Ifør jer mildhed
„Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ — KOLOSSENSERNE 3:12.
1-3. Hvad sagde Paulus i Kolossenserbrevet 3:12-14 om mildhed og andre gudlignende egenskaber?
JEHOVA giver sit folk den bedste symbolske klædning der tænkes kan. Faktisk må alle der ønsker hans gunst iføre sig en klædning der har stærke fibre af mildhed. Denne egenskab er velgørende fordi den mindsker spændingen når man er under pres. Den er også beskyttende eftersom den afværger strid.
2 Apostelen Paulus tilskyndede sine salvede medkristne: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“ (Kolossenserne 3:12) Den grammatiske tid det græske ord for „iføre jer“ står i, angiver at det bør ske hurtigt. De salvede, der var Guds udvalgte, hellige og elskede, skulle altså ikke nøle med at iføre sig egenskaber som mildhed.
3 Paulus tilføjede: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:13, 14) Kærlighed, mildhed og andre gudfrygtige egenskaber gør det muligt for Jehovas vidner at ’bo sammen i enhed’. — Salme 133:1-3.
Behov for hyrder med et mildt sind
4. Hvilke egenskaber er den kristnes symbolske klædedragt vævet af?
4 Sande kristne bestræber sig for at ’gøre deres lemmer døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær og havesyge’, og de arbejder på at fjerne enhver del af en klædning hvori der er indvævet vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale. (Kolossenserne 3:5-11) De affører sig „den gamle personlighed“ (ordret: „det gamle menneske“) og ifører sig „den nye personlighed“ (ordret: „det nye menneske“), som er en passende klædning. (Efeserne 4:22-24, Kingdom Interlinear) Deres nye klædedragt, der er vævet af medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed, hjælper dem til at løse problemer og leve på en måde der behager Gud. — Mattæus 5:9; 18:33; Lukas 6:36; Filipperne 4:2, 3.
5. Hvilke ledelsesprincipper gør det til en glæde at tilhøre den kristne menighed?
5 De der efter denne verdens målestok har succes er ofte hårde eller hensynsløse. (Ordsprogene 29:22) Men blandt Jehovas folk forholder det sig helt anderledes! Den kristne menighed ledes ikke efter verdslige forretningsprincipper — effektivt men hensynsløst, sådan at folk lider under det. Nej, det er en glæde at tilhøre menigheden. En af grundene er at kristne i almindelighed, og især de der er egnede til at undervise deres medtroende, viser mildhed som er et udtryk for visdom. Ja, det skaber glæde når udnævnte ældste underviser og vejleder „med en mildhed der hører visdom til“. — Jakob 3:13.
6. Hvorfor må kristne ældste være milde af sind?
6 Guds folks ånd eller fremherskende indstilling gør det nødvendigt at mænd der får betroet et tilsynshverv i menigheden er milde af sind, rimelige og forstående. (1 Timoteus 3:1-3) Jehovas tjenere er som fredelige får, ikke som genstridige geder, modvillige muldyr eller glubske ulve. (Salme 32:9; Lukas 10:3) Derfor bør de behandles mildt og skånsomt. (Apostelgerninger 20:28, 29) Ja, Gud forventer at de ældste er milde, venlige, kærlige og tålmodige over for hans får. — Ezekiel 34:17-24.
7. Hvordan bør ældste belære andre og hjælpe de åndeligt syge?
7 Som „en Herrens træl“ bør en ældste „være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden.“ (2 Timoteus 2:24, 25) Kristne bør være hensynsfulde når de prøver at hjælpe de åndeligt syge, eftersom fårene tilhører Gud. Ældste må ikke behandle dem sådan som en lejet mand ville gøre, men må være milde af sind ligesom den rigtige hyrde, Jesus Kristus. — Johannes 10:11-13.
