Et profetisk drama forudskildrer at nogle overlever
1. Hvorfor var det blevet farligt at leve på jorden i det andet årtusind af menneskets eksistens på jorden?
DENGANG, i det andet årtusind af menneskets eksistens, var jorden blevet et farligt sted at leve. Ja, ligesom i dag var jorden blevet fyldt med vold — til trods for at menneskene dengang hverken havde geværer, revolvere, kanoner eller atomvåben. Gud havde overblik over hvad der foregik, og det er ham der har beskrevet verdenssituationen for os. Over hundrede år før forholdene blandt menneskene nåede deres værste stadium, besluttede han sig til at gribe ind og at fastsætte det nøjagtige tidspunkt for hvornår det skulle ske.
2. Hvilken tidsfrist satte Gud for den daværende generation, og hvad ville der ske når fristen udløb?
2 I en erklæring som menneskene fik kendskab til, sagde Gud: „Min Ånd skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 år.“ (1 Mos. 6:3) Han ville ikke i det uendelige bære over med denne generation, hvis levetid var meget længere end levealderen er i dag. Nu havde han sat en frist for dens tiltagende fordærv, der var så langt fra hans billede og lighed, som det første menneske var blevet skabt i. Endnu tolv årtier, så ville han skride til handling over hele jorden. Den daværende generation ville ikke få en naturlig død!
3. Hvad sagde Gud om menneskenes ondskab dengang, og hvilket spørgsmål stiller vi angående vores egen generation?
3 Lad os til sammenligning tænke på den nuværende generation og dens moral, når vi nu læser hvordan Gud betragtede situationen blandt menneskene som han havde skabt: „Men [Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Da angrede [Jehova], at han havde gjort menneskene på jorden, og det skar ham i hjertet. Og [Jehova] sagde: ’Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade, både mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem! . . . Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld er fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden.’“ (1 Mos. 6:5-7, 13) Kan vi sige at den nuværende generation er bedre end den der her er beskrevet, eller har vi grund til at mene at den endog er værre?
4. Hvad bør vi hver især spørge os selv om, og i hvilket tilfælde skal vi ikke vente at blive skånet under Guds verdensomfattende indgriben?
4 Nu ønsker vi naturligvis ikke selvretfærdigt at fordømme andre mens vi overser os selv, så lad os hver især spørge: Befinder jeg mig på samme fordærvede stade som denne generation i fortiden? Vi bør spørge sådan fordi vi befinder os i verden og lever sammen med den nuværende generation. Hvad nu hvis vi må erkende at vi er uløseligt knyttet til denne verden og kan lide at være en del af den, til trods for de skændigheder den har bedrevet indtil nu? Hvis Guds konsekvente fastholden ved de samme principper og den samme handlemåde atter får ham til at skride ind, idet den nuværende generation ligner den i fortiden, da skal vi — hvis vi hører verden til — ikke vente at blive skånet under Skaberens verdensomfattende indgriben. Vi ville ikke have spor mulighed for at overleve. Vi ville blive behandlet som de andre.
5. Hvilken familie var anderledes end samfundet dengang, og hvad siger den bibelske beretning om denne familie?
5 Det var selvfølgelig ikke alle der hørte med til det fordærvede samfund i fortiden, for så ville menneskeslægten ikke have været til i dag. Der var en familie som var anderledes, og Gud lagde mærke til den. Denne familie som dannede en undtagelse, var Noas familie. Noa var søn af Metusalems søn Lemek. (1 Mos. 5:25-32) Lad os betragte forskellen mellem Noa og samfundet på hans tid. Bibelen siger: „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet. Men jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret; og Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.“ „Derpå sagde [Jehova] til Noa: ’Gå ind i arken med hele dit hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine øjne i denne slægt.’“ — 1 Mos. 6:9-12; 7:1.
6. Hvem som Enok profeterede om ønskede Noa ikke at blive regnet med til, og hvordan vandrede han med den sande Gud?
6 Noa huskede hvad hans oldefader Enok havde profeteret under guddommelig inspiration: „Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!“ (Jud. 14, 15; 1 Mos. 5:18-24) Noa havde ikke lyst til at blive regnet med til sådanne ugudelige syndere og komme ind under Guds dom. Derfor vandrede han med den sande Gud, Jehova, ved at følge hans vej. Han var glad for at rette sin livsførelse ind efter Guds hensigt og dermed vise sig værdig til at være den ved hvem menneskeslægten, bestående af Adam og Evas efterkommere, kunne blive bevaret når Gud ville gribe ind på hele jorden. Det er fordi Noa rettede sin livsførelse ind efter Guds hensigt at vi befinder os her i dag, over fire tusind tre hundrede år senere. Og vi er i dag stillet over for samme mulighed som Noa var stillet over for.
