Det der siges i Hebræerbrevet 1:2 ændrer ikke billedet. Også her præsenteres Sønnen som det redskab der blev brugt ved skabelsen. Jerusalem-Bibelen gengiver det på denne måde: „I vor egen tid, i de sidste dage, har han talt til os ved sin søn, den søn han har indsat som arving til alle ting og ved hvem han har dannet alt hvad der er.“

Disse passager fra Johannes-evangeliet, Kolossenserbrevet og Hebræerbrevet viser i realiteten at Sønnen ikke er Skaberen og ikke ligestillet med sin Fader. Som det fremgår af sammenhængen blev disse passager ganske vist ikke skrevet for at fastslå om Sønnen havde en begyndelse eller ej, men for at fremhæve hans betydningsfulde stilling i Guds hensigt. Men udgør de alligevel ikke et indirekte bevis på at Sønnen havde en begyndelse? Eftersom Sønnen har fået sin stilling af sin Gud og Fader, har der åbenbart været en tid hvor han ikke sad inde med det han fik overdraget. Og ligesom der var en tid hvor Sønnen ikke havde det hans Fader gav ham, kan der da ikke også have været en tid hvor Sønnen ikke eksisterede og Faderen var alene?

Det er faktisk det der ligger i udtrykket „i begyndelsen var Ordet“. (Joh. 1:1) Dette er noget helt andet end at sige: ’Ordet har altid været til.’ Ordet „begyndelse“ bibringer i sig selv tanken om en start engang før i tiden. Det kan belyses med flere bibelske eksempler. Ulig Ordet, hvis eksistens forbindes med begyndelsen, forbindes med begyndelsen, siges der om Gud at han skabte noget i begyndelsen. Første Mosebog 1:1 siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Og i Første Johannesbrev 3:8 omtales en anden begyndelse: „Djævelen har syndet fra begyndelsen [det vil sige fra starten på sit oprør mod Gud].“

I betragtning af at ordet „begyndelse“ anvendes på denne måde, hvilken konklusion kan vi da med rette drage vedrørende udtrykket „i begyndelsen var Ordet“? Denne: Det betyder at Ordet var hos sin Fader et stykke tid før han blev brugt som et redskab ved skabelsen. Efter at skabelsen var begyndt, tjente han som sin Faders talerør eller ’Ord’ over, for alle fornuftbegavede skabninger.

Som sin Faders søn og underordnede har „Ordet“ modtaget livet fra Faderen. Dog indtager han den enestående stilling at han er den eneste søn som er blevet frembragt direkte af Gud. I hele skaberværket er „Ordet“ i sandhed et betydningsfuldt talerør, idet han har virket som Guds redskab ved frembringelsen af dem som han tjener på denne måde over for.

Om vi anerkender Jesus Kristus, ikke som „den anden person“ i en treenig Gud, men som Guds søn og talerør, berører vort liv. Som apostelen Johannes sagde angående det han havde fortalt om de tegn Jesus gjorde: „Dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Messias, Guds søn, og for at I, fordi I tror, kan have liv ved hans navn.“ — Joh 20:31

Spørgsmål fra læserne

● Hvad menes der med Paulus’ ord i Første Korinterbrev 7:29: „Lad herefter dem der har hustru, være som om de ingen havde“?

Denne formaning, som apostelen Paulus fremsatte under inspiration, indgår i en drøftelse hvori han anbefaler den enlige stand, fordi den tillader den kristne ’stadig at stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. (1 Kor. 7:32-35) Det råd der her gives ægtemænd om at være ’som om de ingen hustru havde’, må derfor have forbindelse med at tjene Jehova Gud med udelt opmærksomhed.

Mange ægtepar lever deres liv som om deres ægteskab er det eneste der virkelig betyder noget. De er så optaget af at behage ægtefællen,