Jobs belønning — en kilde til håb
„Jehova velsignede Jobs sidste tid mere end den første.“ — JOB 42:12.
1. Hvad gør Jehova for sit folk, selv når det svækkes af hårde prøvelser?
JEHOVA „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Han motiverer også sit hengivne folk til modigt at aflægge vidnesbyrd, selv hvis prøvelser har svækket det til en dødlignende tilstand. (Job 26:5; Åbenbaringen 11:3, 7, 11) Det viser erfaringen med Job, der gennemgik svære lidelser. Han blev bagtalt af tre falske trøstere, men lå ikke under for menneskefrygt. Derfor lod han sig ikke skræmme til tavshed, men aflagde et frimodigt vidnesbyrd.
2. Hvordan er Jehovas vidner blevet påvirket af forfølgelse og lidelse?
2 Også i dag har mange vidner for Jehova været udsat for så voldsom forfølgelse og lidelse at de har været døden nær. (2 Korinther 11:23) Men ligesom Job har de vist Gud kærlighed og handlet retfærdigt. (Ezekiel 14:14, 20) De er også kommet styrkede ud af prøvelserne, fast besluttede på at behage Jehova og aflægge et frimodigt vidnesbyrd, og fyldt med ægte håb.
Job aflægger et frimodigt vidnesbyrd
3. Hvilket vidnesbyrd aflagde Job i sin afsluttende tale?
3 I sin afsluttende tale aflagde Job et endnu større vidnesbyrd end før. Han bragte sine falske trøstere fuldstændig til tavshed. Med bidende sarkasme sagde han til en af dem: „Hvor har du dog hjulpet den kraftesløse!“ (Job 26:2) Job ophøjede Jehova, ved hvis kraft vor klode hænger på intet i rummet og de vandfyldte skyer holdes svævende over jorden. (Job 26:7-9) Alligevel sagde Job at sådanne vidundere ’kun er omridset af Jehovas veje’. — Job 26:14.
4. Hvad sagde Job om uangribelighed, og hvorfor kunne han sige sådan?
4 Overbevist om sin uskyld erklærede Job: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Han var uden skyld i alt det som han blev anklaget for, og hans plager var derfor uforskyldte. Han vidste at Jehova ikke hører frafaldnes bøn, men belønner dem der bevarer deres uangribelighed. Det kan minde os om at Harmagedons uvejr snart vil hvirvle de ugudelige bort fra deres magtposition, og de vil afgjort ikke undslippe Guds hånd. Men Guds folk vil bevare sin uangribelighed. — Job 27:11-23.
5. Hvordan definerede Job sand visdom?
5 Vi kan forestille os hvordan det verdsligvise trekløver lyttede mens Job talte om at mennesket har brugt sine evner til at finde guld, sølv og andre skatte i jorden og havet. Dog, sagde han, er „en sæk visdom . . . mere værd end en sæk perler“. (Job 28:18) Jobs falske trøstere kunne ikke købe sand visdom. Den kommer fra Skaberen af vinden, regnen, lynene og tordenen. Ja, den ærbødige „frygt for Jehova — det er visdom, og at vende sig fra ondt er forstand“. — Job 28:28.
6. Hvorfor talte Job om sin hidtidige tilværelse?
6 Trods sine lidelser holdt Job ikke op med at tjene Jehova. I stedet for at vende sig fra den Højeste længtes denne uangribelige mand efter igen at nyde „Guds fortrolighed“. (Job 29:4) Job pralede ikke da han berettede om hvordan han havde ’reddet den nødstedte, iført sig retfærdighed, og været fader for de fattige’. (Job 29:12-16) Han skildrede blot sit liv i trofast tjeneste for Jehova. Har du skaffet dig et lignende smukt omdømme? Naturligvis afslørede Job også falskheden i de anklager de tre fromme bedragere havde fremsat.
7. Hvordan havde Job været?
7 Nogle af dem der lo ad Job var yngre mænd ’hvis fædre han ville have afslået at sætte hos sine fårehunde’. De afskyede ham og spyttede på ham. Trods hans alvorlige sygdom viste ingen ham medynk. (Job 30:1, 10, 30) Men på grund af sin udelte hengivenhed for Jehova havde han en ren samvittighed og så frem til at Gud ville ’veje ham på nøjagtige vægtskåle og lære hans uangribelighed at kende’. (Job 31:6) Job var heller ingen underfundig mand eller ægteskabsbryder, og han havde ikke forsømt at hjælpe de trængende. Trods sin velstand havde han aldrig sat sin lid til materiel rigdom. Han havde heller ikke dyrket den livløse måne eller andre afguder. (Job 31:26-28) Han stolede på Gud og satte et godt eksempel i uangribelighed. Trods alle sine lidelser og de falske trøsteres tilstedeværelse fremførte Job et mesterligt forsvar og aflagde et magtfuldt vidnesbyrd. Her sluttede Jobs ord, og han så hen til Jehova Gud som sin dommer og belønner. — Job 31:35-40.
