Hvordan vi personligt høster gavn af Bibelens love og principper
„Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“ — Sl. 19:12.
1. Under hvilken lov lever kristne i dag, og hvorfor er der mange lighedspunkter mellem den og den lov der blev givet Israel?
I DAG lever Jesu Kristi disciple under den kristne tingenes ordnings lov. Denne lov administreres af Jesus Kristus, ikke under Israels gamle lovpagt, men under den nye pagt som trådte i kraft ved Kristi udgydte blod. Der er mange lighedspunkter mellem lovbudene under den mosaiske lovpagt og lovbudene under den kristne tingenes ordning. Dette var også hvad man kunne forvente eftersom ’loven var hellig, og budet helligt og retfærdigt og godt’. Den var „åndelig“. (Rom. 7:12, 14) Og da Moseloven ejer en skygge af de kommende goder, viser den os Guds syn på tingene og den måde hvorpå han handler med sit folk. — Hebr. 10:1.
2. Hvorfor havde jøderne der var under Loven behov for hjælp, og hvilken hjælp gav Jehova dem?
2 Men Loven fordømte Israels folk fordi det overtrådte Guds pagt. Jøderne var under forbandelse på grund af den. (Gal. 3:10) Det var netop grunden til at Jesus Kristus døde på en marterpæl. Ved sin død kunne han genløse jøderne fra den synd de havde arvet fra deres stamfader Adam. Dertil kom at han ved sin måde at dø på kunne fjerne den yderligere forbandelse som Loven havde bragt over jøderne fordi de overtrådte den. Apostelen Paulus, som selv var jøde, forklarer dette: „Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: ’Forbandet hver den, der hænger på et træ’).“ (Gal. 3:13; 5 Mos. 21:23) Apostelen siger at jødernes ofre på forsoningsdagen bragte dem kødelig renhed men ikke kunne give dem en ren samvittighed. — Hebr. 9:9, 13, 14.
Den kristne ordnings lov
3. Fordømmer den kristne ordnings lov de kristne, eller er den lettere at holde? Forklar.
3 Fordømmes kristne på lignende måde af den kristne tingenes ordnings lov? Eller er den kristne lov lettere, så vi kan leve op til den? Ingen af delene! Den kristne tingenes ordnings lov er af en endnu højere standard, for i Romerbrevet 3:31 skriver apostelen Paulus om den kristne tro og siger: „Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven.“ Gennem Kristus Jesus vil Jehova genoprette alle ting. Han vil fuldbyrde den hensigt som han fra begyndelsen havde da han indstiftede Adams og Evas ægteskab. Under den jødiske lov praktiserede man for eksempel polygami, og skilsmisse var tilladt af andre grunde end utroskab. Guds tid var ikke inde til at genindføre ægteskabets oprindelige status. Jesus Kristus forklarede at Loven blot havde gjort jøderne en indrømmelse på grund af deres hårdhjertethed. — Matt. 19:7, 8.
4. Hvilket løfte gav Jehova for længe siden angående sine love?
4 Gud havde lovet at han med tiden ville gøre det muligt for sit folk at holde hans love fuldstændigt: „Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre; stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte. Jeg giver min Ånd i eders indre og virker, at I følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud.“ — Ez. 36:26, 27; Hebr. 9:10.
Ikke fordømmelse men liv
5. Hvilken forskel er der på de kristnes og fortidens Israels stilling med hensyn til Guds lov?
5 Hvordan er de kristnes stilling da forskellig fra den stilling som israelitterne, der var under Moseloven og fordømt af den, indtog? Jo, det ville være os fuldstændig umuligt at holde Kristi lov (som er Guds lov for kristne), hvis ikke Gud havde tilvejebragt et bedre offer for os end det der var forordnet under Moseloven. (Hebr. 9:23; 10:8-10) Indtil pinsen år 33 havde hele menneskeheden været underlagt ’kongerne’ syndens og dødens herredømme, men nu er det Guds ufortjente godhed der hersker som konge. (Rom. 5:14, 21, NW) Kristi offer udvirker tilgivelse af synd for alle der tror på ham, for vi læser i Første Johannesbrev 2:2: „Han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.“
