Hungersnøden — hvad betyder den?

GANSKE vist er der sket store fremskridt inden for landbrugsvidenskaben i de senere år, men det er lige så vist at menneskeheden siden 1914 har været vidne til talrige tilfælde af fødevaremangel. Lad os undersøge nogle af dem for at se om de muligvis kunne opfylde Jesu profeti om „tilfælde af hungersnød“ og apostelen Johannes’ syn af det vi drøfter. Hvis de virkelig ser ud til at passe sammen, vil vi gå videre og se på om der er noget særskilt ved de tilfælde af fødevaremangel vi har oplevet i det tyvende århundrede til forskel fra dem man har oplevet tidligere i historien.

Hungersnød trods overflod

Nogle vil måske mene at det i betragtning af at så mange nu til dags er forholdsvis velhavende, er ulogisk at påstå at det er nu, i vor tid, at den sorte hest, eller hungersnøden, gør sig bemærket overalt på jorden. Men Bibelen siger ikke at alle skulle lide sult på den tid. Den samme stemme som i synet bekendtgjorde at de vigtigste fødemidlera ville koste meget, sagde også: „Gør ikke olivenolien og vinen skade.“ (Åbenbaringen 6:6) Olivenolie og vin var luksusvarer, og Åbenbaringen hentyder derfor til at nogle ville leve i luksus mens andre led hungersnød.

Samtidig med at Jesus profeterede om fødevaremangel, advarede han: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35) Mens nogle led mangel på fødevarer, ville andre snarere være fristet til at frådse. Forholder det sig sådan i dag?

Ja. Det er påviseligt at andre må sulte når man visse steder får levestandarden højnet. „Forbedringen af levefoden og den voksende efterspørgsel efter fødevarer overalt i verden har påvirket fødevarepriserne [gjort fødevarer dyrere] og dermed gjort det sværere for de fattigste lande at importere deres livsnødvendige fødevarer.“ (The New York Times, 16. august 1981) Med andre ord forværrer nogles „frådseri“ andres „hungersnød“.

„Det ene sted efter det andet“

Jesus advarede om at der ville være „tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet“. (Mattæus 24:7) Er det indtruffet efter 1914? Ja. For blot at nævne nogle få: I 1921 medførte hungersnød døden for 5 millioner i Sovjetunionen. I 1929 var hungersnød årsag til at 3 millioner døde i Kina, og i 1930rne døde andre 5 millioner af sult i Sovjetunionen. For blot få år siden medførte en forlænget tørkeperiode i de lande der grænser op til Saharaørkenen at talløse blev flygtninge og at op mod 100.000 døde.

Husk også at hungersnødens sorte hest i apostelen Johannes’ syn fulgte efter krigens røde hest. Dette passer sammen med at mange nutidige tilfælde af hungersnød har været en direkte følge af krig. (Åbenbaringen 6:3, 4) For eksempel var den spanske borgerkrig årsag til hungersnøden dér i 1930rne, og den anden verdenskrig forårsagede sult i Grækenland, Polen, Sovjetunionen, Holland og flere andre steder. Over 1.500.000 døde i Bengalen i Indien i 1943-44 under en hungersnød der til dels skyldtes denne krig.

Længere fremme, i 1960erne, led folk i Congo (det nuværende Zaïre) og Nigeria sultedøden på grund af borgerkrig. Under stridighederne i Kampuchea stirrede sultende børn os i møde fra billederne i aviserne. Og for nylig har vi kunnet læse at mere end en million flygtninge trues af hunger i Somalia, hvortil de er flygtet på grund af tørke og kamphandlinger i Etiopien. Kilder hævder at flere end 9 millioner flygtninge lever på sultegrænsen i Thailand, Sudan, Zaïre, Nicaragua, Honduras og Pakistan. Den triste beretning kan altså stadig fortælles.

Op gennem historien er hungersnød blevet forårsaget af krig, tørke, insektplager eller katastrofer af anden art. Har vi oplevet flere sådanne tilfælde af fødevaremangel end tidligere slægtled? Vi kan ikke sige det med sikkerhed, da det statistiske materiale er ufuldstændigt. Men dette århundrede har oplevet rigeligt med naturkatastrofer og har lidt under flere krige end noget andet slægtled i historien.b Det kan derfor udmærket tænkes at der virkelig har været flere tilfælde af fødevaremangel end nogen sinde før. Vi har afgjort oplevet hungersnød trods overflod, hungersnød forårsaget af krig, samt tilfælde af hungersnød, „det ene sted efter det andet“ — præcis som forudsagt.

Der er endda en ny form for fødevaremangel under udvikling, som gør vor tid til noget særligt.

