-
Bibelprofetiens virkefeltVagttårnet – 1952 | 15. juli
-
-
Guds hellige ånd. Det er i de tilfælde, hvor den videregivne åbenbaring desuden kan betegnes som enten en „vertikal henrykkelse“ eller en „horisontal henrykkelse“. Disse betegnelser angiver tidsbestemmelsen for selve det inspirerede billede eller åbenbaringen. Ved „henrykkelse“ forstås den oplevelse, at synet, drømmen eller trancen ved Guds hellige kraft henfører profetens sind til at se Guds ting. Dersom den inspirerede tjener, mens han befinder sig i denne henrykkelse og under åndens indflydelse, modtager ophøjede synsevner til at skue, hvad der dér og da finder sted i himmelen eller på jorden, så er dette en „vertikal henrykkelse“; vertikal i den forstand, at det, der er blevet åbenbaret for ham, er et billede eller omhandler ting, der eksisterer samtidigt med hans syn deraf og ikke peger hen til noget fremtidigt. En sådan „vertikal henrykkelse“ ville ikke i strengeste forstand være en profeti. Ser den inspirerede tjener derimod under Guds aktive krafts indflydelse en åbenbaring, der peger hen til noget fremtidigt, så kaldes en sådan henrykkelse en „horisontal henrykkelse“; horisontal i den forstand, at det, som ses, skal ske fremme ad tidens strøm. En sådan „horisontal henrykkelse“ ville være en åbenbaring, der kan betragtes som en profeti, hvis opfyldelse hører fremtiden til.
23, 24. Anfør eksempler fra Bibelen på vertikale og horisontale henrykkelser.
23 Et udmærket eksempel på en „vertikal henrykkelse“ er den, apostelen Paulus befandt sig i, da han på så virkelighedstro vis i et syn blev bortrykket i sindet til at se de højeste himle, Guds bolig. Ganske levende så han den paradisiske åndelige velstand, der herskede i Guds organisation på Paulus’ tid. Han siger, at han hørte uudsigelige ord, som det ikke var ham tilladt at udtale eller nedskrive. (2 Kor. 12:1-4) Hvad Paulus så, var ikke nogen profeti, men han fik et indblik i Guds usynlige og mesterlige organisations virkemåder. Uden tvivl satte dette Paulus i stand til, ikke alene stærkt at slå til lyd for streng overholdelse af den teokratiske organisations principper i den første menighed, men også at indføre nye tilføjelser til de organisationsmæssige fremgangsmetoder og fremholde nye formaninger ud fra denne erfaring med vertikal henrykkelse. — 1 Kor. 7:25.
24 Imidlertid er de fleste åbenbaringer, der er af profetisk natur, ganske øjensynlig eksempler på „horisontale henrykkelser“. Som eksempel kan særlig nævnes den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, der er en beretning om Johannes’ store syn af Jehovas dag, vi siden 1914 har levet på. Johannes viser, at han dér tilbage i året 96 i et syn blev ført frem ad tidens strøm, da han siger: „Ved inspiration var jeg [ved en horisontal fremadgående bevægelse] på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en stærk røst som en basun, der sagde: Hvad du ser, skriv det i en bogrulle, og send det til de syv menigheder.“ — Åb. 1:10, 11, NW.
(The Watchtower, 15. april 1952)
-
-
Hjælp til forståelse af profetiVagttårnet – 1952 | 15. juli
-
-
Hjælp til forståelse af profeti
1. Hvad betyder de følgende udtryk: Forbillede, modbillede, skygge, virkelighed, profetisk billede og mønster?
UNDER videre undersøgelse af bibelprofetiernes felt træffer vi på udtryk af betydning, der ofte bruges. Nogle af disse udtryk skal her nævnes. Et forbillede er et billede på eller repræsenterer noget, som vil indtræffe engang i fremtiden. Modbilledet er virkeligheden af det, forbilledet repræsenterer. Forbilledet kan med rette kaldes en skygge; modbilledet, virkeligheden. Dramatiske begivenheder og erfaringer tjener som forbilleder, og studiet af disse vil give os en nøjagtig forestilling om eller et billede af selve virkeligheden, og derfor kaldes de profetiske billeder. Forbilledet er også et mønster, der tjener som en vejledning til forståelse af virkeligheden, og det kan vedblive med at finde sted, indtil virkeligheden indtræffer, ligesom en skygge når helt ind til genstanden, der kaster skyggen.
2, 3. Hvad slags forbilledlige fremstillinger findes der? Nævn nogle af de almindelige profetiske tal, der bruges i Bibelen. Hvad symboliserer tallet 4? Anfør eksempler.
2 Bibelprofetierne, som de er bevaret i Skriften, indeholder mangfoldige billedlige fremstillinger, hvori findes holdepunkter eller nøgler til forståelse af deres opfyldelse. (Hebr. 9:23) Disse billedlige fremstillinger kan have form af 1) profetiske tal, 2) profetiske mønstre, 3) profetiske symboler, 4) profetiske skikkelser, 5) profetiske dramaer eller 6) profetiske steder, eller de kan være en kombination af flere af disse former.
3 De almindelige profetiske tal er 4, 6, 7, 10, 12 og 70. Tallet fire symboliserer meget ofte noget urokkeligt eller universelt. Tanken om noget universelt fremgår af udtrykket de „fire verdenshjørner“. (Es. 11:12; Jer. 49:36; Dan. 8:8; Åb. 7:1, 2) Guds retskafne universelle organisation symboliseres for eksempel ved de fire levende skabninger, som skildres af både Ezekiel og Johannes. — Ez. 1:5; Åb. 4:6, NW.
4, 5. Hvad symboliserer tallene 6 og 7? Anfør eksempler.
4 Det symbolske tal seks repræsenterer ufuldkommenhed og bruges ofte om Satans organisation, og hvad der hører ham til. Kæmpen Goliats også unaturligt store broder havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod. (2 Sam. 21:20) Tallet på Satans vilddyragtige organisation på jorden er seks hundrede og seks og tres eller tre sekstaller, og det betegner dens ufuldkommenhed og hæslighed. — Åb. 13:18, NW.
5 Åndelig og usynlig fuldstændighed symboliseres ved tallet syv. Der var syv lamper på lysestagen i det hellige i tabernaklet, hvilket understregede åndelig fuldstændighed. (2 Mos. 25:37) Tallet syv blev ofte brugt i de levitiske forskrifter vedrørende ofre og renselser. (3 Mos. 14:7, 8) I Åbenbaringen omtales de „syv menigheder“, de „syv guldlysestager“ og „syv stjerner“, hvis betydninger alle omfatter åndelig eller usynlig fuldstændighed. — Åb. 1:4, 12, 16.
-