Vær nidkær for Jehova
„Følg mig og se min nidkærhed for [Jehova]!“ — 2 Kong. 10:16.
1. (a) Hvordan omtales Jehova ofte i Bibelen? (b) Hvilken sætning afslutter hans profeter mange gange deres udtalelser med, og hvorfor?
I HELE Bibelen omtales Jehova, der har skabt universet, som en nidkær Gud, en Gud hvis nidkærhed har udvirket forunderlige ting. Når hans profet Esajas kom med vigtige bekendtgørelser angående Jehovas hensigter, understregede han derfor sine udtalelser med denne sætning: „Hærskarers [Jehovas] nidkærhed virker dette.“ (2 Kong. 19:31; Es. 9:7; 37:32) Dette forsikrede folket om at løfterne ville blive indfriet idet de var givet af den Almægtige, den nidkære Gud.
2, 3. (a) Hvorfor er udtrykket „Hærskarers [Jehovas] nidkærhed virker dette“ af interesse for Guds folk? (b) Hvorfor er Jehovas nidkærhed en grund til glæde?
2 Udtalelsen „Hærskarers [Jehovas] nidkærhed virker dette“ er i sandhed både værdifuld og bemærkelsesværdig fordi den fremhæver og understreger Guds levende interesse og bevidste indsats for at frelse menneskene. Denne udtalelse lader os forstå at frelsen fra synd og død og det nye liv der er beredt Guds folk, ikke skyldes en selvfølgelig udvikling af begivenhedernes gang, lige så lidt som den har en naturlig eller økonomisk årsag. Den er en følge af en nidkær Guds aktive indsats, for der siges: „Hærskarers [Jehovas] nidkærhed virker dette.“
3 Jehovas nidkærhed er derfor en grund til glæde, for den giver løfte om frihed fra de kræfter der undertrykker mennesket fysisk og åndeligt, kræfter der ofte ligger uden for Guds ydmyge tjeneres område, ligesom Edom for eksempel lå uden for Israels område. Om dette undertrykkende Edom sagde Jehovas profet: „Så siger den Herre [Jehova]: Sandelig, i brændende nidkærhed vil jeg tale mod resten af folkene og mod hele Edom, som med al hjertets glæde og sjælens ringeagt udså sig mit land til ejendom.“ (Ez. 36:5, 6) Alle Edom-lignende undertrykkere, deriblandt Satan Djævelen, hans dæmoner og hele hans organisation, vil i Harmagedon komme til at føle Jehovas brændende nidkærhed. „Ej kommer der to gange nød.“ — Nah. 1:9; Sl. 72:14.
Eksempler på nidkærhed
4. Hvad kan vi lære af Jehovas nidkærhed, og hvordan er dette kommet til udtryk i Jehovas tjeneres liv?
4 Guds folk kan lære af Jehovas nidkærhed. Vi kan lære at hvis et arbejde er værd at udføre, fortjener det vor helhjertede støtte, vor begejstring, vor nidkærhed, på samme måde som Gud giver sig selv i det han gør. Denne egenskab hos Gud kom til udtryk i Jehovas tjeneres liv, det være sig krigere, præster eller profeter. Jehovas enbårne søn, Jesus Kristus, lagde ligeledes denne egenskab for dagen, og det samme gjorde hans apostle og disciple. Levitterne støttede for eksempel nidkært Moses ved Sinaj bjerg dengang israelitterne havde lavet guldkalven. De dræbte henved 3000 mænd som ved denne lejlighed havde vendt sig til afgudsdyrkelse. Og Pinehas, der var søn af Eleazar, Jehovas præst Arons søn, dræbte i sin nidkærhed for Guds retfærdighed en landsmand og en midjanitisk kvinde med et spyd fordi de tøjlesløst hengav sig til umoralitet. (2 Mos. 32:15-29; 4 Mos. 25:6-13) Salmisten David skrev at ’nidkærhed for Jehovas hus havde fortæret ham, spotten mod Jehova var faldet på ham’. (Sl. 69:10) Jehu, Israels konge, opfordrede andre til at være vidne til hans nidkærhed for Jehova. Der siges i Bibelen at han kørte af sted i rasende fart for at virke som Jehovas domsfuldbyrder. (2 Kong. 10:16) Trofaste og nidkære mænd er blevet belønnet med Guds anerkendelse og har fået håb om at der venter dem en „bedre opstandelse“. — Hebr. 11:35.
