Et godt forhold i familien
FUJIKO, den bitre og oprørte svigerdatter der omtales i den indledende artikel, overtalte til sidst sin mand til at de skulle flytte fra hans forældre og ind i nabolejligheden. Men det hjalp ikke meget. Hendes svigerforældre blev ved med at blande sig, og Fujiko var ked af det. Så en dag kom en fremmed på besøg.
Som følge af dette besøg gik Fujiko i gang med noget der resulterede i at hun ændrede personlighed og fik et bedre forhold til andre. Hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner. Med tiden ændredes hendes indstilling så meget at hendes svigerfader fik lyst til at overvære studiet for at finde ud af ’hvad det var for en religion der havde ændret hendes personlighed så drastisk’.
Anerkend det nye bånd
Bibelen giver et tydeligt billede af den rette ægteskabsordning. Efter at Gud havde skabt de to første mennesker og ført dem sammen, udtalte han dette princip: „En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) De nygifte må altså anerkende at de nu er bundet af nye bånd. De må holde sammen som en uafhængig enhed, også selv om de måske bor hos den ene parts forældre.
At børn forlader deres fader og moder når de gifter sig, betyder ikke at de skal vende deres forældre ryggen og holde op med at respektere og ære dem. „Foragt ikke din moder fordi hun er gammel,“ formaner Bibelen. (Ordsprogene 23:22) Når en søn eller datter gifter sig, ændres forholdet imidlertid. Hvis blot alle parter husker dette, kan det unge par nyde godt af de ældres erfaring og visdom.
Timoteus, den eksemplariske unge mand som apostelen Paulus tog med på sine missionsrejser, blev opdraget af sin jødiske moder, Eunike. Hans mormoder, Lois, var imidlertid også med til at forme hans tilværelse. (2 Timoteus 1:5; 3:15) Det vil ikke sige at bedstemødre har ret til at blande sig i deres børnebørns opdragelse og sætte normer der afviger fra forældrenes. Men der findes en passende måde hvorpå den ældre generation kan hjælpe den yngre med opdragelsen af børnene. — Titus 2:3-5.
„Den kvinde der ejer sand visdom“
Hvis to generationer skal samarbejde om en så følsom sag som børneopdragelse, må de begge handle med visdom. „Den kvinde der ejer sand visdom opbygger sit hus,“ lyder et bibelsk ordsprog, „men den dåragtige river det ned med sine hænder.“ (Ordsprogene 14:1) Hvordan kan en kvinde opbygge sit hus? Tomiko fortæller at kommunikation hjalp hende til at få et bedre forhold til sin svigerdatter, Fujiko. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. — Ordsprogene 15:22.
At kommunikere er ikke det samme som at buse ud med alt hvad man har på hjerte, uden at tage hensyn til andres følelser. Her kommer visdommen ind i billedet. „Den vise hører efter“ hvad andre har at sige. Dine svigerforældre har måske somme tider noget at sige, men tøver med at give udtryk for det. Vis dømmekraft og hjælp dem på gled. Grund derefter over sagen før du taler. — Ordsprogene 1:5; 15:28; 20:5.
Det er meget vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt. „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid,“ siger et ordsprog fra Bibelen. (Ordsprogene 25:11) Tokiko og hendes svigerdatter fortæller at de venter til det rette tidspunkt før de giver udtryk for meninger som de ved kan irritere den anden. „Jeg forsøger at tænke før jeg taler når der er noget jeg gerne vil gøre min svigerdatter opmærksom på,“ siger Tokiko. „Jeg har det i tanke, og siger det først når hun er i godt humør og ikke er sulten. Man bliver nemlig lettere irriteret når man er sulten.“
En vís kvinde taler ikke ondt om sine svigerforældre. „Uanset om man er svigermoder eller svigerdatter skal man være klar over at hvad man end siger af negative ting om modparten, vil det med tiden komme vedkommende for øre,“ påpeger Sumie Tanaka, en japansk forfatter der i 30 år har boet sammen med sin svigermoder. Hun råder andre til både direkte og indirekte at tale godt om deres svigerforældre.
Hvad nu hvis ens svigerforældre ikke reagerer positivt på det man gør?
Tilgiv
Alvorlige problemer mellem svigerbørn og svigerforældre skyldes tit noget der ikke ville være et problem hvis det var blevet sagt eller gjort af en anden. Eftersom vi alle er ufuldkomne og „fejler i ord“, vil vi måske nu og da ’tale tankeløst som med sværdhug’. (Jakob 3:2; Ordsprogene 12:18) Men det er ikke klogt at blive vred hver gang andre siger et tankeløst ord.
Mange har overvundet problemer med svigerbørn eller svigerforældre ved at følge dette bibelske råd: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ (Kolossenserne 3:13) Det kan være svært at affinde sig med svigerforældre eller svigerbørn og tilgive dem, især når der virkelig er grund til klage. Men en tilskyndelse til at gøre dette er forsikringen om at vi derved selv får tilgivelse fra Gud for vore fejltrin. — Mattæus 6:14, 15.
