os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?“ — Åb. 14:7-12; 6:16, 17.

18. Hvorfor er Jehova værdig til at sidde inde med herredømmet og modtage al tilbedelse?

¹⁸ Læs til slut ordene i den betagende sang der synges af dem der går „sejrende ud af kampen med dyret og dets billede“: „Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? [Hvorfor?] Thi du alene er hellig; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.“ Jehova er i sandhed værdig til at sidde inde med herredømmet og til at modtage al tilbedelse. — Åb. 15:2-4.

Undgå faldgruberne

1. Hvilke spørgsmål rejser sig i forbindelse med Jesu ord i Lukas 21:34-36?

NÅR vi nærmere betragter den advarsel som Lukas 21:34-36a indeholder, melder der sig flere spørgsmål. Gælder Jesu ord alle uden forskel, eller gælder de nogle mere end andre? Hvad er indbefattet i udtrykkene „for megen spisen og drikken“ og „livets bekymringer“? På hvilken måde kan vi heldigt „undfly alt dette som er bestemt til at ske“? Hvad kan hjælpe os til at ’give agt’ og ’holde os vågne’, og hvilken betydning har bøn i denne forbindelse?

2. (a) Hvem gjaldt advarselen i første række? (b) Betyder dette at kun den himmelske skare frelses?

² I første instans fortalte Jesus denne profeti for en begrænset tilhørerskare, nemlig for fire af sine disciple, men logisk set er den fremsat til gavn for de disciple som ville leve på jorden ved tidspunktet for Jesu anden nærværelse, og som tilhørte samme kategori eller skare af „udvalgte“. (Mark. 13:3, 4; Matt. 24:22) Men betyder det at kun de der tilhører den sande menighed og som har et himmelsk håb, vil være i stand til at bevare deres stilling ind for Menneskesønnen? Endnu en gang vil vi vende os til Åbenbaringens bog, denne gang til kapitel syv. I de første otte vers af dette kapitel gives der en tydelig skildring af den skare der udgør kirken eller menigheden, „Guds Israel“, det vil sige de udvalgte der udgør det åndelige Israel og som vil modtage den arv det kødelige Israel som nation betragtet ikke opnåede. Disse åndelige israelitter er alle „beseglet . . . på deres pander“ og svarer således til den skare som nævnes i Åbenbaringen 14:1. Men er disse de eneste der vil blive frelst? Kristenheden siger måske ja, men hvad siger Bibelen? — Gal. 6:16; Rom. 11:7; Åb. 7:3.

3. Hvem andre har håb om frelse, og hvad erklærer disse?

³ Umiddelbart derefter ser Johannes „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag“. Og se, de har i sandhed bevaret deres stilling, for de står „foran tronen og foran Lammet“. Hvem er de? De