Erkendelse af det urette ønskes magt
„Men enhver prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og synd, når den er fuldbyrdet, medfører død.“ — Jak. 1:14, 15, NW.
1, 2. Hvem var Akan, og på hvilken måde var han ulydig?
EN SKINNENDE guldbarre, noget glitrende sølv og en smuk klædning kostede en mand livet. Det skete, dengang Israels folk indtog byen Jeriko i det femtende århundrede før Kristus. Mandens navn var Akan. Han var soldat i den israelitiske hær. Hæren havde fået befaling til at ødelægge alt i byen. Intet måtte tages som bytte med undtagelse af det guld, sølv og de andre metaller, man fandt der, men dette skulle ikke være soldaternes private ejendom. Det skulle gå til det israelitiske skatkammer, der var viet Jehova Gud.
2 Lad os kaste et blik tilbage på den tid og se, hvad der skete ved ransagningen af alle husene i Jeriko. Akan er alene i et af husene. Han har fundet en guldbarre, noget sølv og en smuk kaldæisk klædning. Mens han føler på klædningen, tænker han på, hvilken skam det er, at en så prægtig dragt skal ødelægges. Jo mere han betragter den og føler på den fine vævning, desto mere ønsker han selv at eje den. Det samme gælder guldet og sølvet, efterhånden som han samler det op og vejer det i hænderne. Han tillader det urette ønske efter disse forbudte ting at vokse i sig. Da ingen lægger mærke til ham i den svage belysning inde i huset, får han mod til at stille sit ønske tilfreds. Han kan ikke tænke sig, at nogen overhovedet skulle kunne opdage, at han har tilegnet sig disse ting. De ville aldrig blive savnet. Opmuntret ved denne tanke skjuler han genstandene og fører dem ud af den dømte by til sit telt. Her for sig selv løfter han et hjørne af teltunderlaget, graver et hul i jorden og begraver sit bytte. Efter igen at have lagt underlaget på plads fjerner Akan sig med en følelse af tilfredshed. Han har fået sit ønske opfyldt, uden at nogen ved af det.
3. Hvorfor gik Akans urette handlemåde ikke ubemærket hen?
3 Akan havde næret et uret ønske, og opfyldt det. Men til trods for hans selvtillid gik hans handling ikke ubemærket for sig. Ganske vist så intet menneskeligt øje hans ulydige gerning, men Gud så det. Eftersom Israels Gud ikke ville tillade, at tilstedeværelsen af et sådant menneske fordærvede hans udvalgte folk, lod han Josua vide, at Israel på grund af forsætlig ulydighed og tyveri var blevet uren i hans øjne. „Da sagde HERREN til Josua: „Stå op! Hvorfor ligger du på dit ansigt? Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres oppakning. Derfor kan israelitterne ikke holde stand over for deres fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldet til band! Jeg vil ikke mere være med Eder, hvis I ikke bortrydder bandet af Eders midte.““ — Jos. 7:10-12.
4. Hvordan blev han fundet og straffet?
4 Josua lod derpå hver stamme træde frem for sig, og Gud lod ham forstå, at den skyldige fandtes i Judas stamme. Af denne stamme blev zeraitternes slægt udpeget. Hver mand i slægten trådte frem, og så kom turen til Akan. Da han trådte frem for Josua, tilkendegav Gud, at her var den skyldige. „Da sagde Josua, til Akan: „Min søn, giv HERREN, Israels Gud, ære og pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, dølg ikke noget for mig!““ (Jos. 7:19) Da Akan havde bekendt sin onde handling, blev der sendt nogle mænd til hans telt, og de fandt byttet og bragte det til Josua. Akan blev derefter ført uden for lejren og stenet til døde. Det urette ønske, der fik ham til at synde, forårsagede således hans død.
