Yd hellig tjeneste med hele din sjæl
„Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven.“ — Kol. 3:23, 24.
1, 2. (a) Forklar på baggrund af Femte Mosebog 30:20 hvorfor det er så vigtigt at tjene Gud. (b) Hvilken himmelsk tjeneste bliver nogle privilegeret med?
DET største privilegium et menneske kan eje er at yde hele menneskeslægtens Skaber hellig tjeneste. Ikke alene medfører det glæde nu; det rummer desuden storslåede fremtidsmuligheder.
2 I Bibelens forudskildring af kommende begivenheder ser vi den himmelske scene med „Guds og Lammets trone“ samt de 144.000 som er taget ud af menneskeslægten, og vi læser at de yder hellig tjeneste, selv mens de hersker som himmelske konger. Det er om dem der siges: „De skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander. . . . og de skal herske som konger i evighedernes evigheder.“ — Åb. 14:1-4; 22:3-5.
3. Hvilke fremtidsudsigter er der for størstedelen af de mennesker der viser sig trofaste?
3 Men hvad med andre af menneskeslægten som også yder Jehova Gud hellig tjeneste men som ikke har fået „den himmelske kaldelse“? Kan man også se dem i dette profetiske billede? Ja, for engelen viste Johannes „en flod med livets vand, . . . som flød ud fra Guds og Lammets trone, . . . Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne“. Mennesker der viser tro nu, folk fra „nationerne“ som kommer igennem „den store trængsel“, vil kunne se frem til at nyde goderne fra denne flod med livets vand og frugterne på livets træer, der vil være til lægedom og evig lykke for dem. — Åb. 22:1, 2.
4. Hvad kræver Gud hvis man skal overleve Harmagedon?
4 Kunne du tænke dig at vide og forstå hvem disse mennesker som overlever Harmagedon er, og hvordan du kan blive et af dem? Vi læser: „Det fik en af de ældste til at sige til mig: ’Disse som er klædt i de lange, hvide klæder, hvem er de og hvor er de kommet fra?’ Og straks sagde jeg til ham: ’Min herre, du ved det.’ Og han sagde til mig: ’Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem. . . . Lammet . . vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand.’“ (Åb. 7:13-17) Ser du dig selv iblandt dem? Har du lyst til at være iblandt dem og overleve „den store trængsel“? Det kan du komme til.
5. Hvad mente Jesus med at vi skulle elske Jehova med hele vor sjæl?
5 Hvis du ønsker at høre til ’den store skare’ som står foran Guds trone og tjener ham dag og nat i den tidsalder der følger efter Harmagedon, er det nu du skal give Jehova bevis på at det ikke bliver en valen, lunken tjeneste du yder en gang imellem, men en uafbrudt tjeneste, som vist ved at disse lovprisere af Jehova tjener ham dag og nat. Det betyder at du må tjene Gud med hele din sjæl. Det hebraiske og det græske ord for „sjæl“ sigter til personen — dig og mig. Så når vi taler om at tjene med hele vor sjæl, betyder det faktisk at vi må give os selv helt og fuldt i enhver mulig henseende. Da Jesus talte om at vi skulle elske Jehova med hele vor sjæl, mente han med alt hvad vi er og har som menneske, med vort sind, vort hjerte, vor styrke. (Luk. 10:27) Vi må bruge alt hvad vor sjæl består af (alt hvad vi er og har som menneske) i denne tjeneste for Gud. Vor hellige tjeneste bør præge alt hvad vi siger, tænker og gør.
6. Vis ud fra Kolossenserne 3:23, 24 at hellig tjeneste indbefatter mere end forkyndelsen af den gode nyhed.
6 Hellig tjeneste indebærer andet og mere end at tale med andre om Guds ord. Ganske vist satte Jesus også deri et eksempel for sine disciple, men til en hellig tjeneste hører desuden det at gøre godt mod andre, at dele med andre — den har at gøre med hvordan vi lever vort liv hver eneste dag. For eksempel siger vor opførsel på arbejdspladsen noget om vor gudsdyrkelse. Som det hedder i Kolossenserbrevet 3:23, 24: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven. I skal trælle for Herren, Kristus.“ Dette omfatter alle detaljer i vort liv — i vor forkyndelse for andre, i vort hjem, på vort arbejde — og alt sammen siger det noget om hvor trofast vi følger Jehovas ledelse.
7, 8. Hvilke ting bør vi gøre med hele vor sjæl? Hvorfor?
