Hvordan vi kan blive anset for værdige til at komme ind i Guds nye orden
„Da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:14.
1. Hvad kan de der er utilfredse med den gamle orden ikke gøre, men hvad kan Gud gøre?
OVER hele jorden råder der en udbredt utilfredshed med den gamle tingenes ordning. Mange med en yderliggående indstilling protesterer mod den bestående samfundsorden og vil gerne ødelægge den. Men de har ikke noget at sætte i stedet. De har ikke noget nyt og bedre at erstatte den med. Hvis de ødelagde den bestående gamle orden, ville der kun være ruiner tilbage. Lykkeligvis findes der imidlertid en som står højere end mennesket og som heller ikke er tilfreds med den gamle orden på jorden, en som ikke alene kan fjerne den gamle orden fuldstændig men som også kan indføre en helt ny orden for menneskeheden. Det er den almægtige Gud, himmelens og jordens Skaber.
2. Hvad har den almægtige Gud lovet at gøre, og hvor finder vi hans løfte nedskrevet?
2 Gud har lovet at han både vil fjerne den undertrykkende og dødbringende gamle orden fra jorden og oprette en retfærdig og livgivende ny orden, en orden som vil dække menneskenes behov og opfylde deres retmæssige ønsker. Det guddommelige løfte om denne storslåede forandring for menneskeheden er nedskrevet i den bog som Gud selv er forfatter til, nemlig Bibelen. En af bibelskribenterne i det første århundrede, den kristne apostel Peter, kom ind på dette dyrebare løfte da han skrev: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Pet. 3:13.
3, 4. (a) Hvordan bør vi stille os til dette guddommelige løfte? (b) Hvordan vil det være for menneskeheden når Åbenbaringen 21:3-5 opfyldes?
3 De der læste Peters tillidsfulde ord i det første århundrede, så med forventning frem til de „nye himle“ og den „ny jord“ som den Gud der ikke lyver havde givet løfte om. Hans løfte står stadig ved magt i dag. Spørgsmålet er derfor: Tror vi også på det? Hvis vi siger vi tror på det, venter vi da også de retfærdige nye tilstande der skal indføres? Eftersom Guds løfter aldrig slår fejl, burde vi gøre det. (Jos. 21:45; 23:14; Tit. 1:2) Ja, vi har endda grund til at glæde os, for ’de nye himle’ og ’den ny jord’ er lige ved at blive oprettet! Det er også mere tiltrængt nu end nogen sinde før! Disse „nye himle“ og denne „ny jord“ er Guds retfærdige nye orden. Det vil virkelig være noget nyt der indføres. Det vil overgå alt hvad menneskeheden ellers har set. Det vil unægtelig blive en ny oplevelse for menneskeheden når følgende ord i slutningen af Bibelen opfyldes:
4 „’Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åb. 21:3-5.
5. Hvordan er Guds løfter, i modsætning til politikernes løfter?
5 Politikernes gyldne løfter viser sig desværre ofte at være tomme, overdrevne, utroværdige, uigennemførlige. I stærk modsætning hertil vil Skaberens løfter om „nye himle og en ny jord“ vise sig at være „troværdige og sande“. Vi kan trygt vente det han har lovet, uden fare for at blive skuffet.
Det gamle må vige for det nye
6, 7. Hvilken religiøs holdning indtager mange til den gamle orden, og hvilken bog og Forfatter kender de ikke?