5, 6. (a) Hvilke ord er i De kristne græske Skrifter anvendt for ordet „nidkær“ og deraf dannede ord? (b) Hvilke eksempler på nidkære mænd indeholder De kristne græske Skrifter?
5 I De kristne græske Skrifter forekommer de græske ord zelos, zeloun og zelotes treogtredive gange, og de bruges udelukkende om mennesker. Ligesom De hebraiske Skrifter havde omtalt at Jehova var nidkær for sin hellighed, og ligesom hans profeter viste nidkærhed, sådan lagde hans hellige og først og fremmest Jesus Kristus nu den samme nidkærhed for dagen. To gange i løbet af Jesu jordiske tjeneste fik hans nidkærhed for Jehova ham til at rense Jehovas tempel. Jehovas hus måtte ikke ligne en kræmmerbod, sagde han. Apostelen Johannes beskriver hvad der skete ved den ene af disse lejligheder således: „Da nu jødernes påske var nær, drog Jesus op til Jerusalem. Og han fandt i helligdommen dem, som solgte okser, får og duer, og vekselererne, som sad der. Da gjorde han sig en svøbe af reb og drev dem alle ud af helligdommen, både fårene og okserne, og han spredte vekselerernes pengestykker og væltede deres borde, og til dem, der solgte duer, sagde han: ’Tag dette bort herfra; gør ikke min Faders hus til en kræmmerbod!’ Da kom hans disciple i hu, at der står skrevet: ’Nidkærhed for dit hus vil fortære mig.’“ — Joh. 2:13-17.
6 Jesu Kristi apostle fulgte hans nidkære eksempel. Ifølge Apostlenes Gerninger 17:6 anklagede modstanderne de kristne for at have bragt „hele verden i oprør“ med deres lære. Omkring toogtyve år efter Kristi død skrev apostelen Paulus til korinterne: „Thi ganske vist behøver jeg ikke at skrive til jer om hjælpen til de hellige; jeg kender jo jeres gode vilje; den roser jeg mig af over for makedonerne, når jeg fortæller, at Akaja allerede fra i fjor har været rede, og jeres nidkærhed har ægget såre mange.“ (2 Kor. 9:1, 2) Ja, den kristne nidkærhed viste sig at være smittende. Den var et af kristendommens kendetegn. Den æggede andre til at tjene Gud.
Nidkærhed defineret
7. Hvordan kan nidkærhed defineres?
7 Hvad er nidkærhed? Nidkærhed kan defineres som en lidenskabelig begejstring for en sag, eller sjældnere, for en person; eller som en brændende iver for at fremme en eller anden sag. Denne egenskab kan også beskrives med ord som ihærdighed, entusiasme, hengivenhed og varme og glød. Det hebraiske ord for nidkærhed er kinahʹ, der stammer fra kanaʹ, som betyder „at gløde“ af lidenskab. Det græske ord zelos betyder et brændende, fortærende element svarende til nidkærhedens ild. Det er herfra vi har udtrykket „en brændende nidkærhed“. Vi siger også om en der er ivrig for en sag at han er „fyr og flamme“. I Bibelen beskrives en aktiv eller begejstret Jehovas tjener som varm, mens en der er uvirksom omtales som lunken.
8. Hvordan og hvorfor opfordres kristne til at være nidkære?
8 Kristne opfordres til at være nidkære arbejdere for Jehova, for uden nidkære arbejdere er en levende religion utænkelig. Uden nidkærhed findes der ingen strålende sejr, ingen fuldkomne kristne personligheder, ingen varig belønning eller kristne trosgerninger. Apostelen Paulus skrev derfor: „Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren; vær glade i håbet.“ (Rom. 12:11, 12) „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.“ (Kol. 3:23, 24) „Vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ (1 Kor. 15:58) Dette var ikke blot noget Paulus sagde; han levede også efter det. Bibelskribenten Lukas beretter at „Paulus [var] helt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 18:5) Kristne er blevet kaldet til en sådan nidkær virksomhed i forbindelse med Herren, og det er denne ildfulde tjeneste der fører til evigt liv.
Forskellige former for nidkærhed
9, 10. Hvad viser at nidkærhed kan være enten prisværdig eller forkastelig?
