Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w59 15/9 s. 419-424
  • Hvordan fårenes behov stilles i nutiden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan fårenes behov stilles i nutiden
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Behovet for mad og drikke
  • Hvordan man yder fårene beskyttelse
  • Omsorg for de syge får
  • Får kan ikke klare sig uden hyrde
  • Hvordan man vogter Guds hjord
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Vogt fårene med kyndighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Kærlige hyrder og tillidsfulde får
    Vågn op! – 1988
  • Hvem kan trøste os?
    Lyt til den store Lærer
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
w59 15/9 s. 419-424

Hvordan fårenes behov stilles i nutiden

1. Hvordan bliver en hyrde dygtig, og hvilke spørgsmål bør hyrder stille sig selv?

JESUS sagde: „Giv mine små får næring.“ En god hyrde vil lede fårene til saftigt græs og rent vand. Videre sagde Guds lam med henblik på fårene, at han ville „lede dem til kilderne med livets vand“. (Åb. 7:17) Vil du, tilsynsmand, ivrigt gøre det samme, give fårene nærende føde og lede dem til livets vand? Var der ikke for år tilbage nogle som ledede dig der nu er hyrde, for at du frit kunne drikke af livets vand? Hvorfor så ikke drage omsorg for at andre får kan græsse på den samme græsgang og drikke af det samme vand hvormed du blev forsynet. Nøjagtig kundskab om sandheden og et grundigt kendskab til fårene er en forudsætning for at kunne blive en dygtig leder. Kender du din menighed godt? Og har du opøvet dens medlemmer til at lytte til den rette røst? Hør hvad Jesus sagde: „Fårene hører hans [hyrdens] røst; og han kalder sine får ved navn og fører dem ud.“ (Joh. 10:3) Jesus kendte alle sine får ved navn. Kender du hvert medlem af din menighed ved navn? Taler du med dem alle? Er du ivrig efter at træffe nye får og lære dem at kende når de kommer i rigssalen? Sådan var Jesus. Elsk de fremmede! Lær Jehovas får at kende ved at tage del i tjenesten sammen med dem, og ved at komme sammen med dem ved møderne i Guds menighed.

2. Hvordan får fårene føde? Men hvad må hyrderne alligevel gøre?

2 Får skal have føde; det er ikke nok at de bliver ledet. Men hvordan får de føde? „Den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid“ sørger i sandhed for rigelig føde. Jehovas synlige organisations styrende råd sørger for et væld af god mad til alle fårene, tilsynsmændene indbefattet. Opmuntrer I hyrder fårene til at spise denne mad, idet I leder dem hen til den efterhånden som den kommer fra Jehovas organisation? Hvor megen tid ofrer du på at bringe dem til møderne hvis de hyppigt er fraværende? Hjælper du de svage får så de kan komme hen at få maden? Hvor ofte tager du dem med ud i tjenesten på arbejdsmarken eller spørger om de vil med dig? Hvor megen tid bruger du til at besøge syge får eller til at arrangere at andre besøger dem? Det er god mad at gøre den guddommelige vilje i enhver henseende. Jesus udtrykte det således: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ — Joh. 4:34.

3, 4. (a) Hvor stor vægt lagde Jesus på åndelig føde? (b) Hvad sammenlignede apostelen Peter Guds ord med?

3 De materielle ting i verden er ikke de vigtigste. De vil kunne udsulte et menneske åndeligt. Det er den åndelige mad, Guds ord, der holder en i live. „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Den rigtige mad får man i virkeligheden kun når man er bekendt med og forstår hvad der er Guds vilje, og gør den. Enhver der vogter Guds får må nødvendigvis hente næring i Guds ord.

4 Jesus understregede hvad det var man skulle når man fandt nogle får: „Gør . . . disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) En discipel er en elev, og den der kommer ud fra mørket har meget at lære. Det er vanskeligt at lære eller at tilegne sig megen føde hvis man er omgivet af moralsk slethed eller befinder sig blandt brødre der huser misundelse eller er stridbare. Det er grunden til at Peter skrev: „Følgelig, aflæg al moralsk slethed og al svigefuldhed og hykleri og misundelse og enhver form for bagtalelse, og skab, ligesom nyfødte børn, en længsel efter den uforfalskede mælk der hører til ordet, for at I ved hjælp af det kan vokse til frelse, forudsat I har smagt at Herren er god.“ (1 Pet. 2:1-3, NW) Tilsynsmænd véd at „Herren er god“; de skulle derfor nære ønske om at se fårene „vokse til frelse“ ved at de tager til sig af den „uforfalskede mælk der hører til ordet“. Vis fårene hvor godt det er for dem at spise denne mad. Det tager tid ganske vist, men alle får, nyomvendte såvel som modne, hungrer og tørster efter retfærdighed. Alle må til stadighed spise, ellers vil de dø af sult. Hjælp dem sådan som hyrden skal, og sørg for at fårene får deres sult og tørst stillet. „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal blive mættet.“ (Matt. 5:6, NW) Tager du dig i egenskab af underhyrde af alle dine pligter?