„Enestående i menneskets historie“

I sit forord til bogen The Dimensions of World Food Problems (Omfanget af verdens fødevareproblemer) forklarer redaktøren, E. R. Duncan at fødevareproduktionen indtil for nylig stort set er vokset i takt med befolkningstilvæksten. Sandt nok har katastrofer resulteret i tilfælde af hungersnød her og der, men befolkningen har altid forvundet det. Fra 1940rne og fremefter er der imidlertid kommet noget nyt ind i billedet: Verdens befolkning vokser så hastigt at det belaster verdens evne til på længere sigt at brødføde sig selv. Han siger: „Denne situation er enestående i menneskets historie.“

Lad os som eksempel tage Indien. Landet har oplevet alvorlige hungerkatastrofer gennem historien, men situationen er anderledes i dag. „Det var først i det forrige århundrede, og i særlig grad i dette tyvende århundrede, at forholdene blev uudholdelige [i Indien]. Denne kendsgerning kan ikke understreges tilstrækkelig stærkt når man vil tilbagevise den megen tale om at historien er uadskilleligt forbundet med hungersnød.“ Dette er blevet sagt af Georg Borgström, en førende international ernæringsekspert.

Han forklarer videre: „Da England første gang nåede ud til dette rige subkontinent, for cirka to hundrede år siden, levede der omkring tres millioner mennesker i det område der er det nuværende Indien. Af disse levede omkring ti millioner på sultegrænsen. Siden dengang er befolkningen syvdoblet og situationen nu den omvendte, idet antallet af tilstrækkeligt ernærede højst udgør ti millioner.“ — The Hungry Planet af Georg Borgström.

En lignende situation er under udvikling i andre lande. Ganske vist bliver der i teorien stadig på verdensbasis frembragt tilstrækkeligt med fødemidler til at mætte alle, men hvis befolkningstallet bliver ved med at stige, vil det ikke være sådan ret meget længere. Allerede nu frembringer mange fattige lande ikke længere tilstrækkeligt med fødemidler til at dække behovet som de ellers gjorde engang, og fordi de er fattige har de ikke råd til at købe fødemidler nok til at mætte befolkningen. Selv i et land der råder over tilstrækkelige fødemidler ser man til tider at en stor del af befolkningen er så fattig at den ikke har råd til at købe mad.

Sidste år skrev Los Angeles Times: „Fødevaremangelen i Afrika er forværret i løbet af de sidste seks måneder, og 28 lande lider hungersnød.“

Avisen Vancouver Sun skrev: „I dag, ved slutningen af et ’normalt’ år, anslår FAO [FNs Organisation for ernæring og landbrug] at 450 millioner mennesker direkte sulter, og at op mod en milliard ikke har nok at spise.“

En rapport fra De forenede Nationers Børnefond anslår at 17 millioner af verdens børn døde af sult og sygdom i 1981. Det er flere end det anslåede antal døde under den frygtelige hungersnød i Kina i 1878-79.

Findes der en løsning? The New York Times beretter: „Beregninger fra Verdensbanken peger i retning af at en investering i udviklingslandene på 600 milliarder dollars . . . er påkrævet i løbet af de næste 10 år hvis fødevareforsyningerne blot skal holdes på det nuværende sulteniveau. Ingen kan sige noget sikkert om hvor denne kæmpesum skal komme fra.“ Der er altså ingen virkelighedsnær løsning i syne.

Den gode nyhed

Alene omfanget af dagens hungerproblem sammen med den omstændighed at det sandsynligvis vil forværres, gør det til et problem uden fortilfælde. Men der er noget andet usædvanligt ved det, nemlig at det ledsages af mange andre tilsyneladende uløselige vanskeligheder.

I apostelen Johannes’ syn blev hungersnødens sorte hest ledsaget af krigens røde hest og sygdommens bleggrønne hest. Og da Jesus forudsagde hungersnød „det ene sted efter det andet“, fortalte han at der sideløbende ville være betydelige jordskælv, pest, krige samt mange andre lidelser. (Mattæus 24:7-14; Lukas 21:10-28) At alt dette indtræffer i dag, kendetegner vor tid som den Jesus og apostelen Johannes forudsagde skulle være en bemærkelsesværdig tid.

Når de fire ryttere i Åbenbaringen red ud, skulle det være et tegn på at den nykronede Jesus red ud „sejrende og for at fuldende sin sejr“. (Åbenbaringen 6:1-8) Den udførlige beskrivelse af verdensbegivenhederne var Jesu svar på disciplenes spørgsmål: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.

Vi lever på en betydningsfuld tid. Jesus hersker nu usynligt som konge. Han vil snart „fuldende sin sejr“ ved at fjerne onde mennesker og binde ondskabens hovedårsag, Satan Djævelen. (Salme 37:9-11; Åbenbaringen 20:1-3) Det var derfor Jesus videre sagde: „Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.“ — Lukas 21:31.

Dette er den gode nyhed bag de katastrofer vi læser om i avisen. Snart vil den sorte hests, hungersnødens, ridt være slut og Guds rige vil indføre et retfærdigt styre over jorden. (Salme 72:1, 16) Dette vil være den største forandring til det bedre i hele menneskehedens historie. Hvorfor ikke selv finde ud af mere om den ved hjælp af din egen Bibel? Jehovas Vidner vil med glæde give dig al nødvendig hjælp, så du kan bedømme hvad der er den virkelige betydning af den sorte hests, hungersnødens, ulykkebringende ridt.

[Fodnoter]

[Ramme på side 7]

„Når dette begynder at ske, skal I ranke jer og løfte hovedet, for da er jeres befrielse nær!“ — Lukas 21:28, Seidelin.