9 Er du nidkær for Herren? Mange har misforstået ordet nidkærhed, for det er ikke al nidkærhed der er af det gode. En nidkærhed der ligger nær op ad heftighed kan ofte blive til vrede; en fortærende nidkærhed der søger sit eget, bliver til skinsyge. Nidkærhed uden nøjagtig kundskab om Guds hensigter kan udvikle sig til fanatisme. Nidkærhed kan derfor være enten prisværdig eller forkastelig. Man kan tale om en forstandig nidkærhed eller om en misforstået nidkærhed.
10 I Romerbrevet 10:2, 3 skriver apostelen Paulus for eksempel: „Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud.“ Apostelen viser således at der findes mennesker som måske er fuldstændig oprigtige og nidkære i deres religiøse overbevisning, men som så at sige mangler grundlaget idet de ikke har nøjagtig kundskab om sandheden fra Gud. Sådanne mennesker er ofte ivrigere efter at opstille deres egen retfærdighed end Guds. Som en dame sagde til en af Jehovas vidners forkyndere: „Jeg ville ikke tro Dem, selv om jeg vidste De havde sandheden!“ Dog er der nogle som ændrer indstilling. En af dem var apostelen Paulus. I Første Timoteusbrev 1:12, 13 indrømmer han at hans tidligere adfærd som farisæer skyldtes uvidenhed. „Skønt jeg før var en spotter og en forfølger og en voldsmand. Men barmhjertighed blev mig til del, fordi jeg i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.“ I dag findes der uden tvivl mange der ligesom Saulus fra Tarsus handler af uvidenhed og af mangel på tro. Er du en af dem? Lad din nidkærhed være ledet af Guds ord.
11, 12. (a) Giv eksempler på hvordan en nidkærhed der skyldes uvidenhed, har givet sig udslag i forfølgelse. (b) Hvad viser at en sådan nidkærhed ikke kan være fra Gud eller Kristus?
11 Ofte kan en nidkærhed der skyldes uvidenhed blive til en nidkærhed der giver sig udslag i forfølgelse, hvilket var tilfældet med Saulus fra Tarsus. Saulus, der blev til Paulus, bekender: „I har jo hørt om min færd fordum i jødedommen, at jeg overmåde voldsomt forfulgte Guds kirke og søgte at udrydde den. Og i jødedommen var jeg mere yderliggående end mange af mine jævnaldrende i mit folk og langt mere nidkær for mine fædrene overleveringer.“ (Gal. 1:13, 14; Fil. 3:6) Selv i vor tid gør såkaldte kristne som er nidkære for deres religiøse overbevisning, en særlig anstrengelse for at forfølge de kristne Jehovas vidner. En beretning fra 1966 fortæller om et pøbeloverfald i Indonesien og om kristne forkyndere der under udførelsen af deres tjeneste blev pryglet af protestantiske præster. I beretningen hedder det: „Fire af byens præster og cirka tres ældste fra de forskellige kirker i byen omringede huset hvor der boede en interesseret hos hvem det første vagttårnsstudium blev holdt. Da specialpionererne og husets ejer gik udenfor for at undersøge hvad der var årsag til forstyrrelsen, gennembrød pøbelen hegnet og angreb de tre brødre. Alle blev kvæstet. En af pionererne blev slået bevidstløs og derpå brutalt sparket af den præst der førte an. . . . Den præst der stod bag disse optøjer besøgte senere en anden ø hvortil to familier som var Jehovas vidner, for nylig var flyttet og havde bygget hus. Efter at have holdt en ophidsende prædiken imod brødrene førte han menigheden ud af kirken og hen til de to brødres huse og ødelagde dem; de efterlod tolv mennesker hjemløse.“ Det var naturligvis ikke nidkærhed for Jehova disse præster lagde for dagen, men en misforstået og vildledt nidkærhed som fik dem til at handle imod Guds vilje. De opførte sig ligesom Saulus fra Tarsus, der dog senere fortrød sin nedrige handlemåde. Sådan kan det måske også gå med disse præster.
12 Dette er ikke det eneste tilfælde af misforstået religiøs nidkærhed som giver sig udslag i forfølgelse af uskyldige mennesker. Historien er fyldt med beretninger om inkvisitioner, pøbeloverfald, vold og mord som gejstlige har stået bag. Jesus Kristus og, mener man, de fleste af hans apostle, blev myrdet af religiøse fanatikere, og det samme var tilfældet med Guds profeter før dem. (Matt. 23:34, 35) En sådan misforstået nidkærhed kan ikke, selv med lidt god vilje, opfattes som kristendom, for kristne har ikke fået befaling til at forfølge, men til at elske endog deres fjender. — Matt. 5:43-48.
