Han blev bueskytte, og som nomade i Parans Ørken opfyldte han det der var blevet profeteret om ham: „Han vil blive en zebra af et menneske. Hans hånd vil være mod alle, og alles hånd mod ham; og foran alle sine brødre vil han tage bolig.“ (1Mo 21:17-21; 16:12)

Som Gud havde lovet, blev ismaelitterne „en stor nation“ der var ’så talrig at den ikke kunne tælles’. (1Mo 17:20; 16:10) De blev imidlertid ikke fast bosiddende (de byggede kun få byer), men foretrak nomadelivet. Ismael selv var „en zebra af et menneske“, det vil sige en rastløs vandringsmand der strejfede om i Parans Ørken og skaffede sig sit udkomme som bueskytte. De fleste af hans efterkommere var ligeledes beduiner der boede i telte, et folk som gennemstrejfede Sinajhalvøen fra området „foran Ægypten“, det vil sige øst for Ægypten, tværs igennem Nordarabien og helt til Assyrien. De var kendt som et vildt, krigerisk folk som det var vanskeligt at komme ud af det med. Også på dem passede det der var blevet sagt om deres fader Ismael: „Hans hånd vil være mod alle, og alles hånd mod ham.“ — 1Mo 16:12; 21:20, 21; 25:16, 18.