på Pinsedagen. (Joh. 8:31-36; Ap. G. 2:41, 47) Her i „de sidste dage“ har han vist den samme kærlighed ved at udfri de åndelige israelitter fra fangenskabet i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Han har gradvis gengivet dem de sandheder og den praksis den første kristne menighed havde, og har givet dem fremgang ved at udfri andre fra religiøs trældom. Der har således været en tredobbelt opfyldelse af Bibelens profetier om udfrielsen af Jehovas folk fra Babylon.

Apostelen Peter bekræfter at denne profeti har mere end én opfyldelse, idet han anvender Esajas 65:17 på fremtiden og forbinder den med Kristi styre. Til sin tids åndelige Israel skrev han: „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Og i Åbenbaringens bog, der blev skrevet til det åndelige Israel omkring år 96, forekommer der et profetisk syn af „en ny himmel og en ny jord“ som er til gavn og velsignelse for menneskeheden i Guds nye orden under Kristi riges styre. — Åb. 21:1-4.

Med andre ord: Hvis vi har svært ved at forstå forklaringen af en profeti i en af Vagttårnets publikationer, skal vi blot tænke dybere over den. Vi bør overveje om der kan være mere end én opfyldelse. Når vi læser hvordan Gud har opfyldt en profeti for sit folk i fortiden, vil det ofte styrke vor tro. Da får vi en endnu stærkere forvisning om at han kan og vil udvirke den større opfyldelse for sit folk i vor tid.

Og hvis vi undrer os over anvendelsen af et skriftsted, lad os da betragte skriftstedets sammenhæng, og lad os spørge: ’Er det blot princippet der er benyttet her? Er der tale om en anvendelse der strækker sig ud over skriftstedets umiddelbare sammenhæng?’

Men hvad så med de ændringer der nu og da forekommer i forståelsen? Dette spørgsmål bliver behandlet i den næste artikel.

Gud reviderer sit folks tankegang

JEHOVA er ufejlbarlig, og han er den store Lærer og Fører for sit folk. (Sl. 143:10) De er derimod fejlbarlige, og de forstår på intet tidspunkt alle ting. Han leder dem fremad lidt efter lidt sådan at sandheden stadig bliver klarere for dem og de genspejler hans herlighed i større mål og forvandles mere og mere til hans billede. (2 Kor. 3:18) De lærer ham mere indgående at kende. Deres behov dækkes fuldt ud, idet de får alt hvad de behøver for deres åndelige velfærd. (Fil. 4:19) Denne fremadskridende proces medfører at deres tankegang nu og da ændres eller revideres.

Nogle gør imidlertid indsigelse imod at visse synspunkter forandres, at der foretages ændringer i forståelsen af visse skriftsteder eller fremgangsmåder. For eksempel har Jehovas vidner siden 1940rne nægtet at give blod eller modtage blodtransfusion, hvorimod de ikke tidligere havde dette standpunkt. Siden 1962 har de forstået at „de højere myndigheder“ i Romerbrevet 13:1 (NW) er denne verdens herskere, hvorimod de før, ja lige siden 1929, havde et andet syn på dette. Der kunne nævnes flere eksempler. Viser dette at Jehovas vidner ikke har sandheden? Kaster det tvivl over de grundlæggende principper i deres lære?

På ingen måde. Jehovas vidner gør ikke krav på at være ufejlbarlige. De bliver oplært af Gud. (Es. 54:13) De vil aldrig komme til at vide alt, men de vil stadig lære af Guds uudtømmelige visdom efterhånden som de vandrer i hans sandhed.

Den første menigheds eksempel

Da Jesus var på jorden sagde han til sine disciple: „Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.“ (Joh. 16:12) Hvis han havde fortalt dem det hele på én gang, ville det fuldstændig have overvældet dem. Det ville have været umuligt for dem at fatte det hele og rette deres tilværelse ind efter det. Derfor underviste han dem lidt efter lidt.

Lad os kort gennemgå den første menigheds historie som vi finder den nedskrevet i Apostlenes Gerninger. Da Jesus var sammen med