Hvad Bibelen siger

Jesus Kristus som „al Skabnings førstefødte“

TIL menigheden i Kolossæ i Lilleasien skrev apostelen Paulus følgende om Jesus Kristus: „Han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.“ — Kol. 1:15-17, 1907-oversættelsen.

Hvad mente apostelen med at kalde Jesus Kristus „al Skabnings førstefødte“? Han kommer nærmere ind på det i det følgende, hvor han siger at Kristus „er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting“. — Kol. 1:18, 1907-overs.

Her finder vi at de græske ord for såvel ’førstefødt’ (protótokos) og ’begyndelse’ (arkhé) beskriver Jesus som den første af en gruppe eller kategori, nemlig ’legemet’ eller ’menigheden’. I denne henseende er han altså den ypperste. Han har også forrangen i den forstand at han er den første af de døde der blev oprejst til et liv som er uden afslutning. — 1 Kor. 15:22, 23.

De samme græske ord forekommer i den græske Septuaginta-oversættelse i Første Mosebog 49:3: „Ruben, du er min førstefødte [protótokos], min styrke og min mandskrafts første [arkhé, begyndelse].“ (Også i Femte Mosebog 21:17, Septuaginta.) Ud fra disse bibelske udtalelser kan vi slutte at Guds søn er al skabnings førstefødte i den forstand at han er den første af Guds skabninger. Jesus omtaler faktisk sig selv som „Guds Skabnings Begyndelse [arkhé]“. (Åb. 3:14, 1907-overs.) I Ny Verden-oversættelsen gengives dette udtryk på denne måde: „Guds skaberværks begyndelse.“

Der er mange som opponerer mod den tanke at Jesus skulle være en skabning, altså en person der er skabt. De indvender at når „alle Ting ere skabte ved ham“ — under hans førmenneskelige tilværelse i himmelen — kan han ikke selv være en skabning. De mener at Jesus selv er Gud den Almægtige, den anden person i en „treenighed“ bestående af tre personer som er lige evige og lige i magt.

De der har denne overbevisning mener at udtrykket „Guds Skabnings Begyndelse“ i Åbenbaringen 3:14 skal opfattes som „Guds skaberværks ophav“. (Da. aut.) Dette gælder for eksempel den ansete græskkyndige Henry Alford. I sin bog The Greek Testament indrømmer han dog: „Selve ordet arkhé giver rum for den forståelse at Kristus er det først skabte væsen: se 1 Mos. xlix.3; 5 Mos. xxi.17; og Ordsp. viii.22. Og sådan opfattes det af arianerne og af nogle som har fulgt dem: f. eks. Castalio, ’chef d’oeuvre’, ’omnium Dei operum excellentissimum atque primum [hvilket betyder „den første og ypperste af alle Guds værker“]’, og ligeledes Ewald og Züllig.“

Hvis man vil forstå Åbenbaringen 3:14 på den måde at Jesus er „det aktive ophav“ til skaberværket, og ikke den første skabte person, må man ifølge The Expositor’s Greek Testament fortolke ordet arkhé „ligesom i græsk filosofi og [ikke-bibelsk] jødisk visdomslitteratur, nemlig som aitía eller oprindelse“. De inspirerede bibelskribenter lånte imidlertid aldrig ideer og forestillinger fra græsk filosofi.

Men hvordan kan Jesus være en skabning hvis „alle Ting ere skabte ved ham“, som der siges? Ordet „alle“ benyttes flere steder i Bibelen på en måde der giver rum for undtagelser. For eksempel læser vi i Første Korinterbrev 15:27 (da. aut.): „Når det hedder: ’Alt er underlagt’ så er han [Gud], der har underlagt ham [Jesus Kristus] alt, åbenbart undtaget.“ Endnu et eksempel finder vi i Romerbrevet 5:12 (da. aut.), hvor der siges at døden ved ét menneske, Adam, „trængte igennem til alle mennesker“. Når der her siges „alle mennesker“ er Adam naturligvis undtaget, for der var ikke forud for ham noget andet menneske hvorved døden „trængte igennem“ til ham. Og dog var Adam et menneske. På tilsvarende måde var Jesus, skønt han ikke var en del af „alle Ting“ som blev til ved ham, dog en skabning — Guds allerførste skabning. I visse sammenhænge må det græske ord for „alle“, panta, gengives med „alle andre“, „alt andet“ eller „enhver anden“, som for eksempel i Lukas 21:29, Mattæus 6:33 og Første Korinterbrev 6:18. (Se den autoriserede oversættelse af 1948.) Derfor siger Ny Verden-oversættelsen: „Ved hjælp af ham er alle andre ting blevet skabt . . . Og han er før alle andre ting.“ — Kol. 1:16, 17.

At Jesus er al skabnings førstefødte indebærer at han sidder inde med en førstefødselsret. Lige fra de tidligste tider har den førstefødte søn nydt særlige privilegier, der blandt andet indbefattede at han overtog pladsen som familiens overhoved og arvede en dobbelt del af faderens ejendom. (5 Mos. 21:15-17) I det gamle Israel var det kongens førstefødte søn der førte kongedømmet videre, og ypperstepræstens førstefødte der førte præstedømmet videre. — Se Anden Krønikebog 21:3.

Da Jesus som al skabnings førstefødte er en skabning, kan han ikke være Gud den Almægtige. Bibelen fremstiller ham gentagne gange som underordnet Gud. For eksempel skrev apostelen Paulus følgende om den opstandne Jesus Kristus: „Det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.“ (1 Kor. 11:3, da. aut.) Og da Jesus gav apostelen Johannes den inspirerede åbenbaring, sagde han om sig selv: „Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra; og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet på min Guds stad, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og også mit eget nye navn.“ (Åb. 3:12, da. aut.) Bemærk at Jesus alene i dette vers fire gange omtaler sin Fader, Jehova, som „min Gud“. — Jævnfør Filipperbrevet 2:5, 6.

På den anden side ønsker vi på ingen måde at fornægte den ophøjede stilling Jesus indtager næst efter Gud. Før Jesus steg til himmelen, sagde han til sine disciple: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.“ (Matt. 28:18, da. aut.) Det var helt på sin plads at Gud gav sin søn denne magt, eftersom Sønnen var den førstefødte af alle skabninger. Helt i overensstemmelse med loven om førstefødselsretten kunne apostelen Paulus skrive om Jesus: „[Gud] opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende; ja, ’alt lagde han under hans fødder,’ og han gav ham som hoved over alle ting til kirken.“ — Ef. 1:20-23, da. aut.