6. Hvorfor kunne ingen holde Moseloven, men hvordan kan kristne holde Kristi lov?
6 Intet ufuldkomment menneske under den fuldkomne lov der var givet gennem Moses, kunne holde den. Lad os for eksempel sige at en mand ikke begik mord eller utroskab, og heller ikke var en tyv; men det tiende bud ville fælde ham, for det forbød uret begær. Et menneske kunne aldrig ved egne bestræbelser overvinde det syndige kød. Under Lovpagten virkede Guds ånd på en sådan måde at den hjalp trofaste mennesker til at behage Gud og udføre det arbejde han gav dem. Men under Kristi lov træder Guds ufortjente godhed gennem Kristi offer til. Gennem Kristus kan den kristne virkelig komme til at kende Gud og blive draget nær til ham. (1 Joh. 2:3, 4, 14; 4:8) Tilgivelse af synder giver den kristne en ren samvittighed. (Hebr. 9:14; 1 Pet. 3:21) Han befinder sig virkelig på vejen til livet. (Joh. 17:3; 2 Tim. 1:10) Guds ånd virker på en sådan måde at den hjælper ham til lidt efter lidt at forandre sin personlighed så den formes efter Guds billede. — Ef. 4:22-24; Kol. 3:10.
7. Hvilken hjælp giver Jehova os i dag så vi kan holde hans love?
7 Selv om der ikke er opstillet en lov for hver eneste af den kristnes handlinger, har han Guds lov skrevet i sit hjerte, og Guds ånd bor til stadighed i ham og hjælper ham til at se hvilken vej der er den rette. Den hellige ånd giver et menneske styrke til at overvinde kødets begæringer. Når han, på grund af sin medfødte syndighed, overtræder Guds lov, træder ufortjent godhed og barmhjertighed til, så han kan opnå tilgivelse på grundlag af Kristi offer. På denne måde kan han hele tiden bevare sig ren ind for Gud. En kristen kommer kun under fordømmelse hvis han gør sig til en forsætlig, oprørsk overtræder af Guds lov. (Rom. 8:1-4) I Hebræerbrevet 10:26-29 læser vi derfor: „Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige. Den, der har brudt Mose lov, må uden barmhjertighed dø ’på to eller tre vidners udsagn’; hvor meget hårdere straf mener I da ikke den fortjener, som har trådt Guds Søn under fod og holdt pagtens blod, som han blev helliget med, for urent og hånet nådens Ånd?“
Love og principper
8. Hvorfor kan vi ikke skelne mellem „principper“ og „love“ når det gælder lydighed mod Guds vejledning?
8 Et princip kan defineres som en almindelig eller fundamental sandhed; en universel eller fundamental lov, læresætning eller grundsætning som danner grundlaget for andre love, eller hvoraf andre love kan udledes; en lov der bestemmer ens adfærd. Når det gælder lydighed mod den vejledning vi får fra Gud, kan vi ikke skelne mellem principper og love. Enhver udtalelse af Gud til vejledning for hans folk og enhver retskendelse fra Gud er lov for dem.
9. Hvorfor kan de to største bud i Loven kaldes „love“ selv om de ikke kunne håndhæves af mennesker?
9 Jesus sagde at det største bud i Moseloven var at elske Gud af hele sit hjerte og sind, af hele sin sjæl og styrke, og at det andet var at elske sin næste som sig selv. (Mark. 12:29-33) Hverken Loven til Israel eller Kristi lov omtaler imidlertid nogen bestemt straf som en menneskelig domstol kunne idømme en israelit der undlod at vise kærlighed, medmindre denne undladelse kom til udtryk i en åbenlys uret handling som for eksempel tyveri eller mord. Selv om Loven således ikke fastsatte nogen straf for ikke at elske Gud og næsten, kalder den kristne skribent Jakob budet om at man skal elske sin næste, for en LOV, „den kongelige lov“. — Jak. 2:8.
