Job holdt ud — det samme kan vi!
„Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ — JAKOB 5:11.
1. Hvad sagde en ældre kristen engang om sine prøvelser?
’DJÆVELEN er efter mig! Jeg har det ligesom Job!’ Sådan beskrev A. H. Macmillan engang sin tilstand over for en nær ven på Jehovas Vidners hovedkontor. Broder Macmillan fuldførte sit jordiske livsløb den 26. august 1966, i en alder af 89 år. Han vidste at belønningen for trofast tjeneste ville ’følge med’ salvede kristne som ham. (Åbenbaringen 14:13) Ja, i kraft af en opstandelse til udødeligt liv i himmelen fortsætter de uden ophold deres tjeneste for Jehova. Broder Macmillans venner glædede sig over at han opnåede denne belønning. I sine sidste år blev han imidlertid udsat for prøvelser af forskellig art, blandt andet helbredsproblemer. Dette var for ham et tydeligt vidnesbyrd om Satans forsøg på at bryde hans uangribelighed over for Gud.
2, 3. Hvem var Job?
2 Den Job som broder Macmillan omtalte, var en mand der i sin tid udholdt store trosprøver. Han boede i „landet Uz“, som sandsynligvis lå i det nordlige Arabien. Han var efterkommer af Noas søn Sem og tilbad Jehova. Jobs prøvelser indtraf øjensynlig mellem Josefs død og det tidspunkt hvor Moses viste sin retskaffenhed. I den mellemliggende tid viste ingen en gudhengivenhed som Jobs. Jehova regnede ham for en uangribelig, retskaffen og gudfrygtig mand. — Job 1:1, 8.
3 Job var „større end alle Østens sønner“ og havde mange tjenere. Han ejede desuden 11.500 dyr. Men det var de åndelige rigdomme der havde altoverskyggende betydning for ham. Som gudfrygtige fædre gør i dag, har Job sikkert lært sine syv sønner og tre døtre om Jehova. Selv efter at de var flyttet hjemmefra tjente han som familiens præst ved at bringe ofre for dem, for det tilfældes skyld at de havde syndet. — Job 1:2-5.
4. (a) Hvorfor bør forfulgte kristne holde sig Jobs eksempel for øje? (b) Hvad vil vi undersøge vedrørende Job?
4 Forfulgte kristne kan ved at have Jobs eksempel for øje hente styrke til tålmodigt at holde ud. Disciplen Jakob skrev: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:11) Ligesom Job, behøver Jesu salvede disciple og ’den store skare’ i vor tid udholdenhed for at klare trosprøver. (Åbenbaringen 7:1-9) Hvilke prøvelser udholdt Job? Hvorfor overgik dette ham? Og hvordan kan hans erfaringer gavne os?
Et afgørende stridsspørgsmål
5. Hvad foregik der i himmelen, uden Jobs vidende?
5 I himmelen var et vigtigt stridsspørgsmål ved at blive rejst, uden Jobs vidende. En dag ’kom gudssønnerne og stillede sig foran Jehova’. (Job 1:6) Guds enestefødte søn, Ordet, var til stede. (Johannes 1:1-3) Det samme var de retfærdige engle og de ulydige ’gudssønner’. (1 Mosebog 6:1-3) Også Satan var til stede, eftersom han først skulle kastes ned fra himmelen efter at Riget var blevet oprettet i 1914. (Åbenbaringen 12:1-12) Foran Jehova rejste Satan et altafgørende spørgsmål. Han betvivlede retmæssigheden af Jehovas suverænitet over alle sine skabninger.
6. Hvad forsøgte Satan, og hvordan bagvaskede han Jehova?
6 „Hvor kommer du fra?“ spurgte Jehova. Satan svarede: „Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.“ (Job 1:7) Han havde søgt nogen at opsluge. (1 Peter 5:8, 9) Satan ønskede at bryde Jehovas tjeneres uangribelighed i et forsøg på at bevise at ingen ville adlyde Gud i ét og alt udelukkende af kærlighed til ham. Jehova tog spørgsmålet op og spurgte Satan: „Har du rettet dit hjerte mod min tjener Job? For der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde.“ (Job 1:8) Job levede op til de normer Gud har sat for ufuldkomne mennesker. (Salme 103:10-14) Men Satan tog til genmæle: „Er det for intet Job frygter Gud? Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? Hans hænders værk har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet.“ (Job 1:9, 10) Djævelen bagvaskede altså Jehova ved at påstå at ingen elsker Gud og tilbeder ham på grund af hans egenskaber, men at Gud bestikker sine skabninger til at tjene ham. Satan påstod at Job tjente Gud for selvisk fordels skyld, ikke af kærlighed.