6 Den gamle tingenes ordning har bestået på jorden i årtusinder. Den har været her så længe at folk er ved at være trætte af den. Utallige millioner nærer imidlertid en religiøs tro på at det simpelt hen er menneskets lod, dets uafvendelige skæbne, at være underlagt den gamle orden. Fortvivlede affinder de sig med forholdene. Sådanne religiøse mennesker kender ikke Bibelen. De kender ikke Bibelens guddommelige Forfatter. Overraskende mange af dem kender ikke engang hans navn. De kender navnene på de ikke-bibelske guder som de har lært at tilbede, men ikke navnet på Bibelens Gud. Hans personlige navn står dog at læse i Bibelen. For at finde det kunne man for eksempel tage den populæreste engelske oversættelse af Bibelen, den der blev autoriseret af kong Jakob I af England til oplæsning i alle landets kirker, og slå op på Anden Mosebog, kapitel 6, versene 2 og 3. Der står:
7 „Og Gud talte til Moses og sagde til ham: Jeg er Herren; og jeg åbenbarede mig for Abraham, Isak og Jakob ved navnet Gud den Almægtige, men ved mit navn JEHOVA var jeg ikke kendt af dem.“
8, 9. Hvilket navn har „den højeste over hele jorden“, og hvorfor og hvordan kan vi bruge hans navn?
8 Hvis det ikke er nok for én at se det guddommelige navn en enkelt gang i Bibelen, kan man også slå op på Salme 83, vers 18, hvor der i den autoriserede engelske oversættelse står: „At mennesker må kende at du, hvis navn alene er JEHOVA, er den højeste over hele jorden.“ I samme oversættelse kan man også finde navnet i Esajas 12:2 og 26:4.
9 Guds personlige navn, navnet på „den højeste over hele jorden“, er altså Jehova. I grundteksten til De hebraiske Skrifter, almindeligvis kaldet Det gamle Testamente, forekommer dette guddommelige navn omkring syv tusind gange, skrevet med fire hebraiske konsonanter. Eftersom Guds personlige navn bruges så ofte i de bibelske skrifter, kan vi også bruge navnet i dag, blot vi gør det på en ærbødig måde og ikke misbruger det. Ved hjælp af navnet kan vi tydeligt angive hvilken Gud vi mener. Han hedder ikke det samme som sin elskede søn, Jesus, hvis navn betyder „Jehova er frelse“.
10. (a) Hvad betyder Guds løfte om nye himle og en ny jord for den gamle tingenes ordning? (b) Hvad tilskyndede Peter sine læsere til at gøre, skønt han ikke selv fik lov at leve indtil den lovede nye orden skulle indføres?
10 Det er den himmelske Fader, Jehova, der har givet løfte om den nye orden som består af „nye himle og en ny jord“. Så snart han havde udtalt dette løfte betød det at den gamle orden, som på ingen måde stammer fra ham, var dømt til at forsvinde. Er dette ikke en god nyhed? (Jævnfør Hebræerbrevet 8:13.) Lige siden det guddommelige løfte blev fremsat, har mennesker med sand tro på løftets Giver ivrigt set frem til den tid da han ville indføre den retfærdige nye orden. Apostelen Peter og de kristne menigheder han skrev sit brev til, var blandt dem der så fremad og tillidsfuldt ventede på oprettelsen af „nye himle og en ny jord“, det vil sige et retfærdigt nyt styre og et retfærdigt nyt samfund af mennesker på jorden. På grund af det Peter havde fået at vide af sin Herre, Jesus Kristus, ventede han ikke selv at opleve denne velsignede dag på jorden. (Joh. 21:18, 19; 2 Pet. 1:13-15) Men han tilskyndede sine læsere til at vente på indførelsen af den retfærdige nye orden. Hans inspirerede tilskyndelse gælder også os der lever nu, nitten hundrede år senere.