8. Hvad skete der for Moses trods hans mildhed, og hvorfor?
8 En ældste kan til tider finde det svært at forblive mild. „Moses var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade.“ (4 Mosebog 12:3) Men da israelitterne manglede vand ved Kadesj, gav de sig til at strides med Moses og beskyldte ham for at have ført dem fra Ægypten og ud i en øde ørken. Til trods for alt det Moses sagtmodigt havde udstået, talte han nu overilet og hårdt. Han og Aron stillede sig foran folket og henledte opmærksomheden på sig selv, idet Moses sagde: „Hør nu, I opsætsige! Mon vi kan få vand til at strømme frem til jer fra denne klippe?“ Derpå slog han to gange på klippen med sin stav, og Gud fik „en mængde vand“ til at strømme ud til folket og dets dyr. Det vakte Jehovas mishag at Moses og Aron ikke havde helliget ham, og Moses fik derfor ikke den forret at føre israelitterne ind i det forjættede land. — 4 Mosebog 20:1-13; 5 Mosebog 32:50-52; Salme 106:32, 33.
9. Hvordan kan en ældstes mildhed blive sat på prøve?
9 En kristen ældstes mildhed kan også blive sat på forskellige prøver. For eksempel advarede Paulus Timoteus om at der ville fremstå nogle som var ’opblæste’ og som var ’syge i sindet med hensyn til diskussioner og skænderier om ord’. Paulus tilføjede: „Heraf udspringer misundelse, strid, spot, ond mistanke, voldsomme kævlerier blandt mennesker som er fordærvede i sindet og har mistet sandheden.“ Tilsynsmanden Timoteus skulle dog ikke reagere med hårdhed, men skulle ’flygte fra disse ting’ og ’jage efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed’. — 1 Timoteus 6:4, 5, 11.
10. Hvad skulle Titus minde menighederne om?
10 Ældste skal derfor være milde, men samtidig skal de stå fast på det der er ret. Det gjorde Titus. Han mindede menighederne på Kreta om „ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker“. (Titus 3:1, 2) Titus skulle vise at kristne burde være milde over for alle ved at henlede opmærksomheden på hvor venlig og kærlig Jehova havde været. Gud havde ikke frelst de troende på grund af retfærdige gerninger de havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed gennem Jesus Kristus. Jehovas mildhed og tålmodighed betyder også frelse for os. Ældste i nutiden bør derfor ligesom Titus minde menighederne om at underordne sig Gud og efterligne ham ved at behandle andre mildt. — Titus 3:3-7; 2 Peter 3:9, 15.
Den vise vejleder lader sig lede af mildhed
11. Hvordan bør man ifølge Galaterbrevet 6:1, 2 give vejledning?
11 Hvad gør de ældste hvis et „får“ har syndet? Paulus sagde: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet. Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ (Galaterne 6:1, 2) Vejledning bliver bedre modtaget hvis den gives i mildhedens ånd. Selv hvis den de ældste forsøger at vejlede er ophidset, bør de vise selvbeherskelse idet de tænker på at „en mild tunge kan bryde ben“. (Ordsprogene 25:15) Milde ord kan måske bryde uforsonligheden hos en der er benhård så han bliver medgørlig.
12. Hvordan gavner en mild ånd en der skal vejlede andre?
12 Jehova er en mild Lærer, og hans milde måde at undervise på virker godt i menigheden. Det gælder især når de ældste finder det påkrævet at vejlede dem der trænger til åndelig hjælp. Disciplen Jakob skrev: „Hvem er viis og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ Mildhed udspringer af respekt og taknemmelighed for „visdommen ovenfra“ forenet med en ydmyg erkendelse af sine egne begrænsninger. En mild og ydmyg ånd beskytter vejlederen mod at sige eller gøre noget sårende, og hans vejledning er lettere at tage imod. — Jakob 3:13, 17.