Elihu tager ordet
8. Hvem var Elihu, og hvordan viste han både respekt og mod?
8 I nærheden var den unge mand Elihu, en efterkommer af Nakors søn Buz og dermed en fjern slægtning af Jehovas ven Abraham. (Esajas 41:8) Elihu viste respekt for de ældre mænd ved at lytte til begge parters indlæg, men tog modigt til orde angående det de talte usandt om. For eksempel blussede vreden op i ham da Job „retfærdiggjorde sin egen sjæl i stedet for Gud“. Elihu blev især vred på de falske trøstere. Deres udtalelser ophøjede tilsyneladende Gud, men smædede ham i virkeligheden eftersom de talte Satans sag i striden. Upartisk, „fuld af ord“ og drevet af den hellige ånd vidnede Elihu om Jehova. — Job 32:2, 18, 21.
9. Hvordan gav Elihu Job håb om at blive rask igen?
9 Job havde været mere optaget af sin egen retfærdiggørelse end af Guds. Faktisk havde han indladt sig i strid med Gud. Da Jobs sjæl var graven nær, fik han imidlertid håb om at blive rask igen. Hvordan? Elihu blev påvirket til på Jehovas vegne at udtale om Job: „Fri ham fra at stige ned i gravens dyb! Jeg har fundet en løsesum! Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ — Job 33:24, 25.
10. Hvor omfattende skulle Jobs prøvelser blive, men hvad forsikres vi om i Første Korintherbrev 10:13?
10 Job havde sagt at det ikke nytter at vise sin kærlighed til Gud ved at bevare sin uangribelighed mod ham, hvilket fik Elihu til at retlede ham med følgende ord: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret! For han gengælder mennesket dets handlinger.“ Job havde handlet overilet ved at fremhæve sin egen retfærdighed uden tilstrækkelig kundskab og indsigt. Elihu tilføjede derfor: „Lad Job blive prøvet til ende for sine svar blandt mænd der øver ondt.“ (Job 34:10, 11, 35, 36) Vor tro og uangribelighed kan også kun blive fuldgyldigt bevist hvis vi bliver „prøvet til ende“ i en eller anden henseende. Dog vil vor himmelske Fader ikke lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle. — 1 Korinther 10:13.
11. Hvad bør vi huske når vi prøves til det yderste?
11 Elihu påviste igen at Job lagde for stor vægt på sin egen retfærdighed. Opmærksomheden bør rettes mod vor mægtige Skaber. (Job 35:2, 6, 10) Gud „lader ikke den ugudelige leve, men giver de nødstedte deres ret,“ sagde Elihu. (Job 36:6) Ingen kan kræve Gud til regnskab for hans veje og sige at han har handlet uretfærdigt. Han er mere ophøjet end vi kan vide; tallet på hans år er uendeligt og kan ikke udforskes. (Job 36:22-26) Når vi prøves hårdt, må vi huske at vor Gud er evig og retfærdig, og at han vil belønne os for vore trofaste gerninger til hans pris.
12. Hvad viser Elihus afsluttende udtalelser om eksekveringen af Guds dom over de ugudelige?
12 Mens Elihu talte, trak det op til uvejr. Efterhånden som det kom nærmere, begyndte hans hjerte at hoppe og skælve. Han talte om store gerninger som Jehova havde udrettet, og sagde: „Lyt til dette, Job. Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“ Ligesom Job må vi tænke dybt over Guds undergerninger og frygtindgydende værdighed. „Den Almægtige — ham fatter vi ikke,“ sagde Elihu. „Han er ophøjet i magt; og ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke. Lad derfor mennesker frygte ham.“ (Job 37:1, 14, 23, 24) Elihus afsluttende udtalelser minder os om at når Gud snart eksekverer sin dom over de ugudelige, vil han ikke ringeagte ret og retfærdighed, men vil bevare dem der frygter ham og ærbødigt tilbeder ham. Hvilken forret at være blandt dem der bevarer deres uangribelighed og anerkender Jehova som universets Suveræn! Hold ud ligesom Job, og lad aldrig Djævelen drage dig bort fra din velsignede plads blandt disse lykkelige skarer.