Først ventes enden på den gamle orden
11. Hvad må først fjernes fra jorden, og hvordan har Skaberen vist at dette ikke vil være umuligt for ham?
11 Først må vi imidlertid vente enden på den ugudelige gamle orden. Fra et tidspunkt kort efter Vandfloden, som omspændte hele jorden på profeten Noas tid for over 4300 år siden, har den gamle orden befæstet sin stilling på jorden. Vi skal derfor ikke vente at den vil give op uden videre, uden kamp. Hvem vil den kæmpe imod? Mod ham der indfører den nye orden, naturligvis, ham der skaber „nye himle og en ny jord“. Det vil dog ikke overstige den almægtige Guds kræfter at rykke den gamle orden op med rode. På Noas tid viste han at han kunne udslette en hel menneskeverden med et eneste slag. Lang tid før, nemlig på den anden skabelsesdag, havde han skilt vandene ad sådan at vældige vandmasser blev ophængt i rummet uden om jorden, oven over den atmosfæriske himmel eller hvælving. (1 Mos. 1:6-8) Da tiden var inde lod han disse vandmasser styrte ned på jorden igen. I den oversvømmelse der således blev forårsaget, druknede hele jordens befolkning på nær de otte menneskesjæle i Noas ark. — 1 Pet. 3:20.
12. Hvor længe holdt Gud dommen tilbage før han lod Vandfloden bryde løs, og hvad var det der led undergang i Vandfloden?
12 Denne globale vandflod var en straf fra Jehova Gud. Han havde tålmodigt holdt straffen tilbage i mindst 120 år. (1 Mos. 6:1-3) Men straffen udeblev ikke. Apostelen Peter skrev at Gud „ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige“. At der var tale om en verdensødelæggelse understreger apostelen Peter igen idet han lidt senere skriver: „Ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.“ — 2 Pet. 2:5; 3:6.
13. Hvor længe har Gud vist langmodighed over for den nuværende „verden“ i sammenligning med den tid han tolererede ’den gamle verden’?
13 Det betød at ’den gamle verden’, det første menneskesamfund, kom til at eksistere i cirka 1656 år regnet fra menneskets skabelse. Med hensyn til den nuværende „verden“, det nuværende menneskesamfund, så har Gud vist sin tålmodighed mod den meget længere, ja i omkring 4200 år — lige siden han greb ind og forvirrede sprogene blandt dem der byggede Babelstårnet. (1 Mos. 10:8-10; 11:1-9); ’Den gamle verden’ på Noas tid fandt døden i Vandfloden fordi den var ugudelig. Den havde fyldt jorden med vold og uret. Den fordærvede jorden i stedet for at iklæde den paradisisk skønhed. „Menneskenes ondskab tog til på jorden.“ (1 Mos. 6:5-9, 12, 13) Den daværende „verden“ fortjente at blive udslettet.
14. Hvorfor blev Noa og hans familie anset for værdige til at overleve Vandfloden?
14 Hvorfor blev Noa og hans familie anset for værdige til at blive skånet gennem Vandfloden så de kunne træde ud på den rensede jord? Grunden var den at Noa og hans familie ikke gjorde fælles sag med den ugudelige verden, men „vandrede med Gud“. Gud så at „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige“. Han var „en forkynder af retfærdighed“. Han havde en forbilledlig tro på Gud. Derfor byggede han lydigt arken til redning for sin husstand. — 1 Mos. 6:9 til 7:1; Hebræerne 11:7.
15, 16. (a) Hvad lærer vi af dette med hensyn til den nuværende verden? (b) Hvordan forudsagde Jesus en verdens ende?
15 Lad os ikke overse hvad vi bør lære af dette: Det er muligt for Jehova Gud at bringe en hel verden af ugudelige til ophør og samtidig bevare de mennesker han godkender, frelst gennem ødelæggelsen. (2 Pet. 2:9, 10) I dag står vi over for en verdensødelæggelse der ligesom dengang vil komme til at omspænde hele jorden. Guds egen søn, Jesus Kristus, forudsagde:
16 „Og som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: de spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken, og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle. . . . På samme måde vil det være på den dag Menneskesønnen åbenbares.“ — Luk. 17:26-30; Matt. 24:37-39.
17, 18. Hvorfor gav ’den gamle verden’ Ikke agt på den advarsel Noa forkyndte fra Gud, og hvornår blev Guds dom åbenbaret for den?
