KIBROT-HATTA’AVA

(Kibʹrot-Hattaʹava) [begærets gravsteder].

Den israelitiske lejrplads i ørkenen hvor den sammenløbne hob gav udtryk for et selvisk begær efter føden fra Ægypten. (4Mo 11:4; 33:16, 17; 5Mo 9:22) Stedet identificeres almindeligvis med Rueis el-Eberij, der ligger omtrent midtvejs mellem Djebel Musa (efter traditionen identisk med Sinaj Bjerg) og Hazerot. Dér skaffede Jehova mirakuløst vagtler til israelitterne så hele lejren havde nok til en måned. (4Mo 11:19, 20, 31) Men folket lagde så stor begærlighed for dagen at „den der samlede mindst, samlede ti homer“ (2200 l). Det hedder i beretningen: „Kødet var endnu mellem deres tænder — det var endnu ikke tygget — da . . . Jehova rettede et meget stort slag mod folket.“ I stedet for at der skulle være tale om en bogstavelig mundfuld der tygges, kan dette betyde at det skete inden hele forrådet af kød var „udtømt“ eller „fortæret“ (AT, RS), idet det hebraiske ord der her oversættes med „tygget“, har grundbetydningen „udryddet“. (Jf. Sl 37:9, 22.) Efter denne begivenhed blev de døde begravet, og man gav stedet navnet Kibrot-Hatta’ava. — 4Mo 11:32-35.