Behovet for mad og drikke

5, 6. Er der overflod af mad og drikke nu, og skulle tilsynsmænd derfor være nærige?

5 Sæt ikke fårene på smalkost. Tilsynsmænd der nærer fårene med Guds ords sandhed behøver aldrig at være bekymrede for fårene. De vil vokse til modenhed, for „den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv“. (Joh. 4:14) Lad hele tiden det vand springe frem. Sørg for at fårene bliver ved med at drikke af det vand som giver evigt liv. Jehova tilvejebringer desuden hver måned god frugt på „livets træer der giver tolv frugtafgrøder, idet de hver måned bærer frugt“. (Åb. 22:2, NW) En tilsynsmand der er besjælet af den rette ånd vil sørge for at hjælpe Guds får til at få alt hvad de behøver for at tjene Jehova Gud i al evighed.

6 Alle i den nye verdens samfund, menighedsforkyndere såvel som hyrder, „vedbliver at sige: ’Kom!’“ „Og lad enhver der hører sige: ’Kom!’ Og lad enhver der tørster komme; lad enhver der ønsker det, frit tage livets vand.“ (Åb. 22:17, NW) Med en sådan overflod kan tilsynsmænd sandelig ikke være nærige. De har, sammen med Guds får, fået det for intet, og de ønsker at give det for intet. De forstår sandheden i det vismanden siger: „Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.“ (Ordsp. 4:20, 22) Tænk over dette! At vi giver de andre får den rette mad og det rette at drikke, nemlig Guds ords sandhed, betyder liv for dem. Det betyder helse for deres kød. Hyrder, sørg for at fårene aldrig kommer til at sulte eller tørste!

7. Hvilket råd i Moseloven kan anvendes blandt Guds får i dag?

7 Gode får må bibringes en forståelse af at de har et åndeligt behov der må stilles. Det kan hyrderne hjælpe dem med. Unge får i en hjord er akkurat som små børn der trænger til deres forældre. Unge får må nødvendigvis trænge til Jehova Gud, deres Fader, og til Jehovas synlige organisation, der er som en moder for dem. Fårene vil komme til at lære dem begge bedre at kende efterhånden som de lytter til Guds ord; som der står skrevet: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ (5 Mos. 6:6, 7) Gør vi dette for alle de „spæde“ der kommer ind i Jehovas organisation? Hvis disse nye får den rette oplæring i Guds ord vil de aldrig falde fra, men de vil holde sig vågne og forblive lykkelige og tilfredse i deres nyfundne tjeneste for Jehova.

Hvordan man yder fårene beskyttelse

8. Hvad vil det sige at vogte, og hvorfor må en hyrde altid være årvågen under udførelsen af sin hyrdegerning nu i endens tid?

8 At vogte vil sige omhyggeligt at våge over eller tage sig af, forsvare og beskytte fårene. En hyrde må lægge uangribelighed for dagen hvis han skal kunne gøre dette. Han må rette sin opmærksomhed mod hvert enkelt får han har i sin varetægt, og han må beskytte alle fårene imod enhver fare. David påtog sig det ansvar at være hyrde, og om ham står der skrevet: „Han begyndte at vogte dem efter sit hjertes uangribelighed.“ (Sl. 78:72, NW) For at alle disciplene kunne tage ved lære deraf sagde Jesus til Peter: „Vær hyrde for mine små får.“ (Joh. 21:16, NW) Senere sagde Peter til tilsynsmænd: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt.“ (1 Pet. 5:2, NW) Paulus udtalte sig også meget afgjort: „Giv agt på jer selv [I tilsynsmænd] og hele den hjord i hvilken den hellige ånd har udvalgt jer som tilsynsmænd, til at vogte Guds menighed.“ (Ap. G. 20:28, NW) Det er derfor hævet over enhver tvivl at de mænd der er hyrder har ansvaret for omhyggeligt at våge over fårene, tage sig af dem og beskytte dem. For hyrden er det ikke blot et spørgsmål om at lede dem og give dem føde; han må også værge dem. Der er så meget en hyrde må værge sine får imod. Lyt til hyrden Judas: „Jeg [fandt] det nødvendigt at skrive til jer og formane jer at I skal kæmpe en hård kamp for den tro som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Min bevæggrund er at der har indsneget sig visse mennesker, som for længe siden af Skrifterne er blevet udpeget til den nedenfor beskrevne dom, ugudelige mennesker der benytter vor Guds ufortjente godhed som en undskyldning for løsagtig adfærd og viser sig falske over for vor eneste ejer og herre, Jesus Kristus.“ — Jud. 3, 4, NW.

