„De sidste dage“ — deres betydning for Dem
UTVIVLSOMT har De hørt udtrykket „de sidste dage“. Mange mennesker kender det fordi det bruges i Guds ord Bibelen. Men fordi udtrykket har en ildevarslende klang bliver det ofte betragtet som et mindre behageligt samtaleemne. Nogle spotter endda tanken om at der skulle komme en sådan tid, og lukker sindet helt til når samtalen falder på „de sidste dage“ som Bibelen omtaler. Det er dog en kendsgerning at forskellige ting når deres afslutning og altså oplever deres sidste dage.
Mennesker går for eksempel ind til de sidste dage af deres liv eller af et afsnit af deres liv. I et bibliotekskartotek vil man kunne finde emner som „Karl den Andens sidste dage“, „Marie Antoinettes sidste dage“, „General Grants sidste dage“, „Abraham Lincolns sidste dage“, „Hitlers sidste dage“, osv. Ingen vil betvivle at vi mennesker ser de sidste dage af vort liv!
Også på andre områder kan man tale om at der kommer en afslutning. Derfor kan man på bibliotekerne også finde bøger der bærer titler som „Sevastopols sidste dage“, „Pompejis sidste dage“ og „Herculaneums sidste dage“. Ødelæggende krigsførelse sætter til tider en stopper for alle de dagligdags forehavender i en by, som det for eksempel skete med Sevastopol ved Sortehavet under den anden verdenskrig. Eller et vulkanudbrud kan begrave en hel by med indbyggere og udslette den, som det skete ved Vesuvs udbrud i år 79, da den begravede byerne Pompeji og Herculaneum.
Ja, ikke alene mennesker og byer har oplevet deres sidste dage, men hele nationer og imperier har oplevet de sidste dage af deres eksistens. For kun få generationer siden drog mægtige indianerfolk omkring på de vestamerikanske sletter som simple nomader. Men nu er de væk, eksisterer ikke mere, fordrevet som de blev af de hvide, der gradvis flyttede længere og længere mod vest. I sin bog The Last Days of the Sioux Nation beskriver Robert M. Utley de konflikter og begivenheder der førte til dette engang så mægtige indianerfolks afslutning.
Det er ikke ualmindeligt at gamle regeringer eller regeringsformer oplever deres sidste dage og med tiden erstattes af nye. Bogen The Last Days of the French Monarchy bemærker dette. „I august 1788,“ skriver forfatteren, „sluttede det gamle [franske] regimes dage, og en ny orden så sin begyndelse.“ En nyere bog, The Last Days of the British Raj, omhandler det britiske styres sidste dage i Indien. En vidt udbredt bog, udgivet så sent som sidste år, The Last 100 Days, beskriver Nazi-Tysklands sidste dage.
Et misforstået udtryk
„De sidste dage“ er tydeligt nok et aktuelt emne. Så det er afgjort ikke på sin plads at spotte brugen af udtrykket i Bibelen. Da udtrykket kan betyde forskellige ting er det imidlertid let for uoplyste eller fejlagtigt oplyste mennesker at drage forkerte slutninger eller at misforstå det.
For eksempel kan man fra titlen på en bog der hedder Richard Nixons sidste dage nemt drage den slutning at Nixon er død. Men det er ikke rigtigt, for i dette tilfælde hentyder udtrykket „sidste dage“ ikke til de sidste dage af mandens liv, som man normalt ville regne med, men til et afsnit eller en fase af hans liv. Man kan bruge byerne Sevastopol og Pompeji som yderligere eksempler. Selv om de begge erfarede deres „sidste dage“, var udfaldet forskelligt for dem hver især. Byen Pompeji og hver eneste indbygger i den blev udslettet, og i dag, næsten 1900 år efter, ligger Pompeji stadig i ruiner. Anderledes gik det med Sevastopol som, selv om den erfarede en stor ødelæggelse dengang, i dag er genopbygget og nu er en voksende by med over 100.000 indbyggere.
Folk som ikke er fortrolige med kendsgerningerne i en sag, kan altså let misforstå betydningen af udtrykket „de sidste dage“. Dette gælder også Bibelens anvendelse af udtrykket. Mange mennesker har en helt forkert opfattelse af hvad det betyder når der i Bibelen tales om „de sidste dage“. Det er imidlertid meget vigtigt at vi kender den rigtige betydning af dette udtryk. Hvad er „de sidste dage“? „De sidste dage“ af hvad? Kan man undgå dem? Skal man tænke på dem med rædsel? Hvilken betydning har de for Dem?
Hvad er „de sidste dage“?
