Tusindårsrigets velsignelser
1. (a) Vil jorden være uden beboere efter slaget ved Harmagedon? Hvad siger Bibelen? (b) Hvem bliver de første som Kristus vil herske over i de tusind år?
ER ØDELÆGGELSEN af Babylon den Store og slaget ved Harmagedon ensbetydende med at menneskeslægten udryddes? Vil disse begivenheder efterlade jorden uden beboere? Vil ikke engang resten af Kristi trofaste menighed på 144.000 blive tilbage på jorden som et vidnesbyrd om den almægtige Guds beskyttelse af dem? Bibelen viser tydeligt at en rest af disse det himmelske riges arvinger vil blive bevaret gennem Harmagedonkrigen for at kunne udføre tjeneste på jorden før de forlader den og gennem en opstandelse opnår herlighed i himmelen. Også en „stor skare“ af indviede og døbte kristne vil overleve Harmagedon sammen med dem. De vil være de første jordiske undersåtter som Kristus skal herske over til gavn for menneskeheden. Hvad er et rige uden undersåtter? — Ordsp. 14:28.
2. Hvem udgør denne „store skare“, og hvad menes der med ordene i Åbenbaringen 7:14 om at de kommer „fra den store trængsel“?
2 Åbenbaringen viser at der vil være en jordisk skare som overlever Harmagedonkrigen og fængslingen af Satan i afgrunden. Åbenbaringen, kapitel syv, viser tydeligt at der er tale om en anden skare end de 144.000 åndelige israelitter, Jesu Kristi medkonger. Der er tale om en „stor skare“ mennesker af alle nationaliteter, og de anerkender at de er Guds og Kristi undersåtter. Åbenbaringen 7:14 siger at „det er dem, som kommer fra den store trængsel“. Det betyder ikke blot at de kommer frem og tager standpunkt for Gud og Kristus i tiden for „den store trængsel“ hvormed denne verdslige tingenes ordning ender. Det betyder også at de under Guds beskyttelse overlever denne trængsel og lever videre i den nye tingenes ordning der bagefter indføres på jorden. De tilbeder og tjener Gud i hans åndelige tempel og følger Lammet Jesus Kristus som deres hyrde, der leder dem til livgivende vande. — Åb. 7:9-17.
3. Hvordan antyder Jesus stærkt ifølge Mattæus 24:21, 22, 37-39 at nogle vil overleve slaget ved Harmagedon?
3 I sin profeti om verdens ende viste den „gode hyrde“, Jesus Kristus, at nogle vil overleve „den store trængsel“ idet han sagde: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’, og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ Og da Jesus tilføjede at som det var i Noas dage, således ville det være ved Menneskesønnens usynlige anden nærværelse, antydede han stærkt at nogle ville overleve den store trængsel, idet både Noa og hans familie på syv medlemmer overlevede den vandflod hvormed den ugudelige verden på hans tid blev tilintetgjort. (Matt. 24:21, 22, 37-39) Efter Vandfloden, da Noa og hans familie kom ud af arken på den rensede jord, fortalte Gud dem hvad de skulle gøre. (1 Mos. 9:1-17) De der overlever den store trængsel vil ikke i ringere grad have brug for nye og betimelige instruktioner.
4. Hvordan vil situationen være for de overlevende efter Harmagedon, og hvorfor er det på sin plads at Kristus træder til og begynder at herske over dem?
4 Visse fremtrædende personer som lever nu, vil ikke overleve ødelæggelsen af Babylon den Store og tilintetgørelsen af jordens konger, deres hære og dem der støtter dem i krigen ved Harmagedon. De religiøse herskere i den falske religions babyloniske verdensimperium og de politiske og militære ledere som fører krig mod Guds og Kristi himmelske rige, vil ikke overleve. (Åb. 17:14; 19:19-21) Efter Harmagedonslaget vil Satan, „denne verdens fyrste“ og „gud“, blive kastet i afgrunden og holdt fangen dér, afskåret fra enhver kontakt med menneskene. (Joh. 12:31; 14:30; 2 Kor. 4:4) I den situation vil det være på sin plads at Kristus træder til og opfylder det behov for en ny, retfærdig og fuldkommen regering som de overlevende på jorden da vil have.
