eller drak jeg, men jeg bad uophørligt Jehova om at hjælpe mig så jeg kunne forblive tavs for brødrenes skyld. Da jeg endnu en gang blev ført for Gestapo tænkte jeg på Daniel i løvekulen. Gestapo-folkenes banden røbede det jeg så inderligt ønskede at høre: brødrene var undsluppet politiets fangstnet! Min glæde var ubeskrivelig.

I juli fik jeg meddelelse om at min hustru var blevet arresteret. Vor søn ville blive opdraget af nazister. Mange andre af vidnernes børn var med magt blevet taget fra forældrene og anbragt i nazihjem. De fleste af disse børn blev styrket ved denne prøve. En pige på tretten år skrev til sine forældre: „Jeg tænker altid på trofaste mænd som Job, Daniel og andre; jeg tager dem til eksempel, og jeg ville hellere dø end opgive min trofasthed mod Gud.“ Trods stærkt pres nægtede disse børn at tilslutte sig Hitlerjugend. Deres kristne opførsel bevirkede undertiden at naziforældre foretrak dem for deres egne børn.

Fra fængselslejre til Sachsenhausen

I Emsland mosedistrikt drev det umenneskelige arbejde og den grusomme behandling næsten én til desperation. Måske har du hørt om „Waldesrands helvede“. Troen og samværet med loyale vidner satte mig i stand til at tåle det utroligste. Om søndagen holdt vi fælles bibelstudier, det vil sige, vi genkaldte os hvad vi havde lært fra Guds ord i tidligere år. Vi indbød vore medfanger til at drikke „livets vand“ sammen med os. Tit lyttede de opmærksomt til vore samtaler.

Da jeg havde afsonet min fængselsstraf var den anden verdenskrig brudt ud, og jeg blev ført tilbage til Berlin. Nioghalvfems dage senere smækkede portene i Sachsenhausen koncentrationslejr i bag mig. Man kan slet ikke forestille sig den modtagelse jeg fik af SS-fangevogterne; men stor var min glæde da jeg blev hilst af 280 vidner, der alle havde været udsat for en lignende hård prøve og var blevet styrket derved. Det var de trofaste kristne der blev omtalt i bestselleren The Theory and Practice of Hell: „Da krigen brød ud blev vidnerne i Sachsenhausen koncentrationslejr opfordret til frivilligt at melde sig til militærtjeneste. Hver gang de nægtede blev ti af dem skudt. Da fyrre ofre var blevet dræbt holdt SS inde. . . . Man fik uvægerlig det indtryk at det psykologisk set aldrig helt lykkedes SS-folkene at tage Jehovas vidners udfordring op.“ Hvilken glæde og trøst var det ikke at være iblandt dem! Jeg forstod bedre end nogen sinde hvad Bibelen mente når den sagde: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Ordsp. 27:17.

Gang på gang blev det tilkendegivet os at vi blot kunne underskrive en erklæring og fornægte vor tro, så ville lejrens porte åbne sig for os. Mademoiselle Genevieve de Gaulle, en niece af Charles de Gaulle, bekræftede dette da hun mindedes vore søstre i Ravensbrücklejren: „De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig hvis de ville have fornægtet deres tro, men de ophørte ikke med at yde modstand. De havde endog held til at få smuglet bøger og traktater ind i

at give op nu mens høsten er i fuld gang. Nej, de vil arbejde tålmodigt videre indtil Jehova siger at værket er fuldført. — Es. 6:11; 2 Tess. 1:4, 5; 2 Pet. 1:6.

19. Hvad vil værne os imod at blive uvirksomme så vi ikke bærer frugt? Hvorfor bør vi være tålmodige og udholdende?

¹⁹ Også du kan være med i dette høst- og indsamlingsarbejde. Hvis du foruden tro ejer dyd, kundskab og udholdenhed, er der intet som vil kunne hindre dig i at være aktiv og at bære frugt når du bruger den nøjagtige kundskab som du har modtaget. Hvis du i mange år har arbejdet tålmodigt og stadigt med at fremme den nye verdens interesser, så hold fast ved de tjenesteforrettigheder du har, for at ingen skal berøve dig livets sejrskrans. (2 Pet. 1:5-8; Åb. 3:10, 11) Vi har råd til at være tålmodige eftersom tiden er på vor side. Men tiden løber fra den gamle verdensordning. Satan ved at hans tid er kort. Et afsnit af denne generation er alt hvad der er tilbage; hold derfor tålmodigt ud til det sidste og bliv frelst. Fortsæt med at forkynde indtil Jehova siger at høsten er omme og lader Harmagedon ødelægge den gamle verden. Husk at „den, som holder ud indtil enden, han skal frelses“. — Matt. 24:13; 2 Tess. 3:5.