13. Hvilke eksempler har vi som viser at en nidkærhed der bygger på overtro kan føre til onde handlinger?
13 Nidkærhed baseret på overtro kan drive religiøse mennesker fra sans og samling og få dem til at tro at de med deres onde gerninger virkelig gør Gud en tjeneste. På Elias’ tid piskede ba’alsdyrkerne sig op til et sandt raseri idet de „råbte . . . højt, og som de havde for skik, sårede de deres legemer med sværd og spyd, til blodet flød ned ad dem“, i håb om at Ba’al ville høre deres bønner. Men Ba’al var ikke den sande Gud; han var blot en magtesløs afgud som mennesker havde dannet. Elias beviste at Jehova var den sande Gud og han opfordrede israelitterne til at være nidkære for Jehova. (1 Kong. 18:21-40) Jesus Kristus fremsatte en profeti om vor tid og han viste at folk i dag ville være lige så uoplyste om den sande Gud som de var på Elias’ tid. Jesus sagde: „Så skal man overgive jer [de sande kristne] til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ „Den tid skal komme,“ sagde han, „da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig.“ (Matt. 24:9; 23:34; Joh. 16:2, 3) Jesu ord viser på afgørende måde at det er en nidkærhed der er baseret på overtro som får sådanne folk til at begå voldshandlinger mod Guds tjenere.
Andre former for nidkærhed
14. Hvordan kan nidkærhed være hyklerisk og udspringe af et uret motiv?
14 Nidkærhed kan skyldes et uret motiv. Den nidkærhed et menneske stiller til skue kan være hyklerisk. Farisæeren i Jesu lignelse begyndte med at bede: „Gud! jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt.“ Han var så optaget af sig selv at hans selviske motiv tydeligt skinnede igennem. Sådan var det ikke med den tolder der slog sig for brystet og sagde: „Gud! vær mig synder nådig!“ (Luk. 18:10-14) Jesus sagde at der ville være mange som ville sige: „Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?“ Og til dem vil han sige: „Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.“ (Matt. 7:22, 23) Dette er den hykleriske nidkærheds tragedie: den fører ikke til nogen varig belønning. Hvorfor ikke i stedet være nidkær for Jehova?
15. Hvad er en stridslysten nidkærhed?
15 Der findes også en stridslysten eller trættekær nidkærhed som skændes om ord, skikke og måder at gøre tingene på. I Første Korinterbrev 11:11-16 bestræber Paulus sig for at afgøre spørgsmålet om hvorvidt en kvinde skulle bære en hovedbeklædning i menigheden, og derefter siger han: „Men har nogen lyst til at trættes herom — vi har ikke sådan skik, Guds menigheder ikke heller.“ Tidligere i dette brev viser Paulus at der herskede strid om hvem de fulgte: „Thi når en siger: ’Jeg er tilhænger af Paulus,’ og en anden: ’Jeg er tilhænger af Apollos,’ er I så ikke ’mennesker’?“ (1 Kor. 3:4) Disse kristne havde behov for at være nidkære for Jehova og ikke spilde deres energi på bagateller.
16. (a) Hvordan kan man sige at nogle ikke er helhjertede i deres nidkærhed? Giv et eksempel. (b) Hvad anbefalede engelen de lunkne i Laodikea?
16 Ikke alle er helhjertede i deres nidkærhed. Efraimitterne omtales som kager der kun var bagt på den ene side, med andre ord, halvbagte. (Hos. 7:8) De var ikke helhjertede i deres hengivenhed og tjeneste for Gud. Hvor mange kender vi der ligner dem? Folk der står med et ben i hver lejr — folk der glæder sig over at høre om Guds rige men som også kan lide denne verden. Med deres mund roser de Guds tjenere for det gode arbejde de udfører, men selv vil de ikke slutte sig til dem. Nogle overværer måske endog Guds folks møder men gør det dog aldrig regelmæssigt. De mener selv at de er kristne, ja endog temmelig åndeligsindede. Ligesom de kristne i Laodikea er de hverken varme eller kolde. De er lunkne. De har bedraget sig selv til at tro at de er åndeligt rige og at Gud er godt tilfreds med deres lunkne bestræbelser. Men dette er et bedrag, hvilket menighedens engel i Laodikea også påpegede: „Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: ’Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget’, og ikke véd, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig.“ (Åb. 3:14-19) Det er ikke for sent at vågne af denne apatiske, lunkne tilstand. Engelen opfordrer os til at være nidkære for Jehova.