5. Hvad siger Åbenbaringen 20:4-6 om denne tiltrængte regering?
5 Efter at have beskrevet hvordan Satan kastes i afgrunden og holdes fangen i tusind år, fortæller Åbenbaringen, kapitel tyve, os om denne tiltrængte regering, idet apostelen Johannes skriver: „Og jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Og jeg så deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds og for Guds ords skyld, og jeg så dem, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke havde taget dets mærke på deres pande og på deres hånd; de blev levende og blev konger med Kristus i tusinde år. (De andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende). Dette er den første opstandelse. Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år.“ — Åb. 20:4-6.
6. Af hvad art er denne „første opstandelse“, hvornår finder den sted, og hvorfor?
6 Den „første opstandelse“ der nævnes i disse vers hentyder ikke til en symbolsk opstandelse, en åndelig fødsel af de kristne i vanddåben, sådan som den romersk-katolske kirkefader Augustin siger i sin bog De Civitate Dei. (Se side 175, paragraf 14.) Der er her tale om den bogstavelige opstandelse af de salige eller lykkelige og hellige. Som Jesus sagde, finder den sted på „den yderste dag“, ved hans andet komme og usynlige nærværelse. Da er det at de døde hellige skal høre hans røst og opstå til liv og begynde at herske med Kristus i hans himmelske rige. (Joh. 5:28, 29) Det er ganske afgjort ikke før deres vanddåb at de er blevet halshugget fordi de har aflagt vidnesbyrd om Jesus og talt Guds ord. Det er afgjort ikke før deres vanddåb at de har bestået prøven og nægtet at tilbede „dyret“ og dets „billede“ og at tage dyrets eller dets billedes mærke på deres pande og deres hånd. Denne prøve blev de udsat for efter dåben.
7. (a) Hvorfor kaldes denne opstandelse den „første“? (b) Hvordan har de der får del i denne opstandelse vist sig værdige til den?
7 Den „første opstandelse“ kaldes sådan for at adskille den fra opstandelsen af „de andre døde“, om hvem det siges at de ikke blev levende „før de tusinde år var til ende“. Opstandelsen af de salige og hellige må derfor være „først“ med hensyn til tid og betydning, for „dem har den anden død ingen magt over“. Ved deres opstandelse fra de døde iklædes de udødelighed og uforkrænkelighed. Det er denne opstandelse apostelen Paulus beskriver i Første Korinterbrev, kapitel femten, versene femogtredive til fireoghalvtreds. Det er om den opstandelse apostelen Paulus siger: „Der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.“ For at opnå denne første og mest betydningsfulde opstandelse må disse hellige og salige have vist sig værdige til den, og det har de gjort ved at lide martyrdøden ved halshugning, ved at de har nægtet at tilbede „dyret“ og dets „billede“ og at tage dyrets eller billedets mærke på deres pande og deres hånd. De har måttet være trofaste indtil døden i kødet og har måttet aflægge vidnesbyrd om Jesus Kristus og tale Guds ord som det kommer til udtryk i Bibelen. — Åb. 2:10.
En himmelsk regering
8. Vil de herske i et jordisk Jerusalem, og hvor vil deres undersåtter være i de tusind år?
8 Da de bliver oprejst med åndelige legemer, er de i stand til at herske sammen med kongen Jesus Kristus i himmelen, usynlige for deres jordiske undersåtter. Jesus Kristus sidder ved sin himmelske Faders højre hånd, på hans trone. Om denne trone siger Jehova Gud: „Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel.“ (Es. 66:1; Ap. G. 7:48, 49; Sl. 110:1; Ap. G. 2:34-36; 1 Pet. 3:22) Hvor vil Jesus Kristus derfor være når han hersker som konge i de tusind år sammen med sine opstandne salige og hellige efterfølgere? I himmelen, der sammenlignes med en trone, og ikke på jorden, ikke i det jordiske Jerusalem, som i dag beherskes af de muhamedanske jordanere. De kristne er kommet til „Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem“. (Hebr. 12:22) Jorden vil være som en fodskammel for dem, og her på fodskammelen vil deres jordiske undersåtter leve i de tusind år.