Forskellige myndigheder
10, 11. (a) Nævn forskellige myndigheder der kan håndhæve love over for kristne. (b) Er det muligt at undgå følgerne af at overtræde en af Guds love som mennesker ikke kan håndhæve?
10 Når vi undersøger dette spørgsmål er det godt at tænke på at der findes forskellige grader af myndighed under Jehova Guds højeste myndighed. Hvis vi for eksempel overtræder den lov der styrer naturkræfterne, vil vi opdage at den simpelt hen håndhæves ved hjælp af de processer Jehova har nedlagt i selve disse naturkræfter og i den måde hvorpå de er forbundet med hinanden. I forbindelse med loven om at manden er sin hustrus hoved er der tale om en relativ, begrænset myndighed. (Ef. 5:22-24) Så er der den lov som udøves af „de højere myndigheder“, som Gud ikke har givet myndighed men som han tillader at udøve myndighed på områder der har med regeringsmagten at gøre. Han har befalet de kristne at adlyde denne myndighed, men den er også en relativ myndighed som er underlagt Guds. I overensstemmelse hermed læser vi i Romerbrevet 13:1-4 (NW): „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, thi der er ikke myndighed uden ved Gud; de bestående myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger. Derfor, den som sætter sig op imod myndigheden står Guds ordning imod; de som står den imod vil pådrage sig dom. Thi de styrende er genstand for frygt, ikke for den gode gerning, men for den onde. Ønsker du da at være uden frygt for myndigheden? Så gør vedblivende det gode, og du skal få ros af den; thi den er Guds tjener til gavn for dig. Men gør du det onde, da frygt: thi den bærer ikke sværdet uden hensigt; den er jo Guds tjener, en hævner der lader vrede ramme den som handler ondt.“
11 En anden myndighed er den som menigheden udøver over sine medlemmer. Den er relativ i den forstand at menigheden skal stå Gud og Kristus til regnskab. Inden for den kristne ordning findes der love som kun Gud kan håndhæve, for eksempel loven om at man skal elske sine kristne brødre, ære og respektere andre og deres rettigheder og undgå urette ønsker og begær. Og Gud vil håndhæve dem. Vi kan ikke undgå konsekvenserne af en forkert handlemåde. Gud siger rent ud: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ — Gal. 6:7.
Engles indgriben
12. Hvem kan håndhæve Guds lov i de tilfælde hvor menigheden ikke har magt til at gribe ind?
12 Det er godt at huske at englene er virksomme i forbindelse med at „samle og fjerne fra hans [Guds] rige alle, . . . som øver lovløshed“. (Matt. 13:41) Sådanne begår måske ikke noget forkert som menigheden kan gribe ind over for ved at udstøde dem. Alligevel adlyder de ikke Guds lov gennem Kristus, og derfor vil englene håndhæve loven ved at fjerne dem.
13. (a) Hvordan forpligter den kristnes indvielse ham til at adlyde hvert ord fra Jehova? (b) Hvilken forskel er der i denne henseende på verdens ånd og den kristnes indstilling?
13 Kristne må gøre sig dette klart. De har ikke indviet sig til en organisation eller til et arbejde. Heller ikke til et menneske eller til en regering, men kun til Skaberen selv, til Jehova Gud, gennem Jesus Kristus. Hver befaling fra hans mund er derfor lov for dem, og de ved at de må leve i kraft af den, i overensstemmelse med det Jesus sagde til Djævelen: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Hvis de ikke lever ved Guds lov, vil den blive håndhævet over for dem. Guds ånd tilskynder dem til at elske ham og ikke til at mene at de kan vælge hvilke af hans love de vil adlyde og hvilke de vil ignorere eller nægte at adlyde. Det er verdens ånd at prøve at „slippe godt“ fra en uret adfærd. Ifølge verdens ånd har den der ikke pågribes, faktisk undgået lovens straf. Som en kommentator har bemærket lever mange efter et ellevte bud: „Du må ikke blive pågrebet.“
Alle Guds love håndhæves
14. (a) Vil de der synder og ikke bliver opdaget undgå straf? (b) Hvilken regel fremholdt apostelen Paulus i denne forbindelse?