9. Hvad kan der overgå en tilsynsmand der bliver stolt og hovmodig, og hvorfor burde noget sådant undgås?

9 Tilsynsmænd må passe på at sådanne ugudelige mennesker ikke sniger sig ind i organisationen. Det kan ske at selv en tilsynsmand bliver hovmodig og stolt og tænker at han kan slippe godt fra en adfærd som den der beskrives af Judas. I stedet for at beskytte fårene, hvad han i sin høje stilling som hyrde burde gøre, udnytter han dem og driver det så vidt at han ødelægger dem ved sin umoralske opførsel. Ligegyldigt på hvilken post en tilsynsmand er sat i Guds menighed, om han er afdelingstjener, sektionstjener, zonetjener, menighedstjener eller assisterende tjener, bør han ikke et øjeblik tænke at han i ly af sin stilling kan handle umoralsk. For en sådan skjult adfærd har Gud allerede indstillet ham til dom, og dommen lyder på tilintetgørelse. Hvis en sådan person, uanset hvem han er, skulle snige sig ind i menigheden, sørg da for at han bliver udstødt, og hav intet samkvem med ham. Guds får ønsker ikke et sådant menneske i menigheden, for de ønsker en ren organisation der priser og ærer Jehova Gud. De giver agt på Paulus’ ord: „I . . . skal [ikke] have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller æreskænder eller dranker.“ — 1 Kor. 5:11.

10, 11. (a) Hvilket ubehageligt hverv har en tilsynsmand somme tider? Men hvorfor kan han alligevel ikke ignorere vanskeligheder? (b) Hvor befinder Guds får sig, og hvordan passer Jesu ord i Mattæus 10:16, 17 derfor på dem?

10 Når tilsynsmænd varetager fårenes interesser vil de yde fårene den nødvendige beskyttelse. Det er ikke behageligt at blive blandet ind i vanskeligheder, eller at opdage sådanne, eller at skulle rode op i dem fordi man ved de er der. Men når der findes vanskeligheder iblandt hjorden og hyrden ikke finder frem til deres rod og rykker den op, mister han måske hele sin hjord. „Lykkelig er den som holder sig vågen og bevarer sin yderklædning.“ (Åb. 16:15, NW) Han kan endda selv miste livet fordi han har været en ligegyldig hyrde der har sovet på sin post.

11 Hvor befinder fårene sig? Lige midt i denne gamle verden. De er endnu ikke i den nye verden, men de er i den nye verdens samfund. Det er imidlertid endnu ikke den nye retfærdsverden. Jesus sagde at han var i denne gamle onde verden, men han var sandelig ikke en del af den. Jehovas vidner er i den samme stilling. De befinder sig i en gammel verden som tjenere, men de er ikke en del af den. Af den grund sagde Jesus: „Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer! Vogt jer for menneskene.“ — Matt. 10:16, 17.

Omsorg for de syge får

12. Hvad vil en lysvågen hyrde gøre ved syge får, og hvorfor er dette nødvendigt?

12 Tilsynsmænd skal ikke nødvendigvis vente til der foreligger en åbenlys overtrædelse før de taler med et menneske, indkalder det til et møde med menighedens udvalg og sætter det på prøve, eller før de udstøder det. Hvis tilsynsmanden er en lysvågen hyrde vil han opdage eventuelle syge får, og han vil prøve at vise dem kærlig omsorg eller give dem sådanne irettesættelser som de trænger til for at kunne genvinde et godt mentalt, moralsk og åndeligt helbred, og han må gøre det før de bliver så syge at intet vil kunne hjælpe dem, eller før de kun bliver dødens bytte. Jakob skrev: „Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham.“ (Jak. 5:14, 15) Til tider har disse syge får ikke en så tilstrækkelig sund dømmekraft at de anmoder de ældre mænd, menighedens hyrder, om at komme og bede over dem. Hvad skal tilsynsmanden så gøre?