9. Hvordan vil Riget være i religiøs henseende?
9 Det vil være et sandt kristent rige og ikke et rige som kristenhedens, der har undertrykt folk og uhæmmet udgydt menneskers blod, endog i religionens navn.
10, 11. (a) Hvem har usynligt hersket over menneskeheden i årtusinder, og gennem hvilket synligt redskab? (b) Hvilken tilbedelse af den politiske stat har fundet sted, hvad har man ikke opnået trods denne tilbedelse, og hvornår indføres disse ønskede tilstande?
10 I tusinder af år har menneskeheden lidt under det herredømme som den usynlige Satan Djævelen, „denne verdens fyrste“, har udøvet sammen med „ondskabens åndemagter i himmelrummet“. (Joh. 12:31; 14:30; Ef. 6:11, 12) Det synlige politiske system hvormed han har behersket menneskeheden, sammenlignes med et vilddyr. Dette symbolske dyrs „billede“ har været og er en anden politisk organisation der vender folk bort fra at tilbede og tjene Jehova Gud, og får dem til i stedet at tjene det politiske „dyr“.
11 Efter den første verdenskrig blev ’billedet’ opstillet i form af Folkenes Forbund, og efter den anden verdenskrig i form af Folkeforbundets arvtager, De forenede Nationer. Men selv om jordens folk nu tilbeder det politiske styre, „dyret“, gennem dets „billede“, De forenede Nationer, har jorden ikke erfaret verdensfred eller sikkerhed. Det viser sig således at være forgæves at folkene tilbeder den politiske stat. Først når Harmagedonkrigen har tilintetgjort „dyret“ og dets politiske „billede“ vil fred og sikkerhed blive indført, og denne tilstand vil vare i tusind år. Så vil Jesus Kristus som kongernes Konge og herrernes Herre bevise at han med rette bærer sin forudsagte titel, „Fredsfyrste“. — Es. 9:6, 7; Åb. 19:16-21.
12, 13. (a) Hvilken profeti om „de sidste dage“ er Fredsfyrstens efterfølgere ved at opfylde midt i denne militaristiske verden? (b) I hvilken messiansk profeti blev det i symbolske vendinger forudsagt at de ville lægge en fredelig kristen ånd for dagen i stedet for dyriskhed?
12 Allerede nu, før afslutningen på denne tingenes ordnings militaristiske system, der er behersket af en djævelsk magt, „denne verdens fyrste“, er indviede, døbte efterfølgere af ’Fredsfyrsten’ ved at opfylde profetien om „de sidste dage“, nemlig den profeti der lyder: „Fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord. Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ (Es. 2:2-4) Disse mennesker som før var delt og splittede, har allerede nu indbyrdes, i deres gudsstyrede menigheder rundt om på jorden, opdyrket den fredelige kristne ånd og lagt den for dagen over for hinanden, og de har aflagt dyriske egenskaber. Dette blev skildret i følgende messianske profeti:
13 „Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Es. 11:6-9.
14. (a) Hvilken tilstand vil råde blandt dem der overlever Harmagedon og Satans fængsling, og hvor længe vil den holde? (b) Hvilket arbejde vil gå forud for al anden menneskelig virksomhed, og hvad vil det resultere i?
14 Hvis en sådan ideal tilstand kan opnås blandt Kristi sande efterfølgere nu i disse krigsår ved verdens ende, hvor meget mere vil denne fredelige tilstand så ikke råde blandt dem der overlever, når fredsforstyrrerne er borte, når slaget ved Harmagedon har fjernet de jordiske herskere og deres hære, og når Satan og hans dæmoner er bundet i afgrunden! De der overlever slaget ved Harmagedon og uskadeliggørelsen af Satan, vil begynde en tilværelse i fuldstændig fred, og Kristi himmelske rige og hans herliggjorte menighed vil bevare denne fred på jorden i tusind år. Det vil blive en herlig tid, hvor menneskene vil få lejlighed til grundigere at undersøge Bibelen og se hvordan dens profetier er blevet opfyldt i alle detaljer. Undervisning og oplysning om den sande og levende Gud, Jehova, vil gå forud for al anden menneskelig virksomhed. Hele jorden vil bogstaveligt være fyldt med „[Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“.
