Han var knap nok kommet til hægterne igen før en voldsom ild kom farende og tvang ham tilbage til hulen, hvor han kunne finde beskyttelse mod den brændende varme. — 1 Kongebog 19:11, 12.

I hvert af tilfældene minder beretningen os om at Jehova ikke var at finde i disse voldsomme udslag af naturens kræfter. Elias vidste at Jehova ikke var en eller anden mytisk naturgud, ligesom Ba’al, der blev tilbedt af sine vildledte tjenere som ’den der rider på skyerne’, eller den der bringer regn. Jehova er den virkelige kilde til al den ærefrygtindgydende kraft der findes i naturen, men han er samtidig meget større end noget af det han har skabt. Selv den fysiske himmel kan ikke rumme ham! (1 Kongebog 8:27) Hvordan hjalp alt dette Elias? Husk hvor bange han var. Elias havde intet at frygte fra Akab og Jezabel, for han havde en Gud som Jehova på sin side, med al den overvældende magt som Han har til rådighed! — Salme 118:6.

Efter at ilden var forsvundet, blev der meget stille, og Elias hørte „en rolig, sagte stemme“.b Den tilskyndede ham igen til at sige noget, og han gav for anden gang udtryk for sine bekymringer.