-
Babylon lægger den religiøse grundvold til et verdensbedragVagttårnet – 1964 | 15. september
-
-
over dem. Når sjælen ankom til de dødes rige blev den stillet for de dødes dommere, Annunaki, men kun lidt er overleveret om hvordan denne dom gik for sig. Tanken om at de døde atter kunne vende tilbage til livet synes til tider at have eksisteret, for i denne underverden fandtes livets vand, som blev taget i brug da guden Tammuz vendte tilbage til jorden [i form af vegetationen]. Ved graven anbragte babylonierne ofte ting som de døde kunne få brug for i deres fremtidige tilværelse. . . . Der synes i den fremtidige verden at have fundet en inddeling af de døde sted efter rang. De der var faldet på slagmarken ser ud til at være blevet særligt begunstiget. De fik frisk vand at drikke, mens de der ingen efterkommere havde som satte ofre hen til dem ved deres grave, måtte lide nød og afsavn. . . . Babylonierne lærte at skønt mennesket var af guddommelig oprindelse, fik det ikke del i udødelighed [det vil sige legemlig udødelighed], der var forbeholdt guderne. — The International Standard Bible Encyclopaedia, bind 1, side 373.
Denne lære, der ligesom astrologien, frygten for dæmoner og læren om en treenig guddom har sin oprindelse i Babylon og derfra er blevet spredt til hele jorden, har ført til de ubibelske forestillinger om et brændende helvede, skærsilden, reinkarnation, sjælevandring og spiritisme, der har gennemsyret alle nationer og forgiftet så godt som alle mennesker åndeligt, med døden til følge. Hvis den religion De tilhører indeholder nogen af disse lærdomme kan De være sikker på at den er smittet med babylonisk religion og udgør en af de falske religiøse fæstninger der stammer fra det oprørske Babylon.
Dette er kun nogle få af de bedrageriske lærdomme som har deres rod i det gamle dæmonbeherskede Babylon, der af den usynlige bedrager, Satan Djævelen, blev brugt som grundvold for et religiøst verdensbedrag. Babylon led et nederlag da Jehova Gud forvirrede tårnbyggernes tungemål, men gik ikke til grunde dengang. Senere overgik herredømmet i Babylon fra hamitiske til semitiske herskere, men det ændrede intet ved Guds dom over byen. Byen gik til grunde som forudsagt, og til sidst vidste man end ikke hvor den havde ligget. Men hvad er det store Babylon som Bibelen har forudsagt skal omstyrtes og aldrig findes mere? Det vil en yderligere undersøgelse af Bibelen klargøre.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1964 | 15. september
-
-
Spørgsmål fra læserne
● I Åbenbaringen 12:3, 4 siges der at dragens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk. Hvem er disse stjerner, og er det bogstaveligt en tredjedel af dem? — C. S., De forenede Stater.
De nævnte skriftsteder lyder således: „Se, der var en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Og dens hale fejede [fejer, NW] en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden.“ I Bibelen kaldes åndeskabninger undertiden for stjerner, således i Jobs bog 38:7: „Mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde.“ Benævnelsen stjerner passer udmærket på dem, for de bebor de åndelige himle, ligesom de bogstavelige stjerner har deres plads i de bogstavelige himle.
Stjernerne i Åbenbaringen 12:4 synes at være åndeskabninger der blev dæmoner som følge af deres frafald fra Gud, hvilket forårsagedes af den store drage, Satan. At han drager dem til sig og får dem til at gøre oprør skildres billedligt ved at dragen fejer stjernerne ned med sin hale, ligesom en stor slange vikler både sin krop og hale om sit bytte. At det snarere er deres oprør og frafald fra Gud der er tale om end deres nedstyrtning efter kampen i himmelen, fremgår af at det er dragen, Satan, der kaster dem ned på jorden, hvorimod det er Mikael og hans engle, altså Jesus Kristus og hans himmelske hærskarer, der nedstyrter Satan og hans dæmoner, som beskrevet i Åbenbaringen 12:9.
Udtrykket „en tredjedel af himmelens stjerner“ betyder ikke at en bogstavelig tredjedel af alle de hellige engle har sluttet sig til Satan, dragen, i tidens løb. Det synes snarere at være et symbolsk udtryk for at der er tale om et betydeligt antal, der dog er mindre end halvdelen og derfor afgjort et mindretal. I Åbenbaringens bog bruges udtrykket „en tredjedel“ gentagne gange, for eksempel i forbindelse med jorden, træerne, havet, de levende skabninger i havet og skibene, floderne, vandene, solen,
-