15. (a) Hvordan understregede Jesus i sin bøn at en sådan undervisning er af livsvigtig betydning? (b) Hvem har egentlig pligt til at give en sådan undervisning, og hvem får denne opgave?
15 At en sådan undervisning er af livsvigtig betydning, fremgår af Jesu ord, der hvor han beder til sin himmelske Fader: „Du har givet ham myndighed over alt kød, så han kan give evigt liv til hele det antal, du har givet ham. Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:2, 3, NW) Arbejdet med at undervise Kristi undersåtter på jorden og give dem kundskab om den eneste sande Gud og hans foranstaltning til evig frelse gennem Jesus Kristus, er egentlig en præstegerning. Folkets undervisning i Guds lov var en del af de pligter som præsterne i Israel havde indtil Kristi første komme. Dette stemmer med at den herliggjorte Jesus Kristus ikke blot er konge men også præst, ja Guds ypperstepræst. Menighedens opstandne medlemmer vil i himmelen være hans underpræster. Derfor siges der også i profetien at „de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. (Åb. 20:6) Når Rigets jordiske undersåtter undervises af disse præster, vil det føre til evigt liv for dem på en paradisisk jord.
16. Hvilken præstegerning vil blive udført til fjernelse af synden, og hvilken tilstand vil det hjælpe de taknemmelige og lydige til at opnå?
16 Kristenhedens præster har stillet Guds ypperstepræst, Jesus Kristus, i et dårligt lys. De vil forsvinde fra jordens overflade når Babylon den Store ødelægges umiddelbart før Harmagedon. Derefter vil Kristi opstandne menighed i himmelen udføre en livreddende præstegerning sammen med ham. I de tusind år vil de anvende hans fuldkomne genløsningsoffers goder til gavn for menneskeheden. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6) De synder mennesker til den tid begår på grund af svaghed der kan spores tilbage til deres første jordiske fader, Adam, og som de angrer, vil blive tilgivet dem. Syndens forbandelse vil blive fjernet fra dem på grundlag af Kristi genløsningsoffers fortjeneste. Som demonstreret af Jesus da han helbredte mennesker mens han var her på jorden, vil tilgivelsen af synd medføre både fysisk og mental sundhed. Riget vil værne om de retfærdige forhold her på jorden og lede folket til at følge retfærdighedens principper. Og det præstelige arbejde der gøres, vil medføre både åndelig og fysisk helbredelse. Dette vil hjælpe taknemmelige og lydige til igen at opnå den menneskelige fuldkommenhed som Adam havde da han blev skabt i Edens paradisiske have. — Matt. 8:14-17; 9:1-12.
Hades og døden fjernes
17. Hvordan vil denne præstegerning få betydning for de mennesker der er døde, og hvad viser Åbenbaringen 20:5 angående „de andre døde“?
17 Denne præstelige tjeneste vil endog række så vidt at den bliver til gavn for de milliarder af mennesker der er døde. Jesus Kristus, Guds ypperstepræst, blev selv oprejst fra de døde for at kunne tjene som præst til gavn for alle dem han døde for. Hans menighed af underpræster er også blevet oprejst fra de døde i den „første opstandelse“ for at tjene sammen med Kristus i hans tusindårige præstegerning for menneskeheden. Deres opstandelse er en garanti for at resten af de døde der er i Hades eller Sheol vil blive oprejst til liv under Riget, i løbet af de tusind år. (Ap. G. 17:31; 1 Kor. 15:20-26) Dette forklarer hvorfor Åbenbaringen 20:5 siger at „de andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende“.
18, 19. (a) Hvilken tilstand vil de lydige undersåtter finde sig selv i ved udløbet af de tusind år? (b) Hvad vil Kristus gøre når menneskehedens tusindårige sabbat under hans rige udløber?