Jehova svarer Job
13, 14. (a) Hvad udspurgte Jehova Job om? (b) Hvad kan vi lære af de spørgsmål Gud yderligere stillede Job?
13 Job må være blevet forbløffet da Jehova talte til ham ud fra stormen. Den var fremkaldt af Gud, i modsætning til det vindstød hvormed Satan havde fået huset til at falde sammen over Jobs børn. Job var ude af stand til at svare da Gud spurgte: „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? . . . Hvem har lagt dens hjørnesten, dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb?“ (Job 38:4, 6, 7) Jehova forelagde Job det ene spørgsmål efter det andet om havet, jordens skydække, morgengryet, dødens porte, lyset, mørket, og stjernebillederne. Job havde intet svar da han blev spurgt: „Kender du himmelens forskrifter?“ — Job 38:33.
14 Med sine næste spørgsmål gjorde Gud opmærksom på at han ikke havde haft behov for menneskers råd eller hjælp da han sørgede for fiskene, fuglene og landdyrene inden mennesket blev til og fik ansvaret for disse skabninger. I sine følgende spørgsmål henviste Jehova til vildoksen, strudsen og hesten. Job blev spurgt: „Mon det er på din befaling at ørnen stiger til vejrs, og at den bygger sin rede højt oppe?“ (Job 39:27) Selvfølgelig ikke! Vi kan forestille os Jobs reaktion da Gud spurgte ham: „Skal en der er dømmesyg, strides med den Almægtige?“ Det var ikke så mærkeligt at Job svarede: „Se, jeg er uden betydning; hvad kan jeg svare dig? Jeg har lagt hånden over munden.“ (Job 40:2, 4) Eftersom Jehova altid har ret, bør vi ’lægge hånden over munden’ hvis vi nogen sinde skulle blive fristet til at klage over ham. Guds spørgsmål fremhævede også hvordan hans storhed, værdighed og styrke kommer til udtryk i skaberværket.
Behemot og Livjatan
15. Hvilket dyr forbindes Behemot almindeligvis med, og hvad kendetegner dette dyr?
15 Jehova nævnte derpå Behemot, der almindeligvis menes at betegne flodhesten. (Job 40:15-24) Denne græsæder er bemærkelsesværdig med hensyn til sin størrelse, sin vægt og sin modstandsdygtige hud. Den har blandt andet stor styrke i sine hofter og bugmuskler. Knoglerne i dens ben er stærke som kobberrør. Behemot bliver ikke skræmt af voldsomme vandstrømme, men svømmer let imod tidevandet.
16. (a) Hvilket dyr passer beskrivelsen af Livjatan på, og hvad fortælles der om det? (b) Hvad viser Behemots og Livjatans styrke om vor afhængighed af Gud?
16 Gud spurgte desuden Job: „Kan du trække Livjatan frem med en fiskekrog eller holde dens tunge nede med et reb?“ Beskrivelsen af dette dyr passer på krokodillen. (Job 41:1-34) Den vil ikke slutte en fredspagt med nogen, og ingen er dristig nok til at tirre den. En pil kan ikke jage den bort, og den „ler ad kastespyddets raslen“. (Job 41:28, 29) Den rasende Livjatan „får vanddybet til at koge som en gryde“. Job vidste at Livjatan og Behemot var meget stærkere end han, og det gjorde ham ydmyg. Også vi må ydmygt erkende at vi ikke er noget i os selv, men behøver gudgiven visdom og styrke for at undslippe den store slanges, Satans, gifttænder og fuldføre vore opgaver i Jehovas tjeneste. — Filipperne 4:13; Åbenbaringen 12:9.
17. (a) Hvordan kom Job til at „skue Gud“? (b) Hvad fremgik af de spørgsmål Job ikke havde haft svar på, og hvad kan vi lære heraf?
17 Fuldstændig ydmyget erkendte Job at han havde taget fejl, og indrømmede at han havde talt uden kundskab. Alligevel havde han udtrykt sin tro på at han ville komme til at „skue Gud“. (Job 19:25-27) Hvordan kunne det gå til, eftersom intet menneske kan se Jehova og leve videre? (2 Mosebog 33:20) Det Job så, var faktisk en manifestation af Guds kraft; han hørte Guds ord og fik sin forstands øjne åbnet sådan at han kunne se sandheden om Jehova. Derfor ’tog han det i sig og angrede i støv og aske’. (Job 42:1-6) De mange spørgsmål han havde været ude af stand til at besvare, havde vist hvor ophøjet Gud er og hvor små vi mennesker er i sammenligning. Det gjaldt også en så hengiven tjener som Job. Det viser os at vore interesser ikke bør gå forud for helligelsen af Jehovas navn og hævdelsen af hans suverænitet. (Mattæus 6:9, 10) Vi bør først og fremmest være optaget af at bevare vor uangribelighed over for Jehova og ære hans navn.