13. (a) Nævn nogle årsager til sygdom blandt Guds får. (b) Hvorfor er broderkærlighed af så stor betydning?

13 Hyrden skulle gå til den syge. En god hyrde ved hvem der bliver borte fra menigheden. Fremfor at vente til fåret tilkalder hyrden, skulle hyrden da ikke hellere besøge fåret? Hyrden burde vise den syge den venlighed at aflægge et besøg hos ham. Måske mangler han åndelig føde. Han kan være kommet i vanskeligheder og behøver vejledning, eller nogen kan have fornærmet ham. Hvad der end er i vejen har han brug for en hyrdes hjælp. Tænk på hvilken glæde der vil blive en tilsynsmand til del dersom han hjælper et af disse syge får til at forblive i organisationen og til under hyrdens ledelse at genvinde sundheden, alt sammen på grund af hyrdens kærlighed. Johannes skrev: „I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet, thi vi elsker brødrene.“ (1 Joh. 3:13, 14) Johannes vidste hvad virkelig kærlighed betød. Jesus viste det såvel i sin livsførelse som ved sin død. Brødrene i Jehovas organisation kan på mange måder vise den samme kærlighed. Ved at stå sammen under forfølgelser, ja, men de kan stå endnu mere sammen ved at vise hinanden en usvigelig kærlighed under alle vanskeligheder. Det er ikke altid denne kærlighed påskønnes af den den rettes imod, men giveren må alligevel vise den.

14, 15. (a) Hvilket råd, givet af Paulus, er det passende for tilsynsmænd at følge? (b) Hvor mange af de får en hyrde har fået betroet i sin varetægt må han sørge for?

14 En hyrde må derfor hjælpe menigheden til at følge apostelens råd. „Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som idet hele al ondskab!“ sagde Paulus til menigheden i Efesus. „Vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.“ (Ef. 4:31, 32) Tilsynsmænd, husk det er jer Gud har udvalgt til at sørge for alle fårene, og ikke alene dem der er raske, ikke alene dem der går med jer ud i tjenesten, ikke alene dem der kommer til møder, men alle dem der har indviet sig til at gøre Jehovas vilje. Den hellige ånd har udvalgt jer til at vogte Guds hjord.

15 I ved at Jehova Gud lader det regne både over retfærdige og uretfærdige. Solen skinner lige så vel på de onde som på de gode. Jehova står altid som den ydende. Til stadighed udøser han sin ufortjente godhed. Kristus Jesus gav villigt sit liv, både for de retfærdige og for de uretfærdige. Derfor tilsynsmænd, fårenes hyrder, hvor langt vil I strække jer for at lede, nære og vogte fårene? Jesus sagde med ganske enkle ord: „Dette byder jeg jer, at I skal elske hverandre.“ — Joh. 15:17.

16. Eftersom den store Hyrde sørger for alle fårene, hvad kan disse da sige med David?

16 Den store Hyrde i himmelen sørger for sine får på jorden hvad enten de hører til den lille skare eller de andre får. Udnævnte jordiske tilsynsmænd skulle flittigt gøre det samme under alle omstændigheder, for Gud er også med dem mens de bærer deres større ansvar. Ligesom alle de andre får siger også tilsynsmændene: „HERREN [Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i [Jehovas] hus skal jeg bo gennem lange tider.“ — Sl. 23:1, 4-6.

Får kan ikke klare sig uden hyrde

17, 18. (a) Hvordan kan en hyrde sørge for at fårene bliver inden for folden? (b) Hvorfor var Jesus så dygtig en fårehyrde, og er der behov for flere hyrder nu?

17 Underhyrder, I skal efterligne den store Hyrde! Fårene har hårdt brug for jer. De forventer at I hjælper dem. Gud har udnævnt jer med det for øje. „Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.“ (Gal. 6:2) Gud har vist synderen og den utaknemmelige godhed. Kan en hyrde ikke kyndigt gøre det samme, idet han altid viser godhed mod dem der er i hans varetægt? En god hyrde vil sørge for at fårene bliver inden for folden. Han må ikke ignorere sit arbejde som en vogtende hyrde og lade fårene forvilde sig uden for hjorden. Hvis nogen gør det, vil han søge efter dem og bringe dem tilbage i sikkerhed.

