu har magten i himmelen. Der har det været i funktion siden 1914 da Jehova Gud indsatte og kronede sin søn Jesus Kristus, der ventede ved hans højre side, og befalede ham at herske midt iblandt sine fjender og tilføje dem et nederlag i Harmagedonslaget. (Matt. 6:9, 10; Sl. 110:1-6) Det er fra dette Gudsrige og fra Kristus, Guds ofrede Lam, at der nu strømmer et væld af lægende vande, som alle uanset nationalitet, race, farve, sprog eller tidligere religiøs opfattelse kan drikke af. Hør, hvor smukt dette skildres for os i symbolske vendinger i Bibelens sidste kapitel:
36. Hvordan er dette skildret for os i Åbenbaringen 22:1-3, 17?
36 „Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal. Fra Guds og Lammets trone vælder den ud midt i stadens gade. På begge sider af floden vokser livets træ, som bærer frugt tolv gange; hver måned giver det sin frugt; og bladene fra træet er til lægedom for folkene. Og der skal ikke mere være noget, som er under forbandelse. Og Guds og Lammets trone skal være i staden, og hans tjenere skal tjene ham, . . . Og Ånden og bruden siger: ’Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ — Åb. 22:1-3, 17.
37. Hvorfor havde resten af det ny Jerusalem behov for lægedom i 1918?
37 Den stad gennem hvis brede gade livets vands flod løber er det ny Jerusalem, den åndelige nation af disciple som Jehova giver Lammet Jesus Kristus til brud. Af denne åndelige nation, der venter sin indgang i det himmelske ny Jerusalem, findes der endnu en trofast rest på nogle tusinde mennesker på jorden. Under den første verdenskrig blev disse borgere i det ny Jerusalem af fjenderne af Guds rige, der var blevet oprettet i 1914, udsat for store lidelser. Ved udgangen af denne globale krig i 1918 havde denne forfulgte og betrængte rest behov for lægedom så den kunne styrkes og være rede til det arbejde Gud ønskede den skulle gøre i efterkrigstiden indtil den universelle krig ved Harmagedon. Akkurat som han langt tilbage i tiden, i 537 før Kristus, havde læget fortidens Jerusalem, således lægede han den tilbageværende del af det ny Jerusalem og opfyldte dermed denne profetis ord:
38. Hvilken profeti hos Jeremias blev opfyldt med restens helbredelse?
38 „Se, jeg vil lade byens sår heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en rigdom af fred og sandhed. . . . Jeg renser dem for al deres brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig. Byen skal blive til glæde, til pris og ære blandt alle jordens folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den lykke, jeg lader den times.“ — Jer. 33:6-9.
39. Hvem er blevet en glæde for Jehova, og hvordan har de tjent som træerne der vokser ved floden med livets vand?
39 Det er ikke den gamle, murkransede by Jerusalem i Det mellemste Østen, men den salvede rest af det himmelske ny Jerusalem der er blevet til glæde, til pris og ære for Jehova Gud blandt alle jordens folk, for de er de sande, salvede kristne der er blevet kaldet med hans navn og blevet hans vidner, ja Jehovas vidner. (Es. 43:10-12) De er blevet ligesom de livets træer der voksede frodigt på begge sider af floden med livets vand og hver måned bar Guds riges frugter. Selv de uvisnelige blade hvormed disse symbolske livets træer renser luften og byder på vederkvægende skygge, har et helsebringende formål, de „er til lægedom for folkene“. Lige siden den første verdenskrig sluttede har de givet disse frugter og båret de lægende blade til en åndelig helbredelse for folk af alle nationer. Hvordan? Ved at efterleve ordene i den profeti Jesus sagde måtte og skulle opfyldes førend denne splittede gamle verden nåede sit definitive endeligt i Harmagedon, nemlig: „I skal blive hadet af alle folkeslagene for mit navns skyld. Og denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:9, 14, NW) Denne gode nyhed om Guds oprettede rige, der sendes ud fra Guds og Lammets trone, kan lignes med en flod med livets vand, strømmende gennem hans ny Jerusalem, den udvalgte åndelige nation hvis Gud er Jehova. Den flyder ud til alle dem der står i fare for at dø af tørst.