13. Hvordan påvirker „en mildhed der hører visdom til“ den måde man vejleder på?
13 „En mildhed der hører visdom til“ hindrer en vejleder i tankeløst at være uforskammet eller grov. Men en ældste må ikke lade venskab eller ønsket om at tækkes andre forlede ham til at smigre i stedet for at give mild men ligefrem vejledning ud fra Guds ord. (Ordsprogene 24:24-26; 28:23) Det råd Amnon fik af sin fætter tilfredsstillede hans begær, men kostede ham også livet. (2 Samuel 13:1-19, 28, 29) Ældste i vor tid må derfor ikke udvande Bibelens principper for at dulme andres samvittighed. Det kunne bringe vedkommendes liv i fare. Ligesom Paulus må ældste ikke holde sig tilbage fra at meddele andre „hele Guds beslutning“. (Apostelgerninger 20:26, 27; 2 Timoteus 4:1-4) En moden kristen der vejleder, viser gudsfrygt og giver retfærdig vejledning med en mildhed der hører visdom til.
14. Hvorfor må ældste omhyggeligt undgå at træffe afgørelser som andre selv bør træffe?
14 Mildhed i forening med himmelsk visdom vil afholde en ældste fra at stille urimelige krav. Han bør også være sig bevidst at det er uklogt og utilbørligt at han træffer afgørelser som en anden selv bør træffe. En ældste ville være ansvarlig for følgerne hvis han traf afgørelser på andres vegne — også hvis det gik galt. En ældste kan henlede opmærksomheden på hvad Bibelen siger, men hvis den ikke siger noget kategorisk om en bestemt sag, er det op til den enkeltes dømmekraft og samvittighed at afgøre hvad han vil og ikke vil. Som Paulus sagde: „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5; Romerne 14:12) Men ved hjælp af spørgsmål kan en ældste få spørgeren til at ræsonnere over de skriftsteder der berører hans forskellige valgmuligheder, og det kan hjælpe spørgeren til at træffe den rigtige afgørelse.
15. Hvad bør en ældste gøre hvis han ikke kender svaret på et spørgsmål?
15 Hvis en ældste ikke kender svaret på et spørgsmål, bør han ikke give et eller andet svar blot for ikke at tabe ansigt. Mildhed der hører visdom til bør afholde ham fra at gætte og derved risikere at give et forkert svar, hvilket senere kunne få uheldige konsekvenser. Der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7; jævnfør Ordsprogene 21:23.) En ældste bør kun „tale“ når han kender svaret på et spørgsmål eller har undersøgt emnet tilstrækkeligt til at svare præcist. Det er fornuftigt at lade spekulative spørgsmål ubesvarede. — Ordsprogene 12:8; 17:27; 1 Timoteus 1:3-7; 2 Timoteus 2:14.
Værdien af mange rådgivere
16, 17. Hvorfor er det fornuftigt at ældste rådfører sig med hinanden?
16 Bøn og studium vil sætte de ældste i stand til at besvare spørgsmål og løse indviklede problemer, men man bør huske at planer gennemføres „når der er mange rådgivere“. (Ordsprogene 15:22) Når man rådfører sig med de øvrige ældste får man alles værdifulde besyv med. (Ordsprogene 13:20) Ikke alle ældste besidder den samme erfaring eller bibelkundskab. Mildhed der hører visdom til bør derfor få en mindre erfaren ældste til at rådspørge ældste der sidder inde med større kundskab og mere erfaring, især når der er tale om noget betydningsfuldt.
17 Når ældste udpeges til at tage sig af en alvorlig sag, ønsker de måske i al fortrolighed at søge hjælp. Moses udvalgte ’dygtige mænd, som frygtede Gud, pålidelige mænd, som hadede uærlig vinding’ til at hjælpe sig med at være dommer for israelitterne. De var ældste, men havde ikke Moses’ kundskab og erfaring. „En vanskelig sag bragte de [derfor] til Moses, men enhver mindre sag dømte de selv i.“ (2 Mosebog 18:13-27) Det er fornuftigt at ældste der behandler en vanskelig sag, om nødvendigt søger hjælp hos erfarne tilsynsmænd inden de selv træffer den endelige afgørelse.