14 Sandt nok sker det ofte at nogen overtræder en eller anden af landets love uden at det nogen sinde bliver opdaget. Følgelig rammes vedkommende ikke af den straf som landets lov kræver. Nogle begår måske ægteskabsbrud uden at det opdages. Det får dem til at tro at de har undgået den straf som et brud på familieordningen og landets lov medfører. I nogle tilfælde bliver det, i det mindste for en tid, ikke engang opdaget af den kristne menighed. Som følge heraf tror overtræderne at de ustraffet kan fortsætte med at synde. Som vi læser i Prædikeren 8:11: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ Men undgår disse mennesker virkelig konsekvenserne af deres handlinger? Nej! For alle Guds love og principper vil med sikkerhed blive håndhævet, enten gennem naturens processer, eller af skabninger Gud bemyndiger dertil, eller af Gud selv. Apostelen Paulus viser hvilken regel der gælder i disse tilfælde: „Nogle menneskers synder er åbenbare for alle og fører øjeblikkelig til dom; hvad angår andre mennesker bliver deres synder også åbenbare, men senere.“ — 1 Tim. 5:24, NW.
Formålet med menighedens indgriben
15. (a) Hvad er det vigtigste formål med at menigheden griber ind over for en der har overtrådt Guds lov? (b) Hvornår og mod hvem kan menigheden træffe disciplinære forholdsregler?
15 I den kristne menighed findes der ganske bestemte love der forbyder ægteskabsbrud, blodskam, homoseksualitet, omgang med dyr, mord, tyveri og andre ting. Når en kristen overtræder en af disse love bringer det forsmædelse over menigheden. Håndhævelsen af sådanne love hører, ifølge Bibelen, ind under menighedens myndighed; det vil sige at den skal gribe ind. (1 Kor. 5:1-5, 13) En sådan indgriben er ikke den straf som loven kræver, i det mindste ikke på nogen måde den fulde straf for overtrædelsen. Menigheden griber ikke først og fremmest ind for at straffe vedkommende, men for at rense sig selv for forsmædelse, urenhed og besmittelse ved at afskære (udstøde) et sådant menneske fra samfund med menigheden. Hvis overtræderen angrer, kan menigheden træffe disciplinære forholdsregler og pålægge ham visse begrænsninger. Hvis han afskæres fra samfund med menigheden (udstødes), sker det ikke for at tugte ham, men for at fjerne ham fra Guds rene organisation. Denne indgriben tjener også som et eksempel for menigheden, for at tugte den. Det er på den måde vi skal forstå Første Timoteusbrev 1:20 og 5:20, hvor vi læser: „Blandt dem er Hymenæus og Aleksander, som jeg har overgivet til Satan, for at de skal tugtes til ikke at spotte Gud.“ „Irettesæt i alles nærværelse dem, der forsynder sig, så også de andre må frygte.“
16. Hvorfor kan vi sige at en berettiget indgriben fra menighedens side er et udtryk for Guds vilje?
16 Menigheden handler i overensstemmelse med den myndighed Gud har overdraget den, for at bevare menighedens gode omdømme hos Gud og ophøje Guds retfærdighed over for verden. I Første Korinterbrev 6:9, 10 har Gud selv givet udtryk for at overtrædere af de ovennævnte love ikke skal arve Riget. I dette tilfælde gælder Jesu ord: „Hvad I [Guds jordiske repræsentanter] binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen.“ (Matt. 18:18) Gud har allerede klart vist hvad der er hans vilje i denne sag. Den kristne menighed udfører hans vilje ved at udstøde overtræderen.
