De gjorde Jehovas vilje
Moses og Aron — Modige forkyndere af Guds ord
FORESTIL dig situationen: Den firsårige Moses og hans broder Aron står foran jordens mægtigste mand — Ægyptens Farao. For ægypterne er denne mand mere end gudernes udsending. De mener at han er en gud. Man betragter ham som en inkarnation af Horus, guden med falkehoved, der sammen med Isis og Osiris udgør den betydeligste trehed blandt Ægyptens guder og gudinder.
Ingen som nærmer sig Farao kan undgå at lægge mærke til det truende kobrahoved som rager frem fra midten af hans krone. Denne slange menes at kunne spy ild og ødelæggelse ud over enhver af Faraos fjender. Nu er Moses og Aron kommet frem for denne gudekonge med en højst usædvanlig anmodning — han skal sende de trælbundne israelitter bort, så de kan holde højtid for deres Gud, Jehova. — 2 Mosebog 5:1.
Jehova havde allerede forudsagt at Faraos hjerte ville være forhærdet, så Moses og Aron blev ikke overraskede da han udfordrende svarede: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ (2 Mosebog 4:21; 5:2) Der var lagt op til en dramatisk konfrontation. Ved det næste møde med Farao fremlagde Moses og Aron imponerende vidnesbyrd om at de repræsenterede den almægtige og sande Gud.
Der sker et mirakel
Aron fulgte Jehovas anvisninger og udførte et mirakel som beviste at Jehova stod langt over Ægyptens guder. Han kastede sin stav ned foran Farao, og øjeblikkelig blev den til en stor slange! Farao blev rådvild og tilkaldte sine magere.a Disse mænd kunne ved hjælp af dæmoniske kræfter gøre noget lignende med deres egne stave.
Hvis Farao og hans præster har frydet sig, har det kun været for et kort øjeblik. Forestil dig deres ansigtsudtryk da Arons slange sluger deres slanger — en efter en! Alle som er til stede kan se at Ægyptens guddomme ikke kan måle sig med den sande Gud, Jehova. — 2 Mosebog 7:8-13.
Men selv efter denne episode vedbliver Faraos hjerte med at være forhærdet. Det er først efter at Gud har sendt hele ti plager over Ægypten at Farao endelig siger til Moses og Aron: „Bryd op, drag bort fra mit folk, både I selv og Israels andre sønner, og gå, dyrk Jehova, som I har sagt.“ — 2 Mosebog 12:31.
Hvad vi kan lære
Hvad satte Moses og Aron i stand til at nærme sig Ægyptens mægtige Farao? Moses gav forinden udtryk for at han manglede tillid til sine egne evner, idet han hævede at han havde „en langsom mund og en langsom tunge“. Selv efter at Moses var blevet forsikret om at Jehova ville være med ham, bad han: „Send bud ved enhver anden du måtte sende.“ Moses bad med andre ord indtrængende Gud om at sende en anden. (2 Mosebog 4:10, 13) Jehova brugte ikke desto mindre den sagtmodige Moses, efter at have givet ham den visdom og styrke der skulle til for at klare opgaven. — 4 Mosebog 12:3.
I dag adlyder tjenere for Jehova Gud og Jesus Kristus befalingen om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 28:19, 20) Vi yder vor del i fuldførelsen af denne opgave når vi bruger vore evner og vor bibelkundskab på bedste måde. (1 Timoteus 4:13-16) Lad os i tro sige ja til enhver opgave Gud giver os, i stedet for at fokusere på de områder hvor vi ikke slår til. Han kan styrke os og gøre os tilstrækkeligt egnede til at udføre hans vilje. — 2 Korinther 3:5, 6; Filipperne 4:13.
Moses ville komme ud for modstand fra mennesker og dæmoner, og ville derfor få behov for Guds hjælp i udstrakt grad. Derfor gav Jehova ham denne forsikring: „Se, jeg har gjort dig til Gud for Farao.“ (2 Mosebog 7:1) Ja, Gud støttede Moses og gav ham myndighed. Med Jehovas ånds hjælp havde han ingen grund til at frygte Farao eller denne stolte herskers forbundsfæller.
Vi må også have tillid til Jehovas hellige ånd, hans virkekraft, for at kunne fuldføre vor tjeneste. (Johannes 14:26; 15:26, 27) Når Gud er med os kan vi gentage Davids ord: „Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — Salme 56:11.
Jehova lod i sin barmhjertighed ikke Moses alene om opgaven. Gud sagde: „Din broder Aron skal være din profet. Du skal tale alt hvad jeg giver dig påbud om; men din broder Aron skal tale til Farao.“ (2 Mosebog 7:1, 2) Hvor var det kærligt af Jehova at han ikke krævede mere af Moses end han med rimelighed kunne klare!
Gud sørger for at vi kan være sammen med trosfæller som har taget imod den udfordring det er at være vidner for Jehova, den Allerhøjeste. (1 Peter 5:9) Lad os derfor, til trods for de hindringer vi møder, være modige forkyndere af Guds ord, ligesom Moses og Aron.
[Fodnote]
a Det hebraiske ord som gengives med „magere“ hentyder til en gruppe troldmænd der påstod at have overnaturlige kræfter som overgik dæmonernes. Man troede at disse mænd kunne få dæmonerne til at adlyde, og at dæmonerne ikke havde magt over troldmændene.
[Illustration på side 25]
Moses og Aron træder modigt frem for Farao på Jehovas vegne