Overvind frygt
DETTE er en frygtindgydende tidsalder. Terror og elendighed hersker med hård hånd. Frygt synes at være lige så almindelig som ondskab og lidelser, lige så uundgåelig som sorger og død. Fra barnsben til graven forfølges jordens beboere af frygtens og bekymringernes sorte skygger, der optræder i den ene groteske form efter den anden. Nogle frygter mørket og alle dets virkelige eller indbildte rædsler. Østen frygter Vesten, Vesten Østen. De rige frygter et økonomisk sammenbrud og fattigdom. De fattige frygter arbejdsløshed og sult. Og sådan kunne man fortsætte.
Problemerne med at klare sig fra dag til dag, i forbindelse med fortidens minder og erfaringer, fremkalder frygt for fremtiden. Hjemløse, faderløse og enker i det bombede og krigshærgede Europa er et levende vidnesbyrd om et fortidigt frygtens regime. Mindet om Hitler og Mussolini står levende og uudsletteligt indprentet i millioners sind, og deres kød er mærket af koncentrationslejrenes rædsler og stanken derfra, som endnu sidder dem i næsen. Er det noget under, at frihedselskende mennesker frygter totalitarismen?
Sådanne navne som White Sands, New Mexico, Bikini, Hiroshima og Nagasaki har skabt ny frygt i menneskers forpinte sind. Se på fremtiden, alle planerne og forberedelserne til at bringe endnu større ofre til myrderiets gud. Hvilket frygteligt syn vil en gennemført atom-krig ikke frembyde! Intet under, at politikere og statsmænd skælver og ryster af frygt. Militærlederne er bange; finansmændene er bange; præsterne og andre af den organiserede religions gejstlige er bange. Lyt til deres advarsler, deres nødskrig, deres jamren og hylen over, hvad de ser komme! Det er netop, som bibelen siger, det ville blive: „Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ — Luk. 21:26.
Frygt har trukket ubarmhjertige furer i menneskers ansigter, gjort manges hår gråt, andres hvidt og forårsaget megen tidlig skaldethed. Frygt får knæene til at ryste, hænderne til at skælve, de sikre skridt til at sagtne farten og blive usikre. Frygt bringer åndelig mathed, kval, smerte og sorg. Frygt virker ofte dræbende. Det er derfor ikke naturligt for mennesker at leve i konstant frygt. Mennesket var ikke af naturen bestemt til at være bundet af frygtens lænker. Det var ikke skabt til at leve under et pres af propaganda, hvor man ustandselig får sine nerver bombarderet i en kold krig. Ej heller var det skabt til at blive sprængt i stykker i en varm krig med atombomber og blodsudgydelse. Fornuftbegavede, tænkende mennesker ønsker at leve, ikke at dø. Ja, mere end det; de ønsker at leve i fred, psykisk og fysisk, langt borte fra beskyttelsesrum, ammunitionsdepoter, maskingeværreder og pigtrådsspærringer. Derfor er det kun naturligt for mennesket at kæmpe hårdt for at overvinde årsagerne til sin frygt.
De sidste to verdenskrige blev øjensynlig ført for at neddæmpe de væsentlige årsager til frygt. Men ak! I stedet for at overvinde frygten blev de store krige årsag til ny frygt. Ligeledes er konferencerne, forhandlingerne, fredspagterne og alliancerne siden 1945 alle slået fejl med hensyn til at kunne skabe sand frihed for frygt. Til trods for de Forenede Nationers dramatiske anstrengelser for at fjerne frygten og gøre verden til en hyggelig familie, lider verden mere end nogen sinde af dårlige nerver.
Videnskaben har også forsøgt at bekæmpe frygten. Men hvor har det været en ynkelig fiasko! Det er videnskaben, man kan takke for de moderne tanks, krigsskibe, fjernstyrede projektiler, flammekastere, atombomber og biologiske krige. Det er videnskaben, der skal have laurbærrene for at reducere London, Berlin, Hamburg og hundreder af andre byer til murstensdynger. Det er videnskaben, man kan takke for de ødelagte byer, lemlæstede soldater, pinte kvinder og børn og millioner af døde. Det vil i sandhed tage videnskaben lang, lang tid at redde så mange liv, som den har ødelagt og endnu kan ødelægge inden for den nuværende generation. Videnskaben er på ingen måde bekæmperen, men snarere skaberen af frygt. Hvor er det sandt, at denne verdens videnskabelige, sociale, politiske, kommercielle, militære og religiøse ledere lover menneskene frihed for frygt, mens de på samme tid selv er trælle af fordærvelse og frygt! — 2 Pet. 2:19.
Findes der da intet hjælpemiddel? Ingen frelse fra disse dræbende og frygtelige forhold? Ja, der findes virkelig et hjælpemiddel, men ikke blandt menneskers planer. Den store lærer, Kristus Jesus, siger: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.“ (Matt. 11:28) Alle, som oprigtigt tager imod denne barmhjertige invitation, vil få sand fred i sindet. „Du vil bevare ham i fuldkommen fred, hvis sind holder sig til dig, fordi han stoler på dig.“ (Es. 26:3, AS) Sådanne begynder jublende at synge: „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke.“ „Se, Gud er min frelse, jeg er trøstig og uden frygt; thi Jehova er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse.“ — Sl. 46:2, 3; Es. 12:2.
Dersom man har fuld tillid og fortrøstning til Jehova Gud og nægter at sætte sin lid til menneskers fyrster eller deres krigsmateriel, vil man ikke bekymre sig over verdensforholdene eller truslen om en ny verdenskrig. Disse er pålidelige skriftsteder: „Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på Jehova, er bjærget.“ „Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et menneske gøre mig?“ (Sl. 146:3; Es. 31:1; Ordsp. 29:25; Sl. 56:12) Ved at vise tro på Jehova og lægge kærlighed til hans rige for dagen kan man overvinde al verdslig frygt. „Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ „Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre, og den, der frygter, er ikke blevet fuldkommet i kærligheden.“ — 1 Joh. 5:4; 4:18.
(The Watchtower, 15. juni 1951)