18. Hvad er afgørende for om der træffes rette afgørelser i udvalgssager?
18 Den jødiske Misjna oplyser at antallet af dommere ved domstolene i Israels landsbyer vekslede, alt efter sagens alvor. Det er afgjort en fordel at have mange rådgivere, men antallet alene sikrer ikke at alt går rigtigt til, for flertallet kan godt tage fejl. (2 Mosebog 23:2) Om afgørelserne er rette afhænger af om Bibelens og Guds ånds anvisninger følges. Visdom og mildhed vil tilskynde kristne til at gøre dette.
Forkyndelse med mildhed
19. Hvordan gavner mildhed Jehovas folks forkyndelse?
19 Mildhed hjælper også Jehovas tjenere til at forkynde for alle slags folk. (1 Korinther 9:22, 23) Jesus underviste med mildhed, og derfor frygtede de forsagte ham ikke som de frygtede de strenge religiøse ledere. (Mattæus 9:36) Naturligvis tiltrak hans milde væremåde ’får’, ikke hadefulde ’geder’. (Mattæus 25:31-46; Johannes 3:16-21) Jesus talte strengt til de hykleriske ’geder’, men Jehovas vidner i dag må være milde når de forkynder Guds domsbudskaber, eftersom de ikke har Jesu indsigt og myndighed. (Mattæus 23:13-36) ’De som med rette er indstillet til evigt liv får tro’ når de hører budskabet om Riget blive forkyndt med mildhed, ligesom de „får“ der hørte Jesus. — Apostelgerninger 13:48.
20. Hvordan gavner det en der studerer Bibelen at han bliver undervist med mildhed?
20 Man opnår gode resultater ved at forkynde og undervise andre med mildhed og ved at appellere til dem på grundlag af logik, Bibelens principper og sandhed. Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) En elev der bliver oplært med mildhed kan samle sin opmærksomhed om stoffet i stedet for at blive distraheret eller endog bragt til at snuble på grund af skarphed og påståelighed i undervisningen. Ligesom Paulus kan de der underviser med mildhed, sige: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet.“ (2 Korinther 6:3) Selv modstandere reagerer til tider gunstigt over for dem der underviser med mildhed.
Mildhed — et krav til alle
21, 22. Hvordan gavner mildhed alle Jehovas tjenere?
21 Kristen mildhed må ikke være noget man blot ifører sig for at gøre indtryk på dem uden for Jehovas organisation. Denne egenskab er også vigtig i Guds tjeneres omgang med hinanden. (Kolossenserne 3:12-14; 1 Peter 4:8) Menighederne bliver opbygget åndeligt når de ældste og menighedstjenerne harmonisk samarbejder i mildhed. Det er vigtigt at enhver i Guds folk viser mildhed og andre gudlignende egenskaber, for alle er underlagt „én og samme lov“. — 2 Mosebog 12:49; 3 Mosebog 24:22.
22 Mildhed bidrager til Guds folks fred og lykke. Den bør derfor være blandt de egenskaber der er indvævet i den symbolske klædning alle kristne bærer hjemme og i menigheden, ja, overalt. Alle Jehovas tjenere må iføre sig mildhed.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor skal kristne ældste være milde af sind?
◻ Hvordan lader den vise vejleder sig lede af mildhed?
◻ Hvorfor er det værdifuldt at have mange rådgivere?
◻ Hvorfor er det gavnligt at forkynde med mildhed?
[Illustration på side 17]
Jehovas folk, hans symbolske får, skal behandles med mildhed
[Kildeangivelse]
Garo Nalbandian
[Illustration på side 19]
Mildhed hjælper Jehovas tjenere til at få kontakt med mennesker af vidt forskelligt gemyt