17. (a) Hvordan kan nidkærhed være af forbigående karakter? Giv et eksempel. (b) Hvordan ser vi i dag at nidkærhed til tider er af kort varighed?
17 Der findes også en nidkærhed som er af forbigående karakter, en nidkærhed der giver op. Da Joas, Israels konge, kom til profeten Elisa og græd over den skæbne der øjensynlig ventede Israel, befalede Elisa ham at åbne vinduet mod øst og afskyde en pil. Det gjorde Joas. Elisa udbrød derpå: „En sejrspil fra [Jehova], en sejrspil mod Aram! Du skal tilføje Aram et afgørende nederlag ved Afek!“ (2 Kong. 13:14-17) Elisas udtalelse skulle have glædet kongen, men gjorde den det? Da Elisa sagde til ham at han skulle tage de pile han havde og slå på jorden med dem, hvad gjorde Joas så? Med sejrsjubelen rungende i ørerne skulle han have slået dem heftigt og vedvarende i jorden. I stedet slog han dem svagt tre gange i jorden og holdt så inde. Elisa vrededes på ham og sagde: „Du burde have slået fem-seks gange, så skulle du have tilføjet Aram et afgørende nederlag, men nu skal du kun slå Aram tre gange!“ (2 Kong. 13:18, 19) Joas viste at hans nidkærhed var af forbigående karakter. Den hørte op. Han lod ikke Jehovas løfte opflamme ham, som det skulle have gjort dersom han havde haft en fast tro. I vor tid er der også mange der hører Guds løfter men som hurtigt bukker under for tvivl, vantro og mistænksomhed. Det glædesblus der muligvis er tændt, slukkes hurtigt, og de undrer sig over hvorfor de ikke er nidkære for Jehova. Guds ord siger til tvivleren: „Den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jak. 1:6-8) Når vi tjener Jehova er der ikke rum for tvivl. Jehova kræver absolut hengivenhed. Springet ud i hans tjeneste må være helhjertet, uden forbehold, og må gælde for stedse. „Vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ — Gal. 6:9.
En ægte nidkærhed for Jehova
18. (a) Hvad er ægte nidkærhed? (b) Hvordan kommer ægte nidkærhed til udtryk?
18 Der findes en ægte nidkærhed som skyldes et oprigtigt og inderligt ønske om at ophøje Gud og bidrage til menneskenes åndelige velfærd. Det er en nidkærhed der skyldes den guddommelige befaling: „Vær . . . nidkær!“ (Åb. 3:19) Den henter sit eksempel i Kristus Jesus, som „drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham“. (Ap. G. 10:38) Paulus sagde til Titus at Kristus „hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger“. (Tit. 2:14) Denne iver eller nidkærhed er i århundreder kommet til udtryk i den betydning som de kristne har tillagt tjenesten for Gud. Indviede kristne har sat tilbedelsen af Gud først i deres liv. (Matt. 6:33) De har været nidkære for Jehova. Og denne nidkærhed kan ses i deres kristne opførsel og gudsdyrkelse, i deres ønske om og bestræbelse for at forvandle deres sind og personlighed så de kommer til at ligne Kristus. Deres daglige liv er præget af nidkærhed for Jehova. På dem opfyldes apostelen Paulus’ ord: „I [må] ikke mere . . . vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse; thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger. Men således er I ikke blevet undervist om Kristus, så sandt I har hørt om ham og er blevet oplærte i ham, således som det er sandhed i Jesus: at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster, og fornyes i jeres sinds ånd og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.“ — Ef. 4:17-24.
19. Hvilke spørgsmål må vi stille, og hvor kan vi finde svarene på vore spørgsmål?
19 Men hvor kan vi i dag, i en verden med gærende religiøs uro, finde en sådan nidkærhed? Hvem i denne videnskabens æra ønsker at være nidkær for Jehova? Hvem er villig til at aflægge en løsagtig adfærd i en verden der er fyldt med umoralitet, forbrydelser og oprør, og få en ny personlighed? Hvilke beviser har vi for at der findes en ægte, religiøs nidkærhed for Jehova på jorden? Den følgende artikel vil besvare disse og andre betimelige spørgsmål.
[Illustration på side 509]
Nidkærhed for Jehova fik Jesus til at rense templet
[Illustration på side 512]
Joas viste nidkærhed for Jehova men bevarede den ikke. Kristne i vor tid må undgå en sådan forbigående nidkærhed