Vor tids hungersnød — dens virkelige årsag og varige løsning

Synes det ikke utroligt, med alle de fordele vor tid synes at have, at menneskets fremskridt med hensyn til at ernære jordens befolkning næsten er blevet elimineret? Mange faktorer bidrager til dette, som vi har set. Men hvorfor indtræffer det nu? For at besvare dette må vi gå tilbage til den første verdenskrig, der begyndte i 1914. Men hvorfor gå næsten tres år tilbage?

Fordi dette år markerede hvad en amerikansk avis kaldte „begyndelsen til de fleste af vore nuværende internationale vanskeligheder“. Hvordan det? Jo, nationalismens splittende ånd fik greb i menneskeslægten i en grad uden fortilfælde. Dette førte til yderligere vanskeligheder. Historikerne siger — og mange nulevende personer kan stadig bekræfte — at den første verdenskrig i sit kølvand bragte et af de mest forfærdelige tilfælde af hungersnød i historien, omfattende det meste af Europa og Rusland. Krigen havde ødelagt markerne i kæmpestore områder. Transportsystemerne var ødelagt. De frygtelige virkninger af den uundgåelige hungersnød var til sin tid med til at antænde endnu en ødelæggende kæmpebrand — den anden verdenskrig.

„Det må huskes,“ bemærker bogen 1918, „at vejen for disse [europæiske] diktatorer [fra den anden verdenskrig] i stor udstrækning var banet af det disse landes folk gennemgik i den frygtelige vinter efter [den første verdenskrig].“

Den anden verdenskrig havde de samme følgevirkninger — men blot i en større målestok. En tidligere generallæge i De forenede Stater fortæller os: „Efter den anden verdenskrig indtraf den værste verdensomfattende knaphed på fødevarer i historien.“ Og siden den tid, ja lige til dette øjeblik, har der været talløse mindre krige og revolutioner, udløst af nationalismen og med mere hungersnød til følge. Og det er ikke kun ved at ødelægge landbruget og skibsfarten at krigene siden 1914 har frembragt hungersnød.

Disse krige har forstærket nationalismens ånd. Der er blevet drevet kiler ind mellem menneskehedens nationer, som har adskilt dem og gjort dem fjendtlige over for hinanden. Og resultatet? Når en nation har rigelig afgrøde, deler den så villigt med fattigere nationer? Hvis det synes at være politisk fordelagtigt, ja. Men den rigere nation betaler måske også sine landmænd for ikke at avle fødevarer, selv om man véd at tusinder af mennesker i andre nationer lider af underernæring!

Ja, af disse grunde — der alle er frugter af nationalismen — er fordelene ved menneskets teknisk forbedrede landbrugsmetoder næsten blevet elimineret.

Hvordan Bibelen har forudsagt vor tids hungersnød

Yderst betydningsfuldt er det at al den hungersnød vi ser nu, er forudsagt i nogle af Bibelens profetier der netop gælder tidsperioden siden 1914. Overvej hvad der beskrives i profetens syn i Åbenbaringen 6:4-8:

„Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd. . . .

Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. Og det var, som jeg hørte en røst . . . sige: ’En liter hvede, for en denar [en dagløn] og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.’ . . .

Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet ’Døden’ og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“

Er dette ikke et nøjagtigt billede af hvordan krig, fulgt af hungersnød og pest, har redet hen over jorden siden 1914? Men har dette kredsløb — med krig efterfulgt af pest og hungersnød ikke altid eksisteret? Det grundlæggende mønster er ikke nyt. Men omfanget af disse tilstande der her beskrives er ud over det almindelige. Det billedlige udtryk „en fjerdedel af jorden“ viser at Bibelen hentyder til en stor del af hele jorden. Det er i sandhed blevet opfyldt, som aldrig før, siden 1914. Men kan vi vide med sikkerhed at disse ord i Åbenbaringen vedrører netop tiden efter dette årstal?

I denne henseende er det os en hjælp at se på hvem den første rytter er, om hvem Åbenbaringen siger:

„Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, han drog ud fra sejr til sejr.“ — Åb. 6:2.

Andre skriftsteder, deriblandt nogle fra Åbenbaringen (19:11-13), viser at den der red på „en hvid hest“ er Jesus Kristus. At der blev givet ham en sejrskrans eller krone, må henvise til den tid da Jesus skulle begynde at herske som konge over jorden. Da ville han så at sige drage ud „til sejr“ over sine fjender. Hvem ville han først rette sin opmærksomhed imod?

Mod sine nærmeste fjender, den usynlige Satan og hans dæmonengle. De blev kastet ud af himmelen og ned på jorden. Følgerne var: „Ve jorden . . . thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åb. 12:12) Hvordan ville dette „ve“ komme til udtryk?