7. Hvad var det Noa og hans husstand overlevede, og hvordan måtte Noa rette sin handlemåde ind efter Guds hensigt?
7 Gør vi os klart hvad det var Noa og hans familie, i alt otte menneskesjæle, overlevede dengang? Det var en verdens ende! Men den globale vandflod der udslettede hele den fordærvede, ugudelige menneskeslægt af jordens flade, ødelagde ikke jordkloden. Den er her stadig. For at overleve Vandfloden måtte Noa rette sin handlemåde ind efter Guds uforandrede hensigt ved at bygge en vældig ark efter Guds anvisninger, hvori hans husstand og grundformer af fuglene og landdyrene skulle reddes. (1 Mos. 6:14 til 8:22) At det virkelig var en verdensødelæggelse Noa og hans familie overlevede, siges klart og tydeligt i følgende beskrivelse som er inspireret af Gud:
8. Hvordan bevidner Peter at det var en verdensødelæggelse Noa overlevede?
8 „Gud skånede ikke . . . den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden. . . . Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag.“ „Fra ældgammel tid var [der] himle til og en jord, som var fremstået af vand og gennem vand ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde.“ — 2 Pet. 2:4-9; 3:5, 6.
Muligt at overleve en verdensødelæggelse
9. Hvordan er dét at Noa og hans familie overlevede, mere end et eksempel på at det er muligt at overleve en verdensødelæggelse, og er der kun tale om den form for overlevelse som de fleste mennesker kender til eller tænker på?
9 Det kan altså lade sig gøre! Det er muligt at overleve en verdensødelæggelse på jorden! At Noa og hans familie overlevede den globale vandflod i år 2370-2369 f.v.t. er et eksempel på dette. Men det er mere end det. Det er en profeti eller et profetisk drama som viser at der er nogle her på jorden som vil overleve den forestående verdensødelæggelse, afslutningen på vor tids verden af ugudelige. Der er med andre ord nogle som vil overleve den fuldstændige afslutning på den nuværende onde, forurenede tingenes ordning. De fleste mennesker på jorden er tilfredse med at klare sig under de nuværende vanskelige forhold og gennemleve den ene verdenskrise efter den anden og til sidst dø — uden at have fået opfyldt deres forhåbninger om bedre tider. Det er den eneste form for overlevelse de kender til eller tænker på, idet de klynger sig til livet så længe de kan. Men dette har ikke noget at gøre med den overlevelse der blev forudskildret ved at Noa blev bevaret sikkert gennem Vandfloden.
10. Hvad er det Gud nu tilbyder menneskene, og hvad må man, som Noa, gøre for at opnå dette?
10 Det Gud nu tilbyder sine menneskeskabninger på jorden, er at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning, med mulighed for at leve evigt på jorden under hans nye tingenes ordning. Er dette ikke værd at overleve for? Man kan imidlertid ikke opnå dette ved menneskelige midler, og heller ikke ved at følge den evolutionistiske teori om at „den bedst egnede overlever“. Også denne gang kan man kun overleve ved at rette sit liv ind efter Guds hensigt. Noa måtte vise en stærk tro på Guds advarsel om ødelæggelsen af „den gamle verden“, og han måtte gøre hvad Gud pålagde ham for at bevare sig selv og sin familie. Han blev advaret rigelig tid i forvejen. I sit livs sjette århundrede, da han var fader til tre gifte sønner, fik han befaling om at bygge en rummelig, vejrbestandig ark af træ hvori nogle kunne være i sikkerhed under den globale vandflod. Han adlød.
11, 12. Hvorfor vil en ark der yder beskyttelse mod vand ikke være tilstrækkelig under „den store trængsel“, som det fremgår af Peters ord?
11 En ark som ydede beskyttelse mod vandet var et udmærket tilflugtssted for dem der overlevede afslutningen på „den daværende verden“. Men en sådan ark vil ikke være tilstrækkelig under „den store trængsel“ hvori den nuværende verden, det nuværende menneskesamfund, vil gå til grunde. Der er mere end én familie der vil blive reddet. Og de der håber på at overleve og som forbereder sig på det, bor ud over hele jorden. Desuden vil den fuldstændige ødelæggelse af denne tingenes ordning ikke ske ved vand. Dette erklærede Gud lige efter Vandfloden. (1 Mos. 9:8-16; Es. 54:9) To tusind fire hundrede år efter denne forsikring fra Guds side, skrev den inspirerede apostel Peter i sit sidste brev:
12 „Den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde. Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord [fra Gud] og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes. . . . Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op [vil blive afdækket, NW].“ — 2 Pet. 3:6, 7, 10.