Satan går til angreb
7. Hvordan udfordrede Djævelen Gud, og hvordan reagerede Jehova?
7 Satan fortsatte: „Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ Hvordan ville Gud reagere på denne hånlige udfordring? Han svarede: „Se, alt hvad han ejer er i din hånd. Du må blot ikke række din hånd ud mod ham selv!“ Djævelen havde sagt at alt hvad Job ejede blev velsignet og øget og var beskyttet, eller omgærdet. Men nu ville Gud tillade at Job led trængsel, dog ikke fysisk overlast. Med ondt i sinde forlod Satan forsamlingen. — Job 1:11, 12.
8. (a) Hvilke materielle tab led Job? (b) Hvor kom ’ilden fra Gud’ i virkeligheden fra?
8 Snart indledte Satan angrebet. En af Jobs tjenere overbragte sin herre følgende dårlige nyhed: „Hornkvæget gik for ploven, og hunæslerne græssede ved siden af dem, da sabæerne lavede et overfald og tog dem. Karlene huggede de ned med sværdets æg.“ (Job 1:13-15) ’Gærdet’ om Jobs ejendom var blevet fjernet. Næsten øjeblikkelig gjorde dæmonerne brug af deres magt, idet en anden tjener bragte det næste budskab: „Ild fra Gud faldt ned fra himmelen og brændte løs blandt småkvæget og karlene og fortærede dem.“ (Job 1:16) Det var djævelsk at give Gud skylden for den katastrofe der overgik hans tjener. Men eftersom lyn slår ned fra himmelen, var det nærliggende at beskylde Jehova for dette, selv om ilden i virkeligheden kom fra dæmonerne.
9. Påvirkede Jobs økonomiske ruin hans forhold til Gud?
9 Satans angreb tog til. Endnu en tjener meddelte at kaldæerne havde taget Jobs kameler og dræbt alle de øvrige karle. (Job 1:17) Job var nu ruineret, men det svækkede ikke hans forhold til Gud. Kunne du udholde store materielle tab uden at bryde din uangribelighed over for Jehova?
En større tragedie rammer
10, 11. (a) Hvad skete der med Jobs ti børn? (b) Hvad mente Job om Gud efter sine børns tragiske død?
10 Djævelen var imidlertid ikke færdig med Job. En fjerde tjener havde tragisk nyt: „Dine sønner og døtre spiste og drak vin i deres broders, den førstefødtes, hus. Se, da kom der et vældigt vindstød ude fra ørkenen, og det ramte husets fire hjørner så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Og kun jeg alene undslap for at give dig besked.“ (Job 1:18, 19) De fejlunderrettede ville måske sige at det var Gud der havde forårsaget sammenstyrtningen med dette vindstød. Men det var dæmonerne, der nu ramte Job særlig smerteligt.
11 I dyb sorg ’sønderrev Job sin ærmeløse overklædning, klippede håret af sit hoved, faldt til jorden og bøjede sig’. Men hvad sagde han? „Jehova gav, og Jehova tog. Jehovas navn være velsignet.“ Beretningen tilføjer: „I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt.“ (Job 1:20-22) Satan havde igen lidt nederlag. Hvordan ville vi som Guds tjenere tage sorger som dødsfald blandt vore nærmeste? Med uselvisk hengivenhed for Jehova og tillid til ham kan vi ligesom Job uangribeligt holde ud. Både de salvede og deres medarbejdere, der har et jordisk håb, kan hente stor trøst og styrke i denne beretning om Jobs udholdenhed.
Situationen tilspidses
12, 13. Hvad krævede Satan da åndeskabningerne igen var samlet, og hvordan reagerede Gud?
12 Jehova sammenkaldte kort efter åndeskabningerne igen. Job var nu barnløs, fattig og tilsyneladende ramt af Guds straf, men han havde sin uangribelighed i behold. Naturligvis ville Satan ikke indrømme at hans anklager mod Gud og Job var grundløse. ’Gudssønnerne’ skulle nu høre parterne tale deres sag idet Jehova dirigerede Satan sådan at der blev fremkaldt en afgørelse.