17 De ugudelige der levede dengang, i år 2370 f.v.t., troede ikke på de tydelige vidnesbyrd om at deres ’gamle verden’ snart ville blive bragt til ophør. At noget sådant skulle ske forekom dem usandsynligt, ja umuligt! Denne Noa advarede dem om en naturkatastrofe der var så vældig at de simpelt hen ikke kunne tro på ham. Hvorfor skulle de da bekymre sig om det han sagde?
18 Hidtil var livet jo gået sin vante gang. De spiste, de drak, de giftede sig, og generation fulgte på generation. De regnede ikke med at blive krævet til ansvar af Gud for deres ondskab, for deres selviske vej på jorden, for at de fordærvede jorden og fyldte den med vold og uret. At Noa fuldførte arken og førte de grundlæggende dyrearter ind i den, gav ikke hans advarsel nogen vægt i deres øjne. De lagde overhovedet ingen tro for dagen. Derfor stod de fordømt i Guds øjne, i modsætning til Noa, der viste sin tro i gerning. Endelig oprandt den syttende dag i den anden månemåned (sandsynligvis bul, hvilket betyder „regn“) i år 2370 f.v.t. Da blev dommen, den ødelæggende dom fra Noas Gud, åbenbaret for den daværende „verden af ugudelige“. — 1 Mos. 7:11-17; 2 Pet. 2:5.
19. Hvis vi gerne vil overleve en verdens ende ligesom Noa, hvad mere må vi da gøre end blot at ønske at undgå udslettelse sammen med den nuværende tingenes ordning?
19 Ønsker vi der lever i dag at være som Noa og hans familie? Ønsker vi at overleve en verdens ende og komme ind i Guds retfærdige nye orden med „nye himle og en ny jord“? For at blive anset for værdige til at få del i dette privilegium er det ikke nok at vi blot ønsker at undgå at blive udslettet sammen med „den nuværende onde tingenes ordning“. (Gal. 1:4) Vi må være som Noas familie i tiden før den jordomspændende vandflod. Noa var „en forkynder af retfærdighed“, og foruden at forkynde retfærdighed og advare om den kommende verdensødelæggelse måtte han også gøre andre trosgerninger. Forventes der mon mindre af os, der i den begivenhedsrige tid siden 1914 har set Jesu profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ gå i opfyldelse? Ikke hvis modbilledet skal svare til forbilledet på Noas tid. — Matt. 24:3-39.
20. Hvilket argument fremfører Peter i forbindelse med Guds evne til at tage sig af såvel retfærdige som uretfærdige, idet han minder os om hvad vi må gøre?
20 Vi må gøre netop det som apostelen Peter minder de kristne læsere af sit andet brev om. Idet han argumenterer på grundlag af hvordan Gud før i tiden har eksekveret dom over onde engle og mennesker, skriver han: „Når han ikke skånede den gamle Verden, men kun bevarede Noa, Retfærdighedens herold, selvottende, dengang han førte den Store Oversvømmelse ud over en Verden af ugudelighed . . . ja, så er det indlysende, at Herren nok skal vide at fri de fromme ud af prøvelse og at holde de uretfærdige i forvaring til straf på Dommens Dag, og især dem, hvis hele livsindhold er tilfredsstillelse af et besmittet begær, og som agter Herrens vælde for intet.“ — 2 Pet. 2:5-10, Seidelin.