18 Til den tid vil både de som overlever Harmagedonslaget og som ikke behøver nogen opstandelse, og de som oprejses til liv på jorden, hvis de er lydige, være ført frem til fuldkomment liv som mennesker. Ingen fordømmelse til død på grund af ufuldkommenhed vil da hvile over dem mere. (Hebr. 7:22-27; 5:5-10) Det er med dette mål for øje at Åbenbaringen 20:11-14 beskriver opstandelsen af de døde fra Hades og havet. Denne opstandelse markerer begyndelsen til den præstegerning der skal udføres til gavn for dem der er døde og befinder sig i Hades og i havet.
19 Når Jesu Kristi tusindårige præstegerning er til ende, vil han overgive de fuldstændig helbredte, rensede og fuldkommengjorte undersåtter under Riget til Jehova Gud, der i sidste ende er alles dommer. (1 Kor. 15:24-28) Så er menneskehedens tusindårige sabbat under Guds rige ved Kristus forbi. Denne sabbat vil da have hidført en herlig hvile og udfrielse.
20. Hvorfor må alle disse fuldkommengjorte mennesket prøves, og hvorfor vil Satan Djævelen blive løsladt en kort tid?
20 Dog er det der følger umiddelbart efter, vigtigt for alle mennesker. Det er rigtigt at de da er fuldkomne og befinder sig på en paradisisk jord. Men retten til evigt liv er endnu ikke skænket hele menneskeheden, der nu står i fuldkommenhed og retfærdighed foran den højeste Dommer, Jehova Gud. Alle må nødvendigvis bevise at de er værdige til at modtage denne ret, ligesom de fuldkomne mennesker, Adam og Eva, i Edens paradis måtte bevise at de fortjente retten til evigt, fuldkomment liv som mennesker i et jordisk paradis. Ligesom Adam og Eva blev prøvet af Satan Djævelen, må alle deres jordiske efterkommere sættes på prøve ved den samme frister ved slutningen af de tusind år. Det er grunden til at Djævelen løslades fra afgrunden en kort tid efter tusindårsrigets afslutning.
21. Hvilket spørgsmål opstår nu angående Adams fuldkommengjorte efterkommere, og hvad svarer profetien?
21 På det tidspunkt vil alt det onde som Satan har øvet i de forløbne seks tusind år, være blevet fjernet eller afhjulpet. Men vil den løsladte Satan og hans dæmoner nu være i stand til at vende hele den fuldkommengjorte menneskehed bort fra Gud som den universelle suveræn, ligesom han forførte menneskehedens første forældre i Edens paradisiske have? Profetien svarer nej! Der vil være nogle som under denne endelige og afgørende prøve vil stå fast og være loyale mod Jehova Gud og Jesus Kristus. Disse vil ære og ophøje Gud. Han vil dømme dem værdige til evigt liv og skænke dem retten til livet ved at skrive deres navne i „livets bog“.
22. Hvad sker der med dem som ikke består prøven, og hvordan går det fristeren? Hvad bliver resultatet for både himmel og jord?
22 Andre vil ikke bestå prøven. De vil udgøre den skare som kaldes „Gog og Magog“, hvis tal ikke er forudsagt, og de vil blive tilintetgjort i den „anden død“, hvorfra der ingen opstandelse er. Så vil Satan Djævelen, som nu har tabt den lange strid med Gud, for evigt blive tilintetgjort sammen med sine dæmoner. (Åb. 20:7-10, 15; Matt. 25:41, 46) Til sidst vil hele himmelen og jorden være renset for al ondskab og alle ondskabens ødelæggende følger. I fuldkommen retfærdighed vil Jehova Gud, som da har sejret over alle sine fjender, herske over alle til evig tid!
23. Hvad må vi sige om den ordning Gud har truffet i forbindelse med Kristi tusindårsrige, og hvorfor bør vi udbrede den gode nyhed?
23 Når man ser hele dette billede for sig, hvor storslået og kærlig er da ikke Guds ordning med præstekongen Jesus Kristus og hans tusindårsrige! Udbred da den gode nyhed således at alle som elsker retfærdighed kan glæde sig til og forberede sig på tusindårsriget, for tiden er nær da det vil udfri og velsigne menneskeheden!