18. Hvad måtte Jobs falske trøstere gøre?
18 Men hvad skulle der ske med de selvretfærdige, falske trøstere? Jehova kunne med rette have slået Elifaz, Bildad og Zofar ihjel fordi de i modsætning til Job ikke havde talt sandt om ham. Men Gud sagde: „Tag jer derfor syv tyre og syv væddere og gå hen til min tjener Job og bring et brændoffer for jer selv; og min tjener Job vil bede for jer.“ De tre måtte ydmyge sig for at gøre som Jehova forlangte. Den uangribelige Job måtte bede for dem, og Jehova lyttede venligt til hans bøn. (Job 42:7-9) Hvordan gik det Jobs hustru, der havde opfordret ham til at forbande Gud og dø? Tilsyneladende blev hun forsonet med ham ved Guds barmhjertighed.
Den lovede belønning giver os håb
19. Hvordan viste Jehova i forbindelse med Job at han var Djævelen overlegen?
19 Lige så snart Job holdt op med at bekymre sig om sine lidelser og satte ind på at tjene Gud, greb Jehova ind i hans situation. Efter at Job havde bedt for sine tre falske venner, ’vendte Jehova Jobs fangne tilstand’ og gav ham „dobbelt af alt hvad han havde haft“. Jehova viste at han var Djævelen overlegen ved mirakuløst at helbrede Job for den sygdom Satan havde påført ham. Gud slog også dæmonhorderne på flugt og holdt dem i skak ved atter at lade sin engel lejre sig som et hegn om Job. — Job 42:10; Salme 34:7.
20. På hvilken måde belønnede og velsignede Jehova Job?
20 Jobs brødre, søstre og tidligere venner kom nu til ham og holdt måltid sammen med ham, viste ham deltagelse og trøstede ham efter al den ulykke som Jehova havde tilladt at komme over ham. De gav ham hver især penge og en guldring. Jehova velsignede Jobs sidste tid mere end den første, så han fik 14.000 får, 6000 kameler, 1000 spand hornkvæg og 1000 hunæsler. Job fik også syv sønner og tre døtre, samme antal som han før havde haft. Hans døtre, Jemima, Kezia og Keren-Happuk, var de smukkeste kvinder i landet, og Job gav dem en arvelod blandt deres brødre. (Job 42:11-15) Desuden levede Job i yderligere 140 år og fik sit afkom at se i fire generationer. Beretningen slutter: „Omsider døde Job, gammel og mæt af dage.“ (Job 42:16, 17) Det var Jehova der mirakuløst havde forlænget hans liv.
21. Hvordan har vi gavn af at kende beretningen om Job, og hvad bør vi være besluttede på?
21 Bibelens beretning om Job skærper vor opmærksomhed over for Satans underfundige metoder og viser os hvordan spørgsmålet om den universelle suverænitet hænger sammen med menneskers uangribelighed. Ligesom Job vil alle der elsker Gud blive prøvet. Men vi kan holde ud ligesom Job. Han kom ud af prøvelserne med styrket tro og håb, og han blev rigeligt belønnet. Som Jehovas tjenere i dag har vi ægte tro og håb. Og det er et storslået håb vor store Belønner stiller os hver især i udsigt. Ved at holde sig den himmelske belønning for øje vil de salvede blive styrket til at tjene Gud loyalt så længe de lever på jorden. Mange der har et jordisk håb vil aldrig dø, men de der dør vil blive belønnet med en opstandelse i Paradiset på jorden sammen med Job. Med dette ægte håb i hjerte og sind må alle som elsker Gud bevise at Satan er en løgner ved at stå fast på Jehovas side, som uangribelige forkæmpere for hans universelle suverænitet.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er essensen af Jobs afsluttende svar til sine falske trøstere?
◻ Hvordan viste Elihu at han var et upartisk vidne for Jehova?
◻ Hvad spurgte Gud Job om, og hvordan virkede hans spørgsmål på Job?
◻ Hvad har du fået ud af at gennemgå Bibelens beretning om Job?
[Illustrationer på side 18]
Jehovas beskrivelse af Behemot og Livjatan gjorde Job ydmyg