Det skarlagenrøde dyr

DET fjerde og sidste dyr apostelen Johannes iagttog i sit apokalyptiske syn er også det som optræder sidst i opfyldelsen i vore dage. Johannes skrev om dette dyr: „Der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, . . . de skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere og dog skal komme. . . . De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på. De er også syv konger. De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ — Åb. 17:3, 8-11.

Læg mærke til lighedspunkterne mellem de tre af disse dyr, den ildrøde drage (Satan Djævelen), dyret som steg op af havet (Satans synlige organisation) og det skarlagenrøde dyr. Alle tre har syv hoveder og ti horn. Hos hvert af dem er de ti horn et billede på fuldstændig magt. Dragens syv hoveder skildrer at Satan har behersket de syv verdensmagter gennem sine dæmonfyrster. De syv hoveder på dyret som steg op af havet er et symbol på selve de syv verdensmagter, og på det skarlagenrøde dyr optræder de syv verdensmagter som syv hoveder der tilhører en organisation af ny dato, en nydannelse. Dette skarlagenrøde dyr kan ikke være blot en af de syv verdensmagter, for der siges ligeud at dyret er „af de syv“ og også at det selv er „den ottende“ verdensmagt. Dyret må derfor i en eller anden form rumme dem alle. Dette dyr kan ikke andet end fremstille den nyskabelse der først kendtes under navnet Folkeforbundet og som nu hedder De forenede Nationer. Er det ikke en organisation som omspænder hele verden, sådan som Satans synlige organisation gør det? Er ikke alle de dele som er tilbage af de syv verdensmagter indlemmet i denne verdensorganisation, og udgør den i realiteten ikke en ottende verdensmagt? Dette dyrs ti horn står som udtryk for alle jordens konger eller herskere.

Hvor de profetiske ord er rammende når de siger at dette skarlagenrøde dyr „har været, men ikke er mere og dog skal komme“. Det har været til i skikkelse af Folkeforbundet, der begyndte at fungere den 10. januar 1920. Men under den anden verdenskrig fra 1939 til 1945 kunne man om dette „dyr“ praktisk talt sige at det ’ikke var mere’, eftersom det var glemt af verdens nationer, skønt disse ikke formelt opløste det førend De forenede Nationer var blevet dannet.a Med De forenede Nationers tilblivelse trådte dette skarlagenrøde dyr atter frem på skuepladsen. Og i de forløbne sytten år har verden stirret undrende og beundrende på denne ottende verdensmagt, De forenede Nationer.

Hvad så med de syv konger om hvilke Johannes i sin tid skrev at „fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid“? Her er det igen de syv verdensmagter der forekommer i Bibelens historie og profetier og som symbolsk fremstilles ved dragen og ved dyret som steg op af havet. Dengang Johannes levede var fem af disse magter allerede faldet, nemlig Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien og Grækenland. Den sjette i rækken, det hedenske romerrige, var på den tid ved magten og det fortsatte sin eksistens i Det hellige romerske Rige. Endnu en konge skulle fremstå, nemlig den anglo-amerikanske verdensmagt, det tohornede dyr. At denne konge kun skal blive en kort tid tilkendegiver at disse verdensmagters frist er ved at udrinde.

Det skarlagenrøde dyr optræder i endnu en skikkelse i Åbenbaringens bog, hvilket ikke skulle overraske nogen, eftersom forskellige personer eller grupper af mennesker i Bibelens profetier til tider kan fremstilles i flere skikkelser som alle er særdeles passende og træffende, men som hver især blot skildrer forskellige sider af den samme person, organisation, nation eller politiske blok. Vi har således iagttaget at den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske, er blevet fremstillet under billede af det syvende hoved på dyret som steg op af havet, under billede af dyret med de to horn ligesom et lam der dog talte som en drage, og den blev også kaldt den falske profet på grund af sin propagandavirksomhed. På lignende måde forholder det sig med det skarlagenrøde dyr. Det kaldes den ottende verdensmagt, og i Åbenbaringen 13:14, 15 benævnes det „dyrets billede“, det vil sige billedet af det dyr som steg op af havet: „Og det [tohornede dyr] forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede.“