Gud tøver ikke med at lade dommens dag komme
21. Hvorfor mener folk i dag at deres ødelæggelse slumrer og at Gud er langsom til at eksekvere sin dom?
21 Henved to hundrede år efter Vandfloden begyndte Noas efterkommere i almindelighed at glemme hvordan Gud havde eksekveret sin dom over de ufromme eller ugudelige. De begyndte nu at grundlægge et menneskesamfund som var et udtryk for oprør mod Jehova Gud som den universelle Suveræn. Den berygtede by Babel (eller Babylon) blev et symbol på dette menneskesamfund der trodsede Gud. (1 Mos. 10:8-10) Dette skete for tusinder af år siden. Den menneskeverden der ignorerer den øverste Dommer som bragte en vandflod over ’den gamle verden’, har med andre ord fået lov at eksistere i lang tid. Ja, blot siden kristenhedens grundlæggelse på kejser Konstantin den Stores tid i det fjerde århundrede er der gået lang tid. Alene siden „endens tid“ begyndte i 1914, i vor egen generations levetid, er der allerede gået mere end enogtres år. (Dan. 12:1-4) Derfor kunne religiøse hyklere i kristenheden måske være tilbøjelige til at mene at Guds dom lader vente på sig og at deres ødelæggelse slumrer. De tror måske at Bibelens Gud, til trods for deres religiøse hykleri over for ham, ikke igen vil ødelægge en hel verden af oprørske mennesker.
22. Hvordan kan vi, på grundlag af fortiden, vide at Gud ikke vil skåne den nuværende menneskeverden?
22 Det fornuftigste vi kan gøre i dag, er imidlertid at lægge os på sinde hvad apostelen Peter skrev om dette under inspiration: „For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.“ (2 Pet. 2:3) Efter alle vidnesbyrd at dømme, set i lyset af de inspirerede skrifter, er tiden meget fremskreden. Guds overbærenhed og langmodighed er ved at være forbi. Lige så sikkert som han ikke skånede de engle der var ulydige i årene før Vandfloden, og lige så sikkert som han ikke skånede den materialistiske verden af ugudelige i Noas dage, og lige så sikkert som han ikke skånede de umoralske byer Sodoma og Gomorra på Abrahams og hans nevø Lots tid, lige så sikkert vil den almægtige Gud som ikke forandrer sine retfærdige normer heller ikke skåne den nuværende verden af vantro, selvoptagne mennesker.
23, 24. (a) Hvorfor skal vi ikke mene at Gud ikke har fastsat noget tidspunkt hvor han vil gribe Ind? (b) Hvad blev muligt fordi Gud viste langmodighed i Noas dage?
23 Blot fordi verden ikke i forvejen i Bibelen har fået at vide nøjagtig hvilken dag og time „den, der dømmer hele jorden“ vil gribe ind og fuldbyrde sin ødelæggende dom over denne tingenes ordning, vil det ikke sige at han ikke har fastsat tiden. — 1 Mos. 18:25.
24 Retfærdighedens gennemførelse trækker ikke i langdrag, sådan som det så ofte sker i det moderne retsmaskineri. Gud døser ikke i dommersædet; han sover ikke med hensyn til at bringe ødelæggelse over „den nuværende onde tingenes ordning“. (Gal. 1:4) Grunden til at det fastsatte tidspunkt for hans indgriben endnu ikke er kommet, er at han har været langmodig, sen til vrede. (2 Mos. 34:6) Alle vi der lever i dag kan være lykkelige for at Gud har vist en sådan langmodighed, for det har givet os mulighed for frelse. Det er ligesom på Noas tid, da Gud satte en frist på 120 år før Vandfloden skulle komme, med det resultat at Noa og hans hustru nåede at sætte tre sønner i verden og disse nåede at vokse op og gifte sig, så alle otte kunne hjælpes ad med at bygge arken og føre dyrene ind i sikkerhed. — 1 Mos. 6:3 til 7:10; Sl. 103:8.
25. Hvordan benytter henholdsvis de der hører til den gamle orden og de der ser frem til Guds nye orden sig af Guds langmodighed?
25 De ugudelige i vore dage benytter sig af Guds langmodighed til stadig at kunne nyde deres selviske glæder i den fordærvede gamle orden. De der længes efter Guds retfærdige nye orden benytter sig af hans langmodighed til at ændre sind i forbindelse med deres dødbringende gerninger og arbejde på at blive regnet for værdige til at opnå frelse og komme ind i hans nye orden. De er enige med apostelen Peter, der skrev: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 Pet. 3:9.
