Er livet på jorden blot et trin på vejen til himmelen?

ER VOR klode blot et sted hvor man fødes og lever nogle få problemfyldte år, før man — hvis man har været god — kommer i himmelen og opnår evig salighed eller — hvis man har været ond — kommer et sted hen hvor der er evige flammer og pinsler? Vil der komme en dag hvor jorden brændes op så den bliver en ubeboelig slagge?

Mange af kristenhedens religiøse ledere ville svare ja på disse spørgsmål. Er du enig i disse synspunkter? Hvad fortæller Bibelen om jorden og om Guds hensigt med at skabe mennesker på den? I Salme 115:16 læser vi: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“

Hvis vi sætter os ud over alle religiøse dogmer og udelukkende ser på Bibelens beretning, får vi at vide at Gud fra begyndelsen skabte menneskene i sit billede, så de lignede ham, og satte dem til at leve på jorden. (1 Mosebog 1:26-28) Det ikke så meget som antydes at Guds hensigt var at de og deres børn skulle dø og komme i himmelen eller et andet sted hen. Når de udførte deres gudgivne hverv, at ’blive frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden’, ville kloden efterhånden blive fyldt med deres efterkommere.

Gud havde tilvejebragt et særligt sted, nemlig Edens have, til de første mennesker, og det var et fuldkomment hjem. Den bibelske beretning fortæller: „Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den.“ (1 Mosebog 2:8, 15) Det var hensigten at denne have skulle udvides efterhånden som det blev nødvendigt, indtil hele jorden blev et paradis med ubegrænsede mængder af velsmagende og sund mad og alt hvad der ellers var brug for.

At jorden ikke kun skulle være et midlertidigt hjem eller et trin på vejen til en tilværelse et andet sted, fremgår tydeligt af de ord Gud dernæst henvendte til Adam: „Gud [Jehova] bød Adam: ’Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!’“ — 1 Mosebog 2:16, 17.

Djævelens fristelse førte til at først Eva og dernæst Adam overtrådte dette bud og modtog Guds straf, døden. Men spørg dig selv: ’Hvad var der sket hvis de ikke havde været ulydige?’ Svaret må være at de ville være blevet ved med at leve — de ville aldrig have lidt døden. Ja, Adam og Eva ville stadig have levet i dag, i lykke og med et fuldkomment helbred.

Hvad vil der ske med jorden?

I bogen Notes on the New Testament sammenfatter Albert Barnes den fremherskende opfattelse inden for kristenheden angående jordens fremtid. Vedrørende Andet Petersbrev 3:10 skriver denne kommentator:

„Også jorden og de værker der er på den, skal brændes op. Det vil sige — hvad enten disse værker er frembragt af Gud eller af mennesker — hele plante- og dyreverdenen, og alle tårne, byer, paladser, geniers frembringelser, malerier, skulpturer og bøger der er fremstillet af mennesker.“

Som det fremgår af dette har der i kristenheden længe hersket enighed om at der vil komme en tid hvor jorden ikke længere skal være bolig for mennesker eller for noget som helst andet levende. Mange kirkegængere mener at vor planet til den tid vil have tjent sin hensigt. For dem er jorden blot et sted hvor det afgøres om man skal i himmelen eller i helvede.

Nu gør vi imidlertid vel i at overveje om Guds hensigt med jorden og mennesket ændrede sig da Adam og Eva syndede. Du vil opdage at ingen kan finde et eneste sted i Bibelen der støtter denne tanke. Mange år efter at det første menneskepar havde syndet, blev profeten Esajas inspireret til at skrive:

„Så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos.“ Esajas citerede Jehova for at sige: „Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje.“ (Esajas 45:18; 46:10) Salmisten skrev også om Ham: „Din trofasthed varer fra slægt til slægt, du grundfæsted jorden, og den står fast.“ — Salme 119:90.

Vi ser altså af disse skriftsteder at Bibelen klart giver udtryk for at Gud, da han skabte jorden, grundfæstede den i universet og at hans fastlagte hensigt var at den skulle bebos af mennesker. Gud har stadig denne hensigt, og han vil sørge for at den gennemføres i alle detaljer.

Men fortæller Bibelen ikke at nogle mennesker skal i himmelen? Jo, den lærer at et begrænset antal af en særlig grund skal i himmelen. Gud har ikke brug for mennesker i himmelen, og han behøver heller ikke at lade dem komme i himmelen for at give dem evig lykke. Hvis det forholdt sig sådan, kunne vi spørge hvorfor han ikke skabte dem i himmelen fra begyndelsen så de slap for alle de lidelser og problemer de må gennemleve mens de befinder sig på jorden.

Da Adam og Eva brugte den frie vilje Gud havde givet dem som fornuftbegavede skabninger og valgte at være ulydige mod ham, greb han ikke desto mindre omgående ind for at sikre at hans hensigt med jorden og mennesket skete fyldest. Først flere hundrede år senere fik menneskene alle detaljerne i denne hensigt at vide. Men det fremgår klart af åbenbarelsen af det Bibelen kalder ’en hellig hemmelighed’ at Gud allerede da fattede sit storslåede forsæt om menneskets genløsning. Det var „før verdens grundlæggelse“, det vil sige før Adam og Eva fik børn der kunne blive genløst, som for eksempel deres trofaste søn Abel. — Romerne 16:25; Efeserne 1:4.

