Eva, som Satan først henvendte sig til, værdsatte ikke sin viden om sin Skaber og Gud, og hun havde ikke benyttet sig af den mulighed hun havde for at lære ham at kende. Hun lyttede til en laverestående skabnings, en slanges, stemme, som i virkeligheden kom fra en oprørsk engel. Der siges intet i Bibelen om at Eva blev overrasket da hun hørte slangen tale. Slangen var ifølge Bibelen „det forsigtigste af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt“. (1Mo 3:1) Det oplyses ikke om den spiste af den forbudte frugt fra „træet til kundskab om godt og ondt“ og derefter gav det udseende af at være blevet klog og i stand til at tale. Den oprørske engel der talte til Eva gennem slangen, gav hende (troede hun) mulighed for at blive uafhængig, at „blive som Gud og kende godt og ondt“, og det lykkedes ham at overbevise hende om at hun ikke ville dø. — 1Mo 2:17; 3:4, 5; 2Kor 11:3.

Det der blev anfægtet, må derfor have været retmæssigheden af Guds suverænitet, det vil sige om det var med rette, retfærdigt og fortjent at Gud udøvede sit suveræne herredømme — om hans herredømme blev udøvet på en værdig måde, om det var retfærdigt og til gavn for hans undersåtter. Det fremgår af spørgsmålet til Eva: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Slangen antydede her at et sådant forbud var utroligt — at Gud havde pålagt menneskene unødige begrænsninger og forholdt dem noget som rettelig tilkom dem. — 1Mo 3:1.