7 For eksempel har både mænd og kvinder visse gudgivne forpligtelser og opgaver at varetage i familien. De der vedkender sig Jehovas ledelse i deres liv, betragter det at lytte til en sådan himmelsk vejledning og føre den ud i praksis, som en del af deres hellige tjeneste for Gud. Kolossenserbrevet 3:18-22 påminder os således: „Hustruer, vær lydige mod jeres ægtemænd, for det bør I være som kristne. Ægtemænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde imod dem. Børn, det er jeres kristne pligt altid at adlyde jeres forældre, for det behager Gud. Forældre, irriter ikke jeres børn, ellers kunne de miste modet. Trælle [i dag: ansatte], adlyd jeres jordiske herrer i alt, og gør det ikke kun når de iagttager jer, bare for at vinde godkendelse hos dem, men gør det af et oprigtigt hjerte, på grund af jeres ærefrygt for Herren.“ — Gengivet efter Good News for Modern Man.
8 En kvindes kærlige omsorg for sin familie er således en del af hendes hellige tjeneste, eftersom Jehova har tildelt hende denne opgave. Derfor bør hun varetage den med hele sin sjæl som det passer sig i forbindelse med et hverv fra Gud. (Ordsp. 31:15, 27) Det samme gælder ægtemanden; han må udfylde sin tildelte plads, det vil sige skaffe familien det nødvendige og i kærlighed have opsyn med den. Hvad enten det er hustruen der retter sig efter sin mand, ægtemanden der elsker sin hustru, eller børnene der adlyder deres forældre, bør de alle gøre det med hele deres sjæl for at behage Jehova. Vi gør vel i at spørge os selv om vi udfylder de pladser vi er sat på i Jehovas ordning, om vi gør det på en hellig måde — eller på en vanhellig eller verdslig måde.
9. (a) Giv eksempler på hvad Bibelen siger om en anden form for tjeneste som sande kristne tager del i. (b) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?
9 Ud over disse familieforpligtelser omfatter vor hellige tjeneste noget andet og særdeles vigtigt, nemlig at vi vidner om sandheden i overensstemmelse med det eksempel Jesus og apostlene satte. (Matt. 24:14; Joh. 18:37; Hebr. 13:15; Åb. 1:5; 12:17) Det er naturligvis ikke alle der kan yde lige meget i en sådan offentlig tjeneste. Hvor meget den enkelte kan yde afhænger af alder, helbred, familieforpligtelser og så videre. Men spørgsmålet er: Hvor meget ønsker vi at gøre? Tilbeder vi Jehova med hele vor sjæl så vi udnytter de lejligheder og kræfter vi har til at vidne om sandheden?
10. Forklar Mattæus 13:23.
10 I Mattæus-evangeliet 13:23 finder vi Jesu ord om sæden der blev sået i den gode jord. Jesus sigter her til mennesker og taler om dem der ikke alene hører ordet men også får fat i meningen, og som virkelig bærer frugt, én hundrede, en anden tres og en tredje tredive fold. Dersom vi gør hvad vi kan, lidt eller meget, og har hele vor sjæl med i det, så er vi blandt dem Jesus skildrede i sin lignelse, for alle de tre beskrevne personer hørte til „den gode jord“, idet de hver især bar frugt efter de muligheder de havde.
11. Hvordan så Paulus på det at tjene Gud, og hvordan viste han det i praksis?
11 Nogle har, i lighed med heltidstjeneren Paulus, den forret at kunne bruge hele deres liv i tjenesten for Jehova. Ikke sådan at forstå at de arbejder mere helhjertet end andre, men de ligner Paulus i den forstand at de ikke alene nærer et ønske om at gøre mest muligt i tjenesten for Riget, men også har den nødvendige åndelige og fysiske styrke og kan lægge deres forhold til rette så de kan gribe denne mulighed. Paulus følte at den mulighed han fik for at yde en omfattende indsats i forkyndelsen af Riget, skyldtes ufortjent godhed fra Gud. Han sagde: „Ved Guds ufortjente godhed er jeg det jeg er. Og hans ufortjente godhed mod mig har vist sig ikke at være forgæves, tværtimod, jeg har slidt mere end dem alle, dog ikke jeg, men Guds ufortjente godhed som er med mig. . . . således forkynder vi og således var den tro I fik.“ (1 Kor. 15:10, 11) Er det sådan du ser på din tjeneste for Gud?
12. Hvilke goder medfører det at vise gudhengivenhed?
12 Peter gav udtryk for lignende tanker. Han sagde: „Hans guddommelige magt [har] frit . . . givet os alt det der vedrører liv og gudhengivenhed, gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte os ved herlighed og dyd. Derved har han frit givet os de dyrebare og største løfter, for at I ved dem kan blive delagtige i guddommelig natur efter at være undsluppet det fordærv der er i verden som følge af begær.“ (2 Pet. 1:3, 4) Her henvender Peter sig ganske vist til dem der har det himmelske håb, dem der bliver „delagtige i guddommelig natur“, men hans ord gælder også alle andre der viser gudhengivenhed. Hvis vi med hele vor sjæl lever efter den nøjagtige kundskab fra Guds ord, kan vi undslippe det fordærv og de vanskeligheder der rammer dem der lever i vellyst eller begær. Desuden har vi det storslåede løfte at vi i al evighed vil kunne nyde goderne fra floden med livets vand og fra livets træer.
