’Brug ikke verden fuldt ud’
„De der må beskæftige sig med verden, bør ikke blive opslugt af den. Jeg siger dette fordi verden som vi kender den, er ved at forsvinde.“ — 1 Korinter 7:31, The Jerusalem Bible.
1, 2. (a) Hvordan ser mange i dag på verdens fremtid? (b) Hvad sagde Paulus om verden og brugen af den?
„MAN kan ikke forudsige de overraskelser eller skuffelser fremtiden vil bringe. . . . Men uanset om vejen er jævn eller ujævn lader det dog til at verden går fremad og vil gå fremad.“ Sådan sagde den kendte historiker H. G. Wells for nogle få årtier siden. Trods talrige kriser og katastrofer er mange af den opfattelse at menneskeheden på en eller anden måde vil løse sine problemer, og at verden vil overleve, stort set som vi kender den.
2 Det var imidlertid et andet billede den kristne apostel Paulus udmalede for sine trosfæller da han, inspireret af Gud, indtrængende skrev til dem: „Lad . . . dem der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ (1 Korinter 7:29-31) En anden gengivelse lyder: „De der må beskæftige sig med verden, bør ikke blive opslugt af den. Jeg siger dette fordi verden som vi kender den, er ved at forsvinde.“ (JB) Hvad indebærer denne vejledning for Jehova Guds tjenere i dag?
„Verden . . . er ved at forsvinde“
3. Hvilket emne behandlede Paulus i Første Korinterbrev, kapitel 7, og hvad var nogle af de punkter han omtalte?
3 I Første Korinterbrev, kapitel 7, behandler Paulus emnet ægteskab blandt kristne. Han anbefaler den ugifte stand som den bedre livsform, men anerkender at de der gifter sig ’ikke begår nogen synd’. Dog tilføjer han at de vil få ’trængsel i kødet’, idet der med ægteskab følger visse bekymringer. Bliver ens ægtefælle for eksempel syg, kan det være en belastning. Selv om Paulus ikke nævner forfølgelse i denne forbindelse, vil de der er gift i tilfælde af forfølgelse kunne blive udsat for yderligere trængsler hvis de bliver skilt fra hinanden eller hvis de som forældre bliver skilt fra deres børn. — 1 Korinter 7:25-28.
4. Hvordan skal vi forstå Første Korinterbrev 7:29?
4 Paulus siger videre: „Og dette siger jeg, brødre: den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde.“ (1 Korinter 7:29) Eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“ skulle kristne ægtepar ikke gå så fuldstændigt op i deres ægteskabelige privilegier og pligter at disse bliver hele deres liv. De skulle snarere sætte Rigets interesser først i livet, selv om de ikke må undlade at opfylde deres pligter i forbindelse med ægteskabet. (1 Korinter 7:3-5, 29-40) Da vi nu lever i „de sidste dage“ er der så meget mere grund til at vi følger denne inspirerede vejledning. — 2 Timoteus 3:1-5.
5. Hvad er den „verden“ som vi ikke bør bruge fuldt ud?
5 Eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“ siger Paulus at de „der gør brug af verden [bør være] som dem der ikke bruger den fuldt ud“. (1 Korinter 7:29-31) I denne forbindelse anvendes det græske ord (kósmos) der oversættes med „verden“, ikke direkte om menneskeheden, som i Johannes 3:16, men om den tingenes ramme, de forhold og omstændigheder, der omgiver menneskene. Menneskene er opdelt i sproggrupper, nationer, stammer, familier, rige og fattige, og de fødes ind i en ydre ramme der omgiver og påvirker dem. (1 Korinter 14:10; Jakob 2:5, 6; Åbenbaringen 7:9; 14:6) Ja, det var denne omgivelsernes ramme, dette samfund og de muligheder det indeholder Paulus hentydede til da han sagde: „Når I bruger verden, så prøv ikke at få alt det ud af den, I kan.“ — 1 Korinter 7:31, The New Testament in the Language of Today, William F. Beck.
6, 7. (a) Hvordan ’skifter denne verdens scene’? (b) Hvad sagde apostelen Johannes om verdens fremtid?
6 Paulus sagde også at de kristne ikke skulle ’bruge verden fuldt ud’, fordi „denne verdens scene skifter“. Denne verden er som den skiftende scene på et teater der, trods al sin ydre pragt, snart afløses af en ny scene, med nye aktører og nye kulisser. Mennesker kommer ’på scenen’, og nogle optræder hovmodigt. Men snart forsvinder de sammen med deres generation og bliver glemt. (Prædikeren 1:4) I vor tid er ’tæppet ved at gå ned’ for denne gamle verden! Ja, „verden som vi kender den, er ved at forsvinde“. — 1 Korinter 7:31, JB.