I Østen, hvor folk traditionelt følger buddhismen, taoismen, kungfutsianismen eller shintoismen, har mange studeret Bibelen og lært sandheden om den kærlige Skaber at kende. Denne forståelse har hjulpet dem til at overvinde en tilsyneladende ubetvingelig bitterhed.
„Kærligheden svigter aldrig“
Et godt forhold i familien kræver et fast grundlag. Man opnår ikke altid det bedste forhold hvis man kun hjælper gamle eller syge svigerforældre af ren og skær pligtfølelse. Det opdagede Haruko da hendes svigermoder fik kræft og lå for døden. Haruko passede hende på hospitalet det meste af dagen, og tog sig desuden af sin egen familie. Det var så hårdt for hende at hun tabte det meste af håret.
En dag da hun klippede sin svigermoders negle kom hun til at klippe en negl helt ind til kødet. „Du kan jo slet ikke lide mig!“ udbrød svigermoderen.
Haruko blev rystet over de utaknemmelige ord og kunne ikke holde tårerne tilbage. Så gik det op for hende at ordene gjorde så ondt fordi hun kun havde hjulpet sin svigermoder af pligtfølelse. Hun besluttede at drivkraften bag hendes hjælp skulle være kærlighed. (Efeserne 5:1, 2) Det hjalp hende til at overvinde sine sårede følelser og have et godt forhold til svigermoderen indtil hun døde.
Ja, man kan bilægge stridigheder i familien ved hjælp af den kærlighed som beskrives i Bibelen. Læs hvad apostelen Paulus sagde om det, og se om du ikke er enig. „Kærligheden er langmodig og venlig,“ skrev han. „Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Intet under at Paulus tilføjede: „Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:4-8) Hvordan kan du opdyrke en sådan kærlighed?
Bibelen nævner at kærlighed er en del af Guds ånds „frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Foruden det du selv kan gøre må du altså have Guds ånd for at kunne opdyrke denne form for kærlighed. Du kan desuden bede Jehova, Bibelens Gud, om hjælp til at opdyrke en kærlighed som hans. (1 Johannes 4:8) Dette kræver naturligvis at du lærer mere om Gud ved at studere hans ord, Bibelen. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig, som de har hjulpet Fujiko og mange andre.
Når du anvender det du lærer gennem dit studium af Bibelen vil du opdage at du ikke blot får et bedre forhold til Gud, men også til alle dem du omgås, deriblandt dine svigerforældre eller svigerbørn. Du vil få del i det Bibelen kalder „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:6, 7.
Fujiko og andre der er omtalt i disse artikler har fået denne fred — og det kan du også få. Ja, ved at se hen til Jehova Gud og følge vejledningen i hans ord, Bibelen, kan du få et godt forhold til hele din familie.
[Ramme på side 8, 9]
Ægtemanden — Fredsstifter eller fredsforstyrrer?
Når to eller tre generationer bor sammen, har ægtemanden en vigtig opgave med hensyn til at bevare freden i familien. Om den typiske ægtemand, der viger uden om dette ansvar, skriver Tohru Arichi, som er professor og specialist i familiesociologi ved Kyushu Universitet:
„Når et ægtepar bor sammen med [mandens moder] er moderen opmærksom på sønnens behov, og uden at tænke over det sørger hun for det han trænger til. Sønnen tager imod denne omsorg uden tøven. Hvis sønnen tænkte lidt mere på sin kones situation og satte moderen på plads når hun blandede sig, ville problemet være løst. Men i alt for mange tilfælde er sønnen desværre ikke klar over dette.“
Hvad kan manden da gøre for at skabe fred i familien? Mitsuharu fortæller at det hjalp hans familie at han begyndte at følge Bibelens principper. „Båndet mellem moder og søn er meget stærkt, også efter at sønnen er blevet voksen,“ erkender han. „Sønnen må derfor gøre en bevidst indsats for at ’forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru’.“ Selv fulgte han dette princip ved kun at diskutere børneopdragelse med sin kone, og han sammenlignede ikke sin kone med sin moder når det gjaldt madlavning og rengøring. „Nu respekterer vi og mine forældre hinanden,“ fortsætter han. „Vi ved hver især hvornår de andre ikke ønsker at vi blander os, og hvornår de vil sætte pris på hjælp og samarbejde.“
Foruden at „holde sig til sin hustru“ skal ægtemanden være mellemmand mellem sin moder og sin kone. (1 Mosebog 2:24) Han skal være god til at lytte og lade dem udøse deres hjerte. (Ordsprogene 20:5) En mand der har lært at klare vanskelige situationer på en taktfuld måde, finder først ud af hvordan hans kone ser på sagen. Derefter taler han med sin moder om det mens hans kone er til stede. Ved således at påtage sig ansvaret som fredsstifter kan en søn være med til at skabe et godt forhold i hjemmet mellem de to kvinder han elsker.
[Illustration på side 9]
Lyt til hinanden, og tal om tingene
[Illustration på side 10]
Kærlighed, ikke pligtfølelse, er grundlaget for et godt forhold