5. Hvad kan vi lære af Akans erfaring?
5 Akans erfaring viser klart, hvilken magt det urette ønske har, og hvad det fører til. Det viser, at selvom det er i det skjulte, man opfylder et uret ønske, går det ikke ubemærket hen. Jehova Gud, universets Eneherre, ser det. Men onde mennesker som Akan glemmer at regne med dette. „Han siger i hjertet: „Gud glemmer, han skjuler sit åsyn; han ser det aldrig.““ (Sl. 10:11) Men Jehova øer det virkelig, og han glemmer det ikke. Et menneske må således være meget forsigtig med at opelske et ønske; det bør forvisse sig om, at det ikke er et uret ønske.
6. Hvad bør vi holde os for øje?
6 Man bør holde sig for øje, hvad bibelnedskriveren Jakob sagde om et uret ønske, et begær, og hvad det fører til. „Men enhver prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og synd, når den er fuldbyrdet, medfører død.“ (Jak. 1:14, 15, NW) Sådan var det med Akan. Hans begær efter en guldbarre, noget sølv og en klædning førte til synd, og synden til død. Husk derfor på, hvad Bibelen siger om begær, når du føler det urette ønskes dragende magt lokke dig til noget, der er bibelsk forkert. Husk på, hvad der skete med Akan. Sæt så al din viljekraft ind på at modstå tillokkelsen. Hvis du undlader at gøre modstand, vokser ønsket eller begæret sig stadig stærkere, indtil det undfanger og får dig til at synde. Dette medfører på sin side en uundgåelig og tilintetgørende dom fra Gud.
Mange er bukket under for et uret ønske
7. Hvilken fejl har nogle begået?
7 I de forgangne år har der været indviede kristne, der troede, de kunne lege med et uret ønske, uden at det skadede dem. De var ikke agtpågivende over for dets magt. Da de blev lokket af det, fjernede de det derfor ikke fra deres sind. I stedet for plejede de ønsket. De tænkte på det. Mens de gjorde det, blev deres modstand svagere og svagere, indtil ønsket overvældede dem, og de lod det bære frugt. Ved en sådan uret handlemåde blev de urene i Guds øjne og uegnede til at forblive i hans teokratiske organisation, ligesom Akan blev uskikket til at forblive i den. Derfor udstødte Gud dem. Han anerkendte dem ikke længere som sine tjenere. Kun et lille antal har i tidens løb vist oprigtig anger og har ved Guds ufortjente godhed fået tilgivelse for deres synd. De har da fået lov til at blive genoptaget i den teokratiske organisation. Men denne tilbagevenden til Guds gunst har været en meget, meget vanskelig vej. Det ville have været meget bedre for dem, om de fra først af havde modstået det urette ønske.
8. Hvad havde Peter at sige om dem, der fulgte et uret ønske og ikke viste anger?
8 De, der undlod at vise oprigtig anger, står over for evig tilintetgørelse. Det er dem, apostelen Peter taler om, når han siger: „Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedens vej for deres skyld vil blive spottet. I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke.“ (2 Pet. 2:2, 3) Et uret ønske er således ikke noget, man kan gå og lege med i sine tanker, men det må fjernes fuldstændigt fra sindet. Lad det ikke slå rod.
9. Hvilken fejl begik Eva?
9 Bibelen beretter om mange eksempler på mennesker, der ligesom Akan ikke erkendte dette. I hvert enkelt tilfælde var resultatet det samme: et uret ønske, begæret, førte til synd og synden til død. Dette er, hvad der skete med den første kvinde, Eva. Da hun fik at vide, at hun ved at spise af den forbudte frugt i Edens have kunne blive viis og ligesom Gud selv være i stand til at afgøre, hvad der var godt, og hvad der var slet, begyndte hun at begære frugten. Jo mere hun tænkte på den, desto mere attråværdig blev den i hendes øjne, og desto mere ønskede hun den. „Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste.“ (1 Mos. 3:6) På denne måde fødte hendes urette ønske synd. Hun begik den fejl at pleje begæret i stedet for at fjerne det fra sit sind, med det samme det opstod. Da tiden var inde, medførte denne synd hendes evige død.