Kærlighed til næsten
17. Hvordan er loven om at vi skal elske vor næste mere vidtrækkende end den var i Loven som blev givet til Israel?
17 I den kristne tingenes ordning findes der også love om at vi skal elske Gud og vor næste, ja den kristne lov herom er i virkeligheden mere vidtrækkende end Moseloven. Hvordan? Jo, Moseloven sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mos. 19:18) Men Jesus sagde til sine apostle: „Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.“ (Joh. 15:12, 13) Dette er en LOV. Jehovas vidner adlyder denne lov, for eksempel i sådanne lande som Sovjetunionen. De elsker dem der elsker Gud og hans lov, og med stor fare for at sætte deres frihed og endog deres liv til, går de ud for at bringe disse mennesker den gode nyhed om Riget. En lov der følger naturligt heraf er at vi ikke bør elske verden eller være dens venner. I Første Johannes 2:15 står der: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.“ Og i Jakob 4:4: „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“
Overværelse af møder
18, 19. Hvorfor bør kristne tage loven om at de bør overvære de kristne møder lige så alvorligt som de andre love i den kristne ordning?
18 Desuden er der, som fremholdt i Hebræerbrevet 10:24, 25, en lov som påbyder os at overvære de bibelstudiemøder som Guds folk holder: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ Vi får påbud om ikke engang at huse denne verdens ønsker og begæringer efter materielle ting og dens higen efter kødelig tilfredsstillelse. (1 Joh. 2:15, 16) Hvis vi overtræder disse love vil vi uvægerlig blive straffet, selv om menigheden ikke har myndighed til at eksekvere dommen; det vil Gud selv gøre. Den der adlyder eller overtræder en af disse love vil derfor med sikkerhed blive enten belønnet eller straffet. Man kan jo heller ikke sige at den der overtræder loven om ægteskabsbrud og som udstødes, straffes helt og fuldt ved menighedens indgriben, men hvis vedkommende ikke angrer, vil han eller hun til sidst blive straffet med døden, ikke ved at menigheden eksekverer dommen, men ved at Gud selv gør det. — Hebr. 10:26-31.
19 Lad os engang forestille os at nogen til stadighed undlader at komme til møderne. Vedkommende når dertil at han fuldstændig har afskåret sig fra menigheden og overhovedet ikke interesserer sig for den ordning Jehova har truffet med hensyn til at hans folk bør komme sammen. Menigheden griber ikke ind over for ham; den har set hans urette adfærd og har prøvet at hjælpe ham, men han er selv gledet bort og har isoleret sig. Hvis han forbliver i denne tilstand vil han ikke desto mindre være i fare, ja i stor fare, for i den kommende ’store trængsel’ vil han blive tilintetgjort lige så sikkert som den der har fulgt en åbenlys uret adfærd. — Matt. 24:21, 22.
Omgangskreds
20. Hvordan vil loven der forbyder en dårlig omgangskreds blive håndhævet over for overtræderen?
20 Et andet eksempel er loven vedrørende en dårlig omgangskreds. Jehova befalede israelitterne at de ikke måtte indgå nogen religiøs eller ægteskabelig forbindelse med hedningerne, for det ville føre til at deres børn vendte sig bort fra Gud. (5 Mos. 7:2-4) I dag befaler han sit folk ikke at være en del af verden, ja ikke engang at have nært samkvem med folk i verden. Apostelen Paulus forklarer grunden: „Slet omgang fordærver gode sæder.“ (1 Kor. 15:33) Menigheden vil ikke tage nogen forholdsregler over for en der blot ignorerer denne lov. Men vedkommende står i et ugunstigt forhold til Gud. Dertil kommer at en slet omgangskreds med tiden uvægerlig vil føre til direkte overtrædelser, såsom drukkenskab, tyveri eller måske det der er endnu værre, en eller anden form for blodskyld på grund af hensynsløs kørsel der har resulteret i uforsætligt eller forsætligt manddrab.
Gode vaner
21. Hvordan bør vi betragte vejledning angående visse tilbøjeligheder, vort ydre og deslige, og hvad kan vi vinde eller tabe ved at følge eller forkaste den?