Et lille glimt af dette forsæt blev åbenbaret da løftet blev givet om at der skulle frembringes en „sæd“ af en bestemt ’kvinde’ og at denne „sæd“ ville knuse ’slangens’ hoved, og derved bringe udfrielse fra de problemer oprøret havde forårsaget. (1 Mosebog 3:14, 15) „Den hellige hemmelighed“ blev gradvis åbenbaret som en smuk blomst der folder sig ud. Lidt efter lidt blev der åbenbaret flere oplysninger om ’sæden’, og efter Jesu komme stod det klart hvad ’hemmeligheden’ var. Gud gjorde det kendt at denne „sæd“ skulle udgøres af hans enestefødte søn og 144.000 medarvinger der ville blive „købt fra jorden“. Sammen med Kristus vil de udgøre det rige, eller den nye regering, der skal herske over jorden. — Åbenbaringen 14:3, 4; Galaterne 3:16, 26-29.

Gud har ikke ved navn forudbestemt hver enkelt der skulle løskøbes fra jorden for at blive en del af den himmelske regering, men han har forudbestemt at der skulle fremstå en sådan skare i overensstemmelse med hans guddommelige vilje. Senere, efter at hans søn var kommet til jorden og havde givet menneskene mulighed for at opnå himmelsk liv, ville Gud afgøre hvem der skulle udvælges til at udgøre denne regering.

Da „den hellige hemmelighed“ var blevet åbenbaret fuldt ud, kunne apostelen Paulus, der hørte til dem der var blevet udvalgt til himmelsk liv, skrive om den til andre der havde et lignende håb. Om den ufortjente godhed Gud derved viste, skrev Paulus:

„Denne har han ladet strømme over til os i form af al visdom og sund fornuft, idet han har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden. Ja, i ham, i samhørighed med hvem vi også er blevet udpeget som arvinger, idet vi var forudbestemt [ikke som enkeltpersoner men som en skare der skulle udgøres af et bestemt antal] efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder.“ — Efeserne 1:8-11; Åbenbaringen 14:1-4.

Vil jorden blive brændt op?

Hvordan skal vi da forstå Peters ord om at „de himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild“? (2 Peter 3:7) Det kan ikke være de bogstavelige himle og den bogstavelige jord Peter mente, for Bibelen siger at jorden vil forblive til evig tid. (Prædikeren 1:4) Der er ingen grund til at Gud skulle fjerne himlene hvor han bor, eller alle de bogstavelige himmellegemer. Der er heller ingen grund til at han skulle ødelægge den bogstavelige jord, på trods af at mennesker har fordærvet og forurenet dens overflade. Jehova fortæller selv at hans himmelske sønner „jubled til hobe, og . . . råbte af glæde“ da han havde skabt den enestående og smukke jord. — Job 38:4-7.

Guds eneste hensigt med at indsamle et bestemt antal mennesker til liv i himmelen er at gennemføre sin vilje på jorden, ja, at opfylde den bøn der er blevet bedt gennem så lang tid: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Da Jesus holdt sin berømte bjergprædiken sagde han desuden disse ord, idet han hentydede til Salme 37:10, 11: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Det fremgår tydeligt af disse ord at Jesus ikke mente at livet på jorden kun var et trin på vejen til himmelen. En „lille hjord“ vil arve herredømmet over jorden for en bestemt tidsperiode, men Jesu løfte rækker langt videre. Det omfatter også de milliarder af mennesker der vil få en jordisk arv. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 7:9, 10) De vil ikke kun komme til at leve her på jorden i nogle få problemfyldte år, som vi oplever det nu, men for evigt og i lykke!

Når Peter skriver om „himle“ der vil blive brændt op, hentyder han til symbolske himle. Disse „himle“ er regeringerne over de mennesker der udgør „jorden“. Som McClintock og Strongs Cyclopædia udtrykker det:

„Uanset hvor et profetisk syn er henlagt til, betegner udtrykket himmelen . . . samtlige herskende magter, der i forhold til undersåtterne på jorden er en politisk himmel, idet den er hævet over og hersker over undersåtterne, ligesom den bogstavelige himmel er hævet over og behersker jorden.“ — Bind IV, s. 122.

De regeringer der er dannet af ufuldkomne og ofte undertrykkende mennesker, har i høj grad svigtet, og de vil blive ’opløst på Jehovas dag’, som Peter påpegede. De vil blive erstattet af „nye himle“ der udgøres af Jesus Kristus og det begrænsede antal mennesker der kommer i himmelen for at blive en del af rigsregeringen. Derfor skrev Peter: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 3:12, 13.

Om dem der udgør de „nye himle“, den nye himmelske regering over jorden, siger Bibelen: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over, men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ — Åbenbaringen 20:6.

Herske over hvem? Naturligvis over undersåtter på jorden — ellers ville der ingen mening være i dette vers. Den gamle „jord“ vil blive udslettet som ved ild, når onde mennesker og deres institutioner fjernes. Tilbage bliver kun et nyt jordisk samfund. Når kriminalitet, lovovertrædelser og oprør hører fortiden til, og når alle mennesker har arvet et fuldkomment helbred og fuldstændig lykke, vil man i sandhed kunne tale om et ’nyt’ samfund af mennesker, „en ny jord“!

Hvordan kan vi være helt sikre på at disse løfter fra Gud vil blive indfriet? Det er jo længe siden de blev fremsat, og hvad har Gud gjort for at garantere at de vil blive til virkelighed når tiden er inde? Hvis du ønsker at finde svaret på disse spørgsmål, vil vi opfordre dig til at læse den artikel der begynder på side 10, samt den følgende.

[Tekstcitat på side 6]

Kristus vil herske som konge over millioner af mennesker der glæder sig over et genoprettet paradis på jorden

[Illustration på side 5]

Hvor satte Gud Adam og Eva, og hvor var det hans hensigt at de skulle leve?