10. Hvori bestod det urette ønske, som Adam nærede?
10 I Adams tilfælde var det hans ønske om at behage Eva fremfor at adlyde Jehova, der fik ham til at synde. Da han vendte tilbage fra en anden del af haven og så, hvad Eva havde gjort, irettesatte han hende ikke eller nægtede at have nogen andel i hendes synd. I stedet for tog han imod frugten af hendes hånd og fulgte hende i forsætlig ulydighed mod Gud. Hans ønske om at behage hende førte til, at han gjorde oprør mod Gud. „Og til Adam sagde han [Jehova]: „Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld.““ Da Adam i forvejen var blevet advaret om, at han skulle dø, dersom han spiste af denne frugt, betød hans ulydighed, at han skulle vende tilbage til det livløse støv, han var blevet skabt af. „Ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ (1 Mos. 3:17-19) På denne måde førte Adams urette ønske til synd og hans synd til død.
11. Hvorfor kan vi være sikre på, at et menneske ikke kan opelske et uret ønske uden at skade sig selv?
11 Når et uret ønske havde en sådan magt, at det kunne drive en fuldkommen mand og kvinde til synd med døden til følge, hvem ville da være så ubetænksom at påstå, at et ufuldkomment menneske kan opelske et uret ønske i sit sind, uden at det til sidst vil blive drevet til at følge sit urette ønske eller begær? Det var uden tvivl derfor, Jesus sagde: „Men jeg siger jer, at enhver, der vedblivende ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ (Matt. 5:28, NW) Man kan sige, at et sådant menneske har bedrevet hor i sit hjerte, for hvis det havde haft lejlighed dertil, ville det urette ønske have fået det til virkeligt at bedrive hor eller — i det tilfælde det er en ugift — utugt.
12. Hvad fik David til at synde, og hvad kan vi lære af hans erfaring?
12 Dette princip viste sig at være sandt i kong Davids tilfælde. Da han vandrede på taget af sit palads, fik han øje på Batseba, der badede sig. Han betragtede hende med et lidenskabeligt begær. Det overvældede ham, og han søgte at tilfredsstille det, skønt Batseba var en anden mands hustru. Han sørgede for, at hendes mand blev sat i kampens forreste linjer, så døden var ham vis. Efter at manden var dræbt, fremturede David i sit urette ønske, idet han tog Batseba til hustru. Det begær, som han havde tilladt at vokse op i sit sind, mens han betragtede Batseba, førte ham således til at synde i Guds øjne. Havde det ikke været for Davids oprigtige anger, da profeten Natan foreholdt ham hans urette handlemåde, ville denne synd have kostet ham livet. Et uret ønske må derfor erkendes, så snart det opstår, og man må gøre alt for at fjerne det fra sit sind.
13. a) Hvordan ved vi, at engle er underlagt et uret ønskes magt? b) Hvilket uret ønske eller begær besatte den første engel, der syndede?
13 Hvor overordentlig stor betydning dette har, kan man endnu bedre forstå, når man husker, at selv engle er bukket under for et uret ønskes magt. Disse mægtige himmelske skabninger kan ikke sige sig fri for det, selv om de står langt over menneskene. Mange af dem er blevet ofre for det. Den første, der faldt, blev besat af hovmod og begær efter at blive Jehova lig, blive som universets Suveræn. Han greb chancen til at opfylde sit urette ønske ved hjælp af den første mand og kvinde. Han vidste, at de engang ville opfylde hele jorden med deres slægt. Han forestillede sig derfor, at han selv var hersker over en jord, der var fyldt med mennesker, som alle tilbad og tjente ham. Sandsynligvis hørte hans ambitioner ikke op hermed. Han så dernæst sig selv som hersker over hele universet, i selve den stilling, som Jehova Gud alene indtager. Denne formastelige ærgerrighed blev et fortærende begær i ham. Fordi han holdt fast ved det, voksede det og førte ham til oprør imod Gud. Da denne, oprører blandt englene valgte at bagvaske og modstå Jehova, kaldes han Satan Djævelen.