7 Apostelen Johannes var inde på samme tanke da han sagde: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) Johannes mente tydeligvis at det uretfærdige menneskesamfund ville forsvinde når Gud tilintetgjorde det, ligesom den ugudelige verden før Vandfloden gik til grunde. (Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5; 3:6) Sammen med de uretfærdige mennesker vil den nuværende tingenes ramme og alt hvad den kan tilbyde, naturligvis også forsvinde.
8. Hvilket håb har kristne, selv om denne verden er ved at forsvinde, og hvordan skulle dette indvirke på vor brug af verden?
8 Men ligesom de retfærdigt indstillede mennesker overlevede Vandfloden, vil nogle, sådan som Jesus viste, overleve „den store trængsel“ der hastigt nærmer sig. (Mattæus 24:21, 22, 36-39; jævnfør Åbenbaringen 7:9-17.) Allerede nu er der ved at blive dannet en „ny jord“, et samfund af mennesker der vil leve på denne jord under Rigets herredømme. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1; jævnfør Salme 96:1.) Hvis vi personligt har håb om at overleve og opnå livet i den nye orden, hvorfor skulle vi da vie det meste af vor tid og vore kræfter til den gamle verden der er ved at forsvinde?
„Så let som muligt“
9. På hvilke måder kan Jehovas vidner bruge verden?
9 Som Jehovas vidner der lever i denne tingenes ordning, kan vi ikke bogstaveligt „gå ud af verden“. (1 Korinter 5:9, 10) Det er derfor ikke forkert af os at ’bruge verden’ til en vis grad, når vi blot altid bevarer vores ligevægt. Vi betaler for eksempel skat, og derfor har vi ret til visse tjenesteydelser som de forskellige regeringer, „de højere myndigheder“, har tilvejebragt. (Romerne 13:1-7) Vi kan gøre retmæssig brug af postvæsenet, politiet og andre lovlige instanser, som for eksempel transportsystemet. I hvilken hensigt? For at livet kan fungere som det skal og for at vi kan udføre vort gudgivne arbejde med at forkynde Riget. Men da vi ikke må bruge verden „fuldt ud“, benytter vi den kun i den udstrækning det tjener de kristne interesser.
10. (a) Hvad bør vi bygge vort liv op omkring? (b) Hvordan viste Jesus hvor højt vi må værdsætte Riget? (c) Hvordan vil det påvirke vor brug af verden hvis Rigets interesser og et nært forhold til Jehova betyder meget for os?
10 Vi har ikke råd til at lade verdslige interesser indtage en dominerende plads i vort liv. Vi må i stedet opbygge vort liv omkring vort forhold til Jehova, omkring vor tilbedelse af ham og vor tjeneste for ham. Viser vore handlinger at „Guds fortrolighed“ virkelig betyder noget for os? (Job 29:4, NW) Og anerkender vi hvor stor en værdi vi bør tillægge det åndelige? Jesus Kristus viste med en lignelse hvor højt vi må værdsætte Riget, idet han fortalte om „én perle“ der var af så stor værdi at en købmand ’straks solgte alt hvad han havde, og købte den’. (Mattæus 13:45, 46) På denne måde viste Jesus at et menneske der forstår den fulde værdi af at få adgang til Riget, vil være villig til at give afkald på en hvilken som helst jordisk skat for at opnå det. Hvis Riget og dets interesser, og navnlig et nært forhold til Jehova, betyder så meget for os, vil vi sørge for at „enhver berøring med verden . . . [bliver] så let som muligt“. — 1 Korinter 7:31, Phillips.
’Vi har ikke fået verdens ånd’
11, 12. (a) Hvad er „verdens ånd“? (b) Hvilken ånd har kristne modtaget, og hvordan er denne en modsætning til verdens ånd?
11 Det er umuligt at have et nært forhold til Jehova hvis vi samtidig har „verdens ånd“ — hvilket er endnu en grund til at vi ikke skulle bruge verden fuldt ud. (1 Korinter 2:12) Den ånd eller drivkraft der behersker det uretfærdige menneskesamfunds verden er dæmonisk og gudfjendsk. Eftersom verden er underlagt Djævelen, appellerer den til selviskhed og det faldne køds ønsker, hvilket fører til fjendskab med Jehova Gud. — Johannes 14:30; Efeserne 2:1-3; 1 Johannes 5:19.