I Andet Timoteusbrev, kapitel tre, vers et, forklarer Bibelen: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider.“ I Andet Petersbrev, kapitel tre, versene tre og fire, siger Bibelen yderligere: „Og først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.’“
„De sidste dage“ som Bibelen her omtaler, er tydeligvis en betydningsfuld tid kendetegnet ved usædvanlige farer, ja, det skulle være „strenge tider“. Dog viser Bibelen at til trods for alle de vidnesbyrd som ville kendetegne „de sidste dage“, ville folk ikke tro at tiden var inde. I stedet ville de spottende sige: ’Hvad bliver det til med hans komme? Det sker ikke i vores tid. Alting går jo nøjagtig som det altid har gjort.’
Jesus Kristus talte også utvetydigt om „de sidste dage“. Da han var her på jorden kom hans disciple hen til ham da han var alene og spurgte ham: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Matt. 24:3) Eller som en moderne oversættelse mere nøjagtigt udtrykker det sidste spørgsmål: „Hvad bliver tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (New World Translation) I sit svar viste Jesus at hans anden „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“, eller „verdens ende“, strakte sig over en tidsperiode. Denne tidsperiode svarer til det Bibelen også kalder „de sidste dage“.
De sidste dage af hvad?
Fordi „de sidste dage“ og „verdens ende“ på denne måde forbindes med hinanden i Bibelen, tror mange mennesker at „de sidste dage“ vil betyde den bogstavelige himmels og jords undergang. De tror at jorden og himmellegemerne på en eller anden måde vil blive antændt og i en kæmpemæssig brand blive forvandlet til udbrændte slagger. Det påstås at Bibelen underbygger denne opfattelse når den i forbindelse med „de sidste dage“ siger: „De nuværende himle og jorden er . . . forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ (2 Pet. 3:3-7) Det er ikke så mærkeligt at mennesker som har denne opfattelse, synes at „de sidste dage“ er et ubehageligt emne at tale om!
Men betyder „de sidste dage“ da de sidste dage for vor bogstavelige jord? Betyder „verdens ende“ at den bogstavelige jord og de bogstavelige himle vil forgå? Det ville i hvert fald være uretfærdigt om denne smukke klode helt skulle tilintetgøres, brændes op, fordi nogle mennesker på den er genstridige. Gud sagde jo, efter at han havde beredt den til bolig for mennesket, at alt på den var „såre godt“. (1 Mos. 1:31) En tilintetgørelse af jorden ville ikke alene være urimelig, men tanken er også ubibelsk.
Læg mærke til hvad Guds ord siger om sagen: „Thi så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde [som ikke bare skabte den uden hensigt, NW], men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen.“ (Es. 45:18) Gud skabte ikke jorden uden hensigt, ikke for at den skulle ligge øde. Han skabte den til at være beboet og for at retfærdige mennesker kunne glæde sig over den.
At denne Guds hensigt vil blive gennemført vises tydeligt i Bibelen, hvor der siges: „De retfærdige arver landet [jorden, NW] og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:29) Ja, det er altså muligt at jorden kan befolkes til evig tid med retfærdige mennesker, for som Bibelen yderligere siger: Gud „fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den“. På det grundlag kan vi se at „de sidste dage“ altså ikke betyder de sidste dage for jordkloden. Såvel denne jord som den smukke, stjernefyldte himmel vil eksistere til evig tid, nøjagtig som Bibelen lover. — Sl. 104:5; Præd. 1:4.
Så er altså de „nuværende himle og jorden“ der omtales i Andet Petersbrev, kapitel tre, og som er „forbeholdt ilden“ når „de sidste dage“ når deres højdepunkt, åbenbart ikke de bogstavelige himle og jorden. (2 Pet. 3:7) Dette fremgår af de foregående vers i samme kapitel der forklarer hvordan den daværende verden blev ødelagt da „den blev oversvømmet af vand“. Det var jo ikke selve jordkloden der gik til grunde i vandfloden på Noas tid, så det vil altså heller ikke være den bogstavelige jord der bliver ødelagt når den nuværende tingenes ordning når sin afslutning. Nej, Guds domsdag ved afslutningen på „de sidste dage“ vil resultere i at de onde mennesker bliver udslettet fra jorden, idet der jo siges at „de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“.
Dette hjælper os til at forstå hvad udtrykket „de sidste dage“ hentyder til, hvad de er de sidste dage af. Det er ikke de sidste dage for den bogstavelige verden, men for det nuværende onde system, der består af alle de menneskelige organisationer der ikke vil underlægge sig Guds ledelse. Ja, alle menneskelige, jordiske regeringer der modstår Guds rige, vil blive fjernet, som Bibelen forklarer: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Giv agt på advarselen!