14, 15. a) Forklar, hvad der på Noas tid fik engle til at synde. b) Hvad vil deres synd medføre for dem?
14 Senere, på Noas tid, var der andre engle, der syndede. Disse begik ligeledes den fejl at lade sindet dvæle ved et uret ønske, indtil det overvældede dem. De så den glæde, menneskene havde ved den kønslige forening, og ønskede den selv, endskønt engle er skabt kønsløse. Ved i deres sind at pleje og nære dette ønske opelskede de en seksuel trang, der voksede sig stadig større, alt imens de vedblev at betragte menneskedøtrene med et lidenskabeligt begær. De vidste, at det var forkert af dem at nære sådanne tanker, men de gjorde det alligevel. De vidste også, at deres plads var i himmelen, og at de burde være tilfredse med den plads, Gud dér havde givet dem, i stedet for at ønske at blande sig med menneskene. De havde én form for liv og menneskene en anden. Eftersom det var imod Guds forordning, at disse to former skulle blande sig med hinanden, burde de have fjernet tanken om at komme til at nyde menneskenes kønslige glæder fra deres sind. De skulle have aflivet den, før den satte sig fast som et begær, der voksede, til det fortærede dem. Dette er, hvad de skulle have gjort, men ikke, hvad de gjorde.
15 For at tilfredsstille deres lyst forlod disse engle i ulydighed deres himmelske stillinger og materialiserede sig i kødelige legemer, hvorefter de ægtede menneskedøtrene. Denne synd medførte Jehovas ugunstige dom over dem, og den vil han eksekvere til sin fastsatte tid. „Og de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.“ (Jud. 6) Som med menneskene, sådan med dem: et uret ønske førte til synd, og synden vil medføre deres tilintetgørelse. Dersom et uret ønske havde magt til at drive selv engle ud i synd og tilintetgørelse, hvordan kan ufuldkomne mennesker da opelske et uret ønske uden at skade sig selv?
16. Hvori bestod det urette ønske, der ødelagde Judas, og hvilken sandhed illustrerer hans erfaring for os?
16 Judas var et eksempel på, at det ikke kan lade sig gøre. Han opelskede et uret ønske efter penge. Han lod det vokse, til det både gjorde ham til tyv og til forræder af Guds søn. Hvad der hændte ham, illustrerer på en udmærket måde sandheden i det, der står skrevet i 1 Timoteus 6:9, 10: „Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ Det er nøjagtigt, hvad der skete med Judas. Hans kærlighed til penge førte ham bort fra troen og styrtede ham i fortabelse. Hans skæbne burde tjene som en advarsel til alle indviede kristne, der begår den fejl at opelske et uret ønske eller begær efter rigdom.
17. Hvorfor bør vi være vågne med hensyn til at holde ønsket efter penge under kontrol?
17 Men nogle, der engang var indviede kristne, har ikke taget ved lære af hans skæbne. De tillod det urette ønske efter penge at opsluge dem og blev ligesom Judas ført bort fra troen. De tillod deres kærlighed til rigdom at rive dem bort fra den teokratiske organisation, og de er nu fuldstændig opslugt af at prøve på at tilfredsstille denne kærlighed. De er ikke længere interesserede i at vandre på livets vej. Eftersom dette nu er hændt nogle, kan det så ikke ske for andre? Kan det ikke ske for dig? Jo, det kan det, hvis du ikke er vågen og modstår det bedrageriske urette ønske efter rigdom. Du må ikke lade det få tag i dig. Vær derfor på vagt over for fristende forretningstilbud, der vil holde dig borte fra regelmæssigt at komme sammen med den nye verdens samfund, og som vil kræve så meget af din tid, at du ikke vil være i stand til at studere Bibelen regelmæssigt eller tage del i den kristne tjeneste. En indviet kristen bør arbejde henimod at kunne give mere og ikke mindre tid til bibelstudium og til tjenesten for Gud.