13 Jehova krævede Satan til ansvar med spørgsmålet: „Hvor kommer du fra?“ Hvad svarede Satan? „Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.“ Jehova henledte atter opmærksomheden på sin uangribelige, retskafne og gudfrygtige tjener Job, som stadig holdt fast ved sin uangribelighed. Djævelen svarede: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl. Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og hans kød, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ Jehova sagde da: „Se, han er i din hånd! Kun skal du bevare hans sjæl!“ (Job 2:2-6) Satan antydede at Jehova endnu ikke havde taget al sin beskyttelse fra Job, og krævede ret til at påføre hans ben og kød lidelse. Djævelen fik ikke lov at slå Job ihjel, men han vidste at sygdom ville pine Job og give det udseende af at Gud straffede ham for hemmelige synder.
14. Hvordan ramte Satan nu Job, og hvorfor kunne intet menneske lindre hans lidelser?
14 Satan forføjede sig bort og iværksatte med djævelsk fryd sit forehavende. Han „slog Job med ondartede bylder fra fodsål til isse“. Job må have følt sig elendig da han sad i asken og skrabede sig med et potteskår. (Job 2:7, 8) Eftersom hans frygtelige smerter og modbydelige, ydmygende lidelser var forårsaget af Satan, kunne ingen læge lindre dem. Kun Jehova kunne helbrede Job. Hvis du er syg, glem da aldrig at Gud kan styrke dig til at holde ud, og kan skænke dig livet i en ny verden hvor sygdom hører fortiden til. — Salme 41:1-3; Esajas 33:24.
15. Hvad tilskyndede Jobs hustru ham til, og hvad svarede han?
15 En tid efter sagde Jobs hustru: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ Uangribelighed kan også beskrives som udadlelig hengivenhed, og hun har måske sagt dette sarkastisk for at få Job til at forbande Gud. Men han svarede: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ End ikke dette lumske angreb fra Satan virkede. Vi læser: „I alt dette syndede Job ikke med sine læber.“ (Job 2:9, 10) Vi kan komme ud for at modstandere i vor familie siger at det er tåbeligt af os at slide i den kristne gerning, og opfordrer os til at fornægte Jehova. Ligesom Job kan vi udholde sådanne prøver fordi vi elsker Jehova og ønsker at lovprise hans hellige navn. — Salme 145:1, 2; Hebræerne 13:15.
Tre arrogante bedragere
16. Hvem kom for angiveligt at trøste Job, men hvordan manipulerede Satan dem?
16 Satans næste nedrighed viste sig i skikkelse af tre „venner“ der angiveligt kom for at trøste Job. En af dem var Elifaz, der sandsynligvis stammede fra Abraham og Isak gennem Esau. Eftersom Elifaz førte ordet, har han sandsynligvis været ældst. En anden af gæsterne var Bildad, en efterkommer af Sjua, en af Abrahams sønner med Ketura. Den tredje var Zofar, der blev kaldt na’amatit efter sin familie eller efter sin hjemstavn, der måske har ligget i det nordvestlige Arabien. (Job 2:11; 1 Mosebog 25:1, 2; 36:4, 11) Ligesom det er med dem der i dag forsøger at få Jehovas vidner til at vende Gud ryggen, blev denne trio manipuleret af Satan i et forsøg på at få Job til at erkende sig skyldig i falske anklager og bryde hans uangribelighed.
17. Hvad gjorde de besøgende og hvad gjorde de ikke i syv dage og nætter?
17 Dette trekløver gjorde et stort nummer ud af deres påtagede medfølelse ved at græde, sønderrive deres klæder og kaste støv på hovedet. Men derpå sad de i syv dage og syv nætter hos Job uden at sige blot ét trøstende ord. (Job 2:12, 13; Lukas 18:10-14) Disse tre arrogante bedragere var så blottede for åndelige tanker at de intet trøstende havde at sige om Jehova og hans løfter. De drog fejlagtige slutninger og var parate til at bruge dem mod Job så snart de havde overholdt den formelle sørgetid. Interessant nok tog den unge mand Elihu plads inden for hørevidde før de syv døgns tavshed var til ende.
