FLASKE
En beholder brugt til opbevaring af flydende varer som vand, olie, mælk, vin; også til smør og ost. De flasker man brugte i oldtiden, varierede stærkt i størrelse og form. Det kunne være læder- eller skindsække eller beholdere af andre materialer, udformet med en smal hals og forsynet med en prop. Ægypterne havde ornamenterede vaser der tjente som flasker, og de kunne være lavet af alabast, ben, bronze, elfenben, glas, guld, porcelæn, sten eller sølv. Man brugte glasflasker i oldtidens Assyrien, og flasker lavet af ler var almindelige i flere af Bibelens lande. Især brugte man dog læderflasker eller skindsække.
Skindsækkene blev som regel lavet af dyrehuder. Efter at dyret var dræbt, skar man hovedet og fødderne af og trak så forsigtigt huden af kroppen uden at skære den op under maven. Derefter garvede man huden, og alle åbninger undtagen én blev syet til. Halsen eller måske en af åbningerne til benene blev ikke syet til; den kom til at tjene som flaskens åbning og blev lukket med en prop eller en snor. Huder af får, geder og undertiden okser blev brugt til dette formål, og i nogle tilfælde blev hårene ikke fjernet på de huder der skulle bruges til mælk, smør, ost og vand. Der krævedes imidlertid en grundigere behandling og garvning når læderflaskerne skulle bruges til olie og vin. Man har også i nyere tid lavet skindsække efter samme model i Mellemøsten. Når vandsække lavet af skind ikke garves, giver de vandet der opbevares i dem, en ubehagelig smag.
Da Abraham sendte Hagar bort, gav han hende en „skindsæk [hebr.: cheʹmæth]“ med. (1Mo 21:14, 15, 19) Gibeonitterne sagde til Josua: „Her er de læderflasker [hebr.: no’dhōthʹ] til vin som vi fyldte da de var nye, og se, de er sprukne.“ (Jos 9:13) Det kunne med tiden ske at læderflaskerne blev sprukne på grund af det tryk som den gærende vin øvede. Elihu sagde: „Se, mit indre er som vin der ikke er åbnet for; som nye lædersække [hebr.: ’ovōthʹ] er det ved at sprænges.“ (Job 32:19) Som regel kunne nye lædersække dog modstå det tryk der udvikledes som følge af vinens gæring. Gamle vinsække, derimod, kunne i tidens løb blive hårde og miste deres elasticitet, og så kunne de sprænges. Derfor sagde Jesus Kristus: „Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt. Nej, man kommer ny vin i nye skindsække, og så bevarer man begge dele.“ — Mt 9:17.
Da David var på flugt og omringet af fjender, nævnte han læderflasken billedligt idet han sagde: „Kom mine tårer i din læderflaske.“ (Sl 56:8) Dermed anmodede han Gud, som han satte sin lid til, om ikke at glemme hans tårer.
Det er muligt at man undertiden hængte skindsække fyldt med vin op på et sted hvor de kunne blive røget til, for at beskytte dem mod insekter eller for hurtigere at give vinen visse ønskede egenskaber. Dog kunne man også hænge skindsække som ikke blev brugt, op i et rum hvor der ikke var nogen skorsten, og som følge deraf blev de mørke af røgen fra ildstedet. Sådanne vinsække ville hurtigt miste deres elasticitet og tørre ind. Det var måske dét salmisten havde i tanke da han under sine prøvelser skrev: „For jeg er som en læderflaske der hænger i røgen.“ — Sl 119:83; se KAR; POTTEMAGER; SKINDSÆK.