En tjeneste der bærer frugt
13. (a) Hvad bør alle der tjener Jehova være interesseret i? (b) Hvad kan hjælpe os til at nå målet for vor tjeneste?
13 Alle de der som et udslag af gudhengivenhed bestræber sig for at dele Guds sandhedsord med andre, vil gerne sikre sig at de ejer Jehovas gunst og at deres bestræbelser fører til det tilsigtede mål. Det er det Peter berører i Andet Petersbrev 1:5-8. Igen lægger vi mærke til at en indsats med hele vor sjæl er nødvendig, idet vi må „anvende al iver og alvor“. Peter nævner derpå en række andre egenskaber der er væsentlige hvis vi skal undgå at „blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus“. Hvis vi har problemer i åndelig henseende vil vi i regelen, ved at gå denne række egenskaber igennem, kunne finde ud af hvad vi mangler og hvad der er årsag til vor åndelige sygdom eller uvirksomhed. Hvis vi på den anden side lægger disse egenskaber for dagen vil vi både være virksomme og bære frugt i vor tjeneste for Jehova.
14, 15. (a) Hvilke egenskaber nævner Peter i vers 5, og hvorfor er de to første af betydning? (b) Hvorfor må vi eje tro?
14 Blandt de egenskaber Peter nævner er først iver og alvor, dernæst tro, og så dyd. Det siger sig selv at der skal en vis iver og alvor til for at fuldføre noget — det koster en bestræbelse at studere for at opnå forståelse og grundfæste sin tro, og ligeså at anvende det vi lærer eller at dele det med andre. Men vi ved også at vi skal høste som vi har sået, så hvis vi vil se resultater må vi gøre en indsats først. — Gal. 6:7.
15 Og hvad med tro? Vi kan ikke indgive andre tro medmindre vi selv ejer tro. Vi kan være glade for at tro er en af åndens frugter; det betyder nemlig at den kan vokse hvis vi opdyrker den og værner om den. (Rom. 10:17) Og hvorfor er det så vigtigt at eje tro? Jo, for ’uden tro er det umuligt at have Guds velbehag’. — Hebr. 11:6.
16. (a) Hvad er dyd? (b) Hvilken rolle spiller dyden for vor kristne tjeneste?
16 Foruden iver, alvor og tro taler Peter om dyd. Dyd er også en vigtig egenskab, for når det drejer sig om at forkynde for andre, er al vor iver og tale forgæves hvis ikke Jehova velsigner vore anstrengelser og får sandhedens sæd til at gro. Det er til ingen nytte at vi prøver at bringe et lovprisningsoffer hvis vi ikke lever i overensstemmelse med sandheden. Dyd vil sige moralsk uangribelighed, og det er noget vi må eje hvis vi skal kunne regnes blandt dem der er klædt i hvide klæder. (Åb. 7:9) Det siger sig selv at den der har meget at gøre men som alligevel er vågen for at tale til gunst for Bibelen og som lever efter den, fremmer sandhedens budskab i langt højere grad end den der kan bruge mere tid i forkyndelsen men som ikke lever op til Guds ord. Tid og bestræbelser i forkyndelsen er ikke de eneste faktorer der tæller når det gælder om at bære frugt. Nej, det er Jehova der giver væksten, og han kender os; han ved hvad vi gør og hvad der bor i os.
17. Hvordan kan kundskab fra Bibelen være en hjælp?
17 Peter fortsætter: „Til jeres dyd [skal I føje] kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed.“ Det er let at se hvordan en god og nøjagtig kundskab fra Bibelen kan hjælpe os til at bære frugt, i den forstand at vi kan overbevise folk om Bibelens betydning. Med denne kundskab vil vi altid være rede til at føre et forsvar, et effektivt forsvar, for den gode nyhed. Og ikke det alene; vi vil også vide hvad Jehova kræver af os, og vi vil nyde hans gunst dersom vi handler derefter. Efterhånden som vi tilegner os denne kundskab får vi en klarere forståelse af hvor lønnende det er at gøre alt sådan som Gud vil det, nemlig med hele vort sind og hjerte.
18. (a) Nævn nogle måder hvorpå vi kan vise selvbeherskelse. (b) Vis ud fra Galaterbrevet at Paulus, der var ugift, lagde vægt på selvbeherskelse.