13. Hvad gjorde Vandfloden ved jorden, og hvad vil „ilden“ på den kommende domsdag gøre ved den?
13 Ville det være i harmoni med Guds oprindelige hensigt med mennesket og dets jordiske hjem at brænde jorden op med bogstavelig ild og forvandle den til en ubeboet slagge? Nej, hvis det skete, måtte Gud indrømme at hans hensigt var slået fejl. Det ville være et nederlag over for hans hovedmodstander, Satan Djævelen. Men dette vil aldrig ske, for den almægtige Gud kan fuldt ud gennemføre sin hensigt. Vandfloden på Noas tid ødelagde ikke jorden, men fjernede blot „de ugudeliges verden“ fra jordens flade og rensede jorden, gav den et tiltrængt bad. På tilsvarende måde vil ilden på Jehovas dag, den kommende domsdag, ikke tilintetgøre jorden, og heller ikke alle skabninger på den, men vil kun tilintetgøre det ugudelige menneskesamfund på jorden og det menneskeværk som ikke er i harmoni med Guds hensigt. Planeten Jorden — samt solen og de milliarder af andre sole der findes som ildkugler i vores mælkevej — vil overleve denne domsdag.
14. Hvilken form for ild vil kunne berøre „himlene“ og „jorden“, og med hvilket resultat?
14 Bogstavelig ild, sådan som vi kender den her på jorden og i vort solsystem, vil ikke kunne berøre den usynlige Satan og hans dæmonånder og tilintetgøre deres stilling som den usynlige, åndelige himmel der har udøvet herredømme over menneskene lige siden Adam og Eva blev drevet ud af Eden. Et væld af skriftsteder i Bibelen viser at ilden på den kommende domsdag for verden er symbolsk, men alligevel ødelæggende som bogstavelig ild; og nøjagtig hvordan Jehova Gud på denne dag vil anvende bogstavelig ild, som for eksempel lynild, ved vi ikke. Med sin magt til at eksekvere dom vil Jehova fjerne Satan og hans dæmoner fra deres himmelske magtstilling over menneskene og tilintetgøre det jordiske samfund af ugudelige mennesker (som udgør en verden). Således vil den bogstavelige jord atter blive renset, ligesom guld og sølv lutres med ild. Jorden vil da være et dejligt hjem for de overlevende.
15. Hvordan forsikrer apostelen Peter os om at der vil være noget at overleve for?
15 At der vil være noget ganske storslået at overleve for, bekræfter apostelen Peter idet han videre siger: „I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ — 2 Pet. 3:12, 13.
16. I det profetiske drama som opfyldes nu, hvem er Noa, hans hustru og deres tre sønner og sønnekoner da billeder på?
16 Spørgsmålet er nu hvordan man kan overleve og få del i denne ’nye jord’ under Kristi rige, som er de „nye himle“. For at overleve ødelæggelsen af „den gamle verden“ byggede Noa en ark, sådan som Jehova Gud pålagde ham. Ved at Noa rettede sin handlemåde ind efter Guds hensigt, som var at bevare menneskeslægten, opførte han og hans familie et profetisk drama der opfyldes her i vor generation. Noa var følgelig et billede på Jesus Kristus, og hans hustru skildrede Kristi „brud“, eller mere nøjagtigt den rest der stadig er tilbage på jorden af denne kollektive „brud“. Noas tre sønner og deres hustruer skildrer de døbte tilbedere af Jehova Gud der nu slutter sig til resten af ’brudeskaren’ og som ser frem til at blive jordiske børn af Evighedsfaderen Jesus Kristus under hans tusindårige herredømme. (Es. 9:6, 7) Men hvad er arken så et billede på i dette profetiske drama der opfyldes her i vor tid?