18. Hvorfor søgte Job dødens fred?
18 Omsider brød Job tavsheden. Hans gæster havde ikke været til nogen trøst, og nu forbandede han den dag han var blevet født, og undrede sig over hvorfor hans usle liv blev opretholdt. Han søgte dødens fred og forestillede sig at han aldrig mere skulle føle glæde på denne side af graven, forarmet, ensom og alvorligt syg som han var. Men Gud lod ikke Job blive ’rørt’ af noget der kunne berøve ham livet. — Job 3:1-26.
Jobs anklagere tager fat
19. Hvilke falske anklager rettede Elifaz mod Job?
19 Elifaz tog som den første ordet i de tre debatrunder der satte Jobs uangribelighed yderligere på prøve. I sin første tale spurgte han: „Hvor er de retskafne blevet udslettet?“ Han holdt på at Job måtte have bedrevet noget slet og nu blev straffet af Gud. (Job 4, 5) I sin anden tale forklejnede Elifaz Jobs visdom og spurgte: „Hvad ved du som vi ikke skulle vide?“ Han insinuerede at Job prøvede at overgå den Almægtige. Elifaz afrundede sin anden anklagetale med at sværte Job som skyldig i frafald, bestikkelse og uærlighed. (Job 15) I sin afsluttende tale beskyldte han med urette Job for mange overtrædelser, såsom at have drevet åger, nægtet de trængende brød og vand, og undertrykt enker og faderløse. — Job 22.
20. Hvad kendetegnede Bildads anklager mod Job?
20 Bildad tog ordet som nummer to i hver af de tre debatrunder, og fulgte for størstedelen det hovedtema der var blevet anslået af Elifaz. Bildads taler var kortere, men mere bidende. Han anklagede endog Jobs børn for at have begået synder der fortjente døden. Helt uden grund brugte han følgende illustration: Ligesom papyrus og nilgræs tørrer ind og dør uden vand, må „alle som glemmer Gud“ bøde for det. Det er sandt, men det kunne ikke bruges mod Job. (Job 8) Bildad sidestiller Jobs lidelser med dem som rammer de ugudelige. (Job 18) I sin kortfattede tredje tale hævdede Bildad at mennesket er „en maddike“ og „en orm“, altså uren i Guds øjne. — Job 25.
21. Hvad beskyldte Zofar Job for?
21 Zofar var den tredje til at give sit besyv med. Hans tankebaner fulgte stort set Elifaz’ og Bildads. Han anklagede Job for ugudelighed og opfordrede ham til at aflægge sine syndige vaner. (Job 11, 20) Efter to omgange tav Zofar. Han havde intet at tilføje i tredje runde. Men under hele debatten svarede Job modigt sine anklagere. Ved en lejlighed sagde han for eksempel: „I er alle besværlige trøstere! Er der ingen ende på ord som kun er vind?“ — Job 16:2, 3.
Også vi kan holde ud
22, 23. (a) Hvordan vil Djævelen måske prøve vor uangribelighed over for Jehova Gud ligesom han prøvede Job? (b) Hvad kunne det være interessant at vide om Jobs indstilling, skønt vi ved at han udholdt prøvelserne?
22 Ligesom Job kan vi komme ud for flere prøver ad gangen, og Satan forsøger måske at gøre os mismodige eller på anden måde bryde vor uangribelighed. Han forsøger måske at vende os mod Jehova hvis vi får pengesorger. Hvis en der står os nær dør, eller hvis vi bliver syge, prøver han måske at få os til at give Gud skylden. Andre kan ligesom Jobs „venner“ finde på at rette usande anklager mod os. Som broder Macmillan sagde, kan Satan ’være efter os’, men vi kan holde ud.
23 Som vi har set, udholdt Job sine forskellige prøvelser. Men gjorde han det med nød og næppe? Tabte han fuldstændig modet? Vi vil i den følgende artikel se om Job virkelig havde mistet ethvert håb.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilket betydningsfuldt stridsspørgsmål rejste Satan på Jobs tid?
◻ Hvordan blev Job prøvet til det yderste?
◻ Hvad anklagede Jobs tre „venner“ ham for?
◻ Hvordan vil Satan måske prøve vor uangribelighed over for Jehova ligesom i Jobs tilfælde?
[Illustration på side 10]
A. H. Macmillan