26, 27. (a) Hvad må den nævnte sindsændring have forbindelse med? (b) Hvordan viste Jesus at det var den form for sindsændring han tænkte på?
26 Har vi ændret sind? Hermed menes ikke almindelig anger på grund af en eller anden uret handling, som den anger eller sindsændring Jesus hentydede til da han ved en lejlighed forklarede hvordan man skulle behandle en der gentagne gange forsyndede sig imod én: „Selv om han syv gange om dagen synder mod dig og syv gange kommer tilbage til dig og siger: ’Jeg ændrer sind’ skal du tilgive ham.“ (Luk. 17:4) Den sindsændring der omtales i Andet Petersbrev 3:9 har snarere at gøre med ens holdning og adfærd i forbindelse med Guds rige, den regering hvori Jesus Kristus skal være konge over hele menneskeheden.
27 Jesus fremholdt selv at man måtte ændre sind i forbindelse med Guds himmelske messianske rige, for i Mattæus 4:17 læser vi: „Fra da af begyndte Jesus at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ (Se også Markus 1:14, 15; Mattæus 3:1, 2.) I overensstemmelse hermed får vi at vide at Jesus Kristus udsendte sine tolv apostle to og to for at forkynde det samme budskab: „Himlenes rige er kommet nær.“ „Så gik de ud og forkyndte for at folk måtte ændre sind.“ — Matt. 10:1-15; Mark. 6:7-12.
28. Hvordan viste Peter og Paulus at det er nødvendigt at ændre sind i forbindelse med Guds messianske rige?
28 Det var bydende nødvendigt for det jødiske folk at ændre sind i forbindelse med det messianske rige. Jesus sagde: „Hvis I ikke ændrer sind, vil I alle omkomme.“ (Luk. 13:1-4) På pinsedagen i år 33 sagde apostelen Peter til tusinder af interesserede jøder: „I skal ændre sind, og lad jer hver især døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Apg. 2:1-38) Senere fremholdt Peter en lignende vejledning for nogle jøder i Jerusalems tempel, ifølge Apostelgerninger 3:19-23. Også apostelen Paulus understregede at man måtte ændre sind i forbindelse med Guds messianske rige. Efter at han for eksempel i Athen havde ’forkyndt den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen’, sagde han følgende til Areopagusdomstolen: „Gud [har] båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. [Hvorfor?] Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede ord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apg. 17:16-31. Se også Apostelgerninger 26:20; Romerbrevet 2:4.
29. (a) Hvad er altså det første skridt vi må tage for at blive anset for værdige til at komme ind i Guds nye orden? (b) Er sindsændring alt hvad der kræves af os, ifølge apostelen Peter?
29 Der er altså ingen tvivl mulig: Det første skridt vi må tage for at blive anset for værdige til at komme ind i Guds retfærdige nye orden er at ændre sind, det vil sige i forbindelse med Guds messianske rige. Kun gennem Guds udnævnte konge i dette rige, Jesus Kristus, kan de der ændrer sind få deres synder tilgivet af Gud. (Apg. 2:38) Ved hjælp af dette messianske rige vil Gud fastslå sin universelle suverænitet, og vi mennesker må angre at vi har været underlagt den suverænitet der udøves af Guds store modstander, Satan Djævelen. Er vi alle nået frem til en sådan anger eller sindsændring, sådan som Gud ønsker? Hvis vi kan svare bekræftende på dette, så er vi, ifølge apostelen Peter, på vej til at gøre hvad der ellers kræves af os for at opnå Guds endelige godkendelse. Vi kan drage nytte af den overbærenhed og langmodighed Gud viser den gamle onde tingenes ordning. På denne måde kan vi sikre os hans endelige godkendelse. Det vil betyde frelse for os.
[Illustrationer på side 104]
Noa ledede sin familie i tilbedelse
Han var „en forkynder af retfærdighed“
Han byggede lydigt arken