40. Hvem er kommet til disse symbolske livets træer, og hvordan har de lydt opfordringen til at sige „Kom!“ til andre?
40 Fra mere end 160 nationer, stater, distrikter og øer har allerede hundreder tusinder af mennesker med god vilje set hvorledes Jehova har læget resten af sin åndelige nation ved hjælp af sin sandhed og ånd, og hvordan han har bragt den ind på vejen til evigt liv i det himmelske rige som Kristi „brud“. Disse mennesker ser at der er fare for at gå til grunde sammen med denne uhelbredelige gamle verden i Harmagedon, og ønsker derfor også at blive læget så de kan vinde evigt liv i den nye verden, i et jordisk paradis under Guds himmelske rige. Derfor kommer de og spiser af livets træs månedlige frugt. De regner disse træer for hvad kendsgerningerne viser de er, Jehovas vidner, og stiller sig ind i skyggen af vidnernes helsebringende teokratiske organisation og får åndelig lægedom. De accepterer „brude“-skarens indbydelse til at komme til floden på hvis bredder livets træ vokser. De drikker livets vand. Når de har spist sig mætte i Rigets frugt, er blevet læget af træernes blade, og har stillet deres tørst i livets vands flod, anvender de deres nye åndelige styrke til at efterkomme Guds indbydelse: „Den, som hører, skal sige: ’Kom!’“ Altså slutter de sig til resten af „brude“-skaren og bliver vidner for alle folkene ved at forkynde den gode nyhed om det himmelske rige over hele den beboede jord. Således er de med til at udbringe denne indbydelse til andre: „Den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“
41. Hvad bliver De til gavn for Deres åndelige helbred opfordret til at gøre for at kunne tage imod denne indbydelse?
41 De hører i øjeblikket denne invitation. Hvis De endnu ikke har taget imod denne indbydelse, da gør det nu. Drik af det livgivende sandhedsvand som Jehova Gud nu lader strømme fra sit skrevne ord, Bibelen. Samtidig med at De foretager Deres studium af Bibelen, slut Dem da til disse symbolske, frugtbærende, lægende livets træer, og dem der allerede har forenet sig med denne åndelige nation hvis Gud er Jehova, det folk han har valgt til sin arvelod. Hent lægedom for Deres sind. Få det farlige brud mellem Dem og Jehova Gud helet. Kom til at stå i et venskabsforhold til ham, at De ikke skal gå til grunde som hans fjende i Harmagedon. Søg tilgivelse for Deres synder gennem Lammet, Jesus Kristus, og kom fri af fordømmelsen til evig død. Lad Guds ords sandhed frigøre Dem. Befri sindet for dets urolige tanker og erstat dem med Guds sunde og fredelige tanker. Overlad denne uhelbredelige gamle verden til dens kvalfulde død ved Harmagedon, og vær tro og loyal mod Guds rige ved Kristus og bliv friet for undertrykkelsen under Satan Djævelen, „denne verdens gud“.
42. Hvilken lejlighed til at overleve og vinde livet kan blive vor, og hvordan?
42 Hent lindring for det sønderbrudte hjerte ved at erfare den trøst og glæde der kommer af at øve den sande religion, tilbedelsen af den ene sande Gud med ånd og med sandhed. Fortæl andre hvordan De opnåede åndelig lægedom, indbyd dem og led dem til bredden af livets flod for at drikke af vandet til evigt liv. Opfyld Guds krav så De kan blive beskyttet af Gud, overleve denne døende gamle verdens endeligt med et godt åndeligt helbred i behold, og komme ind i Guds nye verden under hans rige for der at blive rask på legemet og opnå menneskelig fuldkommenhed i det genoprettede paradis hvor ingen nogen sinde mere skal dø som straf for det første menneskes synd. (Åb. 21:1-4) Vær opmærksom på den store himmelske læges, Jehovas, lægende kraft, og nyd gavn af den lægedoms tid som nu er kommet nær for folk af alle nationer gennem hans rige ved Jesus Kristus.