men lad os holde os vågne og være ædru.“ — 1 Tess. 5:6.

17. Hvorfor bør vi ikke føle at Jehova har udsat sin vredesdag?

¹⁷ Den dag hvor Jehova udløser sin vrede over ondskaben, vil komme nøjagtig på det tidspunkt han har fastsat. Den vil ikke komme et øjeblik senere. Derfor bør intet menneske der elsker Jehova tillade sig en sindstilstand eller et livsmønster der antyder at han eller hun ikke tror Jehova har til hensigt at fjerne ondskaben fra jorden og indføre en retfærdig orden. Hvis man tillagde sig en sådan negativ indstilling, ville man begynde at ligne dem der beskrives i Andet Petersbrev 3:3, 4: „I de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“

18. (a) Hvilke vidnesbyrd har vi om at vor tid virkelig adskiller sig fra tiden ved „skabelsens begyndelse“? (b) Hvorfor bør vi først og fremmest bruge vore kræfter på at gøre Jehovas vilje?

¹⁸ Det er ganske rigtigt at livet er fortsat lige fra skabelsen til i dag. Men i vort århundrede har vi i fuldt mål oplevet alle de vidnesbyrd der viser at vi lever i „de sidste dage“. De fleste af historiens største ulykker har været koncentreret i dette århundrede. Og nu står det endda i menneskers magt at udslette alt liv på jorden. I sandhed, alle bibelprofetiens vidnesbyrd viser at denne verden uhjælpeligt går sin undergang i møde. Når enden kommer vil det ske i en trængsel som menneskeheden aldrig har oplevet magen til. Jesus kaldte det for „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Matt. 24:21) I den periode vil alverdens politiske og økonomiske systemer og al falsk religion blive fjernet. Alt hvad man har brugt af tid, kræfter og midler på at holde disse systemer i live, vil altså være totalt spildt. De kristne har bestemt ikke lyst til at vie hovedparten af deres indsats til noget der ikke skal vare ved. De vil først og fremmest give deres loyalitet og deres ofre til noget der vil vare evigt. „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Joh. 2:17.

19. Hvilke ofre vil blive nødvendige under ’den store trængsel’, og hvem vil lettest kunne bringe dem?

¹⁹ I den kommende ’store trængsel’ vil Jehovas tjenere uden tvivl få rig lejlighed til at vise selvopofrelsens ånd. De vil få brug for at hjælpe deres medkristne på mange måder, sikkert også ved at dele det nødvendige i materiel henseende med dem. (Hebr. 13:16) På grund af de store omvæltninger der vil ske i de politiske, sociale og økonomiske systemer, vil Guds tjenere måske miste noget af det de ejer, eller måske alt. De der i dag sætter Guds interesser først i deres liv, og som allerede nu ejer selvopofrelsens ånd, vil sikkert finde det lettere at bringe de nødvendige ofre til den tid.

20. Hvor alvorligt er spørgsmålet om selvopofrelse?

²⁰ Vi kan ikke komme uden om at spørgsmålet „plejer du selvet — eller ofrer du dig?“ er et spørgsmål om liv eller død, når vi ser det fra Jehovas synsvinkel. Hvis vi elsker livet og gerne vil opleve det fuldkomne liv i Guds nye orden, er det nødvendigt for os at vise selvopofrelsens ånd så vi i dag kan tjene Jehova på en måde der er antagelig for ham.

„Unyttigt at udspænde garnet“

● I en advarsel mod omgang med lovløse mennesker siges der i Ordsprogene 1:17: „Det er unyttigt at udspænde garnet for alle fugles øjne.“ Fugle er af naturen forsigtige og skarpsynede. Hvis man satte et net op der var fuldt synligt for en fugl, skulle man ikke gøre sig noget håb om at fange den. Ens anstrengelser ville være forgæves. Således også med dem der lever af at røve og stjæle. Deres anstrengelser vil også være forgæves. De lægger en snare for sig selv, og alle deres planer er i sidste ende dømt til at mislykkes. — Ordsp. 1:19.