Ifølge denne profeti var det dyret med de to horn, altså Storbritannien og De forenede Stater, der opfordrede dem som bor på jorden til at lave et billede af dyret, Folkeforbundet. Er det hvad de historiske kendsgerninger bekræfter? Det gør de rigtignok, for The Encyclopædia Britannica (bind 20, side 846 i 1959-udgaven) fortæller følgende i en biografi over Jan Christiaan Smuts, den sydafrikanske statsmand: „Efter våbenstilstanden [1918] skrev Smuts sit memorandum om et folkeforbund, The League of Nations: A Practical Suggestion (1918), der støttedes af både præsident Wilson og mr. Lloyd George og som i al væsentlighed blev Folkeforbundspagten.“ De to nævnte mænd var dengang overhovederne for De forenede Stater og Storbritannien. Selv om De forenede Stater aldrig officielt sluttede sig til Folkeforbundet, gjorde deres overhoved sine bedste bestræbelser for at opfordre verden til at lave dette billede af dyret. Som årene gik smuttede De forenede Stater faktisk ind ad bagdøren til Forbundet idet de stillede sig bag de pagter og traktater som vedtoges af Forbundets medlemmer. Vidnesbyrdene taler endnu stærkere om at overhovederne for de to nationer, denne dobbeltverdensmagt, Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt, var de førende kræfter som formåede jordens folk til at bringe det skarlagenrøde dyr op af uvirksomhedens afgrund — ned i hvilken den anden verdenskrig havde styrtet det — i skikkelse af De forenede Nationer.

Hvad skal der så forstås ved den skarlagenklædte kvinde der rider på det skarlagenrøde dyr? Fra Første Mosebog 3:15 til Åbenbaringen 22:17 anvender Skriften en kvinde som symbol på en organisation, og i særdeleshed en religiøs organisation. For eksempel beskrives det utro Jerusalem som en skøge og den trofaste kristne menighed som en ren jomfru. (Es. 1:21; 2 Kor. 11:2) Denne kvinde vil derfor glimrende betegne falsk religion og, især, den frafaldne kristenhed. Denne bekender at være trolovet med Jesus Kristus, som den imidlertid har sveget ved sine intime forbindelser med denne verdens regeringer, som den har gjort fælles sag med i stedet for at vente på Kristi rige. På denne kvinde møntes de fordømmende ord: „Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.“ Det er værd at lægge mærke til at det er kongernes Konge, Jesus Kristus, selv der eksekverer dommen over de forskellige dyr, mens det er det skarlagenrøde dyrs ti horn, eller herskere, som tilintetgør dette falske religiøse system, hvilket man har et varsel om i den åbne opposition som alt hvad der har med religion at gøre møder fra kommunistisk side. — Åb. 17:5.

I dette korte rids af de symbolske dyr i Åbenbaringens bog har det ikke været muligt at komme ind på alle enkeltheder. En undersøgelse vil imidlertid vise at de harmonerer med det foregående, således som det er blevet påvist i anden litteratur Vagttårnets selskab har udgivet.

Jehova Gud har i sandhed ladet lyset skinne på de profetier han var ophav til i ældgammel tid, og han har indfriet sit løfte om at hans tjeneres sti skal være som strålende lys der vokser i glans. Dette giver alle Guds tjenere den stærkeste forvisning om at Gud til hver en tid behersker situationen i verden og at Bibelen er Guds inspirerede ord. Det burde styrke dem i deres håb om at retfærdigheden til sidst vil sejre, og også tilskynde dem til „en ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader“, og til at „bevare sig selv uplettet af verden“. — Jak. 1:27.

[Fodnote]