Kærlighed til materielle ting
18, 19. Hvilken fare møder den kristne i verdens materielle fristelser, og hvorfor må han beherske sit ønske?
18 En kristen vil muligvis mene, at han ikke er besnæret af kærlighed til penge, men kan alligevel være besnæret af kærlighed til materielle ting. Han ser den skinnende strøm af forbrugsvarer, der vælter ud fra den moderne industri. Han ser og hører de fristende reklamer, der får det brændende ønske efter disse ting til at blive endnu stærkere. Han tænker på, hvor gerne han ville eje dette eller hint. Han har måske en bil, der er helt betalt, men ser så en tillokkende reklame for en af de nyeste biler og forestiller sig, hvor flot den ville tage sig ud i hans indkørsel. Da han ikke har råd til den, ser han ikke noget forkert i at drømme om den. Han drømmer om, hvordan det ville føles at køre ud ad landevejen bag rattet i den skinnende bil. Han kan føle, hvor let den er at manøvrere. Han kan høre motoren spinde og føle dens kraft, når han træder på speederen. Alt imens han drømmer om den fra dag til dag, vokser hans ønske om at få den, og det varer ikke længe, før han standser op ved en autoforretning for at se på den. Efter at han har talt med salgsagenten, går han hjem for at regne ud, hvordan han kan få råd til den. Han er villig til at sætte sig i gæld for den. Han overvejer endogså at påtage sig ekstraarbejde for at tjene tilstrækkeligt til at kunne betale gælden. Han er villig til at leve over evne, til at ofre kostbar tid, der kunne have været anvendt til studium og tjeneste for Gud, for at opfylde det brændende ønske, han har opdyrket efter denne nye bil. I en andens tilfælde kan det naturligvis være noget andet, ønsket gælder. I hvert tilfælde søger man materielle ting på bekostning af det åndelige. Hvis et menneske fortsætter ad denne vej og tillader sine selviske ønsker at stjæle den tid og opmærksomhed, som han skylder Gud, varer det ikke længe, før materialismens feber dræber ham i åndelig forstand, og det vil i sidste ende føre til, at han bliver slået ihjel rent bogstaveligt sammen med dem, der elsker denne materialistiske verden.
19 Der er ikke noget forkert ved at have materielle bekvemmeligheder og luksus, dersom du har råd til det og kun giver dem den plads, der tilkommer dem. De bør tjene dig, ikke trælbinde dig. Vær derfor på vagt over for dit ønske og behersk det, så det ikke skal beherske dig. Dersom du er en kristen, kan det drage dig bort fra de åndelige ting, hvis du giver det lov til det. Det kan drage dig ud i materialismens kviksand, hvori du synker dybere og dybere, indtil du er helt forsvundet og ikke længere er at se i den nye verdens samfunds rækker. På denne måde vil det kunne trække dig bort fra den smalle vej, der fører til evigt liv. „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ (Matt. 7:13, 14) Nogle træder ind på den smalle og trange vej og bliver der måske i mange år, men tillader så et uret ønskes dragende magt at lede dem bort fra den og ind på den brede vej, som denne materialistiske verden bevæger sig henad. En kristen kan således ikke lade sig besnære af kærlighed til materielle ting. Det ville være at opelske et uret ønske, som kun vil føre til ulykke for ham. Det ville være lige så skæbnesvangert for ham, som kærligheden til penge var for Judas.
Behersk sanseligt begær
20, 21. a) Hvorledes har denne verden undladt at holde sit sanselige begær inden for de bibelske grænser, og hvad har resultatet været? b) Hvorfor må en kristen have et fast greb om sig selv?