12 Apostelen Paulus stillede verdens ånd op som en modsætning til Guds ånd og sagde om de kristne: „Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud.“ (1 Korinter 2:12) Eftersom verdens tankegang og handlemåde er i modstrid med Gud hellige ånds påvirkning og den vejledning der findes i Guds ord, må gudfrygtige mennesker sky dens ånd. De der elsker Jehova kan derimod opdyrke og praktisere den hellige ånds frugt, som er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. — Galaterne 5:22, 23.
13. Hvad skrev Johannes i Første Johannesbrev 4:1-6, og hvad har dette med vor brug af verden at gøre?
13 I denne forbindelse er det interessant at den aldrende apostel Johannes viste at de „inspirerede udtalelser“ fra Gud formidles gennem den sande kristne menighed og ikke gennem ukristne verdslige kilder. Derefter sagde han: „Den der kender Gud, hører efter os; den der ikke er af Gud, hører ikke efter os.“ Sandt nok talte Johannes her om „inspirerede udtalelser“, men han viste også at kristne ikke „taler . . . om det der er af verden“. (1 Johannes 4:1-6) Hvorfor skulle vi da bruge verden fuldt ud?
Må ’holde os uplettede af verden’
14. Hvordan skiller salvede kristne og deres indviede medarbejdere sig ud som nogle der „ikke er en del af verden“?
14 Verdsligt arbejde og andre aktiviteter gør det nødvendigt for Jehovas vidner at „beskæftige sig med verden“ på visse områder. Men der er endnu en grund til at vi ikke skulle „blive opslugt af den“. (JB) Jesus sagde at hans disciple „ikke er en del af verden“. (Johannes 17:14) Gennem Kristus har Jehova sørget for at vi kunne blive udfriet fra denne verden, der er underlagt Satan. (Kolossenserne 1:13, 14) Ved deres lydighed mod den åbenbarede sandhed fra Jehovas ord er de salvede kristne blevet helliget eller gjort hellige, sat til side for at kunne blive brugt af Gud i hans tjeneste. På denne måde skiller de, såvel som deres indviede medarbejdere, ’den store skare’, sig ud som nogle der „ikke er en del af verden“, den verden der ikke holder sig til Jehovas sandhed. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 17:16, 17; Jakob 1:18; 1 Peter 1:22) Hvor forkert ville det ikke være af disse kristne at bruge verden fuldt ud!
15. Hvad indebærer en ren og ubesmittet tilbedelse, ifølge Jakob 1:27?
15 Det at man „ikke er en del af verden“ kræver også at man er neutral over for verdens stridigheder og politik. (Mattæus 22:21; Johannes 18:36, 37) Kristi salvede disciple og deres indviede medarbejdere må også undgå åndelig utugt i form af venskab med verden. Det kræves af dem at de holder sig moralsk og åndeligt rene. (Efeserne 4:25-32; Jakob 4:4) For at vi kan tilbede Jehova på en ren og ubesmittet måde må vi derfor ’holde os uplettede af verden’ ved ikke at efterligne den indstilling, talemåde og adfærd der er almindelig blandt syndige mennesker som er fremmede over for Gud. (Jakob 1:27) Vi må fortsat holde os fri af verdens fordærv, vold, urette planer og så videre. Ja, nødvendigheden af at „holde sig uplettet af verden“ er endnu en vigtig grund til ikke at ’bruge verden for at få alt det ud af den, vi kan’. — Beck.
Må forblive ’hellige for vor Gud’
16. Hvorfor skulle israelitterne lave frynser på sømmen af deres klæder?
16 Jehovas folk adskiller sig fra verden med hensyn til deres håb, forventninger og villighed til at gøre deres hellige Guds vilje. (2 Mosebog 39:30) De må være hellige for Gud. I fortidens Israel skulle folk lave sig „frynser på sømmen af deres [lange] klæder“ og sætte en blå snor oven på frynsen. Det skulle de gøre for ikke at ligne moabitterne, ægypterne eller andre, og for at blive mindet om at de som Jehovas folk skulle være anderledes og at de skulle adlyde ham ved at være ’hellige for deres Gud’. (4 Mosebog 15:37-41, NW) Vort ønske om at være ’hellige for vor Gud’ skulle få os til at være forsigtige med hvordan vi bruger verden.
