15, 16. (a) Hvilken virkning havde det på Hanna at hun udøste sit hjerte for Jehova og tilbad ham ved teltboligen? (b) Hvordan kan vi følge Hannas eksempel når vi kæmper med negative følelser?

¹⁵ Hvilken virkning havde det på Hanna at hun udøste sit hjerte for Jehova og tilbad ham ved hans teltbolig? Der siges: „Kvinden gik derpå sin vej; og hun spiste og var ikke længere indadvendt.“ (1 Sam. 1:18) Den danske autoriserede oversættelse siger her: „[Hun] så ikke længere bedrøvet ud.“ Hanna følte sig lettet. Hun havde på en måde lagt sin følelsesmæssige byrde over på nogle skuldre der var langt bredere og stærkere end hendes egne, nemlig sin himmelske Fars. (Læs Salme 55:22). Findes der et problem der er for stort for ham? Nej — det gjorde der ikke dengang, det gør der ikke i dag, og det vil der heller ikke gøre i fremtiden!

¹⁶ Når vi føler os tyngede af problemer, er modløse eller kede af det, gør vi vel i at følge Hannas eksempel og tale frit til ham som ifølge Bibelen „hører bøn“. (Sl. 65:2) Hvis vi gør dette i tro, vil vi måske også opleve at vores nedtrykthed bliver afløst af en indre fred, „Guds fred, som overgår al forstand“. — Fil. 4:6, 7.

¹⁸ Hvornår mon Peninna blev klar over at hun ikke længere kunne bringe Hanna ud af fatning? Det siger beretningen ikke noget om, men udtrykket „ikke længere indadvendt“ antyder at Hannas humør blev bedre.