17. I hvilken periode blev Noas ark bygget, og hvad må den således skildre i vor tid?
17 Noa byggede arken sammen med sine gifte sønner, og det skete således i en periode på langt mindre end hundrede år før Vandfloden brød løs. Arkbyggeriet foregik med andre ord i „endens tid“ for „den gamle verden“. Vi må altså finde et eller andet særligt her i „endens tid“ i dag, noget som den nuværende generation af mennesker kan få gavn af eller drage nytte af i disse alvorlige tider. Ud fra Bibelen og bibelprofetiernes opfyldelse er det blevet fastslået at „endens tid“ for den nuværende „verden“ begyndte i efteråret 1914, mens den første verdenskrig var under udvikling. Noas ark må derfor skildre den foranstaltning som Gud træffer gennem Kristus, nu mens den brændende ødelæggelse af denne tingenes ordning nærmer sig, for at hans trofaste tilbedere kan overleve. Denne guddommelige foranstaltning er det åndelige paradis som Gud har ført sine trofaste tilbedere ind i siden året 1919, og hvor de lever som hans folk der har genvundet hans gunst og nyder hans beskyttelse.
18. Hvornår blev den angrende rest af ’brudeskaren’ ført ind i dette åndelige paradis, og hvordan?
18 Dette åndelige paradis med fred og sikkerhed er ganske tydeligt blevet oprettet på jorden siden efterkrigsåret 1919. Under den første verdenskrig med dens vanskeligheder og forfølgelse pådrog Jehovas kristne vidner sig i smertelig grad Guds mishag fordi de gik på kompromis og i andre retninger kom til kort som kristne. Jehova Gud tillod at de blev ført i fangenskab under det store religiøse Babylon og dets politiske, militære og juridisk elskere. Men i efterkrigsåret 1919 besluttede medlemmerne af den angrende rest sig til at bringe deres fælles handlemåde i harmoni med Guds hensigt, sådan som han nu begyndte at åbenbare den for dem ved at øge deres forståelse af Bibelen. Gud benyttede derfor nådigt sin søn Jesus Kristus som en nutidig Kyros til at udfri sit angrende folk fra fangenskabet under det store Babylon. (Es. 44:28 til 45:6) Efter at de i 1919 atter havde opnået et fredeligt forhold til Jehova Gud — så at sige var kommet tilbage til deres gudgivne åndelige hjemland — blev det åndelige paradis oprettet, idet der blev dannet mange menigheder af Jehovas kristne vidner rundt om på jorden. — Es. 35:1-10; Ez. 36:35.
19. Hvilken skønhed findes der i dette åndelige paradis, og hvilken slags by i det gamle Israel kan det sammenlignes med?
19 Her i det åndelige paradis, midt i den dødsdømte og forurenede „verden“, findes der sand åndelig skønhed. Her modnes Guds ånds frugt. Her er der fred og sandt kristent broderskab, og alle søger at opbygge hinanden åndeligt og at forberede hinanden på Jehovas kommende dag. (2 Pet. 3:14-18) Her er, så at sige, deres tilflugtsby hvor de er i sikkerhed for den store blodhævner der vil fuldbyrde Jehovas hævn over hele den blodskyldige „verden“ på den kommende dag „da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“. — 2 Pet. 3:7; 4 Mos. 35:12, 19-27.
20. Hvem blev skildret ved Noas tre sønner og deres hustruer, og hvordan er det forudsagt i Åbenbaringen at de vil overleve?
20 Resten af dem der udgør Kristi „brud“, skildret ved Noas hustru, er ikke de eneste der nu befinder sig i dette åndelige paradis, dette sted der betegner et genoprettet fredeligt forhold til Gud. Siden 1935 har de i dette åndelige paradis fået selskab af dem der blev skildret ved Noas sønner og deres hustruer. Det er de kommende jordiske børn af Evighedsfaderen Jesus Kristus, den større Noa. Det stilles dem i udsigt at de kan overleve „den store trængsel“ som snart vil bryde løs over verden; så det profetiske billede i Åbenbaringen 7:9-17 gælder dem. De vil komme til at udgøre ’den store skare’ om hvem der siges: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åb. 7:14, NW) De tilbeder nu i Guds åndelige tempel sammen med resten af Kristi „brud“.
21. (a) Hvad må de der befinder sig i det åndelige paradis gøre for at overleve „den store trængsel“? (b) Hvilke livsformer vil overleve sammen med dem?
21 For at overleve „den store trængsel“ må alle som nu befinder sig i det åndelige paradis blive der, ligesom Noa og hans familie måtte blive i arken da Gud havde lukket døren bag dem før vandene faldt over datidens verden. (1 Mos. 7:1) Kun ved at blive dér hvor de nyder Guds godkendelse, gunst og beskyttelse kan de gøre sig håb om at overleve den brændende tilintetgørelse af denne verden, denne tingenes ordning. Sammen med dem vil der under Guds beskyttelse også overleve fugle, flyvende skabninger, landdyr, fisk og andre havdyr, for de der overlever „den store trængsel“ på jorden vil efterkomme den gudgivne befaling om at herske over disse lavere livsformer, til gavn og bevarelse for dem.