Men hvornår vil det ske? Lever vi nu i „de sidste dage“ for denne verdensordning? Ja, det gør vi! Alle vidnesbyrd peger i den retning. Vi kan nu se at Bibelens profetier opfyldes. Ligesom byer, nationer og endog imperier har oplevet deres sidste dage, sådan har vi nu nået et tidspunkt hvor ALLE nationer og riger, samtidig, oplever deres sidste dage! Ja, det lyder måske utroligt, men det er en kendsgerning. Beviserne er afgørende.
I de senere år har kristne vidner for Jehova ladet advarselen lyde om at tiden er ved at udløbe, at disse „sidste dage“ snart er slut og vil ende med en ødelæggelse der kan sammenlignes med den verdensomspændende vandflod på Noas tid. Selv om mange spotter, så husk: Bibelen har forudsagt at der „i de sidste dage skal . . . lyde spot fra spottere“. Det er karakteristisk for mennesker at de ignorerer advarsler der gælder livet.
For eksempel gav størstedelen af befolkningen i Pompeji ikke agt da Vesuv udsendte sin advarsel før udbruddet i år 79. Mens nogle få forlod byen ved bjergets første udbrud, var der andre der ikke gjorde det. En historiker beretter: „Mange pompejanere — hovedsagelig de rige — nægtede at forlade deres kostbare hjem og ejendele; de søgte i dækning, idet de håbede ulykken ville gå dem forbi. Denne beslutning kostede dem livet.“ De var klar over at der var noget galt, men alligevel flygtede de ikke. Hvor uklogt! Hellere end at begå en lignende fejltagelse skulle vi i dag agte vel på den advarsel der gives om at enden nu nærmer sig. Men hvad skal man gøre?
Bydende nødvendigt at handle nu
Det er nu tydeligt at vi ikke kan undgå „de sidste dage“. De er her nu, og med dem alt det der er forudsagt: ulykker, nød og moralsk forfald. Guds domsdag, den dag da „de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“, nærmer sig hastigt. (2 Pet. 3:7) Men skal man være frygtsom og bange? Skulle vi betragte „de sidste dage“ som et ubehageligt emne og nægte at overveje hvad det betyder for os? Slet ikke!
Læg venligst mærke til at Guds dom kun vil berøre alle de „ugudelige mennesker“ ugunstigt. Kun de der nægter at underordne sig Guds love, vil lide undergang. For dem der elsker retfærdighed og længes efter at Guds rige skal fjerne al ondskab fra jorden, er „de sidste dage“ noget som de virkelig kan glæde sig over. Sande kristne kan glæde sig fordi Guds rige er nær og det er muligt nu snart at blive udfriet fra denne onde tingenes ordning. (Luk. 21:28-32) Men for at være blandt dem der bliver begunstiget med den velsignelse det er at overleve hele denne tingenes ordnings tilintetgørelse, må man gøre noget.
Først og fremmest må man bevise at man, ligesom Noa og hans familie, vandrer med Gud og elsker hans veje. I den tid der gik forud for Vandfloden, skilte Gud mennesker i to skarer, dem der blev udryddet og dem der overlevede, og det samme gør han i dag. Jesus Kristus er indsat som dommer, og Bibelen forklarer at han deler mennesker i to skarer, dem der sammenlignes med får, de begunstigede, som han stiller ved sin højre side, og dem der sammenlignes med bukke, de fordømte, som han stiller ved sin venstre side. (Matt. 25:31-46) Blandt hvilken skare vil vi befinde os? Blandt dem der ligner fårene, eller blandt dem der ligner bukkene?
Det vil vise sig ved den måde hvorpå vi reagerer over for det budskab Gud lader forkynde ved sine tjenere. De mennesker der sammenlignes med får, lytter til Guds ord og agter på det, idet de indretter deres liv i harmoni med Guds retfærdige principper. En sådan handlemåde vil være til gavn, ikke alene for dem selv men også for deres børn. I Pompeji frelste forældre deres børns liv ved at give agt på advarslerne der gik forud for vulkanens udbrud. På samme måde vil vor adfærd her i denne endens tid for den gamle tingenes ordning have direkte indflydelse på om vore børn begynder at tjene Gud, og følgelig om de vil opnå Guds gunst og modtage hans velsignelse eller ej.
Da „de sidste dage“ er lige ved at udløbe, er det bydende nødvendigt at handle nu. Dette er en tid De kan glæde Dem over, for det behøver ikke at blive de sidste dage af Deres liv, men kun af et bestemt afsnit af Deres liv. Ja, De har mulighed for sammen med Deres familie at overleve afslutningen på denne tingenes ordning og fortsætte med at leve for evigt i Guds nye, retfærdige ordning.