20 Et kødeligt begær kan være endnu vanskeligere at beherske end begæret efter materielle ting. Når det plejes, bliver det en så brændende og fortærende ild i mennesket, at de moralske love mister enhver betydning for det. Denne gamle verdens udbredte umoralitet er et klart vidnesbyrd herom. I stedet for at adlyde Bibelens bud imod umoralitet ignorerer verden dem og tillader seksuelt begær at brede sig ud over alle grænser. Der er i sig selv ikke noget forkert ved at nære et seksuelt ønske, for det blev nedlagt i mennesket af Skaberen, men det er forkert, når man ikke holder det under kontrol, tillader det at føre en uden for de lovmæssige grænser, Gud har fastsat. Den kristne kan derfor ikke følge verdens dårlige eksempel, men må beherske sit ønske. Det kræver viljekraft. Det kræver en fast beslutning om ikke at lade sit sind nære et uret seksuelt ønske, for det kan ikke andet end føre ham ud i synd.
21 Fordi verden har tilladt sit begær at gå ud over de bibelske grænser, vrimler den med fordærvede, vellystne mennesker. Det er om dem, Bibelen siger: „Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes; de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen, han, som er højlovet i evighed! Amen. Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse.“ (Rom. 1:24-27) Som disse skriftsteder siger, er verden fordærvet af ægteskabsbrydere, af utugtige, prostituerede og homoseksuelle mennesker. Da den kristne er omgivet af alle disse, må han have et fast greb om sig selv, for at han ikke skal blive draget af et uret ønske eller begær til at begå de samme vederstyggelige handlinger. Han må erkende sin menneskelige svaghed og ikke mene, at han kan følge et sanseligt begær til den af Bibelen afstukne grænse og standse her. Selv om han med held kunne gøre det for en tid, ville han til sidst blive trukket over den afstukne grænse og ud i synd. Det kan ikke undgås, for et begær, der plejes, vokser i styrke og får stærkere og stærkere tag i et menneske. Han får da større vanskelighed med at få det ud af sindet. Hans bedste forsvar er at modstå det fra begyndelsen.
22. Hvorfor kan vi være sikre på, at ødelæggelse venter denne verden?
22 Denne moderne verden ligner verden på Noas tid. Menneskene dengang gav ikke agt på de af Gud fastsatte grænser for det menneskelige begær. De beherskede det ikke, men nærede og plejede det og opdyrkede således deres lyster. Deres urette ønske førte til, at de syndede, og det resulterede i deres tilintetgørelse for Guds hånd. „Ej heller skånede han den gamle verden, men bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden. Og byerne Sodoma og Gomorra dømte han til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider.“ (2 Pet. 2:5, 6) Den skæbne, som de fordærvede mennesker på Noas tid led, såvel som byerne Sodomas og Gomorras skæbne, er eksempel på, hvad der skal komme over den nuværende verden, fordi den følger den samme vej og giver efter for urette ønsker eller begær.
23. Hvorfor befinder den kristne sig i en farlig stilling, og hvad må han gøre?
23 Eftersom denne gamle verden står ansigt til ansigt med Guds ugunstige dom, befinder den kristne sig i en meget farlig stilling. Verdens vellystne begær, dens kærlighed til penge og dens grådighed efter materielle ting omgiver ham på alle sider. Han er ustandselig udsat for dens tillokkelser, dens fristelser og dens urette tænkemåde. Da han til stadighed befinder sig under denne dårlige indflydelse, besværliggøres hans vandring på den smalle vej, der fører til livet. Han vil ikke kunne forblive på den, dersom han tillader sit sind at dvæle ved disse ting og på denne måde opelsker et ønske efter dem. Hvis han ikke erkender det urette ønskes magt og sætter alt ind på at modstå det, vil han uundgåeligt blive fanget af dets lokkemad og blive ført ud i synd og død. Måtte enhver indviet kristen derfor huske på, hvad det urette ønskes magt betød for Akan, hvad det betød for Judas, for det første menneskepar og for de engle, der syndede. Måtte enhver erkende den magt og sætte alt ind på at modstå den, for dens vej er vejen til synd og til evig død.