• Lydighed fører til liv
    Vagttårnet – 1952 | 15. december

    • ikke igen. Når han led, truede han ikke, men vedblev at betro sig til den, der dømmer retfærdigt.“ Paulus sagde også: „Vedbliv at velsigne dem, som forfølger jer; velsign og forband ikke.“ — 1 Kor. 4:12, 13; 1 Pet. 2:21-23; Rom. 12:14, NW.

      16. Hvilken fremgangsmåde fulgte Jesus Kristus, da han led? Hvilken forvisning gives der os?

      16 Der kan ikke råde nogen tvivl om betydningen i disse skriftsteder og den adfærd, man bør følge. Såfremt vi fortsat elsker vore fjender og beder for dem, som forfølger os, så vi kan vise os som vor Faders sønner, hvordan kunne vi så klage og udøse vort hjerte for dem, som vil lytte? Havde du ikke tænkt, at du selv skulle udholde prøven? Har du nogen sinde læst om, at Kristus Jesus beklagede sig til sine nærmeste medarbejdere over de prøver, hans Fader lod komme over ham? Eller viste han mishag eller vrede mod Guds vilje? Nej, det gjorde han aldrig. Og hvorfor ikke? Fordi han „vedblev at betro sig til den, der dømmer retfærdigt“. Hele Jehovas folk må derfor indse og anerkende, at vor tjeneste kræver tålmodig udholdenhed, og tålmodighed er glad standhaftighed. Til tider vil prøverne forekomme dig for hårde, men vær tillidsfuld, for de vil ikke være det, såfremt du lydigt fortsætter og vedbliver med at betro dig til ham, som dømmer retfærdigt. Paulus vidste, hvad dette betød, og han trøstede sine brødre med disse dyrebare ord: „Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer. Men Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ (1 Kor. 10:13, NW) Læg dog mærke til, at Paulus siger ikke, at der vil blive skabt en udvej, så du slipper fri for prøven, men til at stå den igennem. Træk dig derfor ikke tilbage fra disse prøvende erfaringer, og søg ikke at smutte uden om dem. Stå dem igennem med tålmodighed.

      17. Hvad fører det til, hvis vi på rette måde udholder prøver, og hvad lærer Jakob, Peter og Paulus herom?

      17 De, som står under den onde tingenes ordning, kan ikke forstå denne indstilling, da den for dem er et tegn på svaghed. De vil sige: „Tag kampen op!“ eller „Red dig ud af den situation!“ Nej, verden vil aldrig kunne forstå, hvad du i virkeligheden gør, men du ved det. Du indser, at du sættes på prøve, og var det ikke for din kærlighed til Jehova og Kristus Jesus og hans folk, så ville du aldrig blive udsat for disse forfølgelser, og det er erkendelsen heraf, der bringer dig rig trøst, glad hvile og stille forvisning. Herren Jesus gav udtryk for Guds løfte, at de, som holder ud, skal arve jorden, de skal se Gud, de skal kaldes Guds sønner, og stor bliver belønningen. Men man må først blive sat på prøve og udholde tugtelsen. Paulus siger: „Læg nøje mærke til ham, som har udholdt en sådan modsigelse af syndere i modstrid med deres egne interesser, at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle. Men I har helt glemt formaningen, der jo taler til jer som til sønner: Min søn, ringeagt ikke tugtelsen fra Jehova, giv heller ikke op, når du irettesættes af ham; thi den, Jehova elsker, tugter han, ja straffer enhver, som han tager imod som en søn.“ — Hebr. 12:3, 5, 6, NW; se også Hebr. 12:11, 1 Pet. 1:6, 7 og Jak. 1:2-4.

      18. Hvilken forbindelse er der mellem disse prøver og lidelser og lydighed og liv? Og hvordan er Jesus et mønster for os?

      18 Hvad vil vi så i betragtning af denne bibelske formaning gøre, når vi bliver udsat for de mange prøver i disse tider? Tør vi beklage os? Vil vi gå uden om problemerne og undgå forfølgelserne eller gå til brødrene og blive ved med at fortælle dem, hvor hård vor skæbne er? Vist ikke. Husk orden ved apostelen Peter: „Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer, mens I kaster alle jeres bekymringer på ham, for han tager sig af jer.“ (1 Pet. 5:6, 7, NW) Enhver må eje den dybe tilfredsstillelse, at Jehovas vilje sker, og at man helt underkaster sig Guds vilje i sit hjerte. Prøverne vil måske til tider bringe tårerne frem, men på bunden af dit hjerte er du taknemmelig, og midt i dine lidelser vil du ikke bede om, at det må blive anderledes. Vær villig og glad i din fulde lydighed mod Jehovas hensigter. Dengang Herren Jesus led så grusomt for Herodes’ og for romernes hånd, havde han ikke et smil på læberne, for han var i smerte, men han vidste, at han drak af det bæger, hans Fader havde bestemt ham til at drikke, og derfor „oplod han ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes“. (Es. 53:7) Ingen knurren, ingen klagen, lydig selv til døden, og denne lydighed førte til liv. Han er vort mønster.

      (The Watchtower, 15. september 1952)

  • Loyalitet er prøven
    Vagttårnet – 1952 | 15. december

    • Loyalitet er prøven

      1, 2. Hvad er loyalitet, hvordan er Kristus Jesus et eksempel derpå, og hvem betror Jehova Rigets interesser?

      ORDET „loyalitet“ forekommer ikke i King James eller American Standard Version. Dog er der mange ord i Bibelen, der har nøjagtig samme betydning. Det bruges i 5 Mosebog 13:4, Moffatts oversættelse, hvor det er gengivet fra det hebraiske ord dabáq, der betyder „at klynge sig til eller holde fast ved“. Det er et fransk ord, der er taget fra det latinske legalis, der betyder „lovlig“. Den gamle franske form er loial med loi (lov) som grundstamme, og herfra stammer ordet „loyal“, som vi bruger det på dansk. Ordet bliver brugt i betydningen: trofast i kærlighed, pligttro, ordholden eller om en, som er pålidelig, ikke forsømmelig, pligtopfyldende og af hjertet i harmoni med Guds foranstaltninger. Kristus Jesus er et eksempel herpå. Der står skrevet om ham: „Du gav mig åbne ører. Da svarede jeg: Her kommer jeg for at lyde dine befalinger i Bogen; at behage og tjene dig er min glæde, din lov ligger dybt i mit hjerte.“ (Sl. 40:7-9, Mo) Han holdt urokkelig fast ved Guds lov til hver en tid, som var han loven, og veg aldrig fra den. „Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid.“ (Hebr. 13:8)