AKAN

(Aʹkan).

1. Den sidst nævnte søn af sheiken Ezer, der var søn af horitten Se’ir. (1Mo 36:20, 21, 27) Første Krønikebog 1:42 har „Ja’akan“ i den masoretiske tekst, men i den græske Septuaginta (Codex Alexandrinus) og 22 hebraiske håndskrifter står der „Akan“ i overensstemmelse med 1 Mosebog 36:27.

2. [Ved et ordspil forbundet med navnet Akar, der betyder „en der forvolder udstødelse (ulykke)“].

Søn af Karmi, af Zabdis husstand, af Zeras slægt, af Judas stamme. Også kaldet Akar. — 1Kr 2:7.

Da israelitterne gik over Jordan, befalede Jehova udtrykkeligt at førstegrøden af det der blev erobret, det vil sige byen Jeriko, skulle ’vies til udslettelse’. Den ’tilhørte Jehova’. Sølvet og guldet i byen skulle gå til Jehovas skatkammer. (Jos 6:17, 19) Men da Akan fandt en kostbar embedsklædning fra Sinear, en guldbarre på 50 sekels vægt (ca. 40.000 kr. værd) og 200 sekel sølv (ca. 2600 kr.), gemte han dette i jorden under sit telt. (Jos 7:21) Dette var i virkeligheden et tyveri fra Gud. På grund af denne overtrædelse af Jehovas udtrykkelige befaling holdt Jehova sin velsignelse tilbage da israelitterne angreb den næste by, Aj, og de blev slået på flugt. Da ingen meldte sig som den skyldige, fik hele Israel besked på at træde frem, stamme for stamme. Judas stamme blev udpeget og trådte frem, slægt for slægt, og til sidst trådte Zabdis husstand frem for Jehova, mand for mand, indtil Akan „blev udpeget“. (Jos 7:4-18) Først da indrømmede han sin synd. Dommen blev straks fuldbyrdet. Akan, hans familie (som næppe kan have været uvidende om det han havde gjort) og hans kvæg blev først stenet til døde og derefter brændt i ild sammen med alt hvad han ejede. Dette skete i Akors Lavning. Akor betyder „udstødelse“, „ulykke“. — Jos 7:19-26.