TÆNKEEVNE

Det hebraiske ord mezimmahʹ, „evnen til at tænke“, betegner evnen til at overveje en sag med visdom og omtanke, baseret på nøjagtig kundskab. (Ord 5:2; 8:12) Det bruges også om onde menneskers rænker, påfund og tåbelige tanker (Sl 10:2, 4; 21:11; 37:7; 139:19, 20; Ord 12:2; 24:8; Jer 11:15) og om Jehovas eller hans „hjertes“ tanker eller hensigter. — Job 42:2; Jer 23:20; 30:24; 51:11.

Et af formålene med Ordsprogene er at give den unge mand kundskab og evnen til at tænke. (Ord 1:1-4) Ordsprogenes indhold sætter læseren i stand til at formulere sunde tanker og ideer der kan give hans liv mål og mening. Tænkeevne vil afholde ham fra at slå ind på en forkert kurs og at komme sammen med nogle der vil øve en dårlig indflydelse på ham, da den hjælper ham til at forudse konsekvenserne af en sådan handlemåde. Dette vil blive til velsignelse for ham. Visdom og tænkeevne vil afholde ham fra at gøre noget der kunne føre til ulykke, og bliver således til liv for hans sjæl. Han vandrer trygt og behøver ikke at frygte retfærdigheden som indhenter dem der begår urette handlinger. — Ord 3:21-25.

Den der virkelig bruger sin tænkeevne, kan imidlertid også blive genstand for had. Dét kan være tanken i Ordsprogene 14:17: „En mand der ejer evnen til at tænke, bliver hadet.“ De der ikke selv tænker så meget, ser ofte ned på dem der bruger deres forstand. De der bruger deres åndsevner til at gøre Guds vilje, bliver også hadet. Som Jesus Kristus sagde: „Fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh 15:19) Det hebraiske ord for „evnen til at tænke“ i Ordsprogene 14:17 kan imidlertid også gælde ondskabsfuld tænkning. Skriftstedet kan derfor også betyde at en mand der lægger onde planer, bliver hadet. Nogle oversættelser har derfor denne gengivelse: „Den rænkefulde lægges for had.“ — DA92, DA31.