18 Jesus opbyggede en organisation, og han holdt fårene sammen deri. Hans Fader gav ham disse får, det erkendte han selv: „Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem, som du har givet mig; thi de er dine.“ (Joh. 17:9) Han vågede over dem i enhver henseende. Han vidste de tilhørte hans Fader, men han var deres hyrde. Han var af sin Fader blevet udtaget til at være hyrde og skulle lede fårene frem til frelse; det er derfor han yderligere siger i sin bøn: „Medens jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit navn, det, som du har givet mig; jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, uden fortabelsens søn, for at skriften skulle gå i opfyldelse.“ (Joh. 17:12) Jesus holdt fårene samlet for at de kunne bevare livet. På Jesu tid var menigheden kun lille. Men hvor hjorden voksede under hyrder som Peter, Paulus og andre! Nu i disse sidste dage står den store skare som ingen kan tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål, som Guds menighed foran tronen og foran Lammet. (Åb. 7:9-15) Der er nu brug for mange flere underhyrder. Ved sidste års udgang var der 17.878 menigheder. Men når tres til halvfjerds tusind nye får årligt kommer ind i Jehovas organisation er der sandelig behov for mange flere hyrder der kan påtage sig ansvaret som tilsynsmænd. Vær glad for dit velsignede privilegium, og måtte mange flere række efter denne gerning af rette slags!

19, 20. Hvilke spørgsmål opstår i betragtning af at der vil blive brug for flere hyrder, og hvad må alle får blive ved med at anerkende?

19 Ja, der vil blive brug for flere sektionstjenere, flere zonetjenere, flere menighedstjenere, og flere assisterende tjenere. Efterhånden som denne store skare vokser, vil der blive udnævnt flere hyrder til at tage vare på Guds hjord. Det vil blive nødvendigt at flere påtager sig hvervet som hyrde. Bliver du en af dem? Når den dag kommer da det bliver din opgave at sørge for en del af Guds store hjord, vil du så villigt og ivrigt påtage dig dette ansvar og være et godt eksempel for hjorden?

20 Efterhånden som nye hyrder udnævnes til disse ansvarsfulde stillinger må de mere end 800.000 får blive ved med at anerkende den organisation som Jehova Gud ved sin søn, Kristus Jesus, har oprettet med tanke på fårenes beskyttelse. Får ser hen til at deres hyrde skal lede dem til grønne græsgange.

21. Hvordan skulle menighedens medlemmer være indstillet over for tilsynsmændene?

21 Ligeså må menighedens medlemmer respektere disse udnævnte tilsynsmænd, uanset hvem de måtte være. Underhyrden Paulus sagde: „Lyd jeres vejledere og ret jer efter dem; thi de våger over jeres sjæle som de, der engang skal gøre regnskab; sørg for, at de kan gøre det med glæde og ikke sukkende, thi det ville ikke være godt for jer.“ — Hebr. 13:17.

22. Hvad bør tilsynsmænd bede om?

22 Og I tilsynsmænd, bed til stadighed om at Jehova vor Gud må åbne jeres hjerter og sind så I kan forstå hvad der er Guds vilje. „Afvis tåbelige og spidsfindige indsigelser, for du ved jo de skaber ufred. Men en Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, egnet til at undervise, og må lægge bånd på sig selv når han lider ondt, og med mildhed undervise dem der ikke er gunstigt stemt, da Gud måske kan lade dem angre, hvilket vil føre til nøjagtig kundskab om sandheden, og de igen må komme til deres fulde fornuft og ud af Djævelens snare, idet de ser at de er blevet fanget levende af ham så de gør hans vilje.“ — 2 Tim. 2:23-26, NW.

23. Hvordan sørger en hyrde for sig selv, og i hvis kærlighed bevarer han fårene?

23 En god hyrde sørger ikke alene for fårene, han sørger også for sig selv. En hyrde spiser. Han må have forfriskende vand. Han hviler sig. En dygtig hyrde holder sig åndeligt, fysisk og moralsk sund, så han virkelig kan lede og føre alle de får der er blevet ham tildelt i menigheden. Han værdsætter Judas’ råd, der gælder både får og hyrder: „Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden, bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ (Jud. 20, 21) Hyrder, tag vare på Guds får, bevar jer selv i Guds kærlighed, og vær virksomme i Jehovas voksende organisation. Med en dygtigt udført hyrdegerning følger lykke og glæde og en kærlighed der overgår al forstand. Det er en kærlighed som den Jesus, den rette Hyrde, nærede. Han sagde: „Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.“ (Joh. 15:13) Det er en sådan kærlighed der loyalt vogter og værner Guds får og fører hjorden ind til evigt liv i Guds retfærdige nye verden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del