Dette åbenbares i det svar Jesus gav sine disciple da de, af interesse for hans fremtidige styre, spurgte ham: „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ Jesus forudsagde så de synlige vidnesbyrd på jorden der ville markere at han, usynligt, var begyndt at regere fra himmelen. Inden for en slægts eller generations levetid, forudsagde han, ville mange ting indtræffe før han fuldstændig tilintetgjorde den bestående tingenes ordning. Læg mærke til hvad Jesus sagde var indbefattet i det ydre vidnesbyrd eller tegn man skulle se efter:

„Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt dette er kun veernes begyndelse.“ — Matt. 24:3, 7, 8, 34.

Jesus sagde altså at når han begyndte at herske ville der være krig. Åbenbaringens bog antyder at dette ville være en verdenskrig, idet den siger at den anden rytter med sit ’store sværd’ ’tager freden bort fra [ikke blot nogle få nationer men] jorden’. Den første krig af en sådan art begyndte i 1914. Derefter ville der, ifølge profetierne, komme verdensomspændende knaphed på levnedsmidler og høje priser på fødevarer. Åbenbaringen viser at ikke blot de fattige, men endog de velhavende ville mærke virkningerne af de begrænsede fødevareforsyninger. Profetien advarer dem om ikke at tære for stærkt på deres forsyninger af ’olie og vin’. (Åb. 6:5, 6) Alt dette er en del af det „ve jorden“ der klart afmærker vor tid siden 1914 som „endens tid“ for den nuværende fordærvede tingenes ordning. — Åb. 12:12.

Den rette indstilling når man lider nød

De der bor i områder hvor der er knaphed på fødevarer, kan især se at Jesu ord er blevet en realitet i vor tid. Uheldigvis er mange af disse mennesker blevet bitre over forholdene og vender sig fra Gud. Hvor langt mere forstandigt er ikke det menneske der i disse begivenheder ser opfyldelsen af Guds ord!

Guds sande tjenere ved af erfaring at han sørger for alle der virkelig ’søger hans rige først’. (Matt. 6:33) Dette betyder ikke at Gud aldrig vil tillade sit eget folk at gennemgå midlertidige lidelser, endog sult. Selv den trofaste kristne apostel Paulus sagde at han i sin nidkære tjeneste som forkynder havde erfaret „sult og tørst“. Dog havde han tillid til at intet, heller ikke sult, kunne skille ham fra Guds kærlighed i Kristus. (2 Kor. 11:27; Rom. 8:35-39; Fil. 4:11-13) Apostelen var også vis på at selv om Gud ville tillade at han døde, så havde han håb om en opstandelse. — Ap. G. 24:15.

I stedet for at give op fordi der kommer hungersnød skal vi derfor hellere gøre som Jesus tilrådede: „Da skal I rette jer og løfte jeres hoveder.“ Hvorfor? „Thi jeres forløsning nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Vær forvisset om at eftersom den del af Guds ord der har forudsagt knaphed på fødevarer i vor tid er ved at opfyldes, så vil resten af hans løfter også blive til virkelighed.

Dette betyder at Guds nye ordning er nær. Efter at kongen Jesus Kristus fuldender sin „sejr“ over den nuværende onde tingenes ordning, vil retfærdigheden råde overalt. Der vil ikke mere være splittende nationalisme, korrupt politik og selviske kommercielle elementer til at undertrykke folket. Under Guds rige vil denne jord blive gjort til et herligt sted at bo. Gud lover at han vil „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. Sult og underernæring vil være noget der hører fortiden til, noget der aldrig skal gentages. Mennesket er ikke i stand til at udrette noget sådant, men Gud er, og han har givet sit ubrydelige ord på at han vil gøre det. — Åb. 21:3-5; 16:14, 16.

Undgå yderligheder

Det er ikke blot forarmede mennesker der har brug for at bevare et klart syn på Guds nye ordning. Som berettet i Lukasevangeliet 21:34, 35, advarede Jesus dem der ikke var i den yderste fattigdom: „Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag skal komme pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.“

De der befinder sig i de ’rige’ nationer og som stadig har mere end tilstrækkelig mad, må passe på at de ikke samler deres hengivenhed om materiel velstand. Gør man det, viser man at man ikke forstår betydningen af vor tid. I stedet må hvert menneske der ønsker at leve i Guds nye ordning, nu lære hvordan man sætter tilbedelsen af Jehova først i sit liv.

Tænk blot: en vidunderlig ny orden er nær. Gud selv, himmelens og jordens Skaber, har lovet at snart vil alle jordens goder, også den rigelige føde den kan yde, blive brugt til gavn for alle retfærdige mennesker og til Guds ære. Det nuværende selviske verdenssamfund, der begunstiger et mindretal af velnærede mennesker og ignorerer de sultnes og fattiges behov, vil være borte for bestandig. I stedet vil Jehova visselig gøre „et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin“. — Es. 25:6.

Kunne De tænke Dem at leve under sådanne omstændigheder, i en verden hvor retfærdighed råder? I så fald er det nu De skal skaffe Dem viden om de løfter Bibelen indeholder og de krav Gud stiller. Jehovas vidner vil være glade for at hjælpe Dem, uden vederlag. Indbyd dem til at besøge Dem, på et tidspunkt der passer Dem, for at drøfte disse spørgsmål.