21 Til tider sker det at vi bliver formanet eller advaret — måske gennem Bibelen eller Vagttårnet eller af en der har en ansvarsfuld stilling i menigheden — vedrørende visse dårlige tilbøjeligheder, måske en upassende påklædning, eller fordi vi følger skikke der ikke er forenelige med en kristen adfærd. Det kan være at vi er årsag til at andre tager anstød. Udenforstående får måske et forkert indtryk af vor forkyndelse. Vi bør ikke ignorere en sådan advarsel blot fordi menigheden ikke kan gribe ind og straffe i disse tilfælde. Nej, vi bør give agt på den og forny vor personlighed, så vi ikke lader os lede af den gamle personligheds bedrageriske ønsker men fornys i vort sinds ånd. (Ef. 4:22-24) Vi bør ikke være stejle og indtage den holdning at ingen skal komme og fortælle os hvad der er bedst for os. I virkeligheden er det Jehova der fortæller os det for at vi kan opnå livet. I Guds nye orden må vi først gøre åndelig fremgang for at opnå fysisk helbredelse og fuldkommenhed. Hvis vi ikke bestræber os for at vokse åndeligt nu, hvordan kan Jehova da ønske at have os på sin nye jord?
Forkyndelse og undervisning
22. Hvordan er lydighed mod loven om at forkynde et spørgsmål om liv eller død for os?
22 Så er der den lov Jesus fremholdt: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW; 2 Tim. 4:2) Eftersom vi har indviet os til Jehova Gud og eftersom Kristus Jesus er den ved hvis blod Gud har købt os, er hans ord en befaling, en lov for os. (Ap. G. 3:23; 20:28; 1 Kor. 6:20) I Mattæus 28:19, 20 sagde Jesus også: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ Straffes vi øjeblikkelig hvis vi ikke forkynder? Nej. Ikke desto mindre kan det at nægte at forkynde den gode nyhed om Riget hindre en i at komme ind i Guds rige, på samme måde som utroskab, homoseksualitet og mord. I Romerbrevet 10:10 læser vi: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ Jesus viste hvordan Gud ser på disse ting da han, engang da han omtalte Moseloven, sagde: „Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget,“ det vil sige, han vil slet ikke komme der. — Matt. 5:19.
Vogt dit hjerte
23.Hvad forkert er der ved dem der kun passer på at holde de love som de véd mennesker kan håndhæve?
23 Vi ser altså at der kan være nogle som adlyder visse af Guds love fordi menigheden i disse tilfælde kan gribe ind enten ved at tage visse disciplinære forholdsregler eller ved at udstøde overtræderen, mens de i andre tilfælde ignorerer de guddommelige love som ikke vil blive håndhævet af en menneskelig myndighed. Sådanne mennesker har ikke den rette indstilling. De tænker ligesom de onde der siger: „[Jehova] kan ikke se.“ (Sl. 94:7) De har en dårlig ånd og deres indstilling er kødelig, ikke åndelig. De har brug for at forny deres sind og få „Kristi sind“. (1 Kor. 2:14-16) Sådanne mennesker elsker ikke af hjertet Gud eller deres næste. De tænker kun på sig selv og gør sig ikke klart at Jehova Gud kræver at vi er tro i det små og at hans tjenere skal aflægge ham regnskab for alle ting. — Luk. 16:10; Rom. 14:12; Hebr. 4:13.
24. Hvilket eksempel viser betydningen af at vogte hjertet?
24 En kristen må være sikker på at hans hjerte er ret og at det tilskynder ham til at vælge den rette vej. Hvis ikke det er tilfældet må han være opmærksom på og nøje give agt på sit hjerte og begynde at tjene Gud fordi han elsker ham og hans lov. Hvis vi ikke elsker Jehova af hele vort hjerte, vil det gå os som dem om hvem apostelen Johannes fortæller at de faldt fra den kristne menighed. Johannes siger: „Mine børn, nu er det de sidste tider [før det store frafald tydeligt åbenbares (efter at apostlene var døde)]; og som I har hørt, at Antikrist kommer, således er allerede nu mange antikrister trådt frem; deraf ser vi, at det er de sidste tider. De er udgået fra os, men de hørte ikke til os; thi havde de hørt til os, var de blevet hos os. Dog, det skulle komme for dagen, at ingen af dem hørte til os.“ (1 Joh. 2:18, 19) Disse mennesker havde ikke den rette indstilling, de var ikke loyale. De havde ikke brugt deres sind og hjerte til at påkalde Gud, studere Kristi lov og derpå anvende disse principper i deres liv.