18 Hermed er vi kommet til spørgsmålet om selvbeherskelse. Hvordan kan vi sige at vi lever i helhjertet hengivenhed for Jehova hvis vi ikke retter os efter hans ord og er herre over vort legeme og dets lidenskaber — herre over hvad vi gør med vore hænder, hvor vore fødder leder os hen, hvad vor mund siger? Hvordan kan vi gøre åndelige fremskridt hvis vi ikke har så megen selvbeherskelse at vi slukker for fjernsynet når det er tiden at studere? Hvad ofrer vi mest tid på — fjernsynet, anden form for adspredelse, eller åndelige spørgsmål? Det er værd at overveje. Hvad ønsker vi at bruge tiden til? Værdsætter vi den tid vi har, som en foranstaltning fra Jehova der kan benyttes til beskæftigelser der har med vor hellige tjeneste at gøre, ikke bare én eller to gange om ugen, men „dag og nat“? Hvis vi vil være helliget Jehova med hele vor sjæl kræver det selvbeherskelse. Det vil sige at vor kraft og vore tanker må være vendt mod Jehova, ikke mod os selv eller mod det der først og fremmest behager kødet. — Gal. 5:16, 17, 22-24.
19. Hvorfor må kristne vise udholdenhed og gudhengivenhed?
19 Kundskab og selvbeherskelse er imidlertid til ringe nytte dersom vi ikke viser udholdenhed og gudhengivenhed, altså holder fast ved sandheden når vi først har fundet den. Som Lukas skrev: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ (21:19) Ja, vore udsigter til at bevare livet afhænger af vor udholdenhed. Nogle kristne må holde ud under mishandling, sådan som Jehovas vidner i Malawi har gjort. Andre tynges af at deres anstrengelser for at udbrede den gode nyhed bliver mødt med ligegyldighed, og atter andre lider under at deres familie og venner udsætter dem for pres og latterliggørelse, ja ligefrem voldelig modstand. Men som Paulus skrev til Timoteus: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Tim. 4:8) Vi må altså vise både udholdenhed og gudhengivenhed hvis vi skal fortsætte trofast og ikke blive uvirksomme eller uden frugt i vor hellige tjeneste for Gud.
20. Hvordan hjælper broderlig hengivenhed og kærlighed os til at undgå at blive uden frugt i vor tjeneste?
20 Endelig siger Peter at vi til vor gudhengivenhed skal føje broderlig hengivenhed, og til vor broderlige hengivenhed kærlighed. (2 Pet. 1:7) Det er ikke blot over for vor kødelige familie at vi skal lægge disse egenskaber for dagen, men over for alle mennesker. (Gal 6:10) De der viser oprigtig interesse for andre og agape-kærlighed eller principbetonet kærlighed, erfarer ofte at deres bestræbelser for at dele sandheden med andre lykkes. Ligesom Jehova viser os kærlighed, ønsker vi at vise alle mennesker kærlighed og broderlig hengivenhed. Vi bør vise interesse for dem som enkeltpersoner, hvilket indbefatter et oprigtigt ønske om at hjælpe dem åndeligt. Gør vi alt dette vil vi undgå at blive „uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus“. — 2 Pet. 1:8.
En tjeneste der medfører velsignelser
21, 22. (a) Hvilket råd giver Peter alle der tjener Gud i ånd og sandhed? (b) Hvem gælder Jesu ord i Lukas 13:24, 25?
21 Peter fortsætter opmuntrende: „Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ (2 Pet. 1:10, 11) Peters opfordring til at „gøre jeres yderste“ gælder alle der gerne vil nyde godt af Rigets velsignelser, uanset om de hører til den salvede rest af Kristi medarvinger eller til den store skare.
22 Tiden er ikke inde til at slække på vor hellige tjeneste. Nej, Peter siger indtrængende: „Hvilken slags mennesker bør I . . . ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ (2 Pet. 3:11, 12) Det var ikke englene Jesus gav det hverv at gøre disciple; han forventer ikke at de skal materialisere sig og udføre arbejdet med at skille „fårene“ fra „bukkene“. Nej, han gav dette hverv til dem der både ved deres tjeneste og deres helhjertede hengivenhed viser at de er hans sande disciple. (Åb 12:17) Tiden er inde til at behage vor himmelske Fader ved regelmæssig virksomhed for Riget. Lad os ikke bringe et forkrøblet eller modvilligt lovprisningsoffer i form af en tilfældig eller uregelmæssig tjeneste. — Mal. 1:6-8; Luk. 13:24, 25.
23. Hvilken skøn fremtid venter der dem som nu yder Gud hellig tjeneste med hele deres sjæl?
23 Er vort liv optaget af hellig tjeneste, ydet med hele vor sjæl, kan vi nære den forvisning at vi hører med til den lykkelige skare der vil overleve Harmagedon og som vil kunne glæde sig over fortsat at yde en sådan tjeneste dag og nat foran Guds trone når den store trængsel er forbi. Som Åbenbaringen 7:17 lover: „Lammet, som er i tronens midte, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand.“ Denne skønne fremtid venter os dersom vi er udholdende og yder Jehova hellig tjeneste med hele vor sjæl!