22. (a) Hvad skete der med Edens have i vandfloden på Noas tid? (b) Hvordan vil det gå med det åndelige paradis i den kommende „store trængsel“, og hvorfor?
22 Den kommende „store trængsel“ vil nå sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Matt. 24:21, 22; Åb. 16:14-16) For at de der tilbeder Jehova, hans kristne vidner, kan komme uskadte gennem denne trængsel, må deres symbolske ark, det åndelige paradis, forblive intakt, og de må blive inden for dets grænser. I vandfloden på Noas tid blev Edens have udslettet, det Glædens paradis som Adam og Eva var blevet drevet ud af. Men hvordan vil det gå med „restens“ og ’den store skares’ åndelige paradis? Ligesom Noas ark vil dette paradis bestå på den brændende domsdag. Den forestående „store trængsel“ fra Jehova Gud er ikke rettet mod det åndelige paradis med hans tilbedere, som stræber efter at bevare deres åndelighed og kristne integritet. Trængselen skal udslette den uparadisiske verdslige tingenes ordning. Efter at det åndelige paradis er kommet uskadt gennem „den store trængsel“ vil de overlevende tilbedere af Noas Gud, Jehova, hellige sig genoprettelsen af det bogstavelige paradis på den rensede jord under ’de nye himle’, Guds messianske rige.
23. Hvoraf fremgår det at Adam og Eva ikke skulle leve et liv i lediggang, og hvad må vi tilsvarende sige om dem der nu befinder sig i det åndelige paradis?
23 Livet i det åndelige paradis her i „endens tid“ er ikke et liv i lediggang for dem der nyder Guds gunst og beskyttelse der. Livet i dette paradis har en hensigt efter Guds vilje. Ved begyndelsen af menneskets tilværelse satte Gud ikke Adam i det oprindelige jordiske paradis eller Edens have for at han skulle drive tiden væk, men for at han skulle „dyrke og vogte“ haven. Adam og Eva fik en hensigt med deres tilværelse, idet Gud gav dem til opgave at stifte en familie der inden for syv tusind år skulle opfylde hele jorden og omdanne den til en paradisisk have og samtidig herske over alle de lavere livsformer til gavn for dem. (1 Mos. 2:15; 1:26-28) På samme måde er der et verdensomfattende arbejde at udføre i det åndelige paradis før „den store trængsel“ bryder løs. De der bor der, må rette deres adfærd ind efter Guds hensigt.
24. (a) Hvad søger de der nu befinder sig i det åndelige paradis, at gøre? (b) Hvilken gerning må de nu udføre, i harmoni med hvilken hensigt?
24 De der af Gud får adgang til dette åndelige paradis på jorden, søger ikke blot et sted hvor de kan være i sikkerhed og overleve den kommende „store trængsel“. De søger at forberede sig og vise sig værdige til at leve evigt i Guds retfærdige æra med „nye himle og en ny jord“. (2 Pet. 3:13) De er fuldstændig klar over at Gud har til hensigt at indføre denne fredelige, retfærdige æra ved hjælp af sit messianske rige med sin søn Jesus Kristus på tronen. I harmoni med denne hensigt fra Guds side må de være med til at opfylde Jesu profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, nemlig at „denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme“. De må også adlyde den befaling Kristus direkte gav dem, om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de døber dem’. (Matt. 24:14, NW; 28:19, 20, NW) På denne måde bliver flere som søger Gud, ført ind i hans sikre og trygge åndelige paradis, så de kan overleve og opnå livet i hans retfærdige nye æra.
25. Hvis vi ønsker at overleve og opnå livet i Guds nye orden, hvad må vi da gøre nu?
25 Ønsker vi at overleve „den store trængsel“ og leve evigt inden for den ordning som består af Guds lovede „nye himle og en ny jord“? Da må vi allerede nu rette os ind efter Guds hensigt.
● „Jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd; . . . de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er [Jehovas] velsignede æt og har deres afkom hos sig.“ — Es. 65:17, 23.
[Illustration på side 63]
Arken skildrer det åndelige paradis som Gud i dag har ført sine tilbedere ind i
Noa skildrer Jesus Kristus
Noas hustru skildrer Kristi „brud“
Noas sønner og deres hustruer skildrer dem der i dag tilbeder Jehova og ser frem til evigt liv på jorden