Det kan lykkes for den kristne
25. Er det muligt for kristne at adlyde Kristi lov, og hvad sætter dem i stand til det?
25 Lykkeligvis kan kristne adlyde Kristi lov og vinde Guds godkendelse. Dette er muligt i kraft af den ufortjente godhed Gud viser os på grundlag af Kristi offer. Det er ikke lovens bogstav men Guds ånd der leder og hjælper os. (2 Kor. 3:6) Hvis vi ledes af ånden vil vi ikke fortsat øve nogen form for uret. Hvis vi vandrer i overensstemmelse med ånden vil vi gøre åndens og ikke kødets gerninger. Selv om vi ikke er under Moseloven kan vi i virkeligheden leve op til denne lovs retfærdige krav ved at vandre i overensstemmelse med ånden! (Rom. 8:4, 5) Hvis vi, på grund af vore kødelige svagheder, uforvarende kommer til at overtræde den lov Gud har givet os gennem Kristus, vil vi erkende det. Vi vil være bedrøvede over det, angre, vende om, ændre vor handlemåde og gennem Kristus Jesus bede Gud om at tilgive os. Desuden vil vi vende os til hans organisation efter hjælp, og så vil det gå os godt. Dette er muligt fordi Kristus er vor store ypperstepræst der gav sit liv som en genløsning. Jehova vil lade os nyde godt af hans ufortjente godhed og hjælpe os i nødens stund. I overensstemmelse hermed læser vi i Hebræerbrevet 4:16: „Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens [den ufortjente godheds, NW] trone for at få barmhjertighed og finde nåde [ufortjent godhed, NW] til hjælp i rette tid.“
26. Hvordan kan vi som kristne høste gavn af at betragte de trofaste mænd fra fortiden?
26 Når vi ser tilbage på de eksempler Gud har givet os i fortiden, opdager vi at alle de der havde tro „vandrede med Gud“. De tjente Gud af hjertet. De fulgte sandhedens vej. De havde ikke en skreven lov som de rådførte sig med for hvert skridt de tog, men deres kærlighed til Gud blev belønnet med at de vandt hans velbehag, og han ledte dem på den vej de gik, så de ikke faldt så fuldstændigt at de ikke kunne rejse sig igen. Hvis vi holder os nær til Jehova, vil han holde sig nær til os. (Jak. 4:8) For at kunne gøre de må vi studere hans ord. Det er et forrådskammer af visdom. I Ordsprogenes bog siger den personificerede visdom: „Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. Hos mig er der rigdom og ære, ældgammelt gods og retfærd. Min frugt er bedre end guld og malme, min afgrøde bedre end kosteligt sølv. Jeg vandrer på retfærds vej, midt hen ad rettens stier for at tildele dem, der elsker mig, gods og fylde deres forrådshuse.“ — Ordsp. 8:17-21.
27. Hvordan viser Salme 19:10 at Jehovas love er rette i alle henseender, åndeligt, moralsk og legemligt?
27 Ja, Jehovas love kan lede os til livet, og de er rette i alle henseender, både åndeligt, moralsk og legemligt. Han siger: „[Jehovas] frygt er ren, varer evigt, [Jehovas] lovbud er sandhed, rette til hobe.“ — Sl. 19:10.
[Illustration på side 447]
Ethvert bud fra Gud er lov for de kristne, hvad enten det håndhæves af mennesker eller ikke
[Illustration på side 448]
Guds lov påbyder os at komme sammen for at tilbede ham. Vil han bevare os gennem „den store trængsel“ hvis vi stadig ignorerer denne lov?
[Illustration på side 449]
Tager vi på en positiv måde imod vejledning fra Guds ord om at være sømmeligt klædt?
[Illustration på side 450]
Er det virkelig kærlighed til Jehova og hans lov der tilskynder os til at forkynde om hans rige? Det er det der behager Gud