blot fordi det måske ville have stødt dem, hvis samvittighed var blevet forkert opdraget af den tids falske religioner. Hjælpemidlet under sådanne omstændigheder var ikke, at Paulus opgav Guds tjeneste, men at de, hvis samvittighed var blevet besmittet af falske religioner, modtog en modvirkende, bibelsk undervisning. De gode ting i forbindelse med Guds rene tilbedelse kan se urene ud for en besmittet samvittighed, men ser rene ud for den samvittighed, der er opøvet efter guddommelige principper. Derfor skrev Paulus: „Alt [hvad der er af den sande tro] er rent for de rene; for de besmittede og vantro [som er blevet sådan på grund af falske, religiøse fabler] er derimod intet rent, men hos dem er både forstand og samvittighed besmittet. De hævder at kende Gud, men i gerning fornægter de ham, afskyelige som de er, og ulydige og uduelige til enhver god gerning.“ — Tit. 1:13-16.

Vi må derfor adlyde vor samvittighed, hvis den er opøvet efter Guds ords retfærdige principper. Vi må vise udstrakt hensyn til vore mindre modne brødre i troen, som har en svagere samvittighed. Men vi må ikke lade verdslige menneskers besmittede og troløse samvittighed være vor vejleder eller tillade, at den vender os fra at handle ret. At rette sig efter sin gudfrygtige samvittighed kan kræve fasthed, men det vil være forståeligt for os og for Gud: „Da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette.“ (1 Pet. 2:19) Til hver en tid og under alle omstændigheder: „Hav en god samvittighed.“

Indvielse til Gud og helligelse

„Da sagde jeg: Se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ — Sl. 40:8, 9.

1-3. Hvem bliver mærket i dag, hvor og i opfyldelse af hvilke profetier?

DU BLIVER i dag mærket i din pande eller i din højre hånd. Uanset om du er en mand eller en kvinde, dreng eller pige, hvid eller farvet, du udgør ingen undtagelse. Dette mærke afgør din skæbne, og din mulighed for liv i en ren og retfærdig ny verden afhænger deraf. Vi lever på den dag, da ejendommelige profetier opfyldes, og den omstændighed gør det påkrævet at tale om dette symbolske mærke på panden eller i hånden.

² Den aldrende og landflygtige Johannes så på fangeøen Patmos en forsamling på 144.000 stå på toppen af Zions bjerg, samlet om deres konge, og de havde alle deres Faders navn skrevet på deres pander. Det er årsagen til, at der siges: „De skal regere som konger evigt og altid.“ (Åb. 14:1, 3; 22:4, 5, NW) Denne samme landflygtige så i en række syner dannelsen af „dyrets billede“ i disse efterkrigsår, og at folkene overalt skulle tvinges til at tilbede det og således få „et mærke i deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har mærket, vilddyrets navn eller dets navns tal“. Ve disse mærkede! De er bestemt til at „drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger“. — Åb. 13:15-17; 14:9, 10, NW.

³ Syv århundreder tidligere så en anden landflygtig, en hebraisk profeti Babylon, forbilleder på de vederstyggeligheder, der i dag går i svang i kristenheden, og som gør den og dens tilbedere fortjent til udslettelse. Imidlertid frelste en mand, en skriftkyndig, iført hvidt linned, nogle få mænd, kvinder og børn. Han gik ud og satte et mærke på deres pander, så de kunne blive skånet af de seks skarprettere, der havde mordvåben i hånden, og som fulgte lige efter ham med befaling fra Gud om at hugge alle dem uden mærke ned, oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder, foran deres tempel eller hvor som helst i byen. (Ez. 9:1-7) I dag kommer du, ja du, inden for den ene eller den anden af disse profetiers rammer. Hvilket mærke får du, mærket til liv eller mærket til død? Se til, at det bliver mærket til liv.

4. Hvorledes er nogle frem til vor tid blevet mærket med bogstavelige mærker, og hvilket mærke betyder undergang, og hvilket liv?

⁴ Helt op til vor tid er det skik og brug blandt hinduer og andre religiøse samfund i Indien at sætte deres sekts mærke på panden, armen eller andre steder på legemet. Dette mærke viser tydeligt, hvem der er tilhænger af guden Vishnu, hvem af Siva, hvem af Brahma og hvem af alle de andre myriader af guder. Det er en gammel skik blandt tilbedere af bestemte afguder at bære afgudens mærke synligt på deres legeme. I bibelske tider var det også almindeligt at sætte mærker på tjenere og trælle, så de kunne skelnes fra andre. Nu sætter du måske ikke rent bogstaveligt et sådant mærke på dig selv eller tillader andre at gøre det, og dog kan du ikke undgå i bibelsk forstand at blive mærket til en vis skæbne. For Gud, der er den, der afgør din skæbne, er dette mærke lige så synligt og læseligt som det mærke, han satte på eller foreskrev Kain, så ingen skulle tage loven i egen hånd og dræbe ham som Abels morder. (1 Mos. 4:15) Fordi det er populært og finder gunst hos magthaverne i denne verden, er du måske stolt af det mærke, du nu bærer. Det kan måske vinde dig anerkendelse, forrettigheder og forfremmelse i denne verden, men gøre dig fortjent til udslettelse i den Højestes øjne, han, som afgør denne verdens nationers og regeringers skæbne. At lade sig mærke på en sådan måde, der vinder hans godkendelse, vil betyde livet for dig. Det åbner dig vejen for at overleve den kommende verdenskatastrofe i Harmagedon og komme med i den nye verden, som han skaber.

5. Hvordan kan vi blive mærket til liv i den nye verden?

⁵ Hvordan kan du og resten af os blive mærket til en skæbne, der betyder et rigt liv i den retfærdige nye verden? Det sker ved at være trælle, hengivne tjenere, for den nye verdens Gud. Det sker ved at eje det identifikationsmærke, der tydeligt viser enhver, vi møder, at vi tilhører den Højeste, hvis navn alene er Jehova. (Sl. 83:19) Hans store modstander er „dette tingenes systems gud“, hvis navn er Satan Djævelen, og hvis du derfor tjener denne gamle, fordærvede og selviske verdens sag, så tjener du dens gud. (2 Kor. 4:4, NW; Joh. 12:31) Vort valg står mellem disse to modstandere, denne gamle verdens mægtige gud eller den evige nye verdens almægtige Gud. Hvis tjeneste vil give den bedste løn, den mest