Viser du dig taknemmelig?

På et missionærhjem i vestafrika havde man engang en vagthund der hed Teddy. Når nogen kastede et stykke kød hen til den, slugte den det øjeblikkelig uden hverken at nyde det eller tygge det. Gispende under den tropiske sol ventede den på den næste godbid. Og når der ikke var mere, vendte den sig om og gik sin vej.

Teddy udtrykte aldrig den mindste taknemmelighed for det den modtog. Ingen forventede det af den. Det var jo kun en hund.

HVAD taknemmelighed angår, forventer vi ofte mere af vore medmennesker end af dyr, men for det meste bliver vi skuffede. Mange griber ud efter alt det livet byder på, og forventer mere; heller ikke dét er overraskende. Bibelen har forudsagt at folk i de sidste dage ville blive utaknemmelige. — 2 Timoteus 3:1, 2.

Guds tjenere har imidlertid en anden indstilling. De følger den vejledning apostelen Paulus gav sine medtroende: „Vis jer taknemmelige.“ — Kolossenserne 3:15.

Jehova ’viser sig taknemmelig’

Jehova Gud sætter det fuldkomne eksempel med hensyn til at vise værdsættelse. Tænk på hvordan han betragter sine trofaste tjenere. Under inspiration skrev Paulus til de kristne hebræere: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.

Der er mange eksempler på at Jehova har vist værdsættelse af sine trofaste tjenere. Han velsignede Abraham ved at gøre hans bogstavelige afkom så talrigt at de blev „som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17) Og med hensyn til Job påskønnede Jehova hans trofasthed under prøvelse og gav ham ikke kun hans oprindelige rigdom tilbage, men „dobbelt af alt hvad han havde haft“. (Job 42:10) Den måde hvorpå Jehova har taget sig af menneskene igennem årtusinder, har bevist sandheden i udtalelsen: „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ — 2 Krønikebog 16:9.

Guds værdsættelse af og ønske om at belønne dem der søger at gøre hans vilje, er hovedtræk i hans personlighed. Erkendelsen af dette er noget centralt i den kristne tro. Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro . . . at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.

Hvis Jehova i stedet udviste en streng og kritisk indstilling, ville vi alle blive fordømt. Dette blev understreget af salmisten for længe siden: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Jehova er hverken utaknemmelig eller kritisk. Dem der tjener ham, sætter han højt. Han viser sig taknemmelig.

Jesus — et dybt taknemmeligt menneske

Jesus afspejlede helt og holdent sin himmelske Faders egenskaber og var taknemmelig for det som andre gjorde i tro. Tænk over det der engang fandt sted i templet i Jerusalem: „Idet [Jesus] nu kiggede op, så han de rige lægge deres gaver i bidragsbøsserne. Da så han en fattig enke lægge to småmønter af meget ringe værdi deri, og han sagde: ’Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.’“ — Lukas 21:1-4.

Rent pengemæssigt var bidraget beskedent, særlig i sammenligning med de riges. De færreste af de tilstedeværende ville have lagt mærke til hende, men det gjorde Jesus. Han forstod hendes situation, og han satte stor pris på hende.

Ved en anden lejlighed var det en velhavende kvinde, nemlig Maria, der gjorde noget bemærkelsesværdigt. Mens Jesus lå til bords, gav hun sig til at gyde en meget dyr vellugtende olie ud over Jesu fødder og hoved. Nogle kritiserede hendes handling med det argument at olien kunne være blevet solgt og pengene brugt til at hjælpe de fattige. Hvordan reagerede Jesus? Han sagde: „Lad hende være. Hvorfor prøver I at volde hende besvær? Det er en smuk gerning hun har gjort mod mig. Jeg skal sige jer en sandhed: Overalt hvor den gode nyhed forkyndes i hele verden, skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“ — Markus 14:3-6, 9; Johannes 12:3.

Jesus blev ikke harm over at den kostbare olie ikke var blevet brugt på en anden måde. Han værdsatte den gavmilde måde hvormed Maria udtrykte sin kærlighed og tro. Begivenheden skildres i Bibelen til minde om hendes smukke gerning. Disse og andre beretninger viser at Jesus i høj grad viste taknemmelighed.

Hvis du er en Guds tjener, kan du være sikker på at dine anstrengelser for at fremme den sande tilbedelse bliver værdsat højt af både Jehova Gud og Jesus Kristus. Denne viden drager os til dem, og den motiverer os til at efterligne dem ved at vise taknemmelighed.

Satans kritiske indstilling

Lad os nu betragte et eksempel på en der ikke har vist sig taknemmelig — Satan Djævelen. Satans manglende taknemmelighed var medvirkende til at han anstiftede et katastrofalt oprør mod Gud.

Efter at have opdyrket en kritisk og utilfreds indstilling begyndte Satan at så den samme indstilling hos andre. Tænk på det der skete i Edens have. Jehova havde skabt det første menneskepar, havde sat dem i en paradisisk have og sagt til dem: ’Af alle træer i haven kan I frit spise.’ Der var kun én begrænsning. ’Træet til kundskab om godt og ondt må I ikke spise af,’ havde Gud sagt. ’Den dag I spiser af det skal I visselig dø.’ — 1 Mosebog 2:16, 17.

Imidlertid drog Satan snart Jehovas troværdighed i tvivl. Han ønskede blandt andet at gøre Eva så utaknemmelig mod Jehova at hun, ligesom han selv, gjorde oprør mod Gud. „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ spurgte Satan. (1 Mosebog 3:1) Det var underforstået at Gud forholdt Eva noget værdifuldt, noget der ville åbne hendes øjne så hun blev som Gud. I stedet for at være taknemmelig for de mange velsignelser Jehova havde overøst hende med, begyndte Eva at hige efter det der var forbudt. — 1 Mosebog 3:5, 6.

De ulyksalige følger er velkendte. Selv om hun fik navnet Eva — „for hun skulle blive moder til alle levende“ — blev hun i stedet i en vis forstand moder til alle døende. Gennem Adam har alle arvet synden, der medfører død. — 1 Mosebog 3:20; Romerne 5:12.

Efterlign Gud og Kristus

Tænk på den forskel der er mellem Satan og Jesus. Satan beskrives som „vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud“. (Åbenbaringen 12:10) Jesus, derimod, er „i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem“. — Hebræerne 7:25.

Satan anklager Guds tjenere. Jesus værdsætter dem og går i forbøn for dem. Som Kristi efterlignere bør kristne bestræbe sig for at se efter det gode i hinanden og påskønne og sætte pris på hinanden. Ved at gøre det viser de at de er taknemmelige mod ham der sætter det mest fremragende eksempel med hensyn til at vise taknemmelighed, nemlig Jehova Gud.

[Illustration på side 17]

Jesus gav udtryk for sin taknemmelighed for Marias smukke gerning