17. Hvordan kunne vi bringe vort forhold til Jehova i fare hvis vi satte os det mål at opnå rigdom?
17 Verdslige mål omfatter rigdom, berømmelse og åndeligt skadelige aktiviteter som kan undergrave den kristne tro. Hvis vi for eksempel tillader at jag efter materielle ejendele og rigdom kommer til at indtage den altdominerende plads i vort liv, vil vi måske endog blive forledt til at gøre noget forkert for selvisk fordels skyld og således bringe vort forhold til Jehova i fare. (Ordsprogene 28:20, NW; jævnfør Jeremias 5:26-28; 17:9-11.) Ja, de der bruger verden i en sådan grad at de gør jaget efter materielle besiddelser til deres hovedinteresse, står i fare for at blive involveret i uærlige handlinger og for at miste deres tro fordi de ignorerer den åndelige side af tilværelsen. Nogle der har haft succes i forretningslivet eller er blevet rige, bliver måske også hovmodige, så de sætter deres egne meninger højere end vejledningen fra Guds menighed. (1 Timoteus 6:9, 10, 17) Det er afgjort ikke på den måde at vi forbliver ’hellige for vor Gud’.
18. Hvorfor skulle vi ikke sætte os det mål at erhverve os en mængde materielle ejendele?
18 Her er det på sin plads at tænke på Jesu ord: „Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de [jeres himmelske venner, Jehova Gud og Jesus Kristus] når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ (Lukas 16:9) Der er ganske rigtigt visse materielle ejendele som vi har brug for; med sådanne midler kan vi fremme Rigets interesser og skaffe os himmelske venner, men vi burde aldrig sætte os det mål at erhverve os en mængde af disse ting og derved fordærve vort hjerte. — Lukas 12:34.
19. Hvordan skulle vi se på det at opnå ære?
19 I verden sætter mange sig det mål at opnå en stor stilling, berømmelse og ære. Dette kræver ofte mange års højere uddannelse, en stor indsats for at arbejde sig op ad den sociale rangstige, og meget andet. Men de der søger deres egen ære sammenlignes i Bibelen med dem der spiser for meget honning, hvilket kan give kvalme. Vi læser således: „At spise for meget honning er ikke godt, og det at søge sin egen ære er heller ikke ærefuldt.“ (Ordsprogene 25:16, 27, Rotherham; NW) Det er ligeledes ubibelsk at vise verdslige idoler og filmstjerner ære, noget som det undertiden kan være nødvendigt at kristne forældre kærligt gør deres børn opmærksomme på. (Jævnfør Apostelgerninger 12:21-23.) Ja, det er nødvendigt at vi også har et ret syn på disse spørgsmål, dersom vi ønsker at forblive ’hellige for vor Gud’ og ikke bruge verden fuldt ud.
’Brug ikke verden fuldt ud’
20, 21. Hvorfor bør vi ikke bruge verden fuldt ud?
20 Som trofaste vidner for Jehova bør vi altså ikke bruge verden fuldt ud. Vi „bør ikke blive opslugt af den“, for (1) „den tid der er tilbage er begrænset“, (2) „verden som vi kender den, er ved at forsvinde“, (3) vort liv bør opbygges omkring vort dyrebare forhold til Jehova, (4) vi bør lægge Guds ånd, ikke verdens ånd, for dagen, (5) vi må ’holde os uplettede af verden’ og (6) vi må forblive ’hellige for vor Gud’.
21 Alt dette kan vi kun gøre med Jehovas hjælp. (Jævnfør Zakarias 4:6.) Eftersom vi har det storslåede håb om Riget skulle vi ikke ønske at bruge verden fuldt ud, som om det den tilbyder er alt hvad vi har. Men hvad kan være os en hjælp til at afvise verdslige ønsker og en verdslig adfærd?
Husker du?
■ Hvilken „verden“ er der tale om i Første Korinterbrev 7:31?
■ Hvilken indstilling til at ’bruge verden’ bør kristne have i betragtning af at „verdens scene skifter“?
■ I hvilken udstrækning kan kristne med rette ’bruge verden’?
■ Hvad er „verdens ånd“, men hvilken ånd lægger de der elsker Jehova for dagen?
■ Hvordan adskiller Jehovas folk sig fra verden med hensyn til de mål de sætter sig?
[Illustration på side 17]
Købmanden solgte alt for at købe „én perle af stor værdi“
[Illustration på side 19]
De frynser israelitterne havde på sømmen af deres klæder mindede dem om at de skulle være hellige for Jehova. Vort ønske om at være ’hellige for vor Gud’